Oppositionen: Det ligner mest af alt en politisk fyring af Klimarådets formand Peter Birch Sørensen

Selv om Peter Birch Sørensen ønsker at fortsætte som formand for Klimarådet, vælger energi- og klimaministeren at udskifte ham. Oppositionen kritiserer regeringen for at skille sig af med sine kritikere, mens De Konservative gerne havde set Peter Birch Sørensen fortsætte som Klimarådets formand
Indland
28. november 2018
Professor Peter Birch Sørensen ville gerne have fortsat som formand for Klimarådet, men energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har valgt at udskifte ham med Peter Møllgaard. Oppositionen mener det ligner en fyring, efter at Klimarådet har kritiseret regeringens klimapolitik.

Professor Peter Birch Sørensen ville gerne have fortsat som formand for Klimarådet, men energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har valgt at udskifte ham med Peter Møllgaard. Oppositionen mener det ligner en fyring, efter at Klimarådet har kritiseret regeringens klimapolitik.

Sarah Christine Nørgaard

Efter at regeringen har fået hård kritik fra Klimarådet, ser det nu ud til, at den forsøger at lukke munden på sin kritiker ved at udskifte rådets formand, professor Peter Birch Sørensen. Sådan lyder reaktionen fra oppositionen på energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholts beslutning om, at der nu skal ske udskiftning på formandsposten i ekspertorganet.

Peter Birch Sørensen har siddet fire år som formand for Klimarådet. Han skulle fra den første december enten udskiftes eller forlænges for en ny fireårs-periode og siger selv, at han gerne var blevet siddende. Men tirsdag annoncerede Klima- og Energiministeriet i en pressemeddelelse, at professor Peter Møllgaard fra det hollandske Maastricht University School og Business and Economics bliver indsat som formand i stedet.

»Det ser ud, som om man ikke kan lide at have en vagthund i nakken, som kommer med kritik af en. Klimarådet har jo adskillige gange sagt ærligt, at Danmark ikke er på rette vej med de initiativer, der bliver lagt frem fra regeringens side,« siger Ida Auken, klimaordfører for De Radikale.

Jens Joel, Socialdemokratiets klimaordfører, siger, at han ikke kan finde faglige begrundelser for at udskifte Klimarådets formand, og at det derfor ligner en fyring set i lyset af Klimarådets massive kritik af regeringens klimapolitik.

»Så sent som i weekenden forsøgte ministeren at beklikke Klimarådets faglige troværdighed, fordi Klimarådets seneste rapport ikke fremstiller regeringens politik på en måde, der passer magthaverne, og i det lys ligner det jo mest af alt en politisk fyring.«

Hos regeringspartneren De Konservative er man også kede af udskiftningen af Peter Birch Sørensen som formand for Klimarådet.

»Peter Birch har været en vigtig og kompetent stemme i klimadebatten, så det er ærgerligt, at han ikke fortsætter. Han vil blive savnet, og jeg havde gerne set ham fortsætte, men jeg er sikker på, at der også er fundet en dygtig afløser,« lyder det fra De Konservatives politiske ordfører, Anders Johansson.

Formand: Ville gerne have fortsat

Kritikken af udskiftningen på formandsposten forstærkes af, at den nuværende formand selv udtrykker, at han gerne havde fortsat som formand.

»Jeg ville gerne have fortsat som formand et stykke tid endnu, hvis man havde ønsket det, men ministeren valgte at udpege en anden formand, hvilket han naturligvis er i sin gode ret til,« siger professor Peter Birch Sørensen til Information.

Det er nemlig udelukkende op til den siddende energi- og klimaminister at afgøre, hvem der skal være formand for Klimarådet i de kommende fire år. Det siger De Radikales Rasmus Helveg Petersen, der som energi- og klimaminister i 2014 oprettede Klimarådet og ansatte Peter Birch Sørensen som formand.

»Som loven er udformet, er det altså ministerens ansvar alene.«

Ikke desto mindre er også Rasmus Helveg Petersen kritisk over for udskiftningen af Klimarådets formand, som han mener har gjort et stort arbejde og har løst opgaven, som regeringens kritiske klimavagthund.

