Læsetid: 3 min.

Storaktionær sparker en tredjedel af Danske Banks bestyrelse ud efter hvidvaskskandale

Fire ud af 12 bestyrelsesmedlemmer, heriblandt formanden og næstformanden, forlader nu Danske Bank efter hvidvaskskandalen. Det sker efter pres fra storaktionæren A.P. Møller
»Set i lyset af bankens situation deler jeg og den øvrige bestyrelse A.P. Møller Holding A/S’ opfattelse af, at der er brug for en afklaring af bankens fremtidige ledelse og sammensætningen af bestyrelsen så hurtigt som muligt,« lyder det fra Ole Andersen i en pressemeddelelse.

»Set i lyset af bankens situation deler jeg og den øvrige bestyrelse A.P. Møller Holding A/S’ opfattelse af, at der er brug for en afklaring af bankens fremtidige ledelse og sammensætningen af bestyrelsen så hurtigt som muligt,« lyder det fra Ole Andersen i en pressemeddelelse.

Rune Aarestrup Pedersen

7. november 2018

Hovederne fortsætter med at rulle i Danske Banks øverste ledelseslag efter hvidvaskskandalen. Først måtte administrerende direktør Thomas Borgen gå. Nu fratræder også bestyrelsesformand Ole Andersen sin post.

Det meddelte banken tirsdag, efter at storaktionæren A.P. Møller havde anmodet om en ekstraordinær generalforsamling.

»Set i lyset af bankens situation deler jeg og den øvrige bestyrelse A.P. Møller Holding A/S’ opfattelse af, at der er brug for en afklaring af bankens fremtidige ledelse og sammensætningen af bestyrelsen så hurtigt som muligt,« siger Ole Andersen i en pressemeddelelse.

Også bestyrelsesmedlem Jørn P. Jensen – der er formand for Danske Banks revisionskomité – fratræder i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling, mens bestyrelsens næstformand Carol Sergeant og bestyrelsesmedlem Rolv Erik Ryssdal forlader banken i forbindelse med den ordinære generalforsamling i april næste år.

Dermed er fire af bankens 12 bestyrelsesmedlemmer nu på vej ud efter hvidvaskskandalen.

»Der skal nye ledelseskræfter og forandringer i bestyrelsen, for at Danske Bank kan styrke sin position som en ledende nordisk bank,« siger Robert Uggla, administrerende direktør for A.P. Møller Holding, i en pressemeddelelse.

For bare halvanden måned siden, da resultatet af Danske Banks egen advokatundersøgelse af hvidvaskskandalen blev fremlagt, afviste bestyrelsesformand Ole Andersen at trække sig.

Det ville ikke være »ideelt«, hvis både formand og direktør forlod banken samtidig, pointerede Ole Andersen med henvisning til administrerende direktør Thomas Borgens afgang. Desuden var der »vigtige opgaver«, der skulle løses, før det kunne blive aktuelt.

»Når de vigtige opgaver er fuldført, så har jeg lov til at gå,« sagde Ole Andersen på et pressemøde.

Hvorvidt de »vigtige opgaver« nu er blevet løst fremgår ikke af tirsdagens pressemeddelelse fra Danske Bank.

Banken mangler dog stadig at finde en ny administrerende direktør. Bestyrelsen med Ole Andersen i spidsen havde udset sig den nuværende chef for bankens Wealth Management, 40-årige Jacob Aarup-Andersen, til posten, men han blev i oktober vraget af Finanstilsynet på grund af manglende erfaring.

Advaret flere gange

Bestyrelsen i Danske Bank er flere gange blevet advaret om de mistænkelige forhold i bankens estiske filial, som især Berlingske senere har afdækket.

Allerede i 2007 blev den informeret om et brev fra den russiske centralbank, der advarede om, at kunder i Danske Banks estiske filial brugte den til hvidvask.

På det tidspunkt sad Ole Andersen, der blev valgt i 2010, ikke i bestyrelsen. Det gjorde han derimod i 2014, da bestyrelsen blev informeret om, at en intern whistleblower havde advaret om store problemer med hvidvask i den estiske filial. Samtidig fik bestyrelsen at vide, at de oplysninger, de tidligere havde fået, var forkerte og utilstrækkelige.

Det står »klart, at problemerne blev rapporteret til bestyrelsen og revisionskomiteen, og det er lige så klart, at denne rapportering blev ledsaget af forsikringer om, at problemerne blev håndteret, og at afbødning var i gang«, fremgår det af bankens egen advokatundersøgelse af hvidvaskskandalen.

»Set i bakspejlet kan spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen eller revisionskomiteen rimeligvis kunne have gjort mere, rejses.«

Derfor er det ikke overraskende, at Ole Andersen nu må trække sig som bestyrelsesformand, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør i Revisorjura.dk og hvidvaskekspert, som har fulgt Danske Bank-sagen tæt.

»Thomas Borgen og Ole Andersen har kørt tæt parløb. De har kendt til de her forhold begge to. På den måde er det ikke overraskende, at Ole Andersen også må forlade firmaet. Det sker så bare lidt hurtigere, end man havde regnet med,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

A.P. Møller har indstillet sin egen investeringsdirektør, Jan Thorsgaard Nielsen, og Karsten Dybvad, administrerende direktør i Dansk Industri, til at overtage Jørn P. Jensen og Ole Andersens pladser i bestyrelsen. Danske Bank arbejder på at finde yderligere to kandidater til de øvrige to pladser, der bliver ledige i forbindelse med den ordinære generalforsamling i marts 2019.

Demonstrationen foran Danske Bank i lørdags havde et beskedent fremmøde med kun cirka 100 demonstranter. Der var endnu færre tirsdag, hvor kun cirka 12 mødte frem til en anden demonstration mod bankerne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Skou Andersen

Fint at Danske Bank's hovedaktionær vågner op; men Robert Uggla har ikke handlet med rettidig omhu.
Og Peter Straarup - ordførende direktør i Danske Bank 1998-2012 - er stadigvæk næstformand i A. P. Møller Fonden, der ejer datterselskabet APMH Invest A/S, hvor Danske Bank aktierne er placeret,

Så værre er det altså heller ikke !!

Bjarne Jensen, Alvin Jensen, Marie-Louise Bormann, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, David Breuer, Oluf Husted og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Og Ole siver, som tobaksrøg, lige så stille over i en anden vellønnet position, hvor han kan sidde og godte sig! Demokratiet har sejret igen!

Torben Lindegaard

Ole Andersen er stats. aut. revisor, så enhver ævle bævle om, at han ikke har kunne gennemskue den estiske hvidvaskforretning kan umiddelbart afvises.

Ole Andersen lod fuldt bevidst den forretning forsætte.

Ole Andersen fik sin revisoruddannelse hos Arthur Andersen & Co. - et gigantisk revisionsfirma, ét af "The Big Five" - som rendte sig en staver i livet i forbindelse med Enron skandalen i 2002.

Kan det mon have haft indflydelse på udviklingen af hans kun alt for rummelige samvittighed ??

John S. Hansen, Bjarne Jensen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar