Læsetid: 4 min.

SF og De Radikale: Indførelsen af sprogprøver i 0. klasse er et brud på folkeskoleforliget

Det er forligsbrud, når regeringen er i gang med at vedtage obligatoriske sprogprøver i 0. klasse. Det mener SF og De Radikale, der opfordrer ministeren til at melde klart ud, om man opsiger forliget efter et valg. Ekspert mener, at man bryder forligspraksis, når man vedtager forligsbelagt lovgivning før et valg, uden at alle partier er enige. Minister afviser
Regeringen er i færd med at indføre obligatoriske sprogprøver i 0. klasse, og det er et brud på folkeskoleforliget, mener undervisningsordfører Jacob Mark fra SF, der ligesom De Radikale er modstander af forslaget. Et forslag som betyder, at børn i skoler med over 30 procent tosprogede elever skal bestå en sprogtest i 0. klasse for at gå videre til 1. klasse.

Regeringen er i færd med at indføre obligatoriske sprogprøver i 0. klasse, og det er et brud på folkeskoleforliget, mener undervisningsordfører Jacob Mark fra SF, der ligesom De Radikale er modstander af forslaget. Et forslag som betyder, at børn i skoler med over 30 procent tosprogede elever skal bestå en sprogtest i 0. klasse for at gå videre til 1. klasse.

Sisse Dupont

20. november 2018

Regeringen styrer mod et brud på folkeskoleforliget, når den er i færd med at indføre obligatoriske sprogprøver i 0. klasse.

Sådan lyder kritikken fra undervisningsordfører Jacob Mark fra SF, der ligesom De Radikale er modstander af forslaget. Et forslag som betyder, at børn i skoler med over 30 procent tosprogede elever skal bestå en sprogtest i 0. klasse for at gå videre til 1. klasse.

I et svar fra undervisningsministeriet til SF i marts fremgår det, at indførelse af obligatoriske sprogprøver er forligsbelagt. Det betyder, at hvis loven skal ændres, kræver det enten, at alle partier i forligskredsen er enige – eller at forliget opsiges. Derfor vil Jacob Mark have regeringen til at melde klart ud.

»Enten skal ministeren trække i bremsen og lave en aftale med hele folkeskoleforligskredsen, som man normalt gør, eller også skal hun opsige forliget nu og skyde lovforslaget til efter et valg. Og hvis først hun opsiger skoleforliget, så har vi en helt ny diskussion, og det er jeg ikke sikker på, at partierne har tænkt over. Det vil jeg have en afklaring på,« siger ordføreren, der har indkaldt undervisningsinister Merete Riisager (LA) i samråd om sagen tirsdag.

Folkeskoleforligskredsen består i dag foruden De Radikale og SF af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Forslaget om sprogprøver er en del af den ghettopakke, der blev forhandlet på plads i foråret mellem regeringen og Socialdemokratiet.

Allerede i maj lød det fra De Radikale og SF, at de ikke ville gå med til at indføre obligatoriske sprogprøver, og at det ville være forligsbrud. Alligevel blev lovforslaget førstebehandlet 11. november og står til at træde i kraft fra næste skoleår.

»Vi vil ikke acceptere, at børn ned til seks år skal testes. Derfor er vi imod lovforslaget. Som forligsparti har man vetoret, men den accepteres åbenbart ikke her,« siger Jacob Mark.

Han bakkes op af undervisningsordfører for De Radikale Marianne Jelved.

»De må trække deres forslag tilbage, så der ikke bliver lovgivet om det nu. Hvis de vil fastholde det, så bryder de forliget her og nu, og det er meget sjældent – jeg kan ikke huske, at jeg selv har været udsat for det eller har prøvet det før,« siger Marianne Jelved.

Går et stykke længere

Den 13. november bad Jacob Mark finansminister Kristian Jensen (V) svare på, om et flertal i en forligskreds kan ændre ved et forlig og vedtage beslutningen ved lov allerede før et afholdt folketingsvalg.

Til det svarede ministeren, at det er i overensstemmelse med normerne for politiske forlig, »hvis enten alle i den aktuelle forligskreds accepterer, at dette kan ske inden for det eksisterende forlig, eller hvis det eksisterende forlig samtidig opsiges med virkning efter folketingsvalget, og der indgås en ny aftale«.

Lektor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen forklarer, at det er set før, at et flertal har opsagt forliget før et valg, fordi man har ønsket at vedtage ny lovgivning, der var en del af et gældende forlig.

Regeringen har dog ikke meldt ud, at de har opsagt forliget. Og herudover mener hun, at denne sag bryder den praksis, man hidtil har set, fordi lovforslaget om sprogprøver i 0. klasse står til at blive vedtaget før folketingsvalget.

»Nu opsiger de det ikke alene, men ændrer også på det. Så man kan sige, at de tager det et stykke længere, end man hidtil har set,« siger hun.

Hun understreger, at der er en fast praksis om, at man gør opmærksom på, at man vil ændre i forligsbelagt lovgivning.

»Det betyder, at forliget ikke længere er gældende efter et valg, hvilket også betyder, at ministeren må være indstillet på, at de så heller ikke længere kan bruge deres vetoret, og at andre så kan ændre i forliget efter et valg.«

Minister afviser

Indtil videre har regeringen ikke meldt ud, at forliget er opsagt. Venstre vil ikke svare på, om de har brudt forliget.

»Jeg vil nødigt kommentere på, om der er tale om et forligsbrud. Der synes jeg, han skal spørge ind til de her ting hos juristerne,« siger Anni Matthiesen, undervisningsordfører for Venstre.

»Der kan jo sagtens være dele af det, der indgår i et forlig, som man godt kan justere på, uden at det er et forligsbrud. Jeg tør ikke sige, om Jacob Mark har ret eller ej,« siger hun.

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, hævder man, at man fra Undervisningsministeriet har fået et notat i foråret, der siger, at man godt kan kan indføre testene, uden at der er tale om et forligsbrud, og partiet »lægger sig op ad regeringen og ministeriets vurdering«, siger Alex Ahrendtsen, der er folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

»Der vil altid være en diskussion af, om det er et forligsbrud eller ej,« siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager afviser i et skriftligt svar til Information, at der er tale om et forligsbrud. Hun forholder sig dog ikke til, at forslaget om at indføre sprogprøver i 0. klasser kræver en ændring af folkeskoleloven, som i sin helhed er omfattet af folkeskoleforliget.

»Regeringens holdning er, at der ikke er tale om forligsbrud. De ændringer, som følger af delaftalen på undervisningsområdet om bekæmpelse af parallelsamfund og lovforslaget om sprogprøver, berører ikke folkeskolens praksis generelt som fastlagt i folkeskoleforliget.«

»Hvis nogen mener noget andet, så må vi drøfte det i forligskredsen,« afslutter hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Werner Gass
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
Werner Gass, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kim Folke Knudsen

Det er ikke fremmende for et barns udvikling at det i 0 klasse skal udsættes for prøve og sortering frasortering i en sprogtest.

Børnene skal opleve kærlighed, omsorg og fællesskab ikke eksklusion og stempling som social taber fra starten af.

At det til og med kun skal gælde en bestemt gruppe af børn er kun endnu mere uretfærdigt.

Det er en forfærdelig tankegang, der ligger bag det her forslag om stopprøver i 0 klasse.

Vibeke Hansen, Flemming Berger, Rolf Andersen, Hans Houmøller, Werner Gass, Anne Henk Johnson, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Ellen Jeppesen, Viggo Okholm, Torben Bruhn Andersen, Henrik L Nielsen, Hans Larsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Hvorfra stammer den udtalte test-, eksamen- og karakter-fobi. Uddannelse uden tilbagemelding og evaluering er destruktiv curling camoufleret som omsorg. Det handler om at give mulighed for ekstra individuel hjælp til at bringe elever op på niveau med kammeraterne. Man skåner ikke børn ved at ignorere fakta. Man reducerer deres muligheder for succes og anerkendelse i uddannelsessystemet og deres videre liv.

Peder Bahne:
Børnehaver m.v. og 0.klasse har i hele opvæksten samtaler med forældre og rådgivning omkring det enkelte barn og dets almindelige funktion i samspil med kammerater og som det hele barn.Problematikker omkring sprog tages også op og børn kan få ekstra opmærksomhed og træning uden at skulle i en kasse. Det at teste børn med lidt manglende dansk kundskaber,hvis resten ellers fungerer er urimelig og stigmatiserende. Baggrunden for det her er :alle skal være egnede samfundsborgere og så effektive som muligt og så iøvrigt et forsøg på endnu engang at stigmatisere børn fra ikke-vestlige lande for at kunne bevise de aldrig bliver gode nok helt som man også fra et unævnelig partis side ønsker.

Hans Larsen, Flemming Berger, Hans Houmøller, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis vi tog alle børn fra ikke vestlige lande ud til specialundervisning, ville det være forskelsbehandling ifølge konventionerne. Med simple tests kan vi hjælpe dem, og det med et videnskabeligt alibi. Uanset ville det være et godt tiltag for at skabe samme muligheder for alle børn i Danmark. Er det ikke det vi ønsker ?

Eva Schwanenflügel

Det er på høje tid, at SF begynder at indse konsekvenserne af at tilslutte sig den famøse ghettoplan.
Når det er sagt, er det blevet en tydelig tendens for regeringen, at man søger at tromle sine egne sager igennem uanset hvad, og det er mildt sagt uholdbart.

Vibeke Hansen, Hans Houmøller og Werner Gass anbefalede denne kommentar

@ Peder Bahne,

Du kan se overalt i Europa og Asien at test af selv helt små børn er blevet et modefænomen blandt verdens beslutningstagere.

Og evt. angst for børn af indvandreforældre ikke vil kunne klare sig i samfundet kan generelt afvises. For netop i disse dage fremkommer oplysninger fra undersøgelser om, at unge udlændinge faktisk er mere erhvervsparate end landenes egne unge. Men på grund af traditionel tænkning og måske uvidenhed i erhvervslivet, får disse blot langt færre jobmuligheder.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Rolf Andersen, Hans Houmøller, Viggo Okholm og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Husker jeg tilbage, have vi da screeningstest i 0 kl. hvor de små fra BH klassen skulle tegne og skrive svar på forskellige ting, for at teste om de var skolemodne.
Vi har altid haft prøver siden jeg startede i 1966. Nogle lavede man selv, for at tjekke om de havde forstået , hvad undervisningen gik ud på, andre fik man fra pæd. institut, tror jeg det hed, de blev taget en gang årligt, en læseprøve og en staveprøve og en prøve i færdighedsregning og problemregning. Vi brugte det kun som internt arbejdsredskab, støtte til undervisningens tilrettelæggelse. Ingen blev hængt ud. og så talte man med forældrene om, hvor der kunne sættes ind.

Nu slås det bare stort op i medierne og skolerne skal testes på resultaterne osv osv. Det er hysterisk og ikke brugbart pædagogisk.
Egne prøver, kunne laves som 20 spørgsmål til professoren, eller en tipskupon, gæt 13 rigtige, det er hvad jeg lige nu husker.

Rolf Andersen, Hans Houmøller, Viggo Okholm og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Peder Bahne:
jeg respekterer dine argumenter og vi ønsker nok inderst inde det samme ud fra det du skriver.
men ja det er menneskesynet bag disse test jeg er usikker og kritisk overfor. Videnskaben har altså ikke altid ret og også denne har et menneskesyn. Men jeg har en ide ,om du har en faglig baggrund for dine argumenter,gider du oplyse om det?

Peder Bahne:
jeg respekterer dine argumenter og vi ønsker nok inderst inde det samme ud fra det du skriver.
men ja det er menneskesynet bag disse test jeg er usikker og kritisk overfor. Videnskaben har altså ikke altid ret og også denne har et menneskesyn. Men jeg har en ide ,om du har en faglig baggrund for dine argumenter,gider du oplyse om det?

@Peder Bahne:
"Et forslag som betyder, at børn i skoler med over 30 procent tosprogede elever skal bestå en sprogtest i 0. klasse for at gå videre til 1. klasse."

Hvordan definerer du 'tosprogede' i forhold til dine konventioner ??

@Gert

"For netop i disse dage fremkommer oplysninger fra undersøgelser om, at unge udlændinge faktisk er mere erhvervsparate end landenes egne unge"

Var det ikke 'egne unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere' der sammenlignedes med ? Det er ikke helt det samme.

@Viggo

Min faglige baggrund begrænser sig til min skolegang fra 1960 til 1970, og jeg ville nødigt have undværet alle de løbende tests i de forskellige fag og terminsprøverne og endelig eksamenerne. Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor man skulle fjerne test og feedback i undervisningen. En god måde at blive klogere på er altid, at finde ud af, hvad man stadig ikke kan finde ud af og så allokere resurserne her. Oven i hatten vænnes eleverne til at 'gå til eksamen' gennem hele forløbet og i hele resten af deres liv for den sags skyld.

@Rolf

I 'mine konventioner' ville en sådan test være obligatorisk. På hvilket grundlag skal man ellers kunne starte differentieret undervisning op ?

Peter Bahne:
Tak for dit svar men jeg er grundlæggende uenig ud fra de præmisser som der opstilles her,
fordi de har det sigte at fokusere på børn med ikke vestlig baggrund,som måske ikke lige helt har nået danskstadiet ved 6 års alderen.Disse børn har så til gengæld en kultur-og sprogbaggrund udover deres danske som på sigt kan blive engave,vel at mærke hvis disse børn ikke gennem hele skoletiden får at vide de er truet og ressourcesvage. Disse børn kan have svagheder på forskellige niveauer helt som de dansk etniske børn. Vi har vel efterhånden erkendt at der findes mange intellligenser og det forekommer selvfølgelig uanset kultur, tro og farve. Vi får sikkert ikke prøver og eksaminer afskaffet, men det det drejer sig om er at få børn til at elske læring og udfordre nysgerrigheden, og netop her kan prøver og test bremse op fordi viden og øvelse automatisk vil forholde sig til om man består eller ej.

Tak fordi du vil diskutere med mig Viggo. Jeg tror emnet her betyder meget for os begge.

Hvis vi som samfund sigter mod børn med ikke vestlig baggrund i lovgivning, har jeg det håb, at hensigten netop er at undgå, disse børn gennem hele skoletiden skal føle sig truede og resursesvage, fordi de ikke mestrer det danske sprog på et niveau som de fleste andre børn. Hvis vi kan gøre en forskel ved at hæve dette niveau ved skolestart, vil det være et stort svigt ikke at gøre det. Skolens primære opgave må da i sidste ende være at give alle børn et godt afsæt ind i livet som voksen ved at give dem lærdom og kapaciteter, som vores komplicerede samfund desværre kræver i dag, og det er svært at starte op med det handikap, ikke at mestre det grundliggende sprog. Her er ikke tale om intelligens, kultur, tro eller farve. Det handler om at få så meget ud af undervisningen som muligt, at bestå om du vil.