»SÅ ER DET NU,« er der en dreng, der råber.
Herefter stormer flere end 100 unge gymnasieelever ud ad indgangsdørene til Christianshavns Gymnsium. Klokken er 8.30, og i stedet for at møde ind til time bevæger flokken sig mod Thorvaldsens Plads ved Christiansborg.
På Torvegade på Christianshavn kommer de gående på en lang række og fylder fortovet, mens de råber »strejk, strejk, strejk« i kor, så alle cyklisterne og dem, der står og venter på bussen, vender hovederne med nysgerrige og undrende blikke.
Over Knippels Bro spiller »Cykelsangen (Jeg er så glad for min cykel)« over soundboksen. Den passer godt til temaet, for gymnasieeleverne skolestrejker for klimaet. 19-årige Hjalte Ahlstrand, elev i 3. g, slår fast, at de ikke bare gør det her »for at få en fridag – vi får alle sammen fravær, så vi gør det for at opfordre politikerne til at lave nogle strukturelle tiltag«.
Til Informations spørgsmål om, hvorfor klimaforandringer er børnene og de unges kamp, rynker han på næsen og trækker på skuldrene:
»Er det ikke altid børnene og de unge, der siger fra?«
Børn og unge fra flere end otte lande på mindst fire kontinenter strejker i dag, fredag, for klimaet. Skolestrejkerne er inspireret af 15-årige Greta Thunberg i Sverige, der i september måned begyndte at droppe skolen for at få politikerne og magthaverne til at tage klimaforandringerne alvorligt.
I Danmark er der strejke i fem byer, og i København samler de unge demonstranter sig på Thorvaldsens Plads på Christiansborg.
En alvorlig fest
Da gymnasieeleverne fra Christianshavn ankommer på pladsen, er der en halv time til, at den officielle strejke begynder.
»Vi er gået alt for tidligt. Det er lidt dumt, for man kunne næsten have nået første time,« siger en pige til sin veninde.
»Det er okay at komme op på de ti procents fravær, for det her er jo ikke pjæk‚ vi gør det for vores fremtid,« lyder svaret fra en anden pige i petroleumsblå jakke.
Seks piger på 17 år fra Christianshavns Gymnasium fortæller, at der var en »kæmpe diskussion« i deres klasse på grund af strejken.
»Der er nemlig kun seks i vores klasse, som deltager, og vi synes, at det er for dårligt, at de andre ikke også gør – så det kom der et kæmpe drama over,« siger Lola Senderovitz.
»Jaer, der er mange, som siger, ‘I gør det bare for at pjække’, men mærk vejret! Her er jo isnende koldt! Hvis jeg skulle pjække, så kunne jeg gøre det på langt mere behagelige måder end dette,« siger Thilde Harrestrup.
Der kommer musik på anlægget, og de fremmødte begynder at lave fælles morgengymnastik for at holde varmen.
»Så siger vi boogie-woogie, og så drejer vi omkring. Og så går vi omkring. HEY!« lyder det fra højttalerne.
»Det her er jo ikke en demonstration, der er ingen, der råber og skriger,« siger en dreng utilfreds. En pige kvitterer: »Ja, og hvorfor spiller de musik? Det her er jo ikke en glad festival.«
I Sverige har skolestrejkerne langtfra haft karakter af en fest. Her har børnene derimod siddet tavse og gravalvorlige foran Riksdagen. Men Lola Senderovitz fra Christianshavns Gymnasium synes, at det er fint, at der er en »mere positiv tilgang til det«.
»Selv om situationen, som vi står i, er trist, behøver det, at vi tager aktion jo ikke at være det.«
En flok elever står i en rundkreds og snakker. En af dem er Malte Agerby, som har taget grønt tøj på fra top til tå.
»Min lærer har sagt, at vi kan strejke, hvis det er det, vi vil, men at det ikke giver meget mening. Og at det er noget, man skal gøre i sin fritid,« siger han.
Han står her alligevel, fordi han mener, at det er en vigtig måde at få magthavernes opmærksomhed på.
»Det hjælper ikke, at jeg går ud og samler skrald i dagligdagen, hvis ikke politikerne gør noget. Selvfølgelig har vi selv et ansvar, men det er så store kræfter, at klimaforandringerne kræver mere alvor,« siger han.
’Vi vil ikke dø i morgen’
Det er langtfra kun gymnasieelever, der er dukket op til strejken. Da klokken nærmer sig 9.30, ankommer flere folkeskoleklasser. Under en pause i musikken råber en lille dreng i 3. klasse fra Den Grønne Friskole på Amager: »Stop en ko, den prutter CO2!« – samme budskab, som der står på det skilt, han holder i hånden.
En lille gruppe på fem piger, der går i 4. klasse, står og tripper spændt med huerne godt trukket ned om ørerne. En mor er taget med, fordi hendes tiårige datter og klassekammeraterne havde hørt om strejken og gerne ville deltage. De har tegnet skilte til lejligheden, som de holder op i luften med deres vanteklædte hænder.
»Vi vil ikke dø i morgen.«
»Gør nu noget for børnene.«
»FOR EN FREMTID,« står der på skiltene.
På skuldrene af sin far, Morten Smith-Hansen, 46, sidder niårige Iben Smith-Hansen. Hun holder et skilt op, hvor der står »Pant dine flasker«. Faren har taget sin datter med herind for at bakke op om hendes klasse og »sørge for, at hun, hendes børn og børnebørn får en fremtid«.
Iben Smith-Hansen fortæller stolt, at de forsøger at mindske familiens CO2-udslip derhjemme ved at aflevere deres pant. Faren supplerer og siger, at de har erstattet oksekødet i lasagnen med plantefars. Den niårige pige vil også gerne have, at politikerne gør mere.
»Der skal plantes nogle træer, og så skal man forbyde cigaretter,« siger hun. Hendes far tilføjer:
»Personligt har jeg allerede lært mere om klimaet, end jeg vidste før, fordi vi skulle herind i dag. Og hvis politikerne skulle gøre noget, så skal det være mere langsigtede løsninger, end dem, de har lavet indtil videre.«
En elev fra Det Frie Gymnasium er gået op på trapperne foran folkemængden og holder en tale, hvor hun skælder ud på politikerne og »de store firmaer«, som er i gang med at »ødelægge kloden«.
»Det er os selv, der kommer til at redde os, ikke de skiderikker derinde,« siger hun og peger på Christiansborg.
To drenge på 14 år står i mængden, og den ene siger til den anden: »Jeg tror nu, at det bliver SpaceX, som kommer til at redde os«, med henvisning til forretningsmanden Elon Musks rumprogram.
Strejkens alderspræsident
Bagest står Erik Garboe Paulsen på 73 år, formentlig flokkens alderspræsident, ved siden af en stor christianiacykel, hvor hans ven Ole fra plejehjemmet De Gamles By på Nørrebro sidder. De ville begge gerne med til klimastrejken, så en plejehjælper har transporteret dem herhen på cykelvognen.
»Vi er kommet for at støtte de unge mennesker. De er nødt til at stå her. Det er nødvendigt, og det havde været godt, hvis der var endnu flere,« siger Erik Garboe Paulsen, der holder om sin træstok på brostenene iklædt en tophue, mørkegrøn jakke og lysegrønne strikvanter.
– Hvorfor gjorde din generation ikke noget?
»Vi var ikke opmærksomme, men vi gjorde trods alt noget i 1960’erne og 1970’erne. Det var her, at den grønne bevægelse startede. Men vi havde ikke nok forstand på det dengang,« siger han.
Den 73-årige plejehjemsbeboer mener, at klodens fremtid afhænger af de unge, fordi »de voksne« ikke kan indse, at de må lave samfundet om.
»Jeg ved ikke, om de her børn kommer til at have en fremtid. Det kommer an på dem, der står her,« siger den ældre mand.
Foran de ældre mænd begynder flokken at råbe i kor:
»Alle dem, der hopper, de vil have en fremtid!«
Alle hopper.
En ko udsender ca. Den mængde CO2 den har spist i form af planter, der har optaget det fra ĺuften.
Jens J. Pedersen
Ja det er jo metan, der er problemet...
Jens J. Pedersen
Ja det er jo metan, der er problemet... :)
Andrea T. Sloth
Ja det er også bygget af den CO2, koens mad har trukket ud af atmosfæren
Når et problem eller en opgave skal løses, hjælper det kun ganske lidt,
hvis man kun går efter "budbringeren" af "budskabet".
Så hvis vi har et reelt ønske, om at løse vore klimaproblem, skal vi tage fat i DEN virkelige årsag,
altså den som vi kan gøre noget ved.
Men "vores klimaproblem", har sikkert mere end en enkelt årsag.
Og af andre årsager, er der de naturskabte årsager, som vi intet har med at gøre,
og dem kan vi intet stille op overfor.
Men det som vi har mulighed for at gøre noget ved, er det misbrug af klodens ressourcer, som vi er årsag til,
og den årsag bunder blandt andet i, at vi er for mange mennesker på Jorden, og en af grundene til det,
er at vi "glemmer" at rette os efter naturens love og orden,
i modsætning til de fleste andre levende væsner på Jorden, som har helt styr på det.
Så hvis de fødedygtige mennesker, der i øjeblikket er på Jorden, vil gøre en effektiv indsats,
for at menneskehedens overlevelses-mulighed bliver længst muligt på Jorden,
så skal DE begrænse det kommende børneantal, samt nedsætte misbruget af Jordens ressourcer,
så der kommer en naturlige balance i ressourceforbruget.
Derud over er det – vist nok på høje tid, - at alle andre mennesker også gør en positiv indsats,
for at få den rette balance i tingene, i stedt for at satse på:
- Enten at det klarer vi lige med teknologi-udvikling.
- Eller det går nok så længe jeg lever, og så skidt med alle de andre.
- Eller skidt med de andre på Jorden, jeg får nok mulighed for at flygte til en anden planet,
da jeg har så mange penge, så jeg har en god mulighed med flugt og dermed overlevelse.
Hvis vi terminerede udledningen af vanddamp fra luftfarten udenom troposfæren, ville troposfæren og dermed isoleringsevnen skrumpe tilbage til normalen i løbet af kort tid og temperaturen ville falde, specielt om natten, hvor vi har oplevet den største temperaturstigning over de seneste 70 år, synkront med luftfartens udfoldelse. CO2 har ringe effekt, når det optræder sammen med vanddamp.
Det største problem er de vandresourcer og skovområder der bliver ryddet i blandt andet Argentina og Brasilien.
suk
"Man skal plukke de lavest hængende frugter først" siges det ofte i forbindelse med klima-tiltag.
Her er et stort græskar eller, i denne juletid, rødkålshoved
https://klauscort2.blogspot.com/2018/12/gratis-kollektiv-trafik-er-bade-...
Kollektiv trafik? - uha da, det kan vi ikke have - så kommer vi jo ikke hurtigt nok frem - så den bliver nedtrappet.
En ko? - hvad med hele landbruget og deres maskiner og pesticider - kødfabrikkerne? Og naturligvis laks og ørreder på land og i vand!
Ååh, gymnasieeleverne strejker for klimaet (og holder fri)
Politikerne diskuterer og snakker om el-biler og kæmpevindmøller, mens man planlægger en kæmpe gasledning tværs over landet?
Alle kæmper mod den globale opvarmning - hvem gør noget? - Næh, nu er det jo også snart Jul!
Jeg kan ikke lide, at man laver teknisk debat ud af denne skoledemonstration. Det er alvor for børn og unge.
Jeg er bange for, at der ikke sker nogen ændring, før børnene begynder at skrige. Den dag rigtig mange børn fornemmer, at deres fremtid er i fare, har de ikke anden mulighed end at skrige højt.
De er jo ligeglade med om køerne udsender metan ved at bøvse eller prutte. De ser i TV skovbrande, skybrud, biler der kastes rundt i gaderne, og mennesker der har mistet alt. Alt. Det virker så overvældende på et barns sind, at vi voksne burde forstå det. Det er angst, vi taler om her, og ikke udregninger.
