Læsetid: 4 min.

Professor: Udlændingenævnets sagsbehandling kan koste dyrt for somaliske familier

Somaliske familiemedlemmer kan komme alvorligt i klemme, hvis de ikke retter sig efter den udrejsefrist, som Udlændingenævnet har fastsat i en række sager, selv om familierne alligevel senere skulle få ret til at blive i Danmark. Det siger professor Jens Vedsted-Hansen
Somaliske familiemedlemmer kan komme alvorligt i klemme, hvis de ikke retter sig efter den udrejsefrist, som Udlændingenævnet har fastsat i en række sager, selv om familierne alligevel senere skulle få ret til at blive i Danmark. Det siger professor Jens Vedsted-Hansen

Tor Birk Trads

23. november 2018

»Frem mod en fastsat udrejsedato fortsætter vores indsats som hidtil – herefter stopper den.«

Sådan skriver presseafdelingen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune i en mail til Information. Og beskeden er ikke til at tage fejl af: Når udlændingemyndighederne inddrager en opholdstilladelse og fastsætter en udrejsefrist, så stopper kommunen enhver form for kontanthjælp, boligstøtte eller beskæftigelsesrettet indsats den dag, hvor udrejsefristen udløber.

»Vi tager udgangspunkt i den afgørelse, som Udlændingenævnet eller Udlændingestyrelsen træffer,« præciserer presseafdelingen.

At en kommune reagerer på den måde, risikerer at bringe en række somaliske familier i en voldsom klemme. For som Information har beskrevet, har Udlændingenævnet i en række sager fastsat en udrejsefrist for familiesammenførte somaliere, selv om det endnu ikke er afgjort, om familiens opholdsgrundlag i Danmark skal inddrages eller ej.

Kernen i sagen er, at Udlændingenævnet har afgjort inddragelsessager for familiesammenførte somaliere uden at afvente, at Flygtningenævnet først har afgjort, om opholdstilladelsen skal inddrages for det medlem af familien, der har fået asyl. Men eftersom det er Flygtningenævnets asylvurdering, som ligger til grund for de familiesammenførtes opholdsgrundlag, har flere jurister, deriblandt professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet, karakteriseret Udlændingenævnets praksis som »klart ulovlig«.

Kort sagt kan der ske det, at en kommune stopper udbetaling af kontanthjælp, boligsikring eller anden form for støtte til medlemmer af en somalisk familie, fordi Udlændingenævnet har fastsat en udrejsefrist for en del af familien på et grundlag, som jurister kritiserer som klart ulovligt. Og selv om Udlændingenævnet som omtalt i Information for nylig har meldt ud, at de fremover ikke vil fastsætte en udrejsefrist, før Flygtningenævnet er færdig med deres vurdering, er der allerede fastsat en udrejsefrist med de dertil hørende konsekvenser for en række somaliske familier.

»Man kan ikke forudsætte, at arbejdsgivere, kommuner, banker m.fl. skal kunne gennemskue, at disse familiemedlemmers opholdstilladelse ikke er blevet ’rigtigt’ inddraget,« som Jens Vedsted-Hansen siger.

Og selv i de tilfælde, hvor Flygtningenævnet senere skulle undlade at inddrage opholdsgrundlaget for den person i en somalisk familie, der har fået asyl, kan »Udlændingenævnets inddragelse i mellemtiden meget vel have kostet familiemedlemmerne job, bolig, penge eller andet økonomisk tab ud over den personlige og integrationsmæssige usikkerhed,« siger Jens Vedsted-Hansen og fortsætter:

»Hvis de familiesammenførte somaliere skulle blive betragtet som personer med ulovligt ophold, må enhver sanktion i den anledning selvsagt ophæves ved en efterfølgende juridisk vurdering, men dét kan vel tænkes at være for sent, når skaden rent faktisk allerede er indtruffet.«

Genoptagelse kræver lovligt ophold

I de afgørelser, som Udlændingenævnet allerede har truffet om inddragelse af opholdstilladelserne for en række familiesammenførte somaliere, indgår en standardformulering i den medfølgende vejledning:

»Såfremt Flygtningenævnet skulle træffe afgørelse om hjemvisning eller omgørelse af klagesagen vedrørende XX’s opholdstilladelse som flygtning, kan Deres klient og hendes børn søge om genoptagelse af nærværende sag …«

Det viser, at Udlændingenævnet har været klar over, at det er en reel mulighed, at inddragelsen af de familiesammenførtes opholdsgrundlag ikke vil holde vand. I den situation skal de somaliske familier så søge om en genoptagelse af deres sag, peger Udlændingenævnet på i deres vejledning.

Det er dog ikke helt ukompliceret. Normalt er det nemlig sådan, at man ikke kan søge om ophold efter udlændingelovens § 9 (familiesammenføring), hvis man opholder sig ulovligt i Danmark:

»Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist (…) kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kun indgives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det«, som det hedder i udlændingeloven.

Dét er netop tilfældet for de familiesammenførte somaliere, der ikke har rettet sig efter den udrejsefrist, som Udlændingenævnet har fastsat. De vil ikke længere have lovligt ophold i Danmark.

Men ifølge Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet vil kravet om lovligt ophold som forudsætning for at søge familiesammenføring ikke kunne bringes i anvendelse over for de somaliske familier i sådanne situationer.

