Læsetid: 1 min.

Udlændingenævnet ændrer praksis efter kritik – eller gør det?

I al ubemærkethed har Udlændingenævnet torsdag ved middagstid lagt en nyhed på sin hjemmeside: Fremover vil nævnet ikke fastsætte en udrejsefrist for somaliske familier. Lektor i menneskeret mener dog ikke, det reelt ændrer på det problematiske ved nævnets praksis
Borgere i Odder protesterede for nylig mod inddragelsen af en somalisk families opholdstilladelse. Det er en af de sager, hvor Udlændingeservice ifølge jurister har ageret »klart ulovligt«

Borgere i Odder protesterede for nylig mod inddragelsen af en somalisk families opholdstilladelse. Det er en af de sager, hvor Udlændingeservice ifølge jurister har ageret »klart ulovligt«

Tobias Nicolai/Ritzau Scanpix

3. november 2018

Udlændingenævnet har »genovervejet« sin praksis for meddelelse af udrejsefrister i familiesammenføringssager i de tilfælde, hvor Flygtningenævnet ikke har færdigbehandlet sagen.

Det fremgår af en kort besked på nævnets hjemmeside, og det sker, efter at en række jurister i Information har kritiseret nævnets sagsbehandling for at være »klart ulovlig«.

Fremover vil nævnet således ikke »for tiden« fastsætte en udrejsefrist for de dele af en familie, der har fået opholdstilladelse i Danmark som følge af familiesammenføring. I stedet vil Udlændingenævnet skrive i afgørelserne, at det vil være den frist, som Flygtningenævnet i givet fald fastsætter, som en familie skal rette sig efter.

En imødekommelse af kritikken? Tja, ikke helt.

Lektor i EU- og menneskeret Louise Halleskov Storgaard fra Aarhus Universitet hæfter sig nemlig ved, at det kun er udrejsefristen, som Udlændingenævnet nu vil undlade at fastsætte.

»Det problematiske vil nævnet åbenbart fortsætte med, nemlig at afgøre sager om inddragelse af opholdstilladelser for familiesammenførte somaliere, selv om Flygtningenævnet ikke er færdig med at behandle sagerne om asyl for de i familierne, der har fået asyl. At Udlændingenævnet justerer deres praksis med ikke at fastsætte en udrejsefrist, ændrer ikke på det principielt problematiske i, at nævnet inddrager opholdstilladelser for familiesammenførte på baggrund af sager, der ikke er endeligt færdigbehandlet i Flygtningenævnet,« siger Louise Halleskov Storgaard og tilføjer:

»Udlændingenævnet bør afvente Flygtningenævnets afgørelse.«

Udlændingenævnet oplyser ikke, hvor mange af de somaliske inddragelsessager for familiesammenførte, som nævnet allerede har afgjort. Og det kan få betydning, fordi det foreløbig kun er fremadrettet, at nævnet vil ændre praksis i forhold til udrejsefristerne.

Udlændingenævnet overvejer ifølge hjemmesiden nu, »om og i givet fald i hvilket omfang« den besluttede justering af praksis »kan få betydning for sager, hvor Udlændingenævnet tidligere har truffet afgørelse«.

Læs også
En familie med 7 børn fra Somalia kan ikke få opholdstilladelse. 6 af de 7 børn i alderen 2-12 år, skal angiveligt separeres fra deres mor og udsendes til Somalia med deres far. Den sag har fået venner, skolekammerater, pædagoger, fodboldvenner, kolleger, naboer, frivillige og andre på gaden i støtteoptog for familien.
Læs også
Serie

Somaliersagen

Fire uger og 13 artikler .... Det skulle der til, før Udlændingenævnet ændrede ’ulovlig’ praksis i forhold til at inddrage opholdstilladelser for familiesammenførte somaliere. Læs artiklerne her

Seneste artikler

  • Flygtningenævnet omgør hver fjerde inddragelse af somalieres opholdstilladelse

    12. juni 2019
    Det går ikke så godt med regeringens stort anlagte ’Somalia Projekt’, hvis mål bl.a. var at undersøge mulighederne for at inddrage opholdstilladelserne i omkring 1.200 somaliersager. Nye tal viser, at Flygtningenævnet foreløbig har omgjort inddragelsen af opholdstilladelser for 59 ud af 214 somaliere
  • Støjberg skal forklare sig i somaliersag

    3. december 2018
    Hvorfor skulle der gå fem måneder, fra at Inger Støjbergs embedsmænd fik oplysning om Udlændingenævnets praksis i 177 såkaldte somaliersager – der af jurister er blevet kritiseret for at være ’klart ulovlig’ – til at ministeren selv blev orienteret? Det spørger oppositionen nu om i Folketinget
  • Udlændingenævnet dropper nu helt den ’ulovlige’ praksis i somaliersager

    27. november 2018
    Efter Informations afsløringer er Udlændingenævnet for tredje gang på tilbagetog i forhold til deres sagsbehandling i sager vedrørende somaliere. Nu opgiver nævnet helt den praksis, som flere jurister har kritiseret for at være ’klart ulovlig’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Udlændingenævnet - skal det anklages for at tænke selv (fortolke reglerne for strikst) eller for at følge regeringens anvisninger, regler og love?

Det vil jeg gerne vide.