Læsetid: 7 min.

Overblik: Forstå sagerne om inhabilitet og nepotisme i Forsvaret

Over de seneste uger har afsløringer om brud på forvaltningsretlige principper i toppen af Forsvaret ført til, at fem topfolk nu undersøges for inhabilitet og nepotisme. Information giver et overblik over sagerne og hovedpersonerne
19. november 2018

Ændrede optagelseskriterier på en af Hærens (Danmarks landbaserede forsvarsenhed, red.) fremmeste uddannelser har banet vejen til højere løn og forfremmelse for hærchefens kone. Ægtemanden til direktøren for Forsvarsministeriets Personalestyrelse fik en attraktiv chefpost i Søværnet, uden at stillingen var slået op. Og finansdirektøren i Værnsfælles Forsvarskommando er i øjeblikket under luppen hos Auditørkorpset om kæresteforhold til en officer, der blev ansat i hendes afdeling og sidenhen blev forfremmet til hendes egen vicechef. 

I løbet af de seneste uger har onlinemediet OLFI afsløret, at fem chefer fra Forsvaret har været involveret i sager om inhabilitet og nepotisme.

Senest har Kammeradvokaten fremlagt sin vurdering af to sager, der berører forsvarschef Bjørn Bisserup og Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel. 

Sidstnævnte blev af Kammeradvokaten erklæret inhabil i en sag om tildeling af engangsvederlag og tillæg til Forsvarsministeriets daværende presse- og kommunikationschef, som han dengang havde et forhold til og i dag er gift med.

Hvad der står i Forvaltningsloven

Af Forvaltningslovens paragraf 3 fremgår det blandt andet, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis:

  • »Vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.«
     
  • »Vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller besvogrede i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller andre nærstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.«

Derudover fremgår det af Forvaltningslovens paragraf 6, at »den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i paragraf 3, stk. 1, skal snarest underrette sin foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning«.

Kilde: Retsinformation

Ifølge Pernille Boye Koch, der er lektor i forvaltningsret på Roskilde Universitet, burde de fem topfolk i Forsvaret som minimum have fået en indføring i, hvad det er for nogle »helt basale principper«, der gælder, når man arbejder i den offentlige forvaltning.

Ikke desto mindre står toppen af Forsvarsministeriet og de øvrige topfolk omkring Forsvaret nu med en række møgsager.

»Der kan ikke herske nogen tvivl om, at det ser problematisk ud. Og sådan en sag her må alt andet lige resultere i en reduktion i den tillid, man kan nære til, at der er styr på sagerne,« siger hun.

Frygt kan dække over magtmisbrug

Men hvad er det, der gør, at man i den øverste administration i Forsvaret ikke har haft styr på reglerne om inhabilitet og nepotisme?

Departementschef Thomas Ahrenkiel beklager, at han ikke har haft ’nok styr på reglerne om inhabilitet’.

Ulrik Hasemann
En del af forklaringen kan ifølge Pernille Boye Koch være, at man ikke har haft godt nok styr på reglerne. Det kan dog virke besynderligt, da man i centraladministrationen de senere år har haft stort fokus på det såkaldte Kodex VII, der foreskriver, at alle chefer og medarbejdere i centraladministrationen skal kende til og efterleve embedsmandens centrale pligter. Og heriblandt er vel at mærke »forvaltningsretlige regler om habilitet og forbud mod usaglig forskelsbehandling«.

»Derfor skulle man egentligt forvente, at man havde fået rettet op på det her, hvis der var en stor grad af ukendskab til de grundlæggende principper. Så i lystet heraf, synes jeg, det er underligt, når man nu har sagt, at man ville have større fokus på de her regler og principper,« siger Pernille Boye Koch.

Kulturen i Forsvarsministeriet kan også spille en rolle i forhold til, hvordan sagerne om inhabilitet er blevet håndteret.

»Det kan være, at der har siddet nogle jurister, der ikke har turdet gøre opmærksom på det her af frygt for, at det kunne have karrieremæssige konsekvenser,« vurderer lektoren. 

Whistleblowerordning

I Politiken kunne man onsdag læse, at Dansk Folkeparti nu opfordrer regeringen til at oprette en såkaldt whistleblowerordning i Forsvaret, for at komme de mange sager om nepotisme og inhabilitet til livs.

»I mange ministerier har der været sager, der indikerer, at det kan være godt at få en whistleblowerordning,« forklarer Pernille Boye Koch.

Spørgsmålet er dog, om en sådan ordning vil skabe mere gennemsigtighed og tillid til Forsvaret og de øvrige ministerier.

»Med en whistleblowerordning vil sagerne bliver håndteret internt, og derfor er der faktisk også nogle, der mener, at offentligheden vil være bedre tjent, hvis sagerne kommer offentligt frem gennem medierne,« siger hun.

»Det er dog klart, at der er brug for en ventil – altså et sted, hvor man som embedsmand anonymt kan gå hen med sager, der kan være problematiske.« 

Selv udtaler Thomas Ahrenkiel, der uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1992 og tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, i en pressemeddelelse, at hverken han selv eller systemet »har haft godt nok styr på reglerne om inhabilitet«, hvilket han beklager.

– Bør en departementschef i Forsvarsministeriet ikke have styr på Forvaltningsloven?

»Jo, det vil jeg da mene. Når nu departementschefen er tiltænkt rollen som den øverste garant for, at alt, hvad der foregår i ministeriet, er i orden, er det bemærkelsesværdigt og problematisk, at departementschefen ikke har styr på reglerne om inhabilitet. Det er ikke nogen højere videnskab, der kræver mange års uddannelse at få styr på,« siger Pernille Boye Koch.

Fem under anklage

Her er de fem topfolk i Forsvaret, der undersøges for inhabilitet og nepotisme

Direktøren

Laila Reenberg, direktør for Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Laila Reenberg underrettede ikke sin overordnede, da hendes egen ægtefælle, Anders Friis, i august blev tildelt en eftertragtet stilling som chef for 2. Eskadre i Søværnet, uden stillingen havde været slået op i fri konkurrence først. Hun forklarer selv, at hun intet har haft med ansættelsen at gøre, og at det har været uddelegeret til souschefen under hende. Personaledirektørens problem er bare, at Forvaltningsloven paragraf 6 foreskriver, at den inhabile snarest skal »underrette sin foresatte myndighed herom« og altså ikke den underordnede, som Leila Reenberg gjorde.

  • Status: Sagen undersøges nu internt i Forsvarsministeriet.

Hærchefen

Hans-Christian Mathiesen, hærchef og generalmajor.

Hærchef Hans-Christian Mathiesen er i øjeblikket hjemsendt, mens Forsvarsministeriets Auditørkorps har indledt en strafferetlig efterforskning for mulig »pligtforsømmelse og tjenestemisbrug«. Hærchefen har været med til at ændre på reglerne for optagelse på nogle af hærens fineste uddannelser, og det har været til fordel for hans nuværende hustru. Før 2014 var det et kriterium for at blive optaget på uddannelsen master i militære studier, at man har været udsendt, hvilket kæresten aldrig har været. Men efter møder, hvor Hans-Christian Mathiesen deltog, var det ifølge onlinemediet OLFI ikke længere et ubetinget krav, hvilket ikke blev meldt offentligt ud. Da optagelsesudvalget i maj 2014 havde voteret, var kæresten blandt de optagne hærofficerer på uddannelsen.

Departementschefen

Thomas Ahrenkiel, departementschef i Forsvarsministeriet.

Thomas Ahrenkiel var i efteråret 2016 med til at tildele engangsvederlag og tillæg til den daværende presse- og kommunikationschef i Forsvarsministreriet, som han i dag er gift med og på daværende tidspunkt havde et forhold til. Sagen er yderligere betændt, idet Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, kendte til forholdet og rådede Thomas Ahrenkiel til ikke at underrette sin overordnede, forsvarsministeren, om forholdet til den nu tidligere presse- og kommunikationschef. Det er Thomas Ahrenkiel selv, der har bedt Kammeradvokaten om at se nærmere på sin sag.

  • Status: Kammeradvokatens konklusion lyder, at Thomas Ahrenkiel »var inhabil« og »skulle have underrettet forsvarsministeren om sin mulige inhabilitet«, hvilket ikke skete. Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke er tale om »forhold af en grovhed, der skal sanktioneres efter tjenestemandsloven«.

Forsvarschefen

Bjørn Bisserup, forsvarschef og general.

Som chef for Forsvarsstaben behandlede Bjørn Bisserup i 2010 en sag om Hærens Operative Kommandos økonomi, hvor et af elementerne i sagen handlede om, hvor mange der skulle optages på Hærens Officersskole. Bjørn Bisserup var i den forbindelse med til at beslutte, at skolen skulle bevilliges flere penge. Det var til fordel for hans søn, der var blevet optaget på skolen, men i første omgang havde sønnen udsigt til at skulle vente et år med at påbegynde uddannelsen grundet pladsmangel og sparehensyn. Besparelserne blev dog sløjfet med den øgede bevilling, og Bisserups søn kunne påbegynde uddannelsen med det samme.

  • Status: Kammeradvokatens konklusion i sagen er, at Bjørn Bissrup »ikke var inhabil i sagen«, fordi beslutningen kun indirekte var til fordel for sønnen. Omvendt konkluderer Kammeradvokaten, at forsvarschefen »burde have underrettet sin foresatte om forholdet«. Kammeradvokaten har vurderet, at der ikke er tale om »forhold af en grovhed, der skal sanktioneres efter tjenestemandsloven«.

Finansdirektøren

Anja Erichsen, finansdirektør i Værnsfælles Forsvarskommando.

Olinemediet OLFI kunne forleden afsløre, at finansdirektøren i Værnsfælles Forsvarskommando, Anja Erichsen, den 9. februar i år meddelte sine medarbejdere, at vicechefen i Økonomidivisionen, der er hendes egen kæreste, stopper i sin stilling med sigte på at overtage en »spændende stilling« som bataljonschef i Hærstaben pr. 1. januar 2019. Finansdirektøren kunne altså præsentere detaljerne om kærestens kommende job allerede et år inden tiltrædelsen, hvilket vakte stor undren.

  • Status: Foruden det forhold er Auditørkorpset i øjeblikket ved at foretage en indledende undersøgelse af, hvorvidt finansdirektøren også var kærester med den kommende bataljonschef, da han i første omgang blev ansat i Værnsfælles Forsvarskomando, hvor han siden hen blev forfremmet til vicechef.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis Thomas Ahrenkiel ikke kender til/forstår/har styr på reglerne for habilitet, kan jeg kun forstå det på to måder: 1) enten er han fuld af løgn, eller også 2) er han for dum til at varetage sit job. Måske kunne man forestille sig en kombination af 1) og 2).

Oluf Husted, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Hans Larsen, Ole jakob Dueholm Bech, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Hvis man ikke kan kende forskel på simple regler, hvordan kan man så være leder for et forsvar med mange regler, mange mennesker og meget udstyr. Giv ham en kiks og et venligt skub til at finde sig et job med færre regler.

Jørgen Clausen

Som sædvanen tro er der ikke så meget at forstå. Et gyldent håndtryk på 10.000.000 kr. og så er den sag glemt om et par uger eller endog dage. Helt som sædvanen tro i sådanne komplicerede sager.

Henrik Brøndum

Enhver der er blevet renlig kan lære habilitetsreglerne på et niveau, hvor man kan indse om man skal checke sin status på en eftermiddag.