Prøv også at forstå den forstyrrelse, der kommer i et hjem, når Emma siger, at hun ikke vil spise kød mere. Moren kommer hjem fra arbejde og siger glædestrålende, at de skal have frikadeller, og Emma går ind på sit værelse. Næste dag truer hun med ikke at ville spise noget som helst, ikke vaske håret eller bruge parfume af frygt for at blive ufrugtbar.
Der demonstreres i øvrigt hver torsdag kl.9.30 -10 i Rigsdagsgården. Mange organisationer deltager og vi er omkr. 60 fremmødte.
Rettelse: Kl. 8.30-10.
Der sker meget i børns bevidsthed omkring klimaet. Igennem TV-udsendelser om monstervejr og forudsigelser om fremtiden vækkes en angst for deres egne fremtidsmuligheder. De begynder at forstå, at klimaet handler om deres generation. De fornemmer umiddelbart, at store naturkræfter er på spil, og at de voksne ikke kan stille noget op og helst ikke vil tale om det. Befolkningsstigning og temperaturstigning fortsætter og fortsætter. Forbruget kan ikke standses, da forbrug er livsnerven i den globale, kapitalistiske økonomi.
Stillet over for så store kendsgerninger, vender mange voksne sig om og lukker til, men børn i den mest følsomme alder reagerer anderledes. De får lyst til at skrige angsten ud. De nylige demonstrationer er tegn på det. Skoleklasser kan pludselig se sig delt på nye måder i diskussionerne om, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad man bør gøre.
I år 1012 var der flere børnekorstog. Børn og unge ville befri ‘det hellige land’, men de endte tragisk. Vores ‘hellige land’, klimaet, kan ikke negligeres. Det handler næste valg om. Der tales hele tiden om at sænke valgretsalderen til 16 år, og sker det, kommer vi voksne i endnu højere grad i kontakt med de unge. Breder klimademonstrationerne sig, må man være forberedt på, at endnu yngre aldersklasser bliver engagerede i klimaet, og de vil give udtryk for den angst, de har - måske bare ved at skrige.
Niels-Simon Larsen. hvor mange af disse børn har apple produkter eller planer om skrotte consollen derhjemme. ? hilsen Djævlens advokat
Rettelse igen: År 1212 var børnekorstoget.
Mikael: Du har da ret i det underliggende argument, at disse børn bare skal holde mund, men hvad nu hvis de ikke gør det og går til demonstrationer med deres bærbare og mobiltelefoner? Jeg har da også min iPad med i rygsækken, og hvad er der forkert i det? Jo, du synes selvfølgelig, at hvis man har noget, der minder om elektronik, skal man blive hjemme. Hvis man ikke er helt perfekt, skal man ikke kritisere noget som helst. Det er et mærkeligt argument.
jeg synes det er friskt at se generationen gå forrest. men når man højest sandsynligt ejer flere produkter af de produkter som er allerværst til at dumpe arbejdsforhold, og miljø, så klinger den hult. jeg har ingen smartphone, min pc er den aller mest strømbesparende slags, og da vi fandt ud af hvor meget strøm PS4 brugte bliver den stort set aldrig brugt. ( min kærestes). de her unge går efter den nye teknologi. nogen må købe det jo og spille spillene. Jeg synes måske bare der burde reflekteres. det første gang den slags spørgsmål tages op der så radikalt skal vendes, for dette er en gamechanger hvis der skal følges op på det. Jeg personligt regner med at mine børn er sidste generation.
https://www.computerworld.dk/art/245364/apples-og-googles-danske-datacen...
Det bliver fuldstændig umuligt at ændre på noget, hvis man først skal op til en eksamen. Man kan da godt have noget imod forbrugskulturen og selv være forbruger. Hvis vi hele tiden skal kontrollere hinanden, går al tiden med det, og så ramler det hele til sidst. Man bliver nødt til at bruge en computer og en mobil, men man behøver ikke drikke Coca Cola. De folkevalgte bliver også nødt til at transportere sig hurtigt rundt omkring, men de skal måske nok lige tænke over, at det er uklogt at have et forbrug, der ligger langt over deres vælgere. Har de det, kan man lade være med at stemme på dem.