Analyse
Læsetid: 4 min.

Regeringen kunne ikke samle flertal. Men EU-regler åbner for import af ikkevestlig arbejdskraft

Sagen om importerede filippinske chauffører, der levede under kummerlige forhold i en slumby i Padborg, demonstrerer, at EU-regler kan bane vej for import af billig ikke-vestlig arbejdskraft. Regeringen måtte ellers for nylig opgive at komme igennem med liberaliseringer på området
At sagen om slumbyen i Padborg viser, hvordan EU-regler helt lovligt kan føre til lønpres, er ikke så dumt for oppositionen. Venstrefløjen og DF kan slå på regeringen for ikke at gøre nok for at lukke hullerne på det området - velvidende at det er EU-regler, som transport- eller beskæftigelsesministeren kan have svært ved at gøre noget ved.

At sagen om slumbyen i Padborg viser, hvordan EU-regler helt lovligt kan føre til lønpres, er ikke så dumt for oppositionen. Venstrefløjen og DF kan slå på regeringen for ikke at gøre nok for at lukke hullerne på det området - velvidende at det er EU-regler, som transport- eller beskæftigelsesministeren kan have svært ved at gøre noget ved.

Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Indland
5. november 2018

Stort set samtidig med at regeringen som ventet måtte indse, at den ikke kunne få flertal for sine planer om at »styrke rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft«, landede en dum sag for de liberaliseringsglade virksomhedsledere og borgerligere politikere i medierne. Sagen viser, at firmaer helt lovligt kan importere arbejdskraft fra ikkevestlige lande og slippe afsted med at betale en ussel løn ved at benytte sig af EU-regler.

Fagbladet 3F kunne afsløre, at cirka 200 filippinske chauffører levede under kummerlige og uhygiejniske forhold i en slumlejr i Padborg, mens de angiveligt arbejdede for helt ned til 15 kroner i timen for en dansk vognmand.

Lejren blev ryddet i sidste uge, og virksomheden Kurt Beier Transport efterforskes nu for menneskehandel. Men søndag kom det frem, at der sidder 38 nye filippinske chauffører i Polen, der venter på at komme til at køre lastbil for Beier.

Sagen viser ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jens Arnholtz, at »EU åbner for import af ikkevestlig arbejdskraft«.

Det er langt fra første gang, at virksomheden Kurt Beier Transport havner i søgelyset for sine metoder. Og sagen er lige, hvad rød blok og Dansk Folkeparti har brug for, når de frem mod det kommende folketingsvalg og EU-parlamentsvalg igen og igen vil slå på deres modstand mod import af udenlandsk arbejdskraft ’på bekostning’ af danskere på kanten af arbejdsmarkedet.

Konflikten mellem erhvervslivet og blå blok, der mener, at manglen på arbejdskraft kan skade det økonomiske opsving, og rød blok, DF og fagbevægelsen, der på den anden side mener, at arbejdsgivere er ude på at presse løn- og arbejdsforhold, har kørt for fulde gardiner de seneste måneder. Tal og undersøgelser er føget frem og tilbage.

Nu er der en konkret sag, som illustrerer, hvordan transportbranchen har kigget ud over EU’s grænser for at finde chauffører de senere år. Ifølge branchen selv, fordi der er mangel på chauffører. Ifølge fagforeningerne er der tale om lønpres.

Så gør det ikke så meget, at den såkaldte beløbsgrænse for lønninger fra en række udvalgte lande uden for EU, som regeringen ønskede at få hævet for at øge rekrutteringen, ligger langt fra noget, der minder om 15 kroner i timen.

At sagen om slumbyen samtidig viser, hvordan EU-regler helt lovligt kan føre til lønpres, er heller ikke så dumt for oppositionen. Venstrefløjen og DF kan slå på regeringen for ikke at gøre nok for at lukke hullerne på det området. Velvidende at det er EU-regler, som transport- eller beskæftigelsesministeren kan have svært ved at gøre noget ved.

Filippinerfinten

Fagbladet 3F har døbt den metode, vognmand Kurt Beier Transport benytter sig af, for ’filippinerfinten’. Den går ud på at bruge EU’s såkaldte Blue Card-ordning til at oprette et datterselskab i eksempelvis Polen. Det er det, vognmand Kurt Beier har gjort. Så er det de polske regler for arbejds- og opholdstilladelse, der gælder.

Danmark er ikke med i Blue Card-ordningen på grund af vores retsforbehold. Men det forhindrer altså ikke virksomheder i at bruge metoden. De skal dog overholde krav til udstationering. Det betyder, at de ansatte kun må opholde sig i Danmark midlertidigt, de skal hyres til en særlig opgave og have deres eget arbejdsudstyr.

Så i princippet kan rigtig meget arbejdskraft frit rejse til Danmark for at arbejde til polske lønninger, hvis de altså overholder udstationeringsreglerne, som i øvrigt også er en gråzone, som embedsfolk slås med at definere klart.

Ordningen blev indført i 2007 for at give højtuddannede, udenlandske specialister mulighed for at komme til EU og arbejde. Ifølge Fagbladet 3F og DR har ordningen udviklet sig til »at omfatte andre end specialister. Alene i Polen blev der i 2017 givet 683.000 arbejds- og opholdstilladelser til borgere fra lande uden for EU. Af disse var 65.000 til chauffører«.

