Læsetid: 4 min.

Regeringens nye udenrigsstrategi aflyser brud med internationale spilleregler

Regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for de næste to år lægger forøget vægt på vigtigheden af tæt internationalt samarbejde inden for EU og FN. Dermed affejes tanken om et brud med de internationale spilleregler entydigt, mener tre forskere. Og det er bemærkelsesværdigt
16. november 2018

Torsdag præsenterede regeringen sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2019-2020, hvor hovedpunkterne blandt andet handler om værdien af et regelbaseret internationalt samarbejde i en verden, hvor der »i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved værdien af det regelbaserede internationale samarbejde, som er garant for Danmarks sikkerhed, velstand og værdier«.

Således betoner regeringen Danmarks fortsatte europæiske og globale engagement og fremfører, at forpligtende samarbejde i EU, NATO, FN, WTO, Europarådet, OECD og OSCE er »afgørende«. Konkret vil regeringen blandt andet øge det danske bidrag til FN’s fredsbevarende og konfliktforebyggende arbejde og aktivt forsvare de liberale værdier i FN’s menneskerettighedsråd.

Ifølge Rasmus Brun Pedersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, er det »overraskende« i et indenrigspolitisk klima, hvor netop spørgsmålet om Danmarks forhold til de internationale konventioner har været heftigt diskuteret.

»Regeringen slår meget klart fast, at Danmarks udenrigspolitik skal være funderet i en liberal orden, hvor man bakker op om de internationale konventioner, som der ellers har været sat spørgsmålstegn ved i den hjemlige politiske debat,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Han hæfter sig desuden ved, at den nye strategi i modsætning til tidligere udenrigspolitiske udspil, der har været mere snævert temaorienterede, eksempelvis i forhold til migration, gør meget ud af at understrege nogle af de mest grundlæggende udenrigspolitiske principper. En »tyngdeforskydning« i prioriteringen, som Pedersen kalder et »klart signal«.

»At man betoner det regelbaserede internationale samarbejde som en hjørnesten i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik så eksplicit, adskiller den nye strategi fra dem, vi har set i de seneste år. Det er overraskende, at man på den måde har brug for at cementere grundlaget for rammerne af dansk udenrigspolitik. Det havde været utænkeligt, at international orden, multilateralisme og overholdelse af konventioner stod som hovedprioriteringer for fem eller ti år siden,« siger Rasmus Brun Pedersen.

Den tydelige fremhævelse af det internationale samarbejde skal ifølge Pedersen ses som en påmindelse til amerikanerne om ikke at bevæge sig for langt væk fra de rammer, som de selv har været med til at skabe. Her refereres blandt andet til Trumps vævende og kritiske udmeldinger over for NATO og WTO og den amerikanske præsidents mantra om »Amerika først«.

»Vi styrker vores engagement for at fastholde USA’s globale lederskab og fremme den amerikanske forståelse for, at den internationale regelbaserede orden også er i USA’s interesse,« skriver regeringen i den nye strategi.

Danmarks rolle i EU

Henrik Larsen, der er professor på Institut på Statskundskab ved Københavns Universitet, mener tilsvarende, at den nye strategi er »om ikke et brud, så i hvert fald en større vægt på det multilaterale og FN«. Han påpeger samtidig, at regeringens strategi også er interessant i formuleringerne omkring Danmarks forhold til EU.

Her lyder det blandt andet, at regeringen vil »igangsætte en ekstern udredning om udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark«. Med andre ord ønsker regeringen ifølge Larsen altså en analyse af forsvarsforbeholdets konsekvenser for Danmark, hvilket sender et tydeligt budskab om, at regeringen ønsker et Danmark tættere på EU.

»Der er ikke tanker om en folkeafstemning endnu, men det er klart, at det her lægger vægt på et stærkere fokus på EU. Det er der ikke nogen tvivl om,« siger Henrik Larsen.

Tidligere på året ønskede statsminister Lars Løkke Rasmussen at påbegynde en diskussion om et Danmark uden EU-forbehold, og ifølge Larsen er den nye udenrigsstrategi en opfølgning på det – ønsket om, at gøre et styrket EU til en mere integreret del af den danske udenrigspolitik. Samtidig mener Larsen, at EU-markeringen også sætter indenrigspolitiske spor.

»I dagens Danmark, hvor Socialdemokratiet har sagt, at forbeholdene ikke skal til afstemning nu, trækker de jo nogle skillelinjer op, når regeringen siger, at EU er en god ting, og forbeholdene ikke er en god ting, selv om de måske ikke skal til afstemning lige nu,« siger Henrik Larsen.

Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2019-2020

I regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fokuseres på seks områder, hvor der præsenteres nye initiativer. Her følger et udpluk:

Regelbaseret international samarbejde:

Regeringen vil øge det danske bidrag til FN’s fredsbevarende arbejde, afsætte 60 mio. kr. til reformeringen af FN, udnævne en udsending op mod klimatopmødet i september 2019 og afsætte 55 mio. kr. om året til P4G-initiativet.

Sikkerhed:

Regeringen vil øge bidraget til NATO, afsætte 118 mio. kr. til freds- og stabiliseringsindsatser, styrke indsatsen over for udenlandske påvirkningskampagner og undersøge udviklingen i EU på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og dens betydning for Danmark.

Europa:

Regeringen vil arbejde for at få flere danskere ansat ved EU-institutionerne og arbejde for at fastholde frihandelsdagsorden i EU med henblik på at indgå nye frihandelsaftaler.

Flygtninge og migration:

Regeringen vil afsætte 110 mio. kr. til at forstærke indsatsen af udsendelse af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark og arbejde for et nyt asylsystem.

Økonomisk diplomati:

Regeringen vil styrke Danmark i det internationale forsknings- og innovationssamarbejde og nedsætte et panel, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dansk erhvervsliv får gavn af vækstmulighederne i bl.a. Kina.

Arktis:

Regeringen vil etablere en international arktisk hub i Grønland for at styrke forskningen i den arktiske region og give unge grønlændere mulighed for frivillig værnepligtsafprøvning i Grønland.

Kilde: Regeringen, 2018

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu