Læsetid: 3 min.

Tim Jackson: Der er fysiske grænser for udbud og sociale grænser for efterspørgsel

Det var den britiske regering, der bad den økologiske økonom granske mulighederne for fortsat bæredygtig vækst. Han gav dem utvetydig besked med IPAT-formlen
Det var den britiske regering, der bad den økologiske økonom granske mulighederne for fortsat bæredygtig vækst. Han gav dem utvetydig besked med IPAT-formlen

Sofie Holm Larsen

2. november 2018

Tim Jackson tager over, hvor Herman Daly slipper. Hvor Daly som pioneren inden for økologisk økonomi har beskrevet grænserne for økonomisk vækst, arbejder Jackson på at udvikle forståelse og modeller for, hvordan en økonomi faktisk kan fungere uden hele tiden at skulle ekspandere i materiel henseende. Målet er prosperity without growth, velstand uden vækst, som titlen lyder på Jacksons bestseller fra 2009, oversat til 17 sprog og i 2017 opdateret og genudgivet.

Tim Jackson, økonom og professor i bæredygtig udvikling på det britiske University of Surrey, har karakteriseret de fleste mainstreamøkonomer som analfabeter, når det handler om at forstå økonomi i en økologisk kontekst, dvs. inden for de rammer planeten faktisk definerer.

Han påpeger, at det gældende paradigme for økonomisk teori og politik snart er 80 år gammelt med rødder i det traume, som 1930’ernes dybe depression affødte. Lige siden har økonomiens mål været at skabe fornyet vækst – først med den medicin John Maynard Keynes udskrev, efterfølgende med Milton Friedmans neoliberale recept. Ingen af delene er tidssvarende i dag, hvor økonomien rammer planetens grænser, og evnen til vækst er ved at rinde ud.

»Vi har ikke en økonomisk videnskab, der siger: ’Hør her folkens, økonomien taber fart, og vi kan ikke tillade os at lade den vokse for evigt og smadre planeten. Vi er nødt til at overveje en anden type økonomisk teori’,« siger Tim Jackson.

Han fik i 2004 til opgave at beskrive en sådan økonomi, da han blev udpeget til at forestå det planlagte magnum opus fra den britiske regerings ’Kommission for bæredygtig udvikling’. Det blev i 2009 til kommissionens slutrapport Prosperity Without Growth, som Jackson efterfølgende udgav i bogform – uden spørgsmålstegnet.

I bogen præsenterer Jackson den såkaldte IPAT-ligning, der siger, at den miljømæssige påvirkning I – f.eks. i form af CO2-udledning – er produktet af, hvor mange vi er (P), hvor rige vi er (A), og hvilken teknologi (T) vi udfolder produktion og forbrug med. Hvis I har en grænse, der skal respekteres – f.eks. at CO2-udledningerne skal bevæge sig mod nul i 2050 – så kan man regne på, hvor mange der er plads til på kloden, med hvilket forbrug og baseret på hvilken teknologisk effektivitet. Regnestykket viser, at der skal en dramatisk – i realiteten urealistisk – teknologiforbedring til, hvis der skal være plads til mange flere mennesker med stadig større forbrug.

Væksten, der svinder

I debatten om den faldende evne til vækst har mainstreamøkonomer diskuteret, om det skyldes et fald i efterspørgsel eller et fald i udbud.

Tim Jackson har vist, at det handler om begge dele. Svindende adgang til billig fossil energi, svindende energioverskud ved selve udvindingen og generelt svindende produktivitetsvækst har hæmmet produktion og udbud af varer, der er til at betale.

Samtidig har begyndende behovsmætning, men også stigende ulighed og dermed forbundet svækket købekraft hos mange mennesker ramt efterspørgslen. Kort sagt: Der er fysiske grænser for udbuddet og sociale grænser for efterspørgslen.

Tim Jackson påpeger, at »den tiltagende ustabilitet – både socialt og økonomisk – er et resultat af forsøgene på at beskytte vækstraten i en situation med underliggende fald i produktiviteten ved at tilgodese kapitalejeres interesser på bekostning af lønarbejderne i økonomien«.

Blå bog: Tim Jackson

  • Født 1957
  • Forfatter til ’Velfærd uden vækst’

Men hvis fortsat mærkbar vækst hverken er mulig eller ønskelig, er den politiske udfordring ifølge Jackson at sikre et økonomisk handlerum, der kan fastholde og beskytte demokratiets legitimitet. Hvis økonomien ikke kan sikre en rimelig og retfærdigt fordelt velfærd, straffes politikerne – det har vælgerreaktionerne på den europæiske nedskæringspolitik under krisen demonstreret.

Så opgaven er, at definere rammer og spilleregler for økonomien, der på én gang hindrer økologiske sammenbrud og sikrer velfærd og større lighed.

Ifølge Tim Jackson indgår der i en sådan ny økonomisk politik bl.a.: Genskabt politisk kontrol med pengeskabelsen, en universel basisindkomst eller borgerløn, kvoter for ressourceforbrug og loft for udledninger, fokus på ressourceproduktivitet frem for arbejdsproduktivitet, pris på miljømæssige eksternaliteter via bl.a. afgifter, et grønt BNP, et mere socialt retfærdigt skattesystem m.m.

»Det er åbenlyst, at sådanne ideer er stik imod megen konventionel visdom,« noterer Tim Jackson.

Som leder af Centre for the Understanding of Sustainable Prosperity (CUSP) og i samarbejde med bl.a. den canadiske økonom Peter Victor, York University, arbejder han på at udvikle en model for økologisk makroøkonomi, der kan bane vejen for ny tænkning og ny politik.

Anbefaling til videre læsning: Tim Jackson: ’Prosperity Without Growth’. Routledge, 2017

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Trond Meiring
  • Lise Lotte Rahbek
  • Morten Jørgensen
  • Peter Knap
  • Hans Ditlev Nissen
  • Kurt Nielsen
  • ingemaje lange
  • Erik Nissen
Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek, Morten Jørgensen, Peter Knap, Hans Ditlev Nissen, Kurt Nielsen, ingemaje lange og Erik Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Økonomer har en grim tilbøjelighed til at bruge vendingen "urealistisk tiltag" i forbindelse med nødvendig adfærdsændring for vores overlevelse.
Det giver en falsk oplevelse af, at uændret adfærd er realistisk, uanset hvor katastrofal den er.

Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek og Morten Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Tim Jackson påpeger, at »den tiltagende ustabilitet – både socialt og økonomisk – er et resultat af forsøgene på at beskytte vækstraten i en situation med underliggende fald i produktiviteten ved at tilgodese kapitalejeres interesser på bekostning af lønarbejderne i økonomien".

En strategi vor egen finansminister forfølger med skyklapper på bingo-hesten, jvf. hans udtalelser i denne mindst ringe avis d.d.

Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, John S. Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

En form for borgerløn er absolut en nødvendighed i ganske nær fremtid.

Samfundet, arbejdsmarkedet og efterspørgsel på arbejdskraft er i konstant forandring. Og den hastigt stigende automatisering, automatisering og anvendelse af kunstig intelligens vil om ganske få år "frigøre" et enormt antal arbejdstagere fra arbejde.

- Hvad vil samfundene ellers gøre for at den frigjorte arbejdsstyrke ikke ligefrem ligger på gaderne og dør af sult?

Niels Duus Nielsen, Leo Nygaard, Lise Lotte Rahbek og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@Gert Romme, siden starten af industrialiseringen i første halvdel af 1800-tallet har der været mennesker, der var overbevist i den fejlopfattelse, at verden inden for kort tid ville stå overfor strukturel massearbejdshed. Realiteterne har gjort denne overtro til skamme. Beskæftigelsen er højere end nogen sinde, og vi står overfor truende arbejdskraftmangel.

Ja, der er masser af jobs og stillingsbetegnelser, der er blevet erstattet af maskiner og computere eller som er forsvundet af andre årsager, men samtidig er der gennem de ca. 175 år skabt endnu flere nye job-funktioner, som ingen havde fantasi til at forestille sig blot få år tidligere. Produktivitetsstigningen i perioden fra ca. 1875 frem mod årtusindeskiftet var langt-langt større end den produktivitetsstigning, som automatisering, AI osv. realistisk kan forventes at udløse i de kommende årtier.

Det er usandsynligt, at vi i de kommende årtier skulle komme til at stå overfor stor strukturel arbejdsløshed!

@Winther
Det er korrekt, at beskæftigelsen er høj - målt i antallet af personer som nu er lønmodtagere - men en stor, og større del af disse er ikke i fuldtidsbeskæftigelse, og kan således dårligt overleve på den opnåede indkomst. En udvikling vi ser bl.a. i USA og UK. Mit bud på udviklingen er at vi har en egentlig working poor - klasse inden længe. Dette fordi I har " sejret ad helvede til", som Thomas Nielsen sagde. Jeg er meget tæt på at erkende, at slaget er tabt. Den onde cirkel er formeret. Den demokratiske indflydelse er faldende - og kapitalens er stigende!

Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

@John S Hansen, i Danmark har vi ikke problemet med working poor (som i UK, Tyskland og USA) - og også antallet af fuldtidsbeskæftigede slår nye rekorder.

Og i dag er situationen for rigtig mange, at arbejdsgiveren skal gøre sig fortjent til, at de vil arbejde for ham/hende. En god løn er en selvfølge - arbejdsgiverne konkurrerer på opgavernes attraktivitet, karrieremuligheder, faglige udfordringer, flexibilitet i arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, uddannelsesmuligheder, selvstændighed osv. Kun rimeligt og fornuftigt. Den det er bedre end nogensinde at være lønarbejder!

Slaget er tæt ved at være vundet - kapitalen er dybt-dybt afhængig af, at nogen skaber forudsætningerne for et afkast. Og dem, der gør det, får efterhånden chancen for at få en fair andel af gevinsten. Det eneste resterende problem er, at lønindkomst beskattes sindssygt hårdt. Så hårdt, at det reelt er tæt på umuligt for en lønmodtager at skabe en formue (og husk lige: direktører er også lønmodtagere!).

Nej ikke endnu. Jeg siger at det er en udvikling som er realistisk her i landet også!

Jeg tror ikke at antallet af fuldtidsbeskæftigede slår alle rekorder. Det tal var højere før den seneste store finanssektor skabte krise!

Den situation som du beskriver for lønarbejdere gælder for ganske få, som har særligt efterspurgte uddannelser! og/eller kompetencer. For lavt og uddannede er situationen det stik modsatte på alle de parametre du nævner. For dem er det værre at være lønarbejder end det har været i mange, mange år!

Kapitalen er afhængig af vækst. Den er ikke høj. Derfor udpines arbejdskraften til det yderste. Almindelige små lønmodtagere har ikke skyggen af chancefor at få andel i noget som helst! Nævn gerne hvad det er for lønmodtagere som har mulighed for at få "en fair andel af gevinsten", Winther!

Som jeg er sikker på at du er bekendt med, er der gode muligheder for "skatteplanlægning" når man når et vist indkomstniveau her i landet!

Bare for at vi ikke skal tale helt forbi hinanden, så synes jeg at det er nødvendigt atter at slå fast, at du taler om en lille priviligeret gruppe lønmodtagere. Jeg taler om de lønmodtagere som der er flest af her i Danmark - og de kan ikke genkende den beskrivelse af løn, arbejds og ansættelsesforhold som du beskriver ovenfor.

Jens Kofoed, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Winther: Du lyder som om, Glistrup lever endnu.
Du vil bare buldre deruda’ og er ikke klar over, at vi nærmer os økologiske sammenbrud. På den måde bliver din argumentation er verdensfjern.

Niels Duus Nielsen, Torben Skov og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Borgerløn er vist en "døgnflue" - uden ben at gå på, for hvem skal betale den?

Kapitalen vil ikke betale for borgerløn, - staten ses af kapitalen fortsat og endnu mere som en samfundssvøbe -fjende, der ingen berettigelse har, for tesen er, "staten smøler med folks penge og er ødelæggende for en god udvikling af samfundet".

- Jo ledigheden er mindre end tidligere, men på bekostning af fastansættelse, og som vi ser udviklingen i Amerika, så kan mange med 2 - 3 arbejdspladser end ikke engang oppebøre en løn der kan forsørge en familie.

Daglejerprincipperne er genopstået og ses tydeligt på fremmarch overalt, og det ses i tidsbestemte ansættelser osv., i små og korte, og endnu kortere ansættelser, - men også gerne med tilskud fra staterne.

Såvel automatisering som AI vil vinde endnu mere ind på alle områder, for algoritmernes plads, som lettelser i administrativ henseende, og er på fremmarch ligesom ejerskabet til alt også er på fremmarch overalt i verden.

Den der ejer kan kræve penge for brugen, hvilket vi ser allerede i forbindelse med de sociale medier bl.a., men sandelig også i de såkaldte streamingtjenester, - du lejer en film via TV abonnementet.

Det ejerløse samfund - "menneske", skal fremover betale hver gang de vil forbruge noget - der ellers tidligere var fælles eller til salg i vareudbuddet, men for en dels vedkommende allerede ikke længere er en del af vareudbuddet.

- Man kan måske forudse den dag, hvor det at låne en bog på vore biblioteker ikke længere vil være muligt, fordi der ikke vil være et samfund der har råd til biblioteks udgifterne, - og vi er nødt til at benytte disse - "kapitalens videncentre", mod betaling for at opnå faglig viden om emner der har vores interesse.

Vi ser det på områder som film, musik, bøger osv., - overgået til elektronisk form, og der bliver mere af den slags i fremtiden, - det er her kapitalen i fremtiden skal tjene sine penge og overskud.

Kapitalen ser samfundet som et onde for befolkningens og samfundets sunde udvikling, - men de tilbyder ikke noget alternativ der er bedre for samfundet, - kun deres eget kapitalistiske og indtjenings alternativ med gevinstmaksimering og ejerskab til alt, som der skal betales for hver gang - ved kasse 1(!), for når man vil bruge skal man også betale.

Det er kapitalens alternativ til de / det samfund vi kender i dag, og som meget snart vil være noget historiebøgerne kan fortælle om, og når revisionismen kommer, vil disse bøger blive brændt for deres kætterske indhold og falske fortælling om kapitalismens virke.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Om skat og offentlige udgifter :
Eet er skattefordeling, noget andet er skatteobjekter, som to separate politikområder.
Samlet set er skatten så høj, som udgifterne kræver.

Her i landet startede vi med tiende af jorden og avlen.
Nu er det skat på den enkeltes og selskabernes flid og arbejdsomhed, der er den foretrukne metode, mens samfundsskabte værdier, som burde være fælles, lades næsten i fred.

Dette burde være den politiske kampplads - men er det ikke.
Dermed lades finans- og ejendomsspekulation i fred.
Man straffes for at være vågen og vaks og belønnes, mens man passivt sover om natten.

NB - Tak til Niels-Simon for linket om Basisindkomst. Flot abejde.
Jeg kikker nærmere og afventer et revideret politisk Å-program.

Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Esben Bøgh
Hvem betaler idag for barselsydelse, børneydelse, ungeydelse, SU, dagpenge, feriedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, efterløn, seniorydelse, folkepension - og for administrationen heraf : Sagsbehandling, løntilskud, socialt bedrageri, kontrol af samliv, ankesager, retssager............og sygdomsbehandling af følgevirkninger af et umyndiggørende, sygt kontrolsamfund.

Altså, hvis man vil gøre denne sag op i penge og negligsere det humanistiske element ?

Leo Nygaard, 03. november, 2018 - 13:26

Ja Leo, det er jo netop det, - den fortælling der skal fortælles imod kapitalens fortælling, hvad fællesskabssamfundet via de opkrævede skatter giver tilbage til alle borgere i samfundet.

Det skal være den ledende historie / fortælling i stedet for kapitalens historier, og "verdens højeste skatteprocent", som borgerne ikke får noget som helst for.

Her mangler vi så også at fortælle historienom alle de mange udenlandske selskaber der bevidst undgår at betale skat til samfundet, - men samtidig bruger vores infrastruktur, veje, politi, retsvæsen, sygehuse, uddannelsessystem osv., osv., - der burde man lægge vejskat på deres forbrug af kørsel på vore veje, - antal kilometre, vægten af bilerne osv., herunder også CO" afgifter,
- der er så mange gode muligheder der kan benyttes.

For andre dele af vor infrastruktur, politi, retsvæsen, beredskab, brandvæsen osv., skal der betales efter regning, hvis de ikke selv klarer opgaven.

Det er oplysning der mangler omkring hvordan disse virksomheder nasser på vort samfunds goder uden at betale skat - og dermed være i lige og fair konkurrence med vore egne danske virksomheder,

Niels-Simon Larsen

Espen: Se mit link her 2. nov. Kl. 13.30. Derefter vil jeg gerne svare på spørgsmål, men at påstå, at borgerløn er en døgnflue, er overfladesnak.

Niels-Simon Larsen, 03. november, 2018 - 15:32

OK; Jeg gentager; "Borgerløn er en døgnflue - KLASK SÅ ER DEN DØD"!

Alternativets og andres utopier i den forbindelse bliver ikke virkelighed i fremtiden, - den skal finansieres af skatter og afgifter, der kommer fra borgerne og kapitalen, - men når kapitalen ikke vil deltager og ser staten som fjenden for samfundet, og hellere finder skattely og skatteunddragelse for at undergrave staten / staterne, så er der intet finansieringsgrundlag til stede.

Esben - Jeg reagerede kun på din : " Borgerløn er vist en "døgnflue" - uden ben at gå på, for hvem skal betale den?"
Svar : De samme som nu - indtil et nyt skatteprincip kan gennemføres, (læs igen 13.03).

Min model er "Retsliberal", hvor skattepolitikken takler både klima og økonomisk retfærdighed ved at skatteobjekterne er naturen - jorden og resurserne - sammen med finansskat (Tobin).

Du har ret i, at det bliver op ad bakke med UBI, af den simple grund, at vort politiske miljø slet ikke foreløbig kan overkomme så stor en forandring, uanset hvor god, den anses at være.
Du er tydeligvis socialist ? Hvordan kan du så være imod et princip, der virkelig forsvare underklassens ret og frihed - besynderligt. Forklaring udbedes.

Esben - Socialismen er som en muggen, udslidt gammel kælling, uden virkelighed i fremtiden.
Basisindkomst og Retsliberalisme er er som en smuk jomfru med fremtiden for sig ;-)

Leo Nygaard, 03. november, 2018 - 17:38

Må jeg bede dig om at læse mit indlæg atter engang: "Espen Bøgh, 03. november, 2018 - 12:44"!

Heri forsvarer jeg netop individet i forhold til kapitalen, og imod den udvikling som kapitalen ønsker sig med "daglejere" til lønninger der ikke kan forsørge en familie, og gør samtidig op med kapitalens ensidige fortælling om, - at der aldrig har været flere i arbejde end på nuværende tidspunkt., - som den rigtige sandhed man alene skal fokusere på, og ikke på det samtidig lønskred mod bunden af samfundet - vejen til rendestenen for borgerne!

Det er lige netop al det jeg forsvarer og taler imod fra kapitalens side, - hvordan kan du have misforstået det?

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De ultraliberalistiske pengemænd går skam også ind for borgerløn.
På denne måde er kampen om bedre løn nemlig aflyst, da lønningerne følger ydelserne til de arbejdsløse.
Og hvad stopper forøvrigt partierne i at lave samme manøvre som med overførselsindkomsterne, hvor de ikke opreguleres, og besparelserne bruges til deres private lille velgørende organisation, satspuljen?
Desuden vil en 'ren' borgerløn overhovedet ikke være til at leve af. Den ville være så lav, at integrationsydelsen til sammenligning var en fest.
Og at de rige også skulle have borgerløn er jo til grin..

Vi burde omkalfatre skattesystemet totalt, og genindføre reguleringen af storbankerne og de multinationale skatteunddragere.
Ellers bliver der ikke råd til den mindste klatskilling til syge, arbejdsløse og ældre i fremtiden.

Espen - Jeg har ikke misforstået noget. Jeg genkender den socialistiske melodi, når jeg hører den. "Kapitalen" - Hvem er det ? Arbejdsgiverforeningerne og et lammet LO ? Folketingets overmagt ?
Overmagten, som al folket bøjer sig for ?

Du vanesnakker og forholder dig ikke konstruktivt til :
- Esben - Jeg reagerede kun på din : " Borgerløn er vist en "døgnflue" - uden ben at gå på, for hvem skal betale den?" Svar : De samme som nu -......
- Eet er skattefordeling, noget andet er skatteobjekter, som to separate politikområder. Samlet set er skatten så høj, som udgifterne kræver.
- Min model er "Retsliberal", hvor skattepolitikken takler både klima og økonomisk retfærdighed ved at skatteobjekterne er naturen - jorden og resurserne - sammen med finansskat (Tobin).
- Hvordan kan du så være imod et princip, der virkelig forsvarer underklassens ret og frihed.

Du burde skyde på folketinget (og EU) og ikke på kapitalistspøgelset.
Se bare på den aktuelle sag om dumping chaufførerne i den europæiske transportbranche.
Et lammet folketing, der ikke griber ind.
Og UBI ! En ordning imod statsmagtens tyranni - ikke mod din "kapitalen"
Skyd ikke på pianisten (men på komponisten).

Mon vi er uenige ?

Eva - Hold nu op med at kommentere på en ordning, der slet ikke er udformet endnu.
" Desuden vil en ’ren’ borgerløn overhovedet ikke være til at leve af. Den ville være så lav, at integrationsydelsen til sammenligning var en fest."
" Og at de rige også skulle have borgerløn er jo til grin. "
Er du spåkvinde ?

Leo Nygaard, 04. november, 2018 - 16:44

Leo du læser som en vis herre læser bibelen, - kapitalen der undslår sig at betale skat til samfundet, vil du da for hede hule h...... da ikke forvente vil indføre vej, eller anden forbrugsskat af sig selv imod deres økonomiske ideologi, - det er sgu da noget statsmagten skal gøre, netop fordi de skal forvalte staten politisk, så alle er lige stillet med hensyn til skattebetaling.

Nu har jeg skrevet det for sidste gang til dig, - og kan kun håbe!?

Tak for det Esben. Det er ikke første gang den socialistiske bibel viser sig at være ensporet og uanvendelig - og virkelighedsfjern.