»Jeg har været utrolig glad for Peter Birch Sørensens måde at tackle Klimarådets opgave på. Han har været utrolig fair og kompetent. Og så synes jeg, at det er dybt bekymrende, at Lilleholt først kalder Klimarådets rapport for volapyk, og derefter udpeger en ny formand. Det gør mig vitterlig utryg,« siger Rasmus Helveg Petersen, der dog understreger, at han intet personligt kendskab har til afløseren for Peter Birch Sørensen.

»Men det er da min forventning, at man har fundet en faglig stærk og kompetent leder, der kan udfordre klimaministeren, når han sidder på hænderne – og det gør han jo, viser klimarådets seneste rapport,« siger Rasmus Helveg Petersen.

Kritisk rapport

Tirsdag i sidste uge udgav Klimarådet en rapport, der kritiserer regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling.

Til kritikken sagde energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt blandt andet på TV 2 News lørdag, at han ikke kunne anerkende Klimarådets beregninger, og i går tirsdag udsendte Energi- og Klimaministeriet en pressemeddelelse, hvor ministeriet i hårde vendinger går i rette med Klimarådets kritik af regeringen, der beskrives som »volapyk« baseret på »en række fejlslutninger.«

Senere i går tirsdag udsendte Energi- og Klimaministeriet endnu en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at Peter Birch Sørensen er fortid som formand for Klimarådet.

Alt i alt et forløb, der får alarmklokkerne til at ringe hos oppositionen. Det skaber nemlig tvivl om Klimarådets mulighed for at fungere som uafhængig institution, der kan kritisere den siddende regerings klimapolitik, som Klimarådets er sat i verden for.

»Det er skadeligt for dansk regeringsførelse, hvis man får kappet hovedet af, så snart man kritiserer dem. Så kan en regering ikke forvente at få uvildig rådgivning,« siger Ida Auken.

Minister afviser kritik

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt afviser anklagen om, at der skulle være tale om en fyring i kølvandet på Klimarådets massive kritik af regeringens klimapolitik.

»Nej. Det har ingen sammenhæng med den diskussion. Som i overhovedet ingen. Uanset om der var kommet en rapport fra Klimarådet i sidste uge, så var der sket et skifte på formandsposten. Det har ingen sammenhæng med det.«

–Selv ville Peter Birch gerne være blevet som formand for Klimarådet …

»Ja, men det er altså regeringen, der afgør, hvem der skal være formand for Klimarådet. Og vi har valgt at pege på Peter Møllgaard.«

–Men var du bekendt med, at Peter Birch ønskede at fortsætte?

»Jeg har vurderet, at jeg gerne ville have en ny formand for Klimarådet, og valget er faldet på Peter Møllgaard. Det er ikke en kritik af den tidligere formand. Han har siddet i fire år, og funktionsperioden er på fire år. Derfor skal vi tage stilling til, hvem der skal løse den opgave fremadrettet. Og der har jeg sammen med regeringens ansættelsesudvalg vurderet, at Peter Møllgaard er den rette kandidat

–Hvordan kan det være, at man fra regeringens side ikke mener, Peter Birch kunne fortsætte som formand?

»Jeg har været tilfreds med den indsats og siger stor tak for den indsats, Peter Birch har lavet. Men som på så mange andre poster i råd eller bestyrelser, så når den firårige funktionsperiode udløber, så sætter man sig ned og vurderer, om der skal nye kræfter til. Og jeg har haft et ønske om, at der skulle nye kræfter til på posten.«

–Men du kunne jo godt have forlænget med perioden med Peter Birch. Hvorfor gjorde du ikke det?

»Jo, det kunne jeg sagtens. Men efter en firårig periode, så sætter man sig ned og vurderer det. Peter Birch har løst opgaven fortrinligt – jeg har ikke overvejet før, om Peter var den rigtige til opgaven. Han blev udpeget af den tidligere regering for en tidligere periode. Nu er det også, og vi vælger så at udpege en anden.«

–Har det noget at gøre med, at Klimarådet for nylig udtalte en kritik af regeringens klimaplan?

»Intet. Det har intet med det at gøre. Der er ingen sammenhæng overhovedet med det. Klimarådet er et uafhængigt organ, og det skal det også være fremadrettet. Det skal have mulighed for at kommentere på de ting, der er. Men det også oplagt, at når jeg som minister har muligheden for at udpege, selvfølgelig kigger på, hvem der er mest oplagt til at løse opgaven, når der er gået en firårig periode.«

–Anders Johansson fra De Konservative havde gerne set Peter Birch fortsætte og siger, at han kommer til at savne ham. Hvad siger du til det?

»Det står jo Anders Johansson frit for at mene, som han gør. Men det er regeringens samlede beslutning, at Peter Møllgaard udnævnes til ny formand for Klimarådet,« svarer energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt.

Vil høre ministeren om sagen

Uffe Elbæk, politisk leder for Alternativet, undrer sig over, at Peter Birch Sørensen ikke skal fortsætte som formand for Klimarådet, og ønsker en nærmere forklaring fra Lars Christian Lilleholt.

»Vi ved, at Peter Birch Sørensen gerne ville være fortsat som formand, så det hele ser mildest talt mærkeligt ud. Forhåbentligt handler det her ikke om, at vi har en minister, der ønsker at komme af med en formand, fordi han var for kritisk over regeringens nølende klimapolitik,« siger Uffe Elbæk, der mener, at det ikke kan være i ministerens egen interesse, at der kan opstå tvivl om redeligheden bag hans prioriteringer.

»Derfor tager vi nu sagen op med ministeren. Han skal selvfølgelig have mulighed for at give sin udlægning af sagsforløbet. Men det ser umiddelbart problematisk ud. Og så er det måske også på tide med en diskussion af, at formanden for et uafhængigt klimaråd udpeges af klimaministeren, hvis det er sådan her, det håndteres,« siger Uffe Elbæk.

Der er dog ikke alle, der er kede af, at Peter Birch Sørensen snart er forhenværende formand for Klimarådet. I Landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, er energipolitisk konsulent, Kasper Bruun Knudsen begejstret.

»Spændende! Tillykke til @hpmollgaard og @klimarådet,« skriver han på twitter.

Sagen om Klimarådet

I november 2018 udskiftede klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen. Det skete få dage efter, at Klimarådet havde kritiseret regeringen for at sænke tempoet i den grønne omstilling markant. Oppositionen har siden beskyldt ministeren for, at der lå politiske motiver bag hans udskiftning af formanden. Information undersøger forløbet.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens J. Pedersen

Det er en typisk Putin, Trump eller Erdogan!

Jes Jessen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Mogens Holme, Birger Bartholomæussen, Dina Hald, Marianne Borgvardt, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Verner Nielsen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, kjeld jensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Energiministeriet er i lommen på landbruget. At Danmark er en bananrepublik må i være åbenbart for enhver. Fri forskning og videnskab, er ikke velset i Venstre.

Jes Jessen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, ingemaje lange, Hanne Ribens, Mogens Holme, Erik Nissen, Dina Hald, Marianne Borgvardt, Carsten Mortensen, Werner Gass, Ete Forchhammer , Egon Stich, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens J. Pedersen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Lis djørup, Peter Knap, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Torben Skov, Verner Nielsen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Christian Estrup

"Men som på så mange andre poster i råd eller bestyrelser, så når den firårige funktionsperiode udløber, så sætter man sig ned og vurderer, om der skal nye kræfter til."

Et fornuftigt princip, der heldigvis også omfatter danske regeringer. Lad os håbe at Løkkes og Lilleholts tid snart er omme. Vi trænger i dén grad til friske kræfter!

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, ingemaje lange, Hanne Ribens, Mogens Holme, Per Klüver, Svend Erik Hansen, Dina Hald, Marianne Borgvardt, Torben K L Jensen, Helene Kristensen, Kenneth Graakjær, Carsten Mortensen, Werner Gass, Ete Forchhammer , Kurt Nielsen, Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Lis djørup, Peter Knap, Tommy Clausen, Bjarne Andersen, Viggo Okholm, Torsten Jacobsen, Rolf Andersen, Søren Fosberg, Cristina Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Marianne Stockmarr, Kim Øverup, Oluf Husted, Flemming Berger og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

En ny formand, der hylder gylle-gas.

