Læsetid: 4 min.

Satspuljen: Tre årtiers ’tyveri’ fra pensionister og arbejdsløse stopper nu

Fremover skal den såkaldte satspulje, der støtter projekter på socialområdet, ikke længere finansieres gennem en årlig regulering af overførselsindkomster. Organisationer og Enhedslisten roser aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, men savner vished om en fortsat prioritering af socialområdet
1. december 2018

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at afskaffe satspuljen i sin nuværende form. Det fremgår af finansloven for 2019, som parterne præsenterede fredag eftermiddag.

Konkret betyder det, at projekter målrettet socialt udsatte ikke længere skal finansieres gennem en løbende udhuling af ydelserne til blandt andet folke- og førtidspensionister og dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.

»Vi afskaffer satspuljen og det tyveri, nogen har kaldt det,« sagde DF-gruppeformand Peter Skaarup fredag eftermiddag til pressen.

Dermed opsiger regeringen det hidtidige satspuljeforlig fra 1990, som samtlige partier – på nær Enhedslisten – har tilsluttet sig. Enhedslisten har ikke været med i forliget, fordi partiet har været uenig i, at de socialpolitiske indsatser ikke blev finansieret af fælleskassen, men gennem regulering af overførselsindkomster.

Det er ikke hver dag, at Enhedslisten roser et centralt punkt på en borgerlig regerings finanslov. Men folketingsmedlem og medlem af socialudvalget Finn Sørensen (EL) er umiddelbart glad for, at satspuljeforliget nu opsiges.

»Det er fint at afskaffe det satspuljeforlig, for det åbner muligheder,« siger han.

Kort fortalt går den nuværende satspuljeordning ud på, at hvis lønningerne stiger mere end to procent årligt, så vil overførselsindkomsterne og folkepensionen stige 0,3 procentpoint mindre. Disse midler overføres i stedet til satspuljen.

Det ændres nu, så folkepensionen fremover stiger med lønudviklingen. Dagpenge og kontanthjælpen vil fortsat stige 0,3 procent mindre end lønudviklingen. Men i stedet for at lade disse penge gå til satspuljen vil de nu ryge over i en tvungen pensionsopsparing til borgere på overførselsindkomst. Den del er Enhedslisten imod.

»Det er uretfærdigt, at mennesker på overførselsindkomst selv skal betale deres pension. Det må være et anliggende for fællesskabet at sikre en ordentlig pension. Når man kigger på, hvad de har i hånden, så er de jo lige vidt, for de kan jo ikke betale husleje med de penge, som bliver sat af til tvangsopsparing,« siger han.

– Men de kommer på sigt til at have flere penge, fordi de vil få pengene som pension senere i livet?

»Det er fuldstændig rigtigt, og hvis man kun sammenligner med de nuværende vilkår, så er det bedre for dem. Men det er jo ikke noget, der forbedrer deres købekraft her og nu eller forbedrer værdien af den overførselsindkomst, de får.«

Regeringen åbner op for, at alle partier kan slutte sig til et nyt forlig efter et folketingsvalg. Om Enhedslisten vil være med, afhænger af, hvad det konkret kommer til at indeholde.

»Vi vil selvfølgelig stille op til en forhandling, hvor vi sikrer, at der stadigvæk vil være en ordentlig socialpolitisk indsats med projekter, som dem der er nu. Men der kommer en kamp om, hvor mange penge der kan blive sat af til socialpolitiske projekter over finansloven,« siger Finn Sørensen.

Organisationer usikre

Ifølge formanden for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, har Dansk Folkeparti rejst en vigtig debat om »retfærdigheden af de penge, der bliver brugt«. Han mener, at der har manglet »en ydmyghed« om satspuljepenge, der blev brugt som almindelige skattekroner.

Ifølge netmediet Altinget afsættes der fra 2020 en årlig reservepulje på 600-800 millioner kroner, der primært øremærkes samfundets svageste.

»Der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne,« fremgår det af aftaleteksten.

Mads Roke Clausen har dog svært ved at gennemskue, hvad det konkret betyder for socialområdet.

»Om de med hovedparten mener 51 eller 80 procent er ret afgørende. Mit vandmærke er, om der kommer flere eller færre penge,« siger han.

Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, er også usikker på, hvad aftalen konkret får af betydning for den socialpolitiske indsats.

»Jeg kan være nervøs for, at det pludselig bliver en politisk kampplads fra år til år. Vi vil have en garanti for, at det her ikke betyder, at der fremadrettet kan komme nogle politiske forhandlinger, hvor vi så ikke ser de penge mere. Det er jo den sikkerhed, der har været ved satspuljen,« siger han.

Ældre Sagen jubler

De helt store vindere på den nye aftale er folkepensionisterne. Finansministeriets beregninger viser, at folkepensionen for en enlig med fuld folkepension er blevet omkring 8.000 kroner lavere fra 1994 til i dag, end den ville have været uden den årlige regulering.

Derfor glæder den nye aftale Ældre Sagen.

»Jeg er glad for, at vi har fået en god, fair løsning,« siger administrerende direktør Bjarne Hastrup.

– Er der noget som helst i den her aftale, I ikke er tilfredse med?

»Ikke så vidt jeg kan se.«

Aftalen mellem regeringen og DF betyder ikke, at eksisterende projekter vil blive sløjfet. Der vil også fremover være en satspulje – den vil blot ikke som hidtil blive større år for år. Samtidig indsnævrer regeringen og Dansk Folkeparti, hvad midlerne i satspuljen kan bruges på. De senere år er pengene i stigende grad blevet brugt på driftsbevillinger, men det er slut nu, skriver socialminister Mai Mercado (K) i et mailsvar til Information.

