Læsetid: 2 min.

Oppositionspartier bremser ombudsmandens undersøgelse af forholdene for børn af afviste asylansøgere

Et beslutningsforslag fra EL, R, SF og Å tvinger nu ombudsmanden til at sætte sin undersøgelse af forholdene for børn af afviste asylansøgere i bero. Vi har ikke været opmærksomme på reglerne, siger Alternativet, der nu vil trække forslaget tilbage for at bane vej for undersøgelsen
Carolina Magdalene Maier forklarer, at hun nu er gået i dialog med de andre ordførere om, hvorvidt de skal trække deres forslag tilbage og vente med at genfremsætte det, til ombudsmandens undersøgelse er offentliggjort.

Carolina Magdalene Maier forklarer, at hun nu er gået i dialog med de andre ordførere om, hvorvidt de skal trække deres forslag tilbage og vente med at genfremsætte det, til ombudsmandens undersøgelse er offentliggjort.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

30. november 2018

Efter i mere end et år at have undersøgt forholdene for børn af afviste asylansøgere på Udrejsecenter Sjælsmark bliver ombudsmanden nu bremset fra uventet kant.

Et beslutningsforslag fra Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale, der vil forbedre forholdene for børnene, har tvunget den uafhængige vagthund til at sætte arbejdet i bero.

Det skyldes, at ombudsmanden ifølge ombudsmandsloven er afskåret fra at bedømme forhold, som Folketinget har taget stilling til.

»I lyset heraf finder jeg det rigtigst at lade min redegørelse vedrørende Udrejsecenter Sjælsmark afvente, om Folketinget under behandlingen af det nævnte beslutningsforslag tager egentlig stilling til spørgsmål, som er omfattet af min undersøgelse,« skriver ombudsmand Jørgen Steen Sørensen i et brev til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Udviklingen kommer bag på Alternativets integrationsordfører Carolina Magdalene Maier.

»Vi var ikke klar over, at det, at vi stillede det her beslutningsforslag, ville betyde, at Ombudsmanden ikke ville fortsætte sin undersøgelse. Vi er jo rigtig interesserede i hans undersøgelse,« siger hun.

Bekymrede henvendelser

Carolina Magdalene Maier forklarer, at hun nu er gået i dialog med de andre ordførere om, hvorvidt de skal trække deres forslag tilbage og vente med at genfremsætte det, til ombudsmandens undersøgelse er offentliggjort.

»Det regner jeg med, at vi gør,« siger hun.

– Burde I ikke have været opmærksomme på det her?

»Jo, nej, det … Jeg var ikke klar over, at ombudsmanden på den måde ville sætte sit arbejde i bero. Jeg kan godt se argumentationen, når han skriver den, og at den giver mening. Men for at være ærlig er tanken slet ikke faldet mig ind.«

Udrejsecenter Sjælsmark blev oprettet under S-R-SF-regeringen i 2013 med det formål at styrke indsatsen med at »motivere« afviste asylansøgere til at vende hjem eller udsende dem med tvang.

Dengang var aftalen, at myndighederne skulle tage hensyn til børnene, så de fik lov til at fortsætte deres skolegang og først blev overført til Sjælsmark kort før udrejse. Det er efter regeringsskiftet i 2015 blevet droppet, og derfor kan afviste børnefamilier nu anbringes i Sjælsmark på ubestemt tid.

I foråret 2017 modtog ombudsmanden bekymrede henvendelser om forholdene for børnene i Sjælsmark. Bekymringerne handlede blandt andet om en mangel på aktiviteter, problemer med madordningen og tilsynet med børnene.

På den baggrund besluttede ombudsmanden at iværksætte en undersøgelse af børnenes forhold. Ombudsmanden undersøger blandt andet, om børnene lever under ydmygende, nedværdigende eller torturlignende forhold.

Inden der blev stillet beslutningsforslag i Folketinget, havde ombudsmanden meldt ud, at redegørelsen formentlig ville være klar i første halvdel af december.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Skou Andersen

Det er ikke i orden, at Carolina Magdalene Maier let på tå blot svarer "Jo, nej, det … Jeg var ikke klar over, at ombudsmanden på den måde ville sætte sit arbejde i bero" på spørgsmålet "burde I ikke have været opmærksomme på det her?"

Hun er født i 1973 - altså gammel nok til, at hun burde være orienteret om Tamil-sagen, hvor Ninn-Hansen netop forsøgte at stoppe en ombudsmandsundersøgelse ved at arrangere et spørgsmål til Ministeren.