Eva Schwanenflügel, Dina Hald, Peter Knap, Tommy Clausen, Torben Skov og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

det viser at regeringen lars løkke,med lars christian lilleholt i spidsen er den mest tro co2 forurenende
regering nogensinde.

regeringen er åbentbart sammen med LA ude på at udslette menneskeheden så hurtigt

Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Mogens Holme, Dina Hald, Werner Gass, Jens J. Pedersen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Tommy Clausen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Verner Nielsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Suk!
Hvor deprimerende.
Og endnu mere deprimerende at det ingengang overrasker :(

Lillian Larsen, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Hanne Ribens, Mogens Holme, Dina Hald, Carsten Munk, Ete Forchhammer , Kurt Nielsen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Tommy Clausen, Torben Skov, Søren Fosberg, Marianne Stockmarr, Kim Øverup og Oluf Husted anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke sagligt vurdere hvem der har ret, Peter Birch eller Lilleholt. Men hvis det er Lilleholt der har ret bliver han vel nødt til at fyre hele klimarådet. Det er jo ikke kun Birch men alle 7 medlemmer der producerer volapyk. Og sådan et råd, der taler et sprog ministeren ikke forstår, kan man da ikke have

Men måske er det ikke Lilleholt der har ret. Det bliver interessant hvad den nye formand mener om det.

Under alle omstændigheder er det beskæmmende at klimaministeren bruger tal for Danmarks co2 forurening der baserer sig på produktion i Danmark. Det giver 6ton co2/år. Hvis man ser på co2 udledningen fra vores FORBRUG - eksklusive eksport - er udledningerne 18ton co2 om året. Men det taler man ikke om selv om det bringer Danmark op i top ti i verden over co2 ud ledere.

Hu Hej - vi er de grønneste!

kjeld jensen, Hanne Ribens, Per Klüver, Dina Hald, Oluf Husted, Werner Gass, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Torben Bruhn Andersen og Verner Nielsen anbefalede denne kommentar
kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Dina Hald, Werner Gass, Ejvind Larsen, Peter Knap og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Underligt, egentlig, at de ikke tog skridtet fuldt ud og gjorde Bjørn Lomborg til ny formand?

Lillian Larsen, Søren Fosberg, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Mogens Holme, Steen Sohn, Dina Hald, Torben K L Jensen, Gert Romme, Carsten Mortensen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Peter Knap og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Komiske Klima-Ali har igen gjort i nælderne.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Benny Larsen, Mogens Holme, Dina Hald, Carsten Mortensen, Werner Gass, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Ejvind Larsen, Peter Knap, Tommy Clausen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Niels Vest-Hansen

Smagsdommere.......... Det er vi selv! Total korrupt!!!!

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Kurt Nielsen, Tommy Clausen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det er katastrofalt, at aktindsigten i politiske spørgsmål er så ringe. De lukkede døre politik tjener landet dårligt.
Vi savner en lækagekultur som den amerikanske.

Søren Fosberg, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Oluf Husted, P.G. Olsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Folkets kærlighed den til enhver tid siddende danske statsministers styrke

Man kunne næsten få den kætterske tanke, at cand. jur. Lars Løkke Rasmussen har videreuddannet sig på akademiet for fri og utæmmet kreativitet i frikvarteret, mens han ventede på at få nøglerne til maskinrummet på Cirkus Christiansborg retur fra triumviratet Helle Thorning Schmidt, Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen *-*

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Lilleholts absurde klimacirkus

Er der ikke en voksen tilstede der kan stoppe Lilleholt og regeringens klimacirkus. Det er helt absurd at hver gang kommissioner fremlægger nye rapporter så bliver de skudt til hjørne af regeringen som istedet nedsætter nye kommissioner eller skifter ud i personsammensætningen. Det er efterhånden så grotesk at Energiwatch havde følgende kommentar omkring Lilleholt :
Hvis det er fakta, så benægter a fakta. Selv om det fremgår også af regeringens eget klimaudspil, at der ikke reduceres nok CO2 til at nå de danske 2030-mål, mener energiministeren ikke, at regeringen skubber reduktionen foran sig. Citat slut https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik___Markeder/article11027439.ece

Lillian Larsen, Søren Fosberg, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Werner Gass, Trond Meiring og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Lars Christian Lilleholt Trumpisme.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt og Donald Trump, ser som alle ved, helt ens på klimapolitik, det kan derfor umuligt komme, som en overaskelse, at klimaministeren opføre sig som et lille barn, der har tabt sutten igen?