»Varige udgifter skal fremover direkte på finansloven. Og så er det specifikt skrevet ind, at civilsamfundet skal prioriteres. Det har været vigtigt for mig,« skriver ministeren.

Hun tilføjer, at hun ikke kommer til at savne satspuljens »meget kringlede måde at gøre det på«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er aldeles ingen grund til at sætte "tyveri" i anførselstegn.

Flemming Berger, Steen K Petersen, Dennis Tomsen, Kim Folke Knudsen, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Palle Eghjort, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Herdis Weins, Carsten Wienholtz, Trond Meiring og Søren Clausen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Hvorfor skal pensionister ikke have samme lønforhøjelse som ikkepensionister, de varer vi køber er da lige så dyre for os, som de andre. De vil gerne have os til at arbejde frivilligt, men de under os ikke de samme 2 procent. Jeg lavede frivilligt arbejde fra jeg var 67 til jeg blev 80. Så tak for kaffe Lars Løkkehjul med kumpaner.
Katho

Torben Skov, Flemming Berger, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Carsten Mortensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Udover at kontanthjælpsmodtagere og pensionister kan beholde deres penge kan vi forhåbentlig også se frem til at fremtidig socialpolitik slipper for at blive udmøntet i 3 årige projekter med uendelige krav om evalueringer.

Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Dagpenge og kontanthjælpen vil fortsat stige 0,3 procent mindre end lønudviklingen. Men i stedet for at lade disse penge gå til satspuljen vil de nu ryge over i en tvungen pensionsopsparing til borgere på overførselsindkomst.
Udhulingen af indtægten fortsætter for mennesker, der ikke er arbejde til.
Pengene skal gå til pension, står der.
Javelja. Regeringen har noteret sig de statistikker som fortæller, at mennesker med ringe indkomster står dårligt i sundhedssystemet og har kortere levetid end de, som har bedre levemuligheder. Med andre ord; hvis livsvilkårene konstant forringes og deres muligheder for at betale en bolig forringes og bekymringerne stiger, så dør de overførselsafhængige før pensionesalderen. Hurra - ikk.

Torben Skov, Tue Romanow, Flemming Berger, Steen K Petersen, Jan Jensen, Heidi Larsen, Ebbe Overbye, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Søren Clausen, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Helt rigtigt, Lise Lotte, så jeg har tænkt mig at blive 100 år gammel bare for at ærgre politikerne!

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Et lille bitte skridt i den rigtige retning. Men der skal helt andre aktiviteter til, for at få rettet op på det totalt smadrede dagpengesystem. I EU-harmoniseringens hellige navn. ligger der forslag om, at andre EU-borgere skal kunne modtage dagpenge efter blot een dags arbejde i Danmark.. Desuden har den nuværende danske regering et forslag på bedding om, at danskere der tager arbejde i udlandet - specielt udenfor EU - kan risikere at det vil tage op til 7 år at genoptjene ret til dagpenge. 7 år.

Torben Skov, Kim Houmøller, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis satspuljen reelt bliver droppet vil det for mange betyde 8-10.000 hårdt tiltrængte kroner mere årligt, hvilket er det beløb som deres indkomster er blevet reguleret mindre med. Det er vel næppe det beløb, som er på bordet med eller uden de tvungne pensionsopsparinger. Men det stikker også i øjnene, at de borgerlige, som jo ellers ofte taler for, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, at der skal være mere selvbestemmelse, flere valg og mindre barnepigestat, og før det seneste valg endvidere talte længe om mindre bureaukrati. Det hænger slet ikke sammen. De kunne lige så godt have opfundet et nyt "ikke i arbejde bidrag", og finanslovsforliget er som sædvanligt den årligt tilbagevendende julesatire.

Torben Skov, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er helt Macronsk det her. Der fik pensionisterne hele 25 kr om måneden. Her får den almindelige folkepensionist under 40 kr om måneden ekstra i 2019. Symbolpolitik. Igen.

Palle Eghjort, Steen K Petersen, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er vist ingen planer om at genoprette indkomsten for de overførselsregulerede..
Det er kun folkepensionister, der får standset tyveriet af deres ydelser, og resten får bundet deres i ATP, som kan investeres i aktier, til glæde og gavn for over-Danmark.

Hvad der så er tilbage hvis de syge og handicappede engang som meget gamle når pensionsalderen,
skal nok blive fratrukket på en eller anden lumsk facon.

Stol trygt på at der aldrig gives til de der ikke har i vores kristne afdeling af systemet.

Torben Skov, Tue Romanow, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Heidi Larsen, Jan Jensen, Henrik Peter Bentzen, Søren Clausen, Anne Eriksen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Nikolaj Lykke Nielsen

Så vidt jeg kan se er tyveriet da ikke afskaffet - rovet bliver bare brugt til noget andet? Vi bliver stadig fodret af med vores egen hale.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Jeg hilser det velkommen, at Satspuljen nu nedlægges.

Tak til Dansk Folkeparti for at de fik sat dette punkt på dagsordenen oven på de 111 mio.kr. som forsvandt med Britta Nielsen sagen. Finansieringen af Satspuljen var simpelthen for uretfærdig og svarer til at fodre den fattige hund med sin egen hale. Det er på tide, at der bringes overensstemmelse mellem Socialpolitikken, og at denne er skattefinansieret af os alle og ikke betalt af de svagest stillede borgere ved at udhule deres sociale ydelser.

Om den øvrige del af Finansloven for B2019 vil jeg vente med at udtale mig til, jeg har fået mere viden om de enkelte forslag.