Læsetid: 6 min.

Sagen genåbnet – her er, hvad vi forventer af den nye Tibetkommission

Så går det løs igen. Tibetkommissionen er blevet gennedsat og skal undersøge op mod 199 officielle besøg fra Kina, der strækker sig helt tilbage til 1995. Afhøringerne begynder onsdag. Information giver her et overblik over, hvad du skal vide om den gennedsatte kommission
Så går det løs igen. Tibetkommissionen er blevet gennedsat og skal undersøge op mod 199 officielle besøg fra Kina, der strækker sig helt tilbage til 1995. Afhøringerne begynder onsdag. Information giver her et overblik over, hvad du skal vide om den gennedsatte kommission

Frederik Troels-Smith

28. november 2018

Hvad er det nu, Tibetsagen handler om?

Lad os tage den fra begyndelsen:

Den oprindelige Tibetkommission havde til opgave at undersøge politiets håndtering af demonstrationer under officielle kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014.

Sidste december konkluderede kommissionen så, at politiet i 2012 og 2013 i strid med grundloven havde forhindret demonstranter i at blive set af højtstående kinesiske politikere. Det skete blandt andet ved, at politiet kørte mandskabsvogne ind foran demonstranter og konfiskerede tibetanske flag.

I tiden efter besøgene sendte Københavns Politi forkerte svar til Folketinget, og meget tyder på, at flere ledende politifolk har forsøgt at dække over sandheden.

Politiet havde i 2012 skriftlige ordrer til at sørge for, at demonstranter ikke kunne ses af den kinesiske præsident. Hidtil har ingen taget ansvar for ordren. Tibetkommissionen har dog placeret ansvaret hos to ledende politifolk og kritiseret deres chef.

Det er ikke lykkedes kommissionen at bevise, at ministre eller andre myndigheder end politiet har dikteret de ulovlige ordrer. Men kommissionen konkluderede i sin beretning, at Udenrigsministeriet og PET inden besøget i 2012 havde bidraget til en »stemning« af, at det var vigtigt, at besøget blev en succes, som havde forplantet sig til politiet.

Der kom først for alvor hul på Tibetsagen i 2015.

Det skete, da Københavns Politi blev tvunget til at udlevere lydoptagelser af politiets radiokommunikation i forbindelse med en retssag. Siden har DR P1 Orientering afsløret, at Rigspolitiet kun en måned senere ændrede slettefristen, så den slags lydoptagelser fremover kun skal gemmes i seks måneder. Rigspolitiet har nu midlertidigt suspenderet den praksis.

Men havde den været gældende i 2015, ville de afgørende lydoptagelser have været slettet for længst, og så var kommissionen måske aldrig blevet nedsat.

Rigspolitichef Henrik Højbjerg har beklaget forløbet omkring Tibetsagen og lovet, at politiet nu vil gennemgå en selvransagelse for at forhindre lignende sager i fremtiden.

I løbet af det seneste år er der kommet så mange nye belastende oplysninger frem, at kommissionen nu er blevet nedsat igen.

Derfor er kommissionen blevet gennedsat

Knap havde Tibetkommissionen afsluttet sit arbejde, kort før jul sidste år, før der blev sået tvivl om dens konklusioner.

I foråret 2018 afslørede DR P1 Orientering, at kommissionen ikke havde haft adgang til mailbokse tilhørende de øverste chefer i politiet. Mailboksene var nemlig blevet slettet automatisk, da de ledende medarbejdere alle havde fratrådt deres stillinger.

Kommissionens formand Tuk Bagger erkendte, at kommissionen dermed havde været afskåret fra at komme til bunds i sagen.

Det rejste spørgsmål om, hvorvidt politiledelsen var sluppet for billigt i kommissionens beretning.

Derfra rullede den ene afsløring efter den anden:

Det viste sig, at kommissionen heller ikke havde haft adgang til mailbokse tilhørende afgåede ministre og tidligere embedsmænd.

Desuden havde hverken Udenrigsministeriet eller Statsministeriet søgt efter mails i medarbejderes mailbokse, men kun bedt medarbejdere om selv at søge efter mails i deres egne mailbokse.

Ministerierne havde heller ikke søgt efter slettede mails i deres backupsystemer, selvom kommissionen havde bedt om at få udleveret alt relevant materiale.

Og så, ud af det blå, dukkede der under en »rutinemæssig kontrol«, en hidtil ukendt database op hos Rigspolitiet med 678 gigabyte mails, som kunne have været af relevans for kommissionens arbejde. Ups.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) havde først forsøgt at afvise kritikken af kommissionens beretning. Men i juni 2018 annoncerede han efter politisk pres, at han nu ville foreslå Folketinget at »gennedsætte« Tibetkommissionen.

Denne gang, understregede han under et pressemøde, ville han opfordre kommissionen til at gøre sit arbejde »meget grundigt«.

Kort efter stod tidligere politifolk frem i Berlingske og DR og fortalte, at det har været fast praksis at skærme højtstående kinesere for synet af demonstranter siden i hvert fald 1990’erne.

Den gennedsatte Tibetkommission skal nu undersøge håndteringen af kinesiske besøg helt tilbage til 1995.

Det skal kommissionen undersøge

Tibetkommissionen er nu blevet nedsat igen med de samme medlemmer som sidst.

Denne gang skal kommissionen for det første lave en »supplerende undersøgelse« af de samme kinesiske besøg, som den allerede har undersøgt én gang, og vurdere, om der er grundlag for at ændre eller supplere kommissionens konklusioner fra sidste år.

Derudover skal kommissionen undersøge politiets håndtering af demonstrationer i forbindelse med kinesiske besøg fra 1995 frem til i dag. Det drejer sig ifølge Tibetkommissionens hjemmeside om helt op til 199 besøg.

Kommissionen skal desuden undersøge, om andre myndigheder har givet politiet instruktioner i forbindelse med besøgene.

I den del af undersøgelsen, der handler om besøgene i 2012, 2013 og 2014, kan kommissionen ikke nøjes med at undersøge det materiale, som den allerede har fået udleveret. Der står i kommissoriet, at den skal indhente »alt yderligere materiale af relevans for undersøgelsen«. Hvordan kommissionen denne gang vil sørge for at støvsuge alle mailbokse, databaser og backupsystemer, har vi endnu til gode at se.

Men der står klart i kommissoriet, at kommissionen vil blive tildelt »den IT-mæssige sagkundskab«, der skal til for at få udleveret alt relevant materiale fra diverse myndigheder.

Der står også, at alle relevante myndigheder »forventes at samarbejde med« kommissionen, blandt andet ved at give »fuld adgang« til at søge i mails og andre it-systemer.

Det kan man vist tolke som et vink med en vognstang fra Justitsministeriet til både kommissionen og de undersøgte myndigheder om, at vi ikke gider flere overraskelser og forsvundne mails, der pludselig dukker op flere år senere.

Hvis kommissionen finder frem til nyt materiale, som ikke blev udleveret tidligere, skal der tages stilling til, om der er grundlag for en selvstændig undersøgelse af, om de pågældende myndigheder bevidst har tilbageholdt materiale for Tibetkommissionen.

Det skal den ikke undersøge

Tibetkommissionen skal ikke undersøge de kinesiske besøg i 2012, 2013 og 2014 helt forfra. I stedet skal kommissionen undersøge, om der findes yderligere materiale, som kan »ændre« eller »supplere« konklusionerne i dens beretning fra sidste år.

Kommissionen skal heller ikke undersøge, om ministerier eller andre myndigheder bevidst har tilbageholdt dokumenter for kommissionen i forbindelse med dens første undersøgelse. Men som nævnt kan en selvstændig undersøgelse komme på tale senere, hvis der dukker nye dokumenter op.

En væsentlig detalje er, at kommissionen heller ikke skal undersøge, »hvad menigt politipersonale har foretaget sig ved konkrete episoder«. Den formulering undtager også tre PET-medarbejdere, som ellers spillede en nøglerolle under besøget i 2012, fra at blive undersøgt. De var i øvrigt også undtaget i det gamle kommissorium, hvorfor kommissionen heller ikke dengang undersøgte deres ansvar i sagen nærmere.

Hvad skal der ske nu?

Onsdag foretager den gennedsatte kommission sine første afhøringer. Det drejer sig blandt andet om de pensionerede politifolk, som i medierne har afsløret, at de også har været med til at gemme kinakritiske demonstranter af vejen for flere år siden.

Kommissionen skal samme dag genafhøre en vicepolitiinspektør, som har sagt i medierne, at han denne gang vil afsløre mere om, hvilket politisk pres politiet var under i forbindelse med besøget i 2012.

Der er lagt op til en spændende første dag i kommissionen.

Bortset fra to afhøringsdage er der endnu ikke offentliggjort planer om yderligere afhøringer.

Det er uvist, hvordan kommissionen har tænkt sig at overskue dokumenter om op mod 199 kinesiske besøg. Ifølge kommissionens hjemmeside drejer det sig om »enorme mængder data«. Eftersom kommissionens nye undersøgelser strækker sig over en periode på 23 år, har de undersøgte myndigheder selvsagt skiftet it-systemer flere gange, hvilket kun gør kommissionens hovedpine større.

Indtil videre har kommissionen hyret en »it-arkitekt«, som skal hjælpe kommissionen med at få alt det relevante materiale ud af ministerier og andre myndigheder. I løbet af foråret forventer kommissionen at købe »it-redskaber«, som kan bruges til at finde relevante oplysninger i det enorme hav af dokumenter.

I modsætning til den tidligere undersøgelse har Tibetkommissionen denne gang også inddraget Forsvarsministeriet og andre politikredse end København, som kommissionen også forventer at modtage materiale fra.

Kommissionen har ikke en egentlig deadline, men er blevet høfligt opfordret af Justitsministeriet til at forsøge at blive færdig inden sommeren 2020.

Serie

Tibetsagen

Under et kinesisk statsbesøg i 2012 blev fredelige demonstranter gemt væk af politiet og fik konfiskeret deres tibetflag – i strid med Grundloven.

Hvorfor skete det? Hvem gav ordren? Og hvordan kunne det ske igen under et nyt besøg i 2013?

Det og meget mere skulle Tibetkommissionen give svar på gennem nærlæsning af 50.000 dokumenter og afhøring af flere end 60 politifolk, embedsmænd og tidligere ministre. Kommissionens rapport blev publiceret i december 2017.

I juni 2018 blev regeringen og oppositionen enige om at genåbne kommissionen for at undersøge mails, som ikke er blevet udleveret til Tibetkommissionen i første omgang.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Tommy Clausen
  • David Zennaro
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Tommy Clausen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Ja så kunne man måske lige tage borgmester Kabells bortvisning af en kvinde med tibetansk flag på garderoben med, dengang han plantede træer med den fintfølende kinesiske ambassadør.

Jens Erik Starup, Carsten Mortensen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Bare lige så vi ved, hvad vi har med at gøre:

Kommissionens udspørger, Jakob Lund Poulsen, oplyser, at Politiet har udleveret Operationsbefalingen fra 2002; men ikke de tilhørende taktiske befalinger, som hver indsatsleder udarbejder.
Politiet kan tilsyneladende ikke finde disse taktiske befalinger !!

Jamen altså ....

Skal man le eller græde ??

Politiet må naturligvis undgå at politikerne udsættes for kritik - er der nogen, der har været i tvivl?

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Denne sag er et eksempel på, at systemet lukker sig om sig selv, når det bliver presset. Hele vejen - op og ned gennem alle hierarkier - er der en forventning om, at man beskytter- og dækker af for hinanden - ikke ud fra moralske eller demokratiske betragtninger, men alene for at beskytte systemet, sig selv og den plads, man er blevet tildelt i hierarkiet.
På den måde er systemet ude af stand til at skelne mellem loyalitet og misforstået loyalitet. Der findes kun loyalitet. Og dogmet har forrang i en grad, så selv fundamentale demokratiske principper må vige.
I forholdet til Kina, synes det som om, at den misforståede loyalitet tjener et højere formål, nemlig at beskytte vitale, nationale interesser, som de er defineret et eller andet sted dybt inde i systemets mørke.
Spørgsmålet er blot hvad der, ultimativt, er vitale, nationale interesser. Penge eller frihedsrettigheder?

Lillian Larsen, Tue Romanow, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Anne Eriksen, Torben Lindegaard, Jens Winther, Carsten Munk og Gert Romme anbefalede denne kommentar