Christian Lilleholt Trumpisme er et konstant rasende forsvar for de kortsigtede økonomiske interesser i Nordsøen og løgne om de menneskeskabte klimaforandringer, det er det Trumpisme går ud på, hvornår har det nogensinde handlet om de menneskeskabte klimaforandringer?

Torsdag 30.08.2018 på tv, var det muligt at se Danmarks klimaminister Lars Christian Lilleholt blive rasende, over Nicolai Wammen’s påstanden om Danmark ‘ikke’ længere, er et globalt forgangsland på klimapolitikken.

Klimaminister Lars Christian Lilleholt blev så rasende, at ministeren påstod, at det var til ‘stor skade’ for Danmarks økonomi og omdømme, at Nicolai Wammen optræder på tv med den slags usandheder og løgnagtig påstand.

Danmark optager plads nummer 17 globalt, men hvis luftfart, shipping der ikke er med i klimaregnskabet fra Paris og vare forbrugt i Danmark produceret i vækstøkonomierne var medregnet, vil Danmark være det mest CO2 udledende land i verden, målt på den enkelte indbyggeres CO2 udledning i forhold til den samlede CO2 internationale udledning.

Danmark optager plads nummer 17 globalt.
The Climate Change Performance Index.
"Results 2018"

“While Denmark ranks 17th in the CCPI 2018, experts criticize that the current government cancelled plans for a coal phase-out as well as the existing reduction targets after taking office, which results in a relatively low performance in terms of climate policy. The country still ranks high in terms of renewables as well as regarding energy use due to positive trends in both categories.

Nonetheless, the low rating for Denmark’s 2030 emissions target and the country’s compliance with a well-below-2°C pathway, it receives a medium rating in that category.”
Link: http://germanwatch.org/de/download/20504.pdf

PS.
“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.

The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.

Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Trylle-rylle-rylle -sådan får du flyttet fokus væk fra miljøet og politikken - over på politikerne, som snart skal genvælges.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Børnebandens slagsang på Slotsholmen

Et løbehjul jeg køber, når jeg blir atten år, når jeg blir atten år.
Et løbehjul jeg køber, så tar jeg det og løber en tur til Christiansborg.

Der bager jeg en kage, som jeg i hånden tar, som jeg i hånden tar.
Der bager jeg en kage, og den skal Moder smage, og måske også Far.

Men når jeg hjemad løber, så møder jeg en hund, så møder jeg en hund,
og den vil ha min kage, så må jeg kagen tage og stoppe i min mund.

Så får min Fader ingen, min Moder heller ej, min Moder heller ej.
Så får de gamle ingen, men de syns gotd om tingen, når bare de har Mig.

(Med tak for lån af rim og versefødder til Tøger Rasmussen)

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte Lars Christian Lilleholt i P1-morgen sige , at han havde glad for Peter Birch Sørensen , som formand for det 4 år gamle Klimaråd. Men 4 år var lang tid og derfor skulle der en ny mand til.
Jamen dog 4 år er lang tid - hvorfor indfører alle Folketingets partier så ikke en roteringsordning så folk kun kan sidde i 4-8 år. Det må også betyde at LLR bør trække sig som statsministerkandidat før valget.

Søren Fosberg, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Mogens Holme, Hans Larsen, Werner Gass og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg undrer mig.

Hvis man læser Lars Christian Lilleholts udtalelser i forbindelse med fyring af Peter Birch Sørensen som rådets formand, er det da næsten krystal klart, at Lars Christian Lilleholt ville af med ham.

Og så er spørgsmålet. - Kan en minister eller en regering blot virkelig bortvise en ekspert, som Folketinget har udpeget til en funktion? - Hvis ikke, må der da føres disciplinærsag mod ministeren.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Der er ingen tvivl om, at klimapolitikken på ingen måde står i et ansvarligt forhold til klimaproblemet. Den eneste "trøst" er, at flere og flere forskningsresultater peger på, at biodiversitetskrisen er en alvorligere trussel
https://www.nytimes.com/2018/11/27/magazine/insect-apocalypse.html?fbcli...

Søren Fosberg, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Autokratiet for fuld udblæsning.

Philip B. Johnsen

Hvis man vil forstå hvorfor Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt, handler som han gør, skal man forstå de underliggende årsager, for timingen kan umedelbart syntes besynderlig.

Men forklaringen er, at klimaminister Lars Christian Lilleholt ikke ønsker, at tale om klimapolitik, det er bedre at diskutere klimaminister Lars Christian Lilleholt og hans dispositioner, for fakta taler ikke for ministerens tilgang til de menneskeskabte klimaforandringer.

Trumpisme handler om disruption, der skal forstås som afledning fra fakta, til den underliggende agende ‘frygten’.

Frygten der skal rette focus mod regeringens afledningsmanøvre racisme, over til regerings mærkesag, der naturligvis er de kortsigtede økonomiske interesser.

Trumpisme bruges til at undgå, at handle på de underliggende akut handlingskrævende opgaver, som skrevet i en anden tråd i avisen.

“Jeg syntes det er tåbeligt, at fokusere på Pernille Vermunds påstand om CO2-udledning, det er på Trumpisme Pernille Vermunds, konkurrere med S, DF og V om.”

“CNN poll reveals anti-Semitism is alive and well in Europe

Europeans; 18% agree that most anti-Semitism in their country is a response to the everyday behavior of Jewish people.

42% of Hungarians think Jews have too much influence in finance and business across the world.

In Poland, 50% of people think that Jews use the Holocaust to advance their position;

19% of Hungarians admit to having an unfavorable impression of Jews altogether.”

https://edition.cnn.com/2018/11/27/europe/anti-semitism-analysis-ward-in...

Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Leo Nygaard du kan bide spids på, at nu kommer der andre boller på suppen.
Under tirsdagen's spørgerunde blev hr. statsmedister spurgt ind til den kradse rapport fra klimarådet, han kunne lystigt fortælle at han havde været til bøndernes Agromek, fortælle at han havde siden i en blå traktor ( New Holland) der kørte grønt nemlig på biogas.

Peter Møllgaard har skrevet et rosende indlæg om grøn Biogas, nemlig biogas fra vores 30 mill. Svin - også kaldt gylle-gas. Et sådant indlæg går ikke uset hen, i vores landbrugsparti Venstre, hvor den tidligere landbrugsminister jo ønskede en fordobling af svin i Danmark.
https://www.altinget.dk/energi/artikel/forsker-der-er-muligheder-i-den-g...

Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Kunne han ikke bare blive ansat i CONCITO? Så ville han stadig have en platform, og vi ville stadig have en kritisk stemme med en vis pondus.

Peter Møllgaard gørr reklame for biogasbranchen:

https://www.altinget.dk/energi/artikel/forsker-der-er-muligheder-i-den-g...

Biogas branchen er en stor støttemodager, da disse anlæg er meget dyre:

https://biogasbranchen.dk/

https://bigadan.dk/c/cases

Maabjerg ved Holstebro rummer et af de største anlæg.

https://bigadan.dk/c/cases/maabjerg-bioenergy

Indirekte går denne støtte også til storlandbrugene.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Nu må vi jo huske Lars Christian Lilleholt er valgt på Fyn, og kendt for at trække donationer til sig, som han dog ikke ønsker at snakke om.
Op til 2015-valget førte han den dyreste valgkamp vi nogensinde har set her på Fyn.
Ud over 5.000 valgplakater, en valgbus med plads til 50 personer, og hustandsomdelte valgavis til øens borger, - med Venstrepolitik fortræffeligheder.
Ja så betalte han et marketingbureau 50.000 kroner, for at ringe ca. 6000 borger op i Middelfart, Nordfyn og Odense, med opfordring til at stemme personligt på Hr. Lars Christian Lilleholt.
Vi kan spørge om, hvor kommer de mange penge fra 900.000 kroner.

Er det derfor han er så glad for gas???

https://www.tv2fyn.dk/nyheder/14-12-2017/2225/politikere-star-frem-og-kr...

Søren Fosberg, kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

JLH: Det er den korruperende holdning, demokratiet har så svært ved at forsvare sig imod, med mindre folk selv gennemskuer en politiker som Lilleholt. Ydermere har han de der alvorstunge øjne, der burde få enhver til at tænke, at der er noget galt med ham.