Læsetid: 5 min.

Er S-udspil om ulighed skadelig symbolpolitik eller et skridt i den rigtige retning?

Socialdemokratiet vil begrænse den stigende ulighed i Danmark ved at beskatte kapital- og aktieindkomst hårdere. Information har fået en tænketank og en organisation til at debattere udspillet – den ene mener, at det er symbolpolitik, som vil hæmme konkurrenceevnen. Den anden mener, at udspillet er et nødvendigt skridt for at bremse uligheden
Socialdemokratiet vil begrænse den stigende ulighed i Danmark ved at beskatte kapital- og aktieindkomst hårdere. Information har fået en tænketank og en organisation til at debattere udspillet – den ene mener, at det er symbolpolitik, som vil hæmme konkurrenceevnen. Den anden mener, at udspillet er et nødvendigt skridt for at bremse uligheden

Nils Svalebøg Mogensen

30. november 2018

I løbet af efteråret har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, gjort det til sin sag at »tøjle kapitalismen« og bekæmpe den stigende ulighed i Danmark. Torsdag fremlagde hun et udspil, som skal sætte ind over for »den stigende ulighed i formueindkomster«.

Udspillet går blandt andet på at beskatte aktieindkomster og kapitalindkomster hårdere for at ramme »den absolutte top«

Den liberale tænketank CEPOS har på baggrund af Danmarks Statistiks personregistre regnet på, hvor meget udspillet kommer til at påvirke uligheden, der måles med den såkaldte ginikoefficient. Beregningerne viser, at Socialdemokratiets udspil vil reducere uligheden med 0,1. Til sammenligning steg uligheden mellem 2011 og 2014, da Socialdemokratiet sidst havde regeringsmagten, med godt 1 point.

Det er især Socialdemokratiets forslag om at øge skatten på renteindkomst fra 42 til 52 procent samt forhøjelsen af aktieskatten fra 42 til 45 procent, der har en effekt på uligheden, konkluderer tænketanken.

Cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, kalder det »skadelig symbolpolitik«, mens skatteekspert fra udviklingsorganisationen Oxfam Ibis Christian Hallum mener, at det er »et skridt i den rigtige retning« for at bekæmpe uligheden.

Information har ringet op til dem begge og bedt dem om at debattere udspillet.

Mads Lundby Hansen: »Det er en brøkdel af den stigning i uligheden, der skete under Thorning, som man får genoprettet her. Så jeg vil kalde det her udspil for skadelig symbolpolitik.«

Christian Hallum: »Skaden bliver ikke rettet op af det her alene, og der er bestemt mange ting, som socialdemokraterne har stået for at gennemføre, som også skaber ulighed. Men ikke desto mindre er det et vigtigt første skridt henimod at begrænse den stigende ulighed. Det er på de her kapital- og aktieindkomster, at en relativt lille økonomisk elite stikker af fra os andre. Det er et problem, at vi over årene har indrettet det sådan, at vores løn beskattes hårdere end de her arbejdsfrie indtægter såsom aktieindkomst, fordi det er med til at øge uligheden gevaldigt.«

Mads Lundby Hansen: »Jeg synes som udgangspunkt, at det er et dårligt udspil. Det hæmmer nemlig incitamentet til at investere i Danmark. For eksempel betyder forhøjelsen af aktieskatten fra 42 til 45 procent, at det bliver sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer i maskiner og teknologi, og det går ud over produktiviteten og velstanden.«

Christian Hallum: »Det er en misforståelse, at skat alene er afgørende for investeringer. Verdensbanken udpegede for nylig Danmark til det mest attraktive land i Europa at drive virksomhed i. Vores omfordelende skattesystem er afgørende for at finansiere vores verdensklasseinfrastruktur, uddannelse osv., som har stor betydning for vores konkurrenceevne.«

Mads Lundby Hansen: »Det er rigtigt, at der er andre ting end skat, der betyder noget, i forhold til om man vil investere eller ej. Men skat er et af parametrene, og når man lægger øget skat på aktier, betyder det, at det bliver sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital.«

S-udspil om beskatning af formueindkomster

  • Afskaffelse af topskatterabatten på store kapitalindkomster
  • Tilbagerulning af skattelettelsen på høje aktieindkomster
  • Ingen forhøjelse af loftet for aktiesparekontoen
  • Ingen forhøjelse af investorfradrag

