Læsetid: 5 min.

»Samfundet har flyttet sig, men den finansielle verden har været for længe om at flytte sig med«

Den finansielle sektor har været for langsomme til at omstille sig til de nye høje krav, som samfundet stiller til sektorens ansvarlighed
Den finansielle sektor har været for langsomme til at omstille sig til de nye høje krav, som samfundet stiller til sektorens ansvarlighed

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

27. november 2018

Da ATP-direktør Christian Hyldahl trådte til, var han selv med til at sætte nye høje standarder for ansvarlighed i den danske pensionsgigant.

»ATP-direktør til kamp mod lønfrås og skattefifleri,« skrev finans.dk i februar 2018 om den nye linje, som Hyldahl stod bag i forhold til lukrative aktieprogrammer og aggressiv skattetænkning.

»Det kan godt være, at vi mister nogle gevinster på kort sigt. Omvendt kan der være nogle uheldige investeringer, som man undgår. På langt sigt tror vi på, at det betaler sig at gå ind og stille krav til virksomhederne,« sagde han dengang.

Men den nye linje var ikke nok.

Mandag morgen meddelte han, at han fratrådte sin stilling i ATP, da »dele af omverdenen, som ATP er afhængig af«, ikke længere har tillid til ham.

Fratrædelsen kom efter flere uger med voksende pres fra medier og politikere på baggrund af Hyldahls involvering i netop skattespekulation i sin tid som chef for Nordea Markets for omkring ti år siden.

Dermed blev han ramt af nye højere forventninger til den finansielle sektors ansvarlighed.

For ifølge professor i Global Governance på Københavns Universitet og formand for den offentlige mægling og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI), Linda Nielsen, er de seneste store erhvervsskandaler klare tegn på, at dagsordenen om ansvarlighed endelig er nået helt til tops i finanssektoren.

»Samfundet har flyttet sig, men den finansielle verden har været for længe om at flytte sig med,« siger hun.

For 20 år siden var hun med til at sætte ansvarlighed på dagsordenen med rapporter om etik i investeringer. En dagsorden, som »der ikke var frygtelig meget lydhørhed over dengang«, forklarer Linda Nielsen. Det er der kommet siden – men det har taget længst tid at trænge ind i den finansielle sektor, hvor det høje økonomiske afkast har været alt, hvad det handlede om.

»I de finansielle institutioner er kunden kongen. Når der kommer en kunde ind, så gør man, hvad man kan for at varetage interessen for den kunde, fordi det er forretning. Men pludselig skal man til at sige nej til kunderne, fordi der er risiko for hvidvask, eller sige nej til nogle ellers gode investeringer, fordi det ikke er ansvarligt. Det er et kulturskifte, som har haft svært ved at trænge igennem. Det er så sket nu,« siger Linda Nielsen.

»Jeg synes, at de her sager er dybt ulykkelige, og vi havde gerne været dem foruden. Men nu er de der, og så tjener de det formål, at nu bliver social ansvarlighed taget alvorligt.«

Med bukserne nede

Også Per H. Hansen, der er historiker og professor på Copenhagen Business School (CBS) i København, peger på det omkringliggende samfunds forventninger til sektoren som den store forandring.

»Det, vi ser nu, er den politiske reaktion på finanskrisen, hvor finanssektoren generelt er trængt i defensiven, mens mange i befolkningen har nye forventninger til, hvordan sektoren opfører sig. De konflikter, vi ser, er udtryk for et skifte i den omgivende kultur, og det har bankerne ikke været gode til at forstå, fordi de ikke har haft kulturelle kompetencer i ledelsen,« siger han.

»Virksomheder skal kunne forstå de forandringer, der sker blandt forbrugerne. I det konkrete tilfælde skal bankerne eksempelvis kunne forudse og forstå, hvilke konsekvenser finanskrisen har haft på vores syn på sektoren. Den slags kompetencer til at læse kulturelle skift bliver stadig vigtigere, men det er ikke noget, som finanssektoren har prioriteret – endsige forstået. Derfor bliver de taget med bukserne nede.«

De store drivkræfter bag udviklingen mod øget ansvarlighed i den finansielle sektor er ifølge Linda Nielsen særligt medierne og et aktivt civilsamfund.

»Den styrke, der er i koblingen mellem ngo’erne og pressen, har været stærk og undervurderet i Danmark. Den bliver så understøttet af medlemsindflydelsen, der er i pensionskasserne, og som har betydet, at det her bliver diskuteret og taget op på generalforsamlingerne,« siger hun.

I pensionskasserne har der været stigende engagement om ansvarlighed blandt medlemmerne på generalforsamlingerne, og det har betydet, at stort set alle pensionskasser har fået retningslinjer for ansvarlighed i investeringer og i forholdet til samarbejdspartnere. Tilbage står så at implementere politikken i alle dele af organisationen.

Samtidig er det også en udfordring, at de skandaler, der har ramt både Danske Bank og nu ATP, har handlet om sager, der ligger mange år tilbage, før paradigmet for alvor slog igennem. Og det er ikke uproblematisk, påpeger Linda Nielsen.

»Nogle gange skal man passe på med ikke at være alt for hellig med tilbagevirkende kraft. For ti og 20 år siden havde man simpelthen ikke det blik for det. Jeg går stærkt ind for ansvarlighed, men jeg er mere interesseret i fremtiden end i skyld og skam. Måske skal vi fokusere mere på, hvad vi gør fremadrettet,« siger hun.

Ligesom doping

En af de mest aktive stemmer for mere ansvarlighed på skatteområdet de seneste år har været politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, Lars Koch. Selvom Christian Hyldahl stod bag nogle af de mest positive forandringer i pensionsbranchen, blev han ifølge Lars Koch nødt til at trække sig som følge af den ti år gamle skandale. Men at sagen får den slags konsekvenser, stiller ATP-bestyrelsen i en vanskelig situation.

»Jeg kan godt forstå, at bestyrelsen og Lizette Risgaard (bestyrelsesmedlem i ATP, red.) er bekymrede. Hvem skal de ud og finde? Det er ligesom doping inden for cykelsporten. De gjorde det alle sammen. Nogle er blevet opdaget, nogle er blevet straffet, nogle kører videre. Men i bund og grund gjorde de det alle sammen,« siger Lars Koch.

Men selv om sektoren lige nu er under stærkt offentligt pres, og der er tegn på, at sektoren vil tage større samfundsansvar på skatteområdet, er der ifølge Lars Koch et godt stykke vej igen, før man kan tale om egentlig ansvarliggørelse af finanssektorens øverste ledelseslag.

»Jeg ser det sådan, at når ting bliver opdaget, så får det efterhånden nogle konsekvenser. Der er en kultur, der har ændret sig over ti år, hvor det er mindre legitimt i dag – når det bliver opdaget – at lave skatteundvigelse, selvom det er lovligt. Men læg mærke til, at i alle de her sager, er det medierne, der har bragt dem frem. Det er aldrig noget, der kommer internt fra, og det er bekymrende,« siger Lars Koch.

Også Per H. Hansen vurderer, at det endnu er for tidligt at sige, hvor vidtrækkende forandringen af sektoren kommer til at være.

»Der er måske ved at komme nye uformelle regler for de finansielle aktører. Vi har endnu til gode at se, at der rent faktisk er en markant ny opførsel og kundeadfærd på vej, men der er da tegn på, at det kan gå i den retning. Men bankerne er også presset af investorer og andre, der fortsat forventer høje afkast, så det bliver svært at ændre på det ene, uden at det andet følger med.«

ATP-topchef Christian Hyldahl meldte mandag ud, at han trækker sig efter en række kritiske artikler om udskældte udbyttehandler.
Læs også
Vi er vidne til et virkeligt demokratisk fremskridt: Økonomiske aktører, som troede sig hævet over hensynet til det fælles bedste, bliver draget til ansvar gennem afsløringer – og de erkender deres fejl
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Oluf Husted
Olaf Tehrani og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efter min opfattelse er det en fejltolkning af kapitalismens væsen, at tro, at noget har forandret sig på den lange bane. Forargelsen kommer igen ved næste finanskrise - sådan som det altid har været: Trygt og godt.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Erik Fuglsang, Torsten Jacobsen, Torben K L Jensen, Anne Mette Jørgensen, Tue Romanow, Anne Eriksen, Trond Meiring, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Kristian Knudsen anbefalede denne kommentar

"Den finansielle sektor har været for langsomme til at omstille sig til de nye høje krav, som samfundet stiller til sektorens ansvarlighed"
Der stilles vel ikke forhøje krav, når man bare skal overholde loven, som alle vi andre. Der er vel snarere tale om, at risikoen for at blive opdaget i fidusmageri er blevet lidt større.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Oluf Husted, Torben K L Jensen, Anne Mette Jørgensen, Helene Kristensen, Tue Romanow, Jørgen Retsbo, Anne Eriksen, Trond Meiring, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Kristian Knudsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Der ofres er par mindre brikker i spillet,
og så er der ro igen.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Erik Fuglsang, Torsten Jacobsen, Oluf Husted, Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Tue Romanow, Søren Bro, Trond Meiring, Egon Stich, Mogens Holme, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Engang var det uden omkostninger at hvidvaske penge og stjæle fra hele statskasser, når bare det foregår i og af finanssektoren.

I dag er det med den omkostning, at du af dele af samfundet kan blive mobbet så meget på Twitter og Facebook, at du må opsige dit job.

Den risiko vil enhver tyveknægt vel stadig løbe for nogle dejlige millioner eller endnu bedre - nogle milliarder.....

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Kurt Nielsen, Randi Christiansen, Anne Mette Jørgensen, Søren Bro, Trond Meiring, Hans Larsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Kristian Knudsen

De traditionelle finansfiduser har vist sig gennemskuelige..Finanssektoren reorganiserer og vender sig atter mod nye horisonter og andre mindre offentligt tilgængelige finansieringsmetoder, qua det besungne mantra: "vi som har skal gives.."

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Trond Meiring, Mogens Holme og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Vaneforbrydere kan ikke repatrieres. De vil til alle tider forsøge sig igen. Ejendomsmarkedet og bankerne har i den grad det samme dna!

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Knud Chr. Pedersen, Trond Meiring, John S. Hansen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja, det er en køn sang, men der er vel ingen som ved eftertanke virkelig tror det kommer til at ske.
Ikke mindst i lyset af f.eks. den nye offentliighedslov - her kunne politikere gå forrest ......men det er sjovt nok ikke sket, - tværtimod.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Trond Meiring, Mogens Holme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Uanset hvordan man ser på det, er det pengene der bestemmer i vores samfundsorden.

Alle selskaber, f.eks. banker, er afhængige af grådige aktionærernes penge. Og er aktieudbyttet ikke stort nok, sælges aktierne omgående, og kursværdien rasler ned. Og uden aktionærernes penge dør selskabet en stille død, også selv om dens forretningsidé er ganske god, og den har kunder til sine produkter.

Egentlig er dette også en del af en klassekamp. En kamp mellem forvænte og grådige aktionærer, der disponerer over arbejdsfri kapital, og resten af samfundet.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Anne Mette Jørgensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Indenfor business er vi altid meget forsigtige med at gøre forretninger med "de hellige", og foretrækker grådige typer som os selv. "De hellige" har som bekendt en tendens til at være så overvældede af deres mange gode gerninger, at de med tårevædende kinder kan få tilgivelse fra deres Gud, når de - ligesom alle andre - har fingeren på vægten. Vi grådige har mere en forståelse af, at det koster når der er otte esser i spil. Seks - syv kan måske gå an, men otte - så er det snyd!

Ligesom alle andre områder synes jeg bestemte karakterer skal placeres der hvor der er mest brug for dem. Vi skal lade den gode intelligens udfolde sig i fysik, matematik og datalogi - og ikke spilde den i politik og medier. Den fine moral i skole og kirke, den ubestikkelige ved domstolene, politikerne og embedsværket og ikke på travbanen.

Philip B. Johnsen

At slyngler hæves til ærens top,
at smiger mæskes, og sandhed tigger,
at rige sluge den arme op,
og dyden nøgen på gaden ligger,
at bånd og stjerne
og tomme hjerne
forenes ofte, ja, mer end gerne,
det ser man tit, det ser man tit.

Drikkevise fra 1787 om datidens magtmisbrug om vores danske regeringen, men samtidigt et billede på den generelle tendens i Europa, der i Sydeuropa udløste den franske revolution (1789-1799).

De senest tal om fattigdom i EU fra Eurostat website 2018.
‘People at risk of poverty or social exclusion’

16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.

Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

I 1700 tallet var storkøbmændenes tid i Danmark, de var hovedrige, havde store ejendomme i København og godser på landet.
Disse mænd grundlagde deres formue på slaveri opium smugling og hvidvaskning af penge.

De danske storkøbmænd organiserede eksporten og salget af slaver til sukkerplantagerne på de Dansk Vestindiske Øer, de satte også opiumssmuglingen fra Bengalen til Kina i system, og de sørgede for hvidvaskningen af penge for blandt andet franske forretningsfolk, der ville undgå fransk beskatning, meget lig samarbejdet mellem Folketinget, EU og Goldman Sachs i vore dage.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Oluf Husted og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Vi bør til stadighed prøve at lave vores love bedre og bedre, så beskatning og betaling til de fælles goder ikke er afhængig af moral men bestemt af loven.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Philip B. Johnsen, Helene Kristensen, Kim Houmøller og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Finanssektoren skal under demokratisk kontrol, det er et eksistentielt krav for at forhindre investering der modarbejde den bæredygtige omstilling og befolkningens interesser.

Regulering indbefatter den i artiklen omhandlende svindel med borgernes indbetalte skattekroner og ulovlig opskrevet udbytteskat refusion, men ligeledes hvidvask og skatteunddragelse, men reguleringen af finanssektorens ulovlige investeringer der skader borgerne, stopper overhoved ikke der.

Finansiering til shipping bør reduceres, det er ‘ikke’ muligt fortsat i CO2 regnskabet, at sende halvfabrikata jorden rundt, tre fire gange, før det færdige produkt lander på hylden.

Derudover bør der værre, få varianter udbud af samme type af færdigt produceret vare og varen bør altid være den ‘højeste kvalitet standart’ det er muligt at producere, af den udbudte vare, der bør være den eneste tilladte solgte vare kvalitet, hvilket betyder afskaffelse af planlagt forældelse.

Planlagt forældelse, det er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes, til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Mine sparepærer er blevet af ringere kvalitet, lige siden den dag politikere bestemte glødepæren skulle udfases.

Nu skal danskerne bruge ‘pæren’ til at få pæren til at lyse længere, det gælder også regulering af finanssektoren og hvad finanssektoren i fremtiden kan investere i.

Finanssektoren bør som noget nyt arbejde for befolkningen og den reguleres forventes påbegyndt nu.

“Samfundet har flyttet sig, men den finansielle verden har været for længe om at flytte sig med.
Den finansielle sektor har været for langsomme til at omstille sig til de nye høje krav, som samfundet stiller til sektorens ansvarlighed”

Philip B. Johnsen

ATP er vores, de passer ATP for befolkningen, nu bør der reguleres i befolkingens interesse, hvor pension i sagens natur er langsigtet investering, der naturligvis indbefatter akut handlingskrævende bæredygtig omstilling.

Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Anne Mette Jørgensen
Det føles sådan, men når de menneskeskabte klimaforandringer når et kritisk niveau, vil advarslerne stå tilbage i solen og afgøre banditterne i habitternes skæbne, det ved banditterne i habitterne udemærket godt, den viden kæmper med deres grådighed og muligvis kommer banditterne i habitterne, ud af uniformen og i arbejdstøjet, før det får alvorlige konsekvenser.

Torsten Jacobsen

Henrik Brøndum,

Din 'business' tager mig i røven. Det har den altid gjort. Det kan en kapitalist som du selv vel godt erkende?

Jeg forstår så udmærket dit behov for kynisk at fremstille det som et 'spil'. De 'kloge' narrer de 'mindre kloge', ikke sandt?

Det du ikke forstår - og sikkert aldrig kommer til at forstå - det er, at du og dine har internaliseret 'spillet' og 'spillereglerne' i så omfattende et omfang, at i bilder jer ind, at i dermed har opnået ekstraordinær indsigt i livet som sådan. Mens sandheden er, at i kun ser lyset gennem en smal sprække..

Måske kommer i aldrig til at se bedre end det? Alt lagt i skygge, pånær drift, regnskaber, overskud, rationaler, pis og papir..

Det er en udbredt fortælling i succesfulde kredse, at de 'mindrebemidlede' blot misunder 'velhaverne' deres 'succes'. Jantelov, du ved..

Men i virkeligheden er der for mestendels blot tale om mennesker, som ikke bryder sig synderligt om at blive taget i røven. Og især da, hvis pæderasterne oven i købet kræver ærbødighed og taknemmelighed for besværet..

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Globaliseringen, som vi oplever den her i det tredie årtusinde, er resultatetet af indførelsen af anarki på verdensplan, hvor den borgernære demokratiske nationale lovgivning sættes ud af kraft, så produktionen uhindret kan flyttes mod laveste omkostning, profitten mod laveste beskatning, medens kriminaliteten trives som en fisk i det grænseløse lovløse ocean, hvor de udgør det allerøverste led i fødekæden. Anarkiets pris er uden grænser, og kun de dumme lovlydige borgere, som ikke har aflæst den nye tids paradigme, udgør fundamentet i det store pyramidespil.