Læsetid: 8 min.

Tidspres har ført til lovbrud i sagsbehandling af børn, arbejdsløse og handicappede i 15 kommuner

Siden 2016 har 15 kommuner fået et eller flere påbud af Arbejdstilsynet på grund af tidspres på arbejdspladser med socialrådgivere. Her fremgår det, at arbejdsmængden er så stor, at kommunerne ikke kan overholde lovgivning, og at de ansatte udsættes for stress. Særligt børne- og beskæftigelsesområdet har problemer
For Nadia Priis Ludvigsen har arbejdspresset som socialrådgiver betydet, at hun i lange perioder er gået hjem efter arbejde og har tænkt på alt det, hun ikke nåede: »Jeg er gået hjem med dårlig samvittighed hver evig eneste dag, fordi jeg ved, at jeg kunne have gjort mere,« siger hun.

For Nadia Priis Ludvigsen har arbejdspresset som socialrådgiver betydet, at hun i lange perioder er gået hjem efter arbejde og har tænkt på alt det, hun ikke nåede: »Jeg er gået hjem med dårlig samvittighed hver evig eneste dag, fordi jeg ved, at jeg kunne have gjort mere,« siger hun.

Sigrid Nygaard

24. november 2018

15 kommuner har i løbet af de seneste to år ikke overholdt loven, fordi socialrådgivere er underlagt et stort tidspres og en massiv arbejdsmængde. Det viser en aktindsigt, Dansk Socialrådgiverforening har søgt hos Arbejdstilsynet, som Information har gennemgået.

Dokumenterne fra Arbejdstilsynet viser for det første, at tidspresset skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for de ansatte, som har fået tilsynsmyndigheden til at give dem et påbud. For det andet er konsekvensen af tidspresset og den store arbejdsmængde, at kommunerne ikke kan overholde lovgivningsmæssige tidsfrister og andre krav om eksempelvis samtaler med arbejdsløse borgere. 

Problemerne med tidspres er særligt på beskæftigelses- og børneområdet, men også i sagsbehandlingen af handicappede. 

Mads Bilstrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening, konstaterer, at arbejdspladser med socialrådgivere i mange kommuner er langt bagud med arbejdsopgaver, og at det især handler om, at det ikke er muligt at overholde tidsfristerne.

»Vi ved godt, hvad der skal til i den enkelte borgersag, for eksempel i forhold til én, der er på sygedagpenge. Men vi har enten ikke tiden til det, fordi vi har for mange sager, eller fordi der er lagt flere dokumentations- og kontrolkrav ned over os,« siger han.

Arbejdstilsynet er kommet med sine påbud på baggrund af risikobaserede besøg – besøgene er udvalgt af Arbejdstilsynet efter, om der er statistisk forøget risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det kan ikke udelukkes, at flere kommuner har lignende problemer med tidspres.

Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening, der er interesseorganisation for de 98 kommuner i landet, understreger i et skriftligt svar, at påbud fra Arbejdstilsynet »altid medfører øjeblikkelig handling, så der bliver rettet op«.

Han skriver videre, at problemstillingen ikke er noget, »der kan løses med et fingerknips«.

»Men der er stor opmærksomhed på fysisk og psykisk arbejdsmiljø både lokalt og nationalt. For eksempel arbejder en del kommuner med forsøg med at nedbringe antallet af sager pr. medarbejder.«

14 måneders ventetid

En af de kommuner, der har fået et påbud af Arbejdstilsynet på grund af tidspres, er Stevns Kommune på børne- og ungeområdet. Når der skal laves en indsats for en udsat ung i en kommune, er det sagsbehandlerens første opgave at iværksætte en såkaldt børnefaglig undersøgelse, hvor man finder ud af, hvad problemet og behovet er for barnet eller den unge.

Ifølge serviceloven skal sådan en undersøgelse være afsluttet fire måneder, efter kommunen er blevet gjort opmærksom på et barn eller ungs særlige behov for støtte.

I Stevns Kommune overskrides tidsfristerne ofte, fremgår det af Arbejdstilsynets rapport fra august i år. I nogle tilfælde har det taget »op til 14 måneder at få udarbejdet en børnefaglig undersøgelse«.

Ved en opgørelse i juni var der et efterslæb på 42 børnefaglige undersøgelser og 55 handleplaner. Det fremgår, at de ansatte kontinuerligt er bagud med omkring 60 procent af deres dokumentation, og det beskrives, hvordan der er »fysiske bunker med håndskrevne noter på skrivebordet, der ikke er lagt ind på sagerne«.

Konsekvensen er, at sagsbehandlingen trækker ud, og de ansatte oplyser, at der er sager, der når »at blive akutte undervejs«.

Nadia Priis Ludvigsen er socialrådgiver på børne- og ungeområdet i Stevns Kommune og er netop kommet tilbage på arbejde igen efter fire en halv måneds sygemelding med stress.

Hun arbejder med udsatte unge, fra de henvender sig til kommunen, til deres sag er lukket. Hun oplever ikke, at der er mulighed for at arbejde grundigt med den enkelte unges sag.

»Vi får mange tunge ekstrasager, der gør, at vi ikke kan nå at dykke ned i dem og skabe en rigtig god relation til den unge og dennes familie. Hvis ikke vi får opbygget en ordentlig og god relation til familien, så får vi heller ikke mulighed for at arbejde med dem på en måde, som vi ved virker,« siger hun.

Hun fortæller, at hun sjældent lover de unge og familierne noget, fordi hun ved, at hun ikke kan garantere, at hun kan nå det.

»Der kan gå måneder før, at der rent faktisk kommer noget i gang. Nogle gange kan jeg ikke nå at arbejde med dem før halve eller hele år, efter de har rettet henvendelse for at få vores hjælp.«

Årsagen er, at det meste af arbejdsdagen går ud på »at slukke brande,« forklarer hun.

»Så ringer en telefon, og det er noget akut, jeg må tage mig af. Det kan være en underretning i forhold til et overgreb – der er voldeligt, psykisk eller seksuelt – og så skal vi ud til dem med det samme. Det betyder, at der er noget andet, jeg må lægge på hylden. Problemet er, at vi kun når det absolut vigtigste,« siger hun.

Nadia Priis Ludvigsen fortæller, at konsekvensen for eksempel er, at en ung med en psykiatrisk diagnose ikke får den kontaktperson, som kunne give støtte til at håndtere diagnosen i tide. Eller der kan være en familie, hvor man ikke opdager problemer i familierelationen, fordi der ikke er tid til at sætte sig ordentligt ind i deres situation.

»Det kan så betyde, at et barn ender med at have det meget værre, end det ville have haft det, hvis vi havde grebet ind i tide.«

I andre kommuner er der store problemer med at overholde lovgivningen på beskæftigelsesområdet, fremgår det af Arbejdstilsynets påbud. Blandt andet beskrives det i et påbud fra Arbejdstilsynet fra 2017, at sager med borgere på sygedagpenge i en kommune har ligget urørt i flere måneder.

Manglende sagsbehandling har medført, at borgerne falder for tidsfristen og dermed overgår til jobafklaring, »hvilket bevirker, at borgerne falder i ydelse«, fremgår det blandt andet. Det er et problem, der går igen i flere af påbuddene fra Arbejdstilsynet.

Der beskrives også, hvordan de ansatte i kommunen flere gange ugentligt har lavet fejl på grund af »det store tidspres«.

»De glemmer for eksempel at indstille borgeren til praktikforløb, de når ikke at raskmelde borgere, de får sendt en mail til de forkerte borgere, glemmer at indhente lægelige oplysninger til en sag eller lægger et notat ind på den forkerte sag,« står der i sagen fra Arbejdstilsynet.

I en anden kommune har de ansatte oplyst til Arbejdstilsynet, at de ikke kan nå at afholde lovpligtige samtaler med borgerne, og at de derfor registrerer samtalerne på baggrund af »anden kontakt« – selv om det ikke er i overensstemmelse med loven. 

Dårlig samvittighed giver stress

En helt ny undersøgelse lavet for Dansk Socialrådgiverforening af COWI, der offentliggøres i dag, viser, at socialrådgiverne er den lønmodtagergruppe, hvor flest føler sig stressede.

44 procent af de socialrådgivere, der arbejder på børneområdet, oplyser, at de føler sig stressede hele tiden eller ofte. Det gælder for 35 procent af dem, der arbejder på beskæftigelsesområdet på jobcentrene. Til sammenligning er 16 procent af den gennemsnitlige lønmodtager stresset hele tiden eller ofte.

Ifølge undersøgelsen er en af forklaringerne på, at socialrådgiverne føler sig stressede, at de ikke kan nå at hjælpe borgerne.

»Når socialrådgiverne er blevet spurgt, svarer de, at det er arbejdsmængden, de følelsesmæssige krav og unødvendige arbejdsopgaver, der gør, at de har det tiltagende mere skidt ved at gå på arbejde og oplever større symptomer på stress,« siger Mads Bilstrup.

For Nadia Priis Ludvigsen betyder arbejdspresset, at hun i lange perioder er gået hjem efter arbejde og har tænkt på alt det, hun ikke nåede.

»Jeg er gået hjem med dårlig samvittighed hver evig eneste dag, fordi jeg ved, at jeg kunne have gjort mere, eller fordi jeg ikke nåede at ringe til den mor eller skrevet den underretning. Jeg er i det her job, fordi jeg gerne vil gøre en forskel, og det er også det, jeg oplever, at langt størstedelen af mine kolleger gerne vil. Men det kan vi ikke få lov til.«

Konsekvens for samfundet

Når sagsbehandlerne ikke kan leve op til rettidigheden og gældende lovgivning, bliver det i sidste ende dyrt for samfundet, mener Mads Bilstrup.

»Især med børnefamilier, hvor forældrerollen ikke slår til i en given situation, er det et problem. Jo længere tid, der går, inden der bliver rettet op på det, jo større bliver skaden, og det kan i sidste ende føre til en dyr anbringelse,« siger han.

Det samme kan man sige med sygedagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, fortsætter han.

»Hvis ressourcerne ikke er der til at hjælpe dem tilbage i arbejde, så er de på offentlig forsørgelse i længere tid.«

Han påpeger, at dokumentationskravene og kontrolforanstaltningerne er taget til gennem årene, og det har været med til, at presset på socialrådgiverne er steget. For eksempel vedtog man i 2013 en overgrebspakke, som blandt andet har betydet øget kontrol og dokumentation.

»Vi er glade for Overgrebspakken, fordi den skærper fokus på at hjælpe de mest udsatte børn. Men hver gang Folketinget vedtager nye tiltag, medfører det flere arbejdsopgaver til blandt andet socialrådgiverne, og derfor skal der følge ressourcer med,« siger han.

For lidt under et år siden opfordrede Nadia Priis Ludvigsen fra Stevns sine kolleger til at skrive breve om arbejdspresset og understrege, at de ikke kunne overholde tidsfristerne. Herefter sendte hun brevene til ledelsen, hvorefter der gik en politisk proces i gang.

Centerchef i Stevns Kommune, Daniel Gottrup, erkender, at der har været problemer med at overholde lovgivningen på børne- og ungeområdet i hans kommune. I januar ansøgte de derfor om et særligt task force-forløb i Socialstyrelsen. Det har resulteret i, at man politisk har besluttet at opnormere, hvad der svarer til fem ekstra stillinger i afdelingen.

»Det er i erkendelse af, at kapaciteten har været for lav,« siger Daniel Gottrup.

Hans indtryk er ligesom Mads Bilstrups, at blandt andet overgrebspakken har skabt et større pres på området. Der er kommet flere sager, mens grænsen for, hvornår man skal underrette, og hvornår der er behov for hjælp, er skærpet.

»Den effekt er slået igennem, før vi har kunnet nå at følge op med kapaciteten. Det forsøger vi så at rette op på nu,« siger han.

Michael Ziegler fra KL fremfører, at socialrådgiverne løser »store og komplekse opgaver, som har meget direkte indflydelse på borgernes liv«. Derfor er det også vigtigt, at den lokale ledelse er tydelig og handler, hvis arbejdstempoet er for højt, understreger han og slår fast, at Kommunernes Landsforening er i tæt dialog med Dansk Socialrådgiverforening.

»Ligesom vi i overenskomstforhandlingerne aftalte et fælles projekt, som skal finde nye veje til at styrke både erfarne og nyuddannede socialrådgiveres arbejdsmiljø og kerneopgaver.«

Serie

STRESS!

Hver fjerde dansker døjer med stress, med store konsekvenser for både den enkelte og samfundsøkonomien til følge.

I denne kronikserie undersøger Information folkesygdommen – og hvorfor vi ikke formår at bekæmpe den effektivt.

Seneste artikler

  • Alt for mange børn er på overarbejde i daginstitutionerne

    16. oktober 2018
    Stress er et samfundsproblem, der årligt koster 27 milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Det er en enorm udgift. Vi ved, at voksne, der har haft stress før, er mere disponeret for at få det igen. Når en femtedel af vores børn i dag er stressede allerede i børnehaven, tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ser ud, når de bliver voksne
  • Studerende: »Jeg får ondt i maven, når jeg går ind i studieboghandlen«

    26. september 2018
    Presset fra karakterer, CV-ræs og politikere vejer tungt på vores skuldre som studerende, og det er efterhånden så udbredt med stress, at det er blevet den nye normaltilstand
  • Har du talt med dit barn om karrieremuligheder i dag?

    6. september 2018
    Hvis vi ikke tager et opgør med de stigende krav om personlig udvikling og præstationer, så har vi et ansvar for at klæde vores børn ordentligt på til voksenlivet tidligst muligt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Berith Skovbo
  • Carsten Mortensen
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Andersen
Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Berith Skovbo, Carsten Mortensen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Sig ikke, at I ikke blev advaret. Der er noget rivende ruskende galt. Lyt, når der bliver råbt vagt i gevær og blæst i fløjterne. Gør noget. De røde lamper blinker døgnet rundt. Gjallerhornet kan ikke lyde højere. Hvad vil I have de offentlige ansatte skal gøre, stå på hovedet og hoppe på tungen? Skal de op i kirketårnene og bimle og bamle julefreden væk? For at få opmærksomhed? Som de forsøgte det i Estland og Danske Bank? I Skat, i kommunerne, i regionerne.
Den onde spiral er i gang, når de offentlige styrelser er tømt for aktuel mening, de kan ikke finde ud af at stoppe den svindel, hvidvask, skatte- moms- og afgifts-fuske tænkning, der dræner fælleskassen.
Når så en offentlig styrelse faktisk gør sit arbejde - som arbejdstilsynet gør her. Sker der så noget ved det? I den her regerings tid? Nogensinde?

Kurt Nielsen, Peter Hansen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Anne Mette Jørgensen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller, Ulla Sauer, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Den rivende ravende gal med selve den måde, der indrettes forvaltning på i vores samfund, hvor vi bringes tilbage til vilkår som i den tidlige industrialisering med en klasse, der alene ser det som sit kald i verden at holde underklassen ned med middelklassens hjælp for at bevare en redundant magt, der ingen steder hører hjemme i et demokratisk samfund med blot fem en halv million indbyggere, der mere eller mindre er i familie med hinanden.
Der er brug for frihed til den enkelte til at passe sit arbejde og betjene borgerne ud fra ideelle vilkår, sådan som vores samfund fungerede, da det fungerede bedst: på det jævne uden et moderne oligarki.
Det uhyggelige er selvfølgelig, at disse skjulte, sinistre herskere som oftest er blot en generation fra arbejdsmanden og søbemaden, og at folkevalgte politikere trods alt stadig er valgt blandt helt almindelige borgere.
Alligevel går det galt, og lovgivningen bliver på en måde, der aldrig kommer til at løse noget problem, men derimod konstant opfinder nye problemer for både forvaltning og borger: man binder, hvor man skulle løse.

Kurt Nielsen, Peter Hansen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Ole Frank, Anne Mette Jørgensen, Carsten Mortensen, Carsten Munk, Kim Houmøller, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Styrelser og andre offentlige forvaltninger sender uforskammede og kryptiske breve, som de ikke selv forstår meningen med. I stedet for at svare. Det er ganske smart, for så slipper de for, at stå til regnskab for deres sludder og vrøvl.
At socialrådgivere og andre ansatte gæres til slatne klude og eftersnakkere må være ulideligt for de der sidder og trykker blanketter med fingrene, ,men endnu værre er det for de mange ofre for stupiditet.
Er der nogen der husker, at vi skulle have mindre bureaukrati.For hver gang jeg har med systemet at gøre er der kun kommet mere.
Denne maskine jeg sidder og skriver dette ved er slangen, der har muliggjort alverdens ulykker.
Nu gider vi jo ikke demonstrere mere, og vi tror naivt, at den højt besungne ytringsfrihed giver os frihed, men hvad nytter ordet, når magthaverne hverken kan se eller høre.

Kurt Nielsen, Peter Hansen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvad nytter det at protestere og tale magten midt imod, når der ikke lyttes?
Hvad nytter det at eksponere lovbrud i forvaltningen - eller i øvrigt - når der ingen konsekvenser er for de der bryder loven bevidst?
Det virker som om politikerne rent faktisk ønsker, at samfundet bliver så dysfunktionelt og teknokratisk som overhovedet muligt.
Og de fleste medier lukker øjnene og synger elefantens vuggevise for sig selv, altimens den skinbarlige elendighed breder sig i landet.
For vi har jo ikke RIGTIG fattigdom i Danmark, det har regeringen selv sagt, ikke..!?!

Kurt Nielsen, Peter Hansen, Bjarne Andersen og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar

Kære Laura Friis Wang, Information

Tak, for din artikel omhandlende lovbrud i sagsbehandling af børn, arbejdsløse og handicappede i 15 tilfældige kommuner. Tak, for din interesse for dette alvorlige problem.

Jeg tror ikke du skal slette eller glemme denne artikel, fra dine arkiver da jeg er overbevist om, at du kan bruge de samme kendsgerninger om lovbrud, igen om 1 år. Tag det som et godt praktisk råd, som jeg vil forsøge at redegøre for hvorfor jeg er af den mening.

Kan du mindes det sorte årti, hvor mange sager om misbrugte og misrøgtede børn, kom op i offentligheden. Ved tilfældigheder. Ikke pga af utallige anmeldelser til kommunerne, fra professionelle, som pædagoger, lærer, politi, ansvarlige naboer som indsendte uafhængig af hinanden adskillige anmeldelser til kommunerne?

Anmeldelser af stort antal, bla hvor politi indsendte fotodokumentation 2 gange, uden at kommunen reagerede, med store alvorlig konsekvenser for disse børn. Meget store konsekvenser..

Bornholm-sagen

Vejle-sagen

Rebild-sagen

Esbjerg-sagen:

Ny Brønderslev-sag:

Brønderslev-sagen

Sønderborg-sagen

Tinglev-sagen:

Videbæk-sagen

Tønder-sagen

Mern-sagen

Odense-sagen

Historier fra virkeligheden, som Information på daværende tidspunkt også beskrev efter et telegram fra Ritzau https://www.information.dk/telegram/2012/06/seneste-aars-sager-overgreb-...

Tidligere socialminister Karen Hækkerup, Socialdemokratiet giver udtryk for i offentligheden, at det hun er mest glad for, som minister, var de nye regler, som stoppede alle disse ulovligheder og NU var problemet løst med fastsatte regler om, at kommunerne skulle reagerer inden 24 timer, hvis kommunen fik anmeldelser eller oplysninger om mistanke om misbrugte børn.

Karen Hækkerup og alle hendes tidligere ministrekollegaer glemte bare at tage kommunale embedsfolk, KL Kommunernes Landsforening en privat interesseorganisation, Danske Socialchefer og Tilsynet, nu under Ankestyrelsen, under ed.

Tilsynet, som har sanktionsmuligheder, men som desværre aldrig er brugt i sociale sager. Retssikkerhedsloven vedtaget af Folketinget 1998, skærpet 2009 og 2 x i 2018 angående sagsbehandlingstider til en afgørelse skal falde, og afslutningsvis Karen Hækkerups endelige løsning på problemet om ulovligheder omkrig børn, unge og handicappede.

SPØRGSMÅL.

I alle de modbydelige børne misbrugssager, hvem havde anmeldelser i hånden sidst?

Hvem traf beslutningen om, at der ikke skulle påbegyndes en § 50 børnefaglig undersøgelse? Endsige bare en lille samtale med de berørte børn?

Hvor ligger alle disse anmeldelser om mistanke om børnesvigt i dag og på daværende tidspunkt, under sagsbehandlingen?

Jeg har hæftet mig ved nogle af din artikels sætninger:

"For det andet er konsekvensen af tidspresset og den store arbejdsmængde, at kommunerne ikke kan overholde lovgivningsmæssige tidsfrister”

"Det kan ikke udelukkes, at flere kommuner har lignende problemer med tidspres.”

"Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget i Kommunernes Landsforening påbud fra Arbejdstilsynet »altid medfører øjeblikkelig handling, så der bliver rettet op«.” En god påstand, ikke?

"børnefaglig undersøgelse, hvor man finder ud af, hvad problemet og behovet er for barnet eller den unge. Ifølge serviceloven skal sådan en undersøgelse være afsluttet fire måneder, efter kommunen er blevet gjort opmærksom på et barn eller ungs særlige behov for støtte.”

"I nogle tilfælde har det taget »op til 14 måneder at få udarbejdet en børnefaglig undersøgelse”

"efterslæb på 42 børnefaglige undersøgelser og 55 handleplaner. Det fremgår, at de ansatte kontinuerligt er bagud med omkring 60 procent af deres dokumentation,”

"Det kan være en underretning i forhold til et overgreb – der er voldeligt, psykisk eller seksuelt – og så skal vi ud til dem med det samme.”

På et tidspunkt udsendte ministeriet en Vejledning VEJ nr 137 af 21/06/2000 som belejligt er gjort “Historisk” ikke gældende mere, forsvundet, slettet, som oplyste:

CITAT” Derimod er det på kanten eller måske endda direkte ulovligt at begrunde en overskridelse af fristen med f.eks. interne fejlekspeditioner, pensionsnævnets mødefrekvens eller travlhed, ferie og sygdom. Der bør ikke forekomme begrundelser, som vedrører forhold, som forvaltningen kunne tage højde for ved planlægning, styring og eventuel omlægning af arbejdsgange, overarbejde eller lignende.” CITAT slut

Vi kan også se på Danmarkskortet https://socialministeriet.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/apr/der-er-stadig-... som en nyere minister har foranlediget, som klart beviser, at uanset hvad og hvilke love Folketinget vedtager, fortsætter embedsværket med, hvad der tilgodeser kommunernes budget.

Man kunne forledes til at kalde det bevidst ulovlig sagsbehandling, som vi også så Arbejdstilsynet udsende påbud om, til flere kommuner i 2005, 2012 og nu 2018.

Det vil naturligvis fortsætte, uanset hvad Folketinget ønsker. Fordi der findes absolut ingen konsekvens af ulovlige sagsbehandlinger, samtidig med at Tilsynet ikke bruger deres sanktionsret i sociale sager samt selv bestemmer, hvilke sager de vil gå ind i. Ikke ligefrem den største retssikkerhed. Tilsynet skal trods alt fører tilsyn med kommunerne overholder dansk lovgivning.

Lovgiveren i Folketinget ønsker et, medens magthaverne, (læs embedsmænd/kvinder) gør som det passer dem, i bevidstheden om, at der ikke findes en konsekvens, af ulovlig sagsbehandling.

Så kære Laura Friis Wang, Information, smid ikke din artikel væk, du får med garanti brug for den senest om 1 år igen. Endnu engang tak, for din interesse for området.

Med venlig hilsen

Bilag

Der er aldrig nogen undskyldning, når en kommune svigter børn.
https://ekstrabladet.dk/112/article4747563.ece

Det velfærdssamfund der blev opbygget og konsolideret fra ca. midt i 50'erne til starten af 70'erne opnåede så store resultater, at det skræmte de herskende klasser fra vid og sans. De har siden starten af den første oliekrise gjort hvad de kunne, for at nedbryde den. De eneste politiske partier, der har stået udenfor den proces er - indtil videre - Enhedslisten og Alternativet.

Der er tale om en bevidst proces og ikke om dumhed/stupiditet.