Kilde: Socialdemokratiet

Christian Hallum: »Jeg er uenig i, at det vælter læsset, i forhold til om danske virksomheder kan konkurrere eller ej. IMF og andre har vist, at ulighed hæmmer vækst, så der er ikke noget hårdt valg mellem vækst og et retfærdigt og lige samfund. Vi er blevet rige på grund af vores samfundsmodel med omfordeling og ikke på trods af den. Og skatteindtægterne til den velfærd skal jo komme et sted fra.«

Mads Lundby Hansen: »Jamen, skatteindtægterne skal komme af, at det bliver endnu bedre og ikke værre at drive virksomhed i Danmark. I Sverige har man en aktionærskat på 30 procent. Hvorfor skal man have en på 42 procent i Danmark, og hvorfor skal den sættes op på 45 procent, som Mette Frederiksen vil? Hun har meget lidt øje for velstandsudviklingen, og så prøver hun at vinde nogle point på ulighedsdagsordenen. Og her kommer hun i øvrigt ikke særlig langt.«

Christian Hallum: »Vores lige samfund er fundamentalt under angreb. Når vi ser på den ulighed, der er mellem de ti procent rigeste og 40 procent med laveste indkomster i Danmark, så er den steget med 20 procent inden for de seneste ti år. Det er voldsomt, og der er kun to-tre lande i OECD, der har haft en stærkere fremgang i uligheden end os. Vi har gang på gang truffet politiske beslutninger, som har ledt til stigende ulighed. Det er en trussel mod vores samfunds- og konkurrencemodel, og derfor er det også godt, at man forsøger at gøre noget, som kan få os i en anden retning.«

Mads Lundby Hansen: »Udfordringen herhjemme er ikke ulighed. Den er, at der er for mange uden for arbejdsmarkedet, og at væksten er for lav. Jeg har det på samme måde med ulighed, som Mette Frederiksen og Helle Thorning havde det under den forrige regering. Der sagde de eksplicit, at de kunne leve med den stigende ulighed, fordi det gik bedre i Danmark; der kom flere i arbejde.«

Christian Hallum: »Jeg vil gerne opponere mod, at uligheden ikke er et problem. Hvis den tendens, vi har set de seneste 10 år, fortsætter, så ender vi med at blive et helt andet samfund, end det vi har nu, hvor alle har lige muligheder, hvor vi har gode uddannelser, sundhed og infrastruktur, som er med til, at vi også bliver ved med at være konkurrencedygtige.«

Mads Lundby Hansen: »Jeg kan ikke forstå, hvorfor Mette Frederiksen vil det her, for det er ikke nødvendigt. Hvorfor gennemføre en skattestigning på en milliard kroner, når vi i forvejen har et stort råderum på 27 milliarder kroner? Hvis du tager den en procent rigeste, så betaler de ca. ni procent af alle skatter og afgifter i Danmark. Så de bærer store byrder i forvejen. Og jeg er overbevist om, at det ikke gavner de svageste ved at stække de stærkeste, som man gør her.«

Christian Hallum: »De betaler mere, fordi de tjener mere, og vi har et princip i Danmark om, at de bredeste skuldre skal bære det tungeste læs. Danmarks historie viser, at det princip ikke kun er godt for ligheden, det er også godt for økonomien.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Hvad med at spørge tænketanken "Kraka" i stedet for den evindelige CEPOS der er lige så forudsigelig som en shamans besværgelser på en røvkold nat midt på steppen.

Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Egon Stich, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Steen K Petersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Så længe Mette Frederiksen ikke vil love at afskaffe kontanthjælpsloftet, kan hun snakke solen sort om ulighed - hendes troværdighed er lig nul !

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Frede Jørgensen, Torben Skov og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Du godeste for en gang pseudoakademisk ævl.
Der findes historiske data på området. Omfordeling af samfundsformuen gennem skat og lønforbedringer har været praktiseret i over 100 år. Men i stedet for at studere den overordentlig velbelyste og veldokumenterede periode, og sammenligne den med den foregående tids lige så velbelyste periode med ringe omfirdeling af samfundsformuen, kaster man sig ud i fuldstændig grundløse spekulationer, baseret på teoretiske postulerede sammenhænge. Og sæt så en mystisk udefinerbar kraft ind, markedskraften, som var det en del af naturlovene, så er misinformationen fuldt ud på højde med astrologien.

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Bettina Jensen, Philip B. Johnsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Ebbe Overbye, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Nedsæt den direkte skat og genindfør formueskatten!
Fjern kontanthjælpen indfør borgerløn og borgerarbejde.
Vi fastholder fattigdomsmodellen og den skrækkelige følelse af uønsket ledighed.
2019 eller 1919?

At gribe fat i dette hjørne af skattesystemet er lapperi, som kun tjener eet formål - at narre nogle vælgere til at stemme på Fredriksen.
Pengefolket finder altid smutveje. Danmark har grænser, der kan overskrides.

Klimakampen skal indtænkes i økonomien - Naturskatten, jordleje og resurseafgifter.
Skatten på arbejde skal afskaffes, herunder selskabsskatten. Ligeledes detailmomsen.
Regulær pengehandel skal beskattes (Tobin)

Og så skal den overbureaukratiserede stat skal revolutioneres med Basisindkomst og decentralisering af de offentlige opgaver.

Beklager, alt dette er alt for meget for danske politikere, særlig Socialdemokratiet.

Frede Jørgensen

Det kan godt være at S får mange stemmer ved næste valg
men det er ikke ensbetydende med at de er sociale

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

@Torben Knudsen, 30. november, 2018 - 10:24
Genindførsel af formueskat ? Hvordan skal det konkret udmøntes ?
Antag nu, at en venlig, dygtig og sparsommelig fynsk tømmersvend hver eneste måned i 40 år lægger 3.000 kr. til side af hans beskattede lønindkomst. I praksis indsætter han nok opsparingen på en eller flere alm. bankkonto/bankkkonti hver måned, hvor der er aftalt en bindingsperiode på 36 måneder, så indeståendet kan give lidt rentetilskrivninger). Han har nu 1.440.000 + beskattede renter. Måske det alt i alt er i alt et indestående ca. kr. 2.000.000. Er tømmersvenden, som over tid er blevet millionær, een af de slemme personer (formuende minikapitalister) , du ønsker at svinge skatte-krabasken over ? Hvor meget skal vores venlige, dygtige og sparsommelige fynske tømmersvend mon betale i formueskat i dit uspecificerede forslag ?

Torben Knudsen - Jeg er heller ikke vild med formue-dobbeltbeskatningen.
A´propos dobbelt beskatning : Ejendom beskattes FIRE gange af den samme lønkrone.
Indkomstskat, moms på købs- og byggeprisen, grundskyld, ejendomsværdiskat, og hertil diverse afgifter. Modsat tæller rentefradragsretten.
Danmark er ekspert i multiskat og bureaukrati.
Med jordleje (statsgrundskyld) og resurseafgifter (engros moms) vil der kun være 1 "ejendomsskat" tilbage - se 11.04.
Med denne samlede politik er indkomstskat og dermed rentefadraget, detailmoms, ejendomsværdiskat afskaffet - og bureaukratiet tilsvarende forenklet.

Torben K L Jensen 29. november, 2018 - 22:41
Måske du vil du være venlig SAGLIGT at ARGUMENTERE for, hvilken gavn og nytte vi kan have af at spørge tænketanken "Kraka" i stedet for "den evindelige CEPOS" ?

Hvis nogen skulle være i tvivl, er skatteunddragelse, også ud over grænserne, moms snyd, sort arbejde, udenlandske opkøb af jord uden at betale skat her i landet, en umulighed med denne model.
Meget aktuelt i denne tid.

Tillæg så Basisindkomst til denne skatte model og 100.000 bureaukrater kan omskoles til fornuftigt arbejde i erhverv og institutioner der råber på arbejdskraft.

Torben K L Jensen

Erik - tjaah i virkeligheden er der ingen forskel på kraka og cepos ud over navnet - så bare til en afveksling valgte jeg den.

Desværre må jeg tilstå at denne omvæltning er en umulighed indenfor en overskuelig fremtid med de politikere der har et stort flertal, selv om klimakampen og økonomisk kriminalitet er topudfordringer - også på verdensplan.

Torben - Helt ok. Ville bare lige høre, om du måske mente, at KRAKA have bedre data, flere data, bedre regnemaskiner, dygtigere spåkoner i eller måske noget helt femte !
God weekend !