Det er samme yndefulde letsind vi genfinder i alle Carolina Magdalene Maiers private flyveture.

Anne Mette Jørgensen, John Damm Sørensen, Jes Kiil, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Af skade blir man klog, men sjældent rig
(og erfaren mand er altid god at gæste)

"Flagermus væver et mønster i natten, følger en kurs, som Vorherre har lagt.
Uglen slår ned, men en mus slipper fra den, nogen blir jaget og no'n går på jagt.
Hvem jager hvem, der i skjul under hylden?
Nu ku' man høre en hægte, der sprang.
Sid'n kan de skændes om, hvem der har skylden,
mens Ræven går hjemad med halen så lang."
(Thøger Olesen og Per Viking - 1958)

Trond Meiring, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Et beslutningsforslag fra EL, R, SF og Å tvinger nu ombudsmanden til at sætte sin undersøgelse af forholdene for børn af afviste asylansøgere i bero.

Det er jo ikke SÅ godt at folketingsmedlemmerne ikke kender reglerne, eller hvad ?

Erik Fuglsang, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Er tamilsagen virkelig helt glemt?
(Jes Kiil 1. dec. 2018)

Sikkert ikke - men det er næppe troligt at Carolina Magdalene Maier (født i 1973 og cand. scient soc fra KU i 2003) har beskæftiget sig særlig meget med sagens juridiske (forvaltningsretlige) aspekter under sine studier.

Så vidt vides startede tamilsagen i 1987 med, at den daværende konservative justitsminister Erik Ninn Hansen sendte et 'skuffecirkulære' til embedsværket under sin ressort om at 'sylte' de tamilske flygtninges ansøgninger om familiesammenføring, hvilket 5 år senere, da 'tamilrapporten' omsider forelå, bevirkede at daværende statsminister Poul Schlüter gjorde sagen til et 'kabinetsspørgsmål' og meddelte folketinget og dronningen, at hans regering gik af som følge af skandalen.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Grethe Preisler

Som udløber af Tamilsagen blev Grethe Fenger Møller idømt 60 dages fængsel, betinget, på grund af falsk vidneforklaring.

Jeg syntes i og for sig ret godt om Grethe Fenger Møller dengang for 35 år siden; men hun skal slet ikke vidne falsk - heller ikke i forfejlet loyalitet overfor Ninn-Hansen, som havde påtaget sig rollen som hendes mentor.

Ninn-Hansens kontor faxede et spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen af tamilernes opholdstilladelser over til Grethe Fenger Møllers kontor i Folketinget.
Grethe Fenger Møller stillede herefter spørgsmålet i Retsudvalget - og Ombudsmanden indstillede sin undersøgelse af sagsbehandlingen, fordi sagen var under politisk behandling.

Det er dybt beskæmmende, at Ninn-Hansen og Grethe Fenger Møller - begge jurister - herefter begge løj i Retten.

Grethe Preisler

Jurister har nok det til fælles med politikere, journalister, brugtvognsforhandlere, økonomiske eksperter, bankrådgivere og folk med andre uddannelser af enhver art, at heller ikke de fra naturens hånd er immune over for fristelsen til at holde hånden over hinanden. I håb og forventning om at den ene tjeneste vil vise sig at være den anden værd, når det begynder at knibe for 'de små drenge' m/k at holde sig på 'dydens sti' i konkurrencen om magten, æren og de største portioner af de lækreste retter på 'tag selv-bordet'... ;o)

Anne Mette Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

@Grethe Preisler: I håb og forventning om at den ene tjeneste vil vise sig at være den anden værd, når det begynder at knibe for ’de små drenge.

Værd at erindre, at det ikke var Grethe Fenger, Erik Ninn-Hansen fæstede sin lid til, men Svend Auken, som tak for at redde ham fra en rigsretssag, da Auken var arbejdsminister.

Grethe Preisler

@John Damm Sørensen,

Opfrisk min hukommelse: Hvad havde Svend Auken begået af overtrædelser af bestemmelserne i ministeransvarlighedsloven på sin post som arbejdsminister i Anker Jørgensen-regeringen i 1977, som kunne have givet anledning til en rigsretssag mod ham, hvis Ninn Hansen ikke havde holdt hånden over ham?

Med venlig hilsen, og på forhånd tak

Grethe Preisler

Nå det
- jeg stadig ingen erindring om, at der var nogen, der havde planer om at tage initiativ til en rigsretssag mod Svend Auken for vildledning af folketingets arbejdsmarkedsudvalg i den anledning ... ;o)