Udlændingenævnet dropper nu helt den ’ulovlige’ praksis i somaliersager

Udlændingenævnet opgiver nu kritiseret praksis i sager vedrørende inddragelse af opholdstilladelser for somaliske familier.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som nævnet fredag lagde på sin hjemmeside. Beslutningen er taget af nævnets ledelse, nemlig formandskabet og koordinationsudvalget, henholdsvis onsdag og torsdag, oplyser nævnets sekretariatschef, Michael Kjærgaard. Derudover vil sekretariatschefen ikke komme med nogen kommentarer.
Ifølge pressemeddelelsen vil Udlændingenævnet fremover afvente, at Flygtningenævnet træffer afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse for den i familien, der har fået asyl. Hvis Flygtningenævnet inddrager opholdstilladelsen, vil Udlændingenævnet derefter afgøre, om også de familiesammenførte somaliere skal have inddraget deres opholdstilladelse.
Det er tredje gang, at Udlændingenævnet er på tilbagetog i forhold til sin hidtidige praksis. Efter at Information den 30. oktober første gang skrev, at flere jurister kaldte Udlændingenævnets praksis for »klart ulovlig«, meddelte nævnet, at man fremover ikke ville fastsætte nogen udrejsefrist, før Flygtningenævnet har afgjort sin del af sagen. Dernæst tilbagekaldte Udlændingenævnet allerede fastsatte udrejsefrister for 80 somaliske familiemedlemmer. Og nu lægger nævnet så kursen fuldstændig om.
Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp hilser nævnets praksisændring velkommen:
»Jeg er rigtig glad for, at man nu har ændret praksis i Udlændingenævnet,« siger hun.
»For de somaliske familier betyder det rigtig meget. De får bl.a. et bedre grundlag for at beslutte, om de vil søge støtte efter repatrieringsloven,« tilføjer Eva Singer.
– Hvordan det?
»Når de fremover først får afgørelsen fra Flygtningenævnet om den person i familien, der har asyl, så ved de, at Udlændingenævnet formentlig træffe vil en tilsvarende beslutning, og derved kan de nemmere forholde sig til, om de vil søge repatrieringsydelse. Under den hidtidige praksis, hvor Udlændingenævnet inddrog opholdstilladelserne og fastsatte en udrejsefrist for de familiesammenførte somaliere, selv om sagen endnu ikke var afgjort for den i familien, der havde fået asyl, var familierne meget i tvivl om, hvad de skule gøre,« siger Eva Singer.
Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet peger på, at Udlændingenævnet ikke erkender, at deres tidligere praksis var forkert:
»Det er vanskeligt at vurdere rækkevidden af det, fordi der ikke er angivet nogen nærmere begrundelse for praksisændringen,« som han udtrykker det.
Advokat: Sager bør gå om
I Odder, hvor flere hundrede borgere i september demonstrerede mod, at Udlændingenævnet havde fastsat en udrejsefrist for bl.a. en somalisk familie med far, mor og syv børn, er Jule Pedersen meget begejstret. Hun var med til at organisere borgerprotesten.
»Det er helt vildt. Hvor er det godt. Det er en dejlig nyhed,« siger hun.
Den somaliske familie med syv børn valgte, som Information tidligere har beskrevet, at gå under jorden, dagen inden Udlændingenævnets fastsatte udrejsefrist udløb.
»Det kunne være interessant at finde ud af, om de somaliske familier, der er gået under jorden som følge af Udlændingenævnets afgørelser, nu har mulighed for at vende tilbage til Danmark,« siger Jule Pedersen.
Advokat Tobias Grotkjær Elmstrøm, der har mange såkaldte somaliersager, mener, at sagerne bør gå om.
»Det er glædeligt, at Udlændingenævnet nu skifter praksis. Men det løser ikke problemet for de somaliere, der blev ramt af Udlændingenævnets ulovlige praksis og siden er forsvundet,« siger han.
»Vores firma har mange somaliske klienter, så vi kan se, at det ikke er nok, det som Udlændingenævnet har gjort. Nævnet må indse, at det ikke er i mål endnu, og det må komme med en udmelding om, hvad det vil gøre for de somaliere, der har været udsat for en ulovlig sagsbehandling. Nævnet må vurdere de sager igen,« siger Tobias Grotkjær Elmstrøm.
Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra formanden for Udlændingenævnet, landsdommer Michael Kistrup.
Journalisten Ulrik Dahlin fortæller også om somaliersagerne i podcasten Radio Information. Lyt med fra 35:30.
Somaliersagen
Fire uger og 13 artikler .... Det skulle der til, før Udlændingenævnet ændrede ’ulovlig’ praksis i forhold til at inddrage opholdstilladelser for familiesammenførte somaliere. Læs artiklerne her
Seneste artikler
Flygtningenævnet omgør hver fjerde inddragelse af somalieres opholdstilladelse
12. juni 2019Det går ikke så godt med regeringens stort anlagte ’Somalia Projekt’, hvis mål bl.a. var at undersøge mulighederne for at inddrage opholdstilladelserne i omkring 1.200 somaliersager. Nye tal viser, at Flygtningenævnet foreløbig har omgjort inddragelsