Læsetid: 6 min.

Skolestrejke for klimaet: »Stop en ko, den prutter CO2!«

Fredag droppede hundredvis af børn og unge verden over skolen for at sætte fokus på klimaet. I København blev skolestrejken markeret som en fest, hvor 3.-klasser og 3. g’ere stod sammen om deres fremtid
Børn og unge havde medbragt hjemmelavede skilte til fredagens klimastrejke ved Christiansborg, og der blev spillet musik og danset for at holde varmen.

Børn og unge havde medbragt hjemmelavede skilte til fredagens klimastrejke ved Christiansborg, og der blev spillet musik og danset for at holde varmen.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

1. december 2018

»SÅ ER DET NU,« er der en dreng, der råber.

Herefter stormer flere end 100 unge gymnasieelever ud ad indgangsdørene til Christianshavns Gymnsium. Klokken er 8.30, og i stedet for at møde ind til time bevæger flokken sig mod Thorvaldsens Plads ved Christiansborg.

På Torvegade på Christianshavn kommer de gående på en lang række og fylder fortovet, mens de råber »strejk, strejk, strejk« i kor, så alle cyklisterne og dem, der står og venter på bussen, vender hovederne med nysgerrige og undrende blikke.

Over Knippels Bro spiller »Cykelsangen (Jeg er så glad for min cykel)« over soundboksen. Den passer godt til temaet, for gymnasieeleverne skolestrejker for klimaet. 19-årige Hjalte Ahlstrand, elev i 3. g, slår fast, at de ikke bare gør det her »for at få en fridag – vi får alle sammen fravær, så vi gør det for at opfordre politikerne til at lave nogle strukturelle tiltag«.

Til Informations spørgsmål om, hvorfor klimaforandringer er børnene og de unges kamp, rynker han på næsen og trækker på skuldrene:

»Er det ikke altid børnene og de unge, der siger fra?«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når et problem eller en opgave skal løses, hjælper det kun ganske lidt,
hvis man kun går efter "budbringeren" af "budskabet".

Så hvis vi har et reelt ønske, om at løse vore klimaproblem, skal vi tage fat i DEN virkelige årsag,
altså den som vi kan gøre noget ved.

Men "vores klimaproblem", har sikkert mere end en enkelt årsag.

Og af andre årsager, er der de naturskabte årsager, som vi intet har med at gøre,
og dem kan vi intet stille op overfor.

Men det som vi har mulighed for at gøre noget ved, er det misbrug af klodens ressourcer, som vi er årsag til,
og den årsag bunder blandt andet i, at vi er for mange mennesker på Jorden, og en af grundene til det,
er at vi "glemmer" at rette os efter naturens love og orden,
i modsætning til de fleste andre levende væsner på Jorden, som har helt styr på det.

Så hvis de fødedygtige mennesker, der i øjeblikket er på Jorden, vil gøre en effektiv indsats,
for at menneskehedens overlevelses-mulighed bliver længst muligt på Jorden,
så skal DE begrænse det kommende børneantal, samt nedsætte misbruget af Jordens ressourcer,
så der kommer en naturlige balance i ressourceforbruget.

Derud over er det – vist nok på høje tid, - at alle andre mennesker også gør en positiv indsats,
for at få den rette balance i tingene, i stedt for at satse på:

- Enten at det klarer vi lige med teknologi-udvikling.
- Eller det går nok så længe jeg lever, og så skidt med alle de andre.
- Eller skidt med de andre på Jorden, jeg får nok mulighed for at flygte til en anden planet,
da jeg har så mange penge, så jeg har en god mulighed med flugt og dermed overlevelse.

Hvis vi terminerede udledningen af vanddamp fra luftfarten udenom troposfæren, ville troposfæren og dermed isoleringsevnen skrumpe tilbage til normalen i løbet af kort tid og temperaturen ville falde, specielt om natten, hvor vi har oplevet den største temperaturstigning over de seneste 70 år, synkront med luftfartens udfoldelse. CO2 har ringe effekt, når det optræder sammen med vanddamp.

Det største problem er de vandresourcer og skovområder der bliver ryddet i blandt andet Argentina og Brasilien.

Jens Falkenberg, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Kollektiv trafik? - uha da, det kan vi ikke have - så kommer vi jo ikke hurtigt nok frem - så den bliver nedtrappet.
En ko? - hvad med hele landbruget og deres maskiner og pesticider - kødfabrikkerne? Og naturligvis laks og ørreder på land og i vand!
Ååh, gymnasieeleverne strejker for klimaet (og holder fri)
Politikerne diskuterer og snakker om el-biler og kæmpevindmøller, mens man planlægger en kæmpe gasledning tværs over landet?

Alle kæmper mod den globale opvarmning - hvem gør noget? - Næh, nu er det jo også snart Jul!

Trond Meiring, Niels Østergård, Niels-Simon Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kan ikke lide, at man laver teknisk debat ud af denne skoledemonstration. Det er alvor for børn og unge.

Jeg er bange for, at der ikke sker nogen ændring, før børnene begynder at skrige. Den dag rigtig mange børn fornemmer, at deres fremtid er i fare, har de ikke anden mulighed end at skrige højt.

De er jo ligeglade med om køerne udsender metan ved at bøvse eller prutte. De ser i TV skovbrande, skybrud, biler der kastes rundt i gaderne, og mennesker der har mistet alt. Alt. Det virker så overvældende på et barns sind, at vi voksne burde forstå det. Det er angst, vi taler om her, og ikke udregninger.

Prøv også at forstå den forstyrrelse, der kommer i et hjem, når Emma siger, at hun ikke vil spise kød mere. Moren kommer hjem fra arbejde og siger glædestrålende, at de skal have frikadeller, og Emma går ind på sit værelse. Næste dag truer hun med ikke at ville spise noget som helst, ikke vaske håret eller bruge parfume af frygt for at blive ufrugtbar.

Niels-Simon Larsen

Der demonstreres i øvrigt hver torsdag kl.9.30 -10 i Rigsdagsgården. Mange organisationer deltager og vi er omkr. 60 fremmødte.

Niels-Simon Larsen

Der sker meget i børns bevidsthed omkring klimaet. Igennem TV-udsendelser om monstervejr og forudsigelser om fremtiden vækkes en angst for deres egne fremtidsmuligheder. De begynder at forstå, at klimaet handler om deres generation. De fornemmer umiddelbart, at store naturkræfter er på spil, og at de voksne ikke kan stille noget op og helst ikke vil tale om det. Befolkningsstigning og temperaturstigning fortsætter og fortsætter. Forbruget kan ikke standses, da forbrug er livsnerven i den globale, kapitalistiske økonomi.
Stillet over for så store kendsgerninger, vender mange voksne sig om og lukker til, men børn i den mest følsomme alder reagerer anderledes. De får lyst til at skrige angsten ud. De nylige demonstrationer er tegn på det. Skoleklasser kan pludselig se sig delt på nye måder i diskussionerne om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad man bør gøre.

I år 1012 var der flere børnekorstog. Børn og unge ville befri ‘det hellige land’, men de endte tragisk. Vores ‘hellige land’, klimaet, kan ikke negligeres. Det handler næste valg om. Der tales hele tiden om at sænke valgretsalderen til 16 år, og sker det, kommer vi voksne i endnu højere grad i kontakt med de unge. Breder klimademonstrationerne sig, må man være forberedt på, at endnu yngre aldersklasser bliver engagerede i klimaet, og de vil give udtryk for den angst, de har - måske bare ved at skrige.

Niels-Simon Larsen. hvor mange af disse børn har apple produkter eller planer om skrotte consollen derhjemme. ? hilsen Djævlens advokat

Niels-Simon Larsen

Rettelse igen: År 1212 var børnekorstoget.

Mikael: Du har da ret i det underliggende argument, at disse børn bare skal holde mund, men hvad nu hvis de ikke gør det og går til demonstrationer med deres bærbare og mobiltelefoner? Jeg har da også min iPad med i rygsækken, og hvad er der forkert i det? Jo, du synes selvfølgelig, at hvis man har noget, der minder om elektronik, skal man blive hjemme. Hvis man ikke er helt perfekt, skal man ikke kritisere noget som helst. Det er et mærkeligt argument.

jeg synes det er friskt at se generationen gå forrest. men når man højest sandsynligt ejer flere produkter af de produkter som er allerværst til at dumpe arbejdsforhold, og miljø, så klinger den hult. jeg har ingen smartphone, min pc er den aller mest strømbesparende slags, og da vi fandt ud af hvor meget strøm PS4 brugte bliver den stort set aldrig brugt. ( min kærestes). de her unge går efter den nye teknologi. nogen må købe det jo og spille spillene. Jeg synes måske bare der burde reflekteres. det første gang den slags spørgsmål tages op der så radikalt skal vendes, for dette er en gamechanger hvis der skal følges op på det. Jeg personligt regner med at mine børn er sidste generation.

Niels-Simon Larsen

Det bliver fuldstændig umuligt at ændre på noget, hvis man først skal op til en eksamen. Man kan da godt have noget imod forbrugskulturen og selv være forbruger. Hvis vi hele tiden skal kontrollere hinanden, går al tiden med det, og så ramler det hele til sidst. Man bliver nødt til at bruge en computer og en mobil, men man behøver ikke drikke Coca Cola. De folkevalgte bliver også nødt til at transportere sig hurtigt rundt omkring, men de skal måske nok lige tænke over, at det er uklogt at have et forbrug, der ligger langt over deres vælgere. Har de det, kan man lade være med at stemme på dem.