»Hvis det før eller senere viser sig, at Udlændingenævnet har truffet en forkert afgørelse, må de genoptage sagen efter almindelige forvaltningsretlige principper. Dette afhænger ikke af, om de almindelige krav efter § 9 til indgivelse af ansøgning er opfyldt,« siger han og tilføjer:

»Det ligger lige for, at Udlændingenævnet selv må genoptage sagerne, og at andre myndigheder i mellemtiden må undgå at tillægge de ugyldige afgørelser nogen retsvirkning. Så for at begrænse skadevirkningen bør Udlændingenævnet genoptage sådanne sager ’af egen drift’, dvs. uden at afvente en anmodning herom fra udlændingen.«

Ingen kommentarer

Ifølge Udlændingestyrelsens presseafdeling kan styrelsen ikke genoptage en sag om familiesammenføring, hvis Udlændingenævnet har stadfæstet et afslag for familiesammenførte somaliere, som Flygtningenævnet senere omgør for den i familien, der har asyl. Men Udlændingestyrelsen vil gøre Udlændingenævnet opmærksom på omgørelsen, så Udlændingenævnet kan genoptage sagen, skriver presseafdelingen i en mail.

Hertil siger Jens Vedsted-Hansen, at »det tyder på«, at Udlændingestyrelsen godt er klar over det problem, der opstår, når Udlændingenævnet afgør sager om de familiesammenførtes opholdstilladelser forud for Flygtningenævnets behandling af asylsagen.

»Det ser ud til, at Udlændingestyrelsen forsøger at forebygge problemet, men det er efter min mening ikke tilstrækkeligt med sådanne praktiske arrangementer,« siger Jens Vedsted-Hansen.

Udlændingenævnet har ingen kommentarer til kritikken af deres praksis og ønsker ikke at udtale sig om »procedurerne for en eventuel kommende sagsbehandling i konkrete sager«, skriver nævnets sekretariatschef Michael Kjærgaard i en mail. Men af en pressemeddelelse torsdag på nævnets hjemmeside fremgår det, at nævnet »i enkelte sager« af egen drift har besluttet at genoptage sager om familiesammenføring, fordi Flygtningenævnet har omgjort beslutningen om at inddrage opholdstilladelsen for den i en familie, der har fået asyl. I en mail har sekretariatschef Michael Kjærgaard oplyst, at det drejer sig om sager med fem somaliere.

Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium har tidligere meddelt, at Udlændingenævnets praksis giver anledning til retlige overvejelser i ministeriet, som snart forventes afsluttet. Information har spurgt ministeriet, hvornår det bliver.

»Overvejelserne angår bl.a. udformningen af udlændingelovens bestemmelser om opsættende virkning og fastsættelse af udrejsefrist. De retlige overvejelser om reglernes udformning er fortsat ikke tilendebragt,« har ministeriet meddelt i en mail.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Werner Gass
  • Mandatar Torben Wilken
Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Mandatar Torben Wilken anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mandatar Torben Wilken

De to nævn, Udlændinge- og flygtningenævnet har i deres levetid desværre udviklet sig til en "gøgeunge i dansk retspleje"

Deres arbejdsvilkår er ikke nemme, hvis De skal tækkes en minister, der opfatter det som sin primære opgave at udstede og ændre love og bestemmelser, som kvinder skifter hygiejnebind. Dette har intet at gøre med fundamentet i en retsstat. Tal-klap maskine og lagkage med lys., så er niveauet lagt klart frem.

Borgere, der opholder sig i Danmark, skal / er forpligtiget til, at kende den til en hver tid gældende lov og sikre sig, ikke at overtræde denne. Denne regel gælder alle borgere på nær Kongefamilien som i Grundloven er udtaget 100 % herfra. De to nævn har selv besluttet, at De heller ikke er omfattet som borgere og nævn. De er hævet over gældende lov og retsgyldige retsafgørelser.

Ministre er beskyttet og kan godt politianmeldes, men anmeldelsen afvises. En minister kan i Folketinget blive mødt med et mistillidsvotum eller et krav mod hele regeringen, hvis ikke den pågældende minister fjernes. Ordningen bygger på fornuft, en beskyttelse mod politisk chikane, mord på åben gade, men hvis en minister misbruger denne fornuft, så har vi et demokratisk problem.

Embedsmænd & kvinder er for nogens vedkommende statsansatte og kan ikke fyres normalt. De kan forflyttes og i gamle dage fandt man et "job til Dem på Grønlands østkyst, et øde sted og kun telegraf forbindelse over "Lyngby Radio", som kun sjældent virkede på opkald fra de kanter.

Der er derfor kun en, men en enkel nødvendig løsning på tingenes uacceptable tilstande og det er at nedlægge dem begge og oprette en rigtig Forvaltningsdomstol, som skal respektere og afgive afgørelser i nøje overensstemmelse med gældende national- og EU-re, samt de internationale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig samt EMRK og dermed forpligtiget sig til, at ville respekterer og efterleve i daglig praksis. Det sj´kal kun være De ypperste dommere, der skal kunne sidde i denne ret og De skal kunne fjernes ved svigt. Sagsbehandlings tiden skal være kort.
Med venlig hilsen Torben Wilken, mandatar

Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Jesper Sano Højdal og Egon Stich anbefalede denne kommentar