Læsetid: 6 min.

Ti år gamle finansfiduser fik ATP-topchef Christian Hyldahl til at trække sig

Christian Hyldahl har opsagt sin stilling som direktør i pensionsselskabet ATP. Det sker efter afsløringer af, at han i sin Nordea-fortid har stået i spidsen for en afdeling, som ad flere omgange spekulerede i schweizisk og fransk udbytteskat. Information udruller her sagen
ATP-topchef Christian Hyldahl meldte mandag ud, at han trækker sig efter en række kritiske artikler om udskældte udbyttehandler.

ATP-topchef Christian Hyldahl meldte mandag ud, at han trækker sig efter en række kritiske artikler om udskældte udbyttehandler.

Thomas Lekfeldt

27. november 2018

Efter et større pres har Christian Hyldahl opsagt sin stilling som direktør i den offentlige pensionsordning ATP.

Gennem en række artikler har dagbladet Børsen afsløret, at han i sin Nordea-fortid har stået i spidsen for en afdeling, der ad flere omgange har spekuleret i refusion af udbytteskat i Schweiz og Frankrig.

Hyldahls involvering i udbytteskattesagen bragte ham ud i et stormvejr, der nu har kostet ham jobbet som direktør for Danmarks største pengetank.

»Jeg har truffet beslutningen om at opsige mit job, fordi dele af omverdenen, som ATP er afhængig af, ikke har tillid til mig som direktør for ATP, og jeg må drage den konklusion, at der ikke er udsigt til, at dette vil ændre sig,« siger Hyldahl i en pressemeddelelse.

I forvejen havde ATP-formand Torben M. Andersen indkaldt til et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag aften, hvor netop Christian Hyldahl var på dagsordenen. 

Men hvad handler den prekære sag egentligt om?

Før Christian Hyldahl i 2017 blev direktør i ATP, bestred han en række chefstillinger i Nordea, hvor han bl.a. stod i spidsen for afdelingen Nordea Markets, der handler med værdipapirer.

I 2016 beskrev Børsen, at den afdeling i årene fra 2006 til 2008 under Hyldahls ledelse spekulerede i udbytteskat. I første omgang handlede finten om kortsigtede aktiehandler med henblik på at få refunderet schweizisk udbytteskat for omkring 270 millioner kroner, hvilket kunne lade sig gøre grundet en dansk-schweizisk dobbeltbeskatningsaftale.

I 2007 stoppede de schweiziske myndigheder imidlertid refusionen af udbytteskat, da højesteret i Schweiz underkendte de kontroversielle handler. Ifølge dommen udførte Nordea i Danmark handlerne på vegne af investorer fra andre lande, som derved misbrugte den dansk-schweiziske dobbelbeskatningsaftale. Nordea måtte derfor tilbagebetale et stort beløb til den schweiziske statskasse.

En væsentlig pointe er, at der er forskel på de handler, som Nordea har foretaget, og de cum-ex-handler, som DR og en række andre medier har afsløret. Hvor der med cum-ex-handlerne er tale om formodet svindel, handler Nordeas udbyttehandler om forsøg på uretmæssigt at opkræve refusion af udbytteskat.

Dengang – kort før sin tiltrædelse i ATP – forsvarede Hyldahl handlerne som værende »helt inde på midten af banen«. Alt var foregået »ordentligt og fornuftigt«, mente han og kritiserede samtidig Børsen for at »så tvivl om« hans »ordentlighed«.

»Jeg synes ikke, vi har noget at skamme os over,« sagde Hyldahl til Børsen og hævdede samtidig, at Nordea stoppede med handlerne i 2008.

I sidste uge kunne Børsen så afsløre, at Nordea ikke var stoppet. Men nu forsøgte storbanken tilsyneladende at skjule sine spor.

Efter de schweiziske myndigheder fastslog, at Nordea ikke var berettiget til tilbagebetalingen, fortsatte storbanken i 2008 de udskældte udbyttehandler i en særlig fond på 17 milliarder kroner, der blev oprettet gennem kapitalforeningen Investin Pro – som blev administreret af Nykredit.

Fonden havde Nordea som eneste investor og blev ifølge Børsen brugt til at lave kortsigtede aktiehandler i Schweiz hen over udbyttesæsonen. Aktierne blev så tilbagesolgt til de forhenværende investorer, hvorefter Nordea uretmæssigt forsøgte at opkræve udbytteskat for omkring 100 millioner kroner af den schweiziske statskasse.

Disse handler havde Christian Hyldahl imidlertid glemt, da han to år tidligere forklarede sig, lod han forstå i en kommentar til Børsen i sidste uge.

Spekulerede også i fransk udbytteskat

Onsdag kunne Børsen endvidere tilføje, at Nordea i 2005 og 2006 foretog lignende spekulationer i Frankrig for minimum én milliard kroner – igen med henblik på refusion af udbytteskat. Også disse aktiehandler skete, mens Christian Hyldahl var chef for aktieområdet i Nordea Markets.

»Vi kan se, at der i 2005 og 2006 har været handlet med franske aktier omend i noget mindre skala. Alle de handler tilhører samme periode og samme kompleks, som vi tydeligt har sagt, vi tager afstand fra,« skrev Nordeas presseafdeling i en mail til Børsen.

I modsætning til de schweiziske handler tyder det ikke på, at Hyldahl personligt har godkendt de franske transaktioner. Han blev kun involveret i større handler, har han oplyst. Han vedkender sig dog ansvaret.

I sidste uge tog Christian Hyldahl flere gange afstand fra de omstridte handler.

»I 00’erne fulgte man lovens ord. Det handlede om, hvad man kunne, og ikke så meget om, hvad man burde. På det tidspunkt var mindsettet, at det var en legitim forretningsmulighed. I dag synes jeg, at det var forkert, at vi indgik den type handler. Man bør være meget opmærksom på den slags ting og se på, hvad der er intentionen bag loven,« sagde Christian Hyldahl til Jyllands-Postens Finans i torsdags.

»Når man ser på det i dag, så erkender jeg, at det ser sådan ud. Tankesættet var ikke, at det var skattespekulation. Tankesættet var, at det var handler, hvor man kunne udnytte en misprisfastsættelse. Men hvis vi dengang havde haft samme fokus på samfundsansvar, som vi har i dag, så havde vi ikke indgået de handler.«

ATP

  • ATP er Nordens største administrationshus med en pensionsformue på 783 milliarder kroner.
  • Ifølge ATP selv udbetalte man i 2017 udbetalte Administrationsforretningen 217 milliarder kroner til ca. 2,4 millioner borgere og er dermed Danmarks største udbetalingsenhed af velfærds- og sikringsordninger.

Mandag tog sagen en ny drejning, da Børsen kunne fortælle, at en såkaldt Private Equity-afdeling i Nordea, som lå under Christian Hyldahls ansvarsområde, i 00’erne tilbød storkunder rådgivning om, hvordan de kunne omgå børsregler.

Havde opbakning fra bestyrelse og LO-formand

Sagen om Christian Hyldahls rolle i de kontroversielle handler bragte sindene i kog på Christiansborg, hvor flere partier den seneste tid offentligt har tilkendegivet, at de har mistet tilliden til ATP-topchefen. Både SF, Enhedslisten, Alternativet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative har således ønsket Hyldahls afsked.

»Jeg mener ikke, at man kan have medvirket til den form for spekulation mod statskasser rundt om i verden og samtidig sidde og forvalte en offentlig pensionskasse som ATP,« har De Konservatives skatteordfører, Anders Johansson, sagt til Finans.

Venstre og Socialdemokratiet mener omvendt, at det var op til bestyrelsen at afgøre, om Christian Hyldahl var den rigtige mand i spidsen for ATP.

»Jeg går ud fra, at bestyrelsen i ATP vurderer, om de har tillid til deres direktør,« har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sagt til Børsen.

Bestyrelsesformand Torben M. Andersen bakkede officielt fortsat op om Christian Hyldahl, da han trak sig mandag. Det samme gjorde formand for LO, nu Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, der både sidder i bestyrelsen og forretningsudvalget hos ATP. 

»Bestyrelsen og direktionen i ATP har sat samfundsansvar, aktivt ejerskab og en ny progressiv skattepolitik på dagsordenen. Jeg mener, ATP har et særligt samfundsansvar, og derfor har bestyrelsen også fastlagt rammerne for, hvordan det skal udmøntes, hvilket jeg har tillid til, at ATP’s direktør og direktion naturligvis lever fuldt op til,« skrev hun fredag i en kommentar til Berlingske.

Nykredit i kovending om kendskab

Da Børsen først skrev om sagen onsdag i sidste uge nægtede Nykredit at have haft kendskab til fondens formål og forklarede, at man troede, der var tale om almindelige aktieinvesteringer.

Siden har Nykredit indrømmet, at den forklaring ikke er sand. Tirsdag i sidste uge lød det fra finansgiganten, at man i en intern undersøgelse havde fundet materiale, der dokumenterer, at mindst fem til ti ansatte kendte til fondens reelle formål om at spekulere i refusion med udbytteskat. Nogle af dem er fortsat ansat i Nykredit.

»Vi ved nu, at der var medarbejdere, som vidste det før oprettelsen af fonden. Vi har begået en klar fejl dengang,« sagde Nykredits pressechef Jens Theil til Børsen i sidste uge.

Men sagen stopper ikke her. Børsens afsløringer har også vist sig at trække tråde til Finanstilsynet, der er sat i verden for at kontrollere finanssektoren. Tilsynets formand, David Lando, sad på daværende tidspunkt i bestyrelsen for kapitalforeningen Investin Pro i Nykredit, som fonden lå under.

David Lando, der til daglig er professor på CBS, afviser at have haft kendskab til fondens reelle formål, og ifølge pressechef Jens Theil er der ikke noget, der modbeviser den forklaring. Om dette har Socialdemokratiets Peter Hummelgaard indkaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til samråd i begyndelsen af december.

Den finansielle sektor har været for langsomme til at omstille sig til de nye høje krav, som samfundet stiller til sektorens ansvarlighed
Læs også
Vi er vidne til et virkeligt demokratisk fremskridt: Økonomiske aktører, som troede sig hævet over hensynet til det fælles bedste, bliver draget til ansvar gennem afsløringer – og de erkender deres fejl
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Banditter i habitter.
Det er ikke kapitalismen folk bl.a. her på Information trådene kritisere, det er politikere folk konstant er uenige med om det ene og det andet, hvilket er fint nok, de er medskyldige kapital pusher, som de er flest, men det er forståelsen der mangler.

De systemiske banker og finansinstititutioner ‘er’ internationale organiserede kriminalitet.

Når den internationale organiserede kriminalitets grådighed tager overhånd og den kunstigt oppustede økonomi, der lever den vækst politikere har brug for til genvalg, ikke kan opretholdes og implodere fra tid til anden, så sender vores folkevalgte politikere altid regningen til borgerne for de riges fest.

Det er derfor, at de kaldes systemiske finansinstitutioner.

Før dette faktum fiser ind på lystavlen i befolkningen, fortsætter udviklingen med CO2 udledning og de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet, med den af finanssektoren bestemte hastighed.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Olav Bo Hessellund, Werner Gass, John Drage Thomsen, Eigil Hansen, olivier goulin, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Per Torbensen, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Anne Eriksen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Michael Friis
Nej det er det ikke, det er præcis, hvad jeg prøvede at forklare, det er et samarbejde mellem politikere og international organiseret kriminalitet, for at skabe oppustning af økonomien, der skal sikre genvalg.

Banditter i habitter (fortsat)
Så kommer, der en advarsel!

Nu er der en ny skandale under opsejling, der kommer til at ligne de mange tidligere Danske Bank skandaler, hvor politikere igen kommer til at agere håndlangere for de kriminelle og ikke repræsenterer borgernes interesser.

Børsnoterede Ørsted tidligere DONG er med hjælp fra Danske Bank i fuld gang med at lede efter købere til Radius, der leverer el til omkring 1 million danskere.

Privatisering af vital infrastruktur er, et dummebøde ligende tricks, hvis de private aktører går fallit, så skal staten overtage forretningen og udbedre skaderne og det for skatteydernes regning.

Det er nøjagtig derfor, at det kaldes vital infrastruktur.

Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Olav Bo Hessellund, Werner Gass, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, John Drage Thomsen, Eigil Hansen, Torben Bruhn Andersen, olivier goulin, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Thomas Tanghus, Per Torbensen, Hanne Ribens, Torben K L Jensen, Claus Nielsen, Danny Hedegaard, Jørgen Refshauge og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Tue Romanow
Det er småpenge, for de centralt placerede i finanssektoren.

International organiseret kriminalitet er kendetegnet ved, at være et samarbejde mellem politikere, insititutioner kontrolleret af politikere f.eks. Skat og international organiseret kriminelle aktører.

Et eksempel i miniformat på det systembevarende samarbejde, mellem international organiseret kriminelle og politikere.

"Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Bjarne Corydon

Danske folkevalgte politikere modtager gode job efter afsluttet politisk karriere.

Årligt udbetales der fra folketinget DKK. 4 milliarder til såkalte konsulentfirmaer, hvorfra rekruttering af tidligere politikere, bliver begunstigede efter udtræden af politik.

Hvis man ønsker at belyste sammenhæng mellem skandalen i Skat og de årligt udbetalte DKK. 4 milliarder til ‘såkalte’ konsulentfirmaer, kan det gøres med ‘udgangspunkt’ i bogen ’Overmod og afmagt - historien om det nye Skat’.

Tak til Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og Peter Bjerre Mortensen, professor i offentligt forvaltning ved Aarhus Universitet.

Det er ellers typisk fra The City of London, at Danmark i den sidste tid, er blevet plyndret for milliarder og andre EU lande ligeså, her ses at DKK. 6 millioner for at forlade sin stilling er småpenge for de centralt placerede i finanssektoren.

Tænk på, at hvert tredie barn i Storbritannien er fattig og går sulten i skoler flere dage om ugen i gennemsnit anno 2018.

Organiseret kriminalitet bonus udbetalninger til de ansatte alene for The City of London 2016 £44bn.

DKK. 370 milliarder.

Link: https://www.telegraph.co.uk/business/2016/09/15/bonuses-are-back-payouts...

Finn Lindberg, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Werner Gass, Mogens Holme, Eigil Hansen, olivier goulin, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Lars Jørgensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Citat fra artiklen:
"Nordeas udbyttehandler, handler om forsøg på uretmæssigt at opkræve refusion af udbytteskat."
På hvilken måde er det IKKE forsøg på svindel !

Finn Lindberg, Eva Schwanenflügel, Eigil Hansen, Henning Kjær, Werner Gass, Mogens Holme, Torben Bruhn Andersen, Peter Knap, Thomas Tanghus og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Lad dem betale alt det tilbage de kan. Gribbene er jo ikke blege for at ribbe folk med almindelige indkomster til skindet, hvis de ikke kan betale deres gæld.
Vi har jo en "fyrstelig" kontanthjælp og ligeså folkepension, så de kommer aldrig til at lide nød.

Finn Lindberg, Eva Schwanenflügel, kjeld jensen, Werner Gass, Mogens Holme og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Det mest groteske er- at den stakkels mand får 7 MILLIONER med i gyldent håndtryk.
Hvem fanden har lavet den kontrakt?
Det er dine og mine penge der skal bruges til at betale plattenslageren med.

Finn Lindberg, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Problemet er reglerne, deres implementering og håndhævelsen af dem.
Det er meget svært at lave skudsikker lovgivning, og det er baggrunden for, at der findes en hel industri, der udelukkende beskæftiger sig med 'skatteoptimering', 'skatteplanlægning' og andre eufemismer for skatteunddragelse eller decideret snyd.
Misdæderne excellerer i lovlig amoral, idet de udelukkende henholder sig til lovens bogstav og ikke til lovens ånd. Rationalet er simpelt: Hvis man kan berige sig på fællesskabets regning uden samtidig at risikere en fængselsstraf, er det helt ok.
Det er umuligt at lovgive sig ud af amoral. Men måske er det muligt at skabe et simplere og mere entydigt lovkompleks...

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Hvorfor stoppe ved Hyldahl, også hans øverste chef i Nordea, Peter Schütze, måtte vide hvad der foregik. Det er næppe tænkeligt, at Hyldahl var ene om jonglere med de store beløb som her beskrevet.
Schütze er i dag formand for DSB's bestyrelse, hvor han sidder og plejer sine privatkapitalistiske interesser, det bl.a. går ud på, at se til at DSB betaler sin gæld til - dida dida! Nordea.
Det svarede jo til da Mærsk indsatte Eyvind Kolding som direktør for Danske Bank.

Finn Lindberg, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

@Jørgen Wind-Willassen, det er naturligvis bestyrelsen, der ansætter direktøren og fastsætter hans ansættelsesvilkår. Bestyrelsen vælges af repræsentantskabet (er en del af repræsentantskabet).

15 repræsentantskabsmedlemmer vælges af fagforeningerne.
11 vælges af arbejdsgiverforeninger.
1 + formanden vælges af Finansministeren.
2 af kommunernes landsforening.
1 af regionerne.