Tid til familien

To sydjyske vognmandsfirmaer har i kølvandet på Padborg-sagen fortalt til TV Syd, at de også benytter sig af filippinske chauffører, fordi det ifølge de pågældende vognmænd ikke er muligt at finde kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Til gengæld har chaufførerne nogle andre vilkår og en anden løn, end dem i slumbyen havde, fremgår det af udtalelser fra en direktør for et af de pågældende firmaer.

»Der er generelt en ændring i måden, vi lever på i Europa. Folk vil gerne have tid med familien og være hjemme hos børnene, og det er ikke særlig foreneligt med at køre rundt i en lastbil i Europa. Det må vi bare acceptere, og så må vi få arbejdskraften udefra,« siger Axel P. S. Junker, direktør i Contrans i Kolding til TV Syd, som begrundelse for behovet for ikkevestlig arbejdskraft.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz kender man imidlertid til lønpres á la det, fagbevægelsen hævder Blue Card-ordningen bruges til i transportsektoren, fra andre sektorer. F.eks. i byggesektoren, hvor import af udenlandsk arbejdskraft fortsatte i et vist omfang under finanskrisen, hvilket indikerer, at import ikke kun handler om mangel på arbejdskraft.

»Det nye er, at virksomheder i Polen bruger EU’s Blue Card-ordning til at hive filippinere ind, der er villige til at gå for en endnu lavere løn end de bulgarere og rumænere, man typisk har brugt i transportbranchen hidtil,« siger Arnholtz.

Omvendt kan man også spørge, hvorfor lige filippinske chauffører skulle være så voldsomt mere kvalificerede, end deres kolleger fra Sydeuropa, hvor arbejdsløsheden er markant højere end herhjemme. Hvis det da ikke lige handler om billig arbejdskraft, der er villig til at acceptere andre forhold end dem, der normalt gør sig gældende i Danmark.

Foreløbig har S, SF og DF kaldt transportminister Ole Birk Olesen (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i samråd. Ole Birk Olesen har haft en lignende sag om Kurt Beier Transport liggende siden sidste år.

Søndag kunne Fagbladet 3F berette, at 26 chauffører om formiddagen havde besluttet at sige nej til Kurt Beier Transports tilbud om at hæve deres timeløn fra cirka 15 til 20 kroner i timen. Op imod 200 filippinske chauffører, der kører for Kurt Beier Transport rundt i Europa, følger ifølge en talsmand kollegernes beslutning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis det danske folkestyre er reduceret til et Mickey Mouse kontor med pligt til at ekspedere alle den europæiske centralmagts påfund, hvad skal vi så med et folketing og en fagbevægelse uden nosser?

Leo, en lovbestemt mindsteløn vil nok reducere slaveejernes gevinst men ikke fjerne problemet med løndumping.

Det er det jeg altid har sagt. LO modarbejder fagforeningernes bedste interesser og er mere arbejdsgivernes organ end lønmodtagernes. Den danske model er også EU-liberalisternes forlængede arm. Demonteringen af LO. kan fanme ikke gå hurtigt nok.

"I Norge har man med arbejdsmarkedets parters velsignelse indført almengørelse af overenskomsterne. Altså ophøjelse til lov.

Herhjemme har dansk fagbevægelse indtil nu afvist ideen om almengørelse. Langt ind i LO er frygten, at det vil være et skridt imod en lovbestemt minimumsløn og dermed svække den danske model."
Men læs selv: https://www.ugebreveta4.dk/norge-gaar-andre-veje-i-kampen-mod-social-dum...

Og mht. de danske socialdemokraters varetagelse af deres ansvar, siges det meget tydeligt af Stavangers borgmester i serien "Lykkeland".
https://www.dr.dk/tv/se/lykkeland/lykkeland-2/lykkeland-1-8#!/27:22

Leo, arbejdsudbuddet uden for EU som vil arbejde til en fyrstelig dansk mindsteløn er uudtømmeligt. Hvordan skal vores lokale arbejdskraft konkurrere på de betingelser, hvis nu de forventer en større løn end den mindste. Sådan var det før, da vi havde selvstyre.

@ Leo Nygaard,

Måske skal man tage disse oplysninger med en vis sund skepsis.

1. Det er jo fakta, at Ingen aftale bliver indgået i EU hvis blot et eneste land stammer imod.
2. Danmark har et retsligt forbehold, der kun anvendes når det passer ind i regeringens politik.
3. Der er faktisk EU-lande, der stiller krav om, at alle arbejdsopgaver i deres lande skal udføres på samme vilkår og til samme løn som landenes egne arbejdstagere. - Se blot på Sverige.

Thomas Andersen

@Leo

EU tilskynder til at Danmark - på linje med næste alle andre EU lande - indfører en anstændig mindsteløn. Det er vores politikere som modarbejder, selv fagbevægelsen og enhedslisten er arge modstandere af en lovbestemt mindsteløn, man skulle jo nødig rykke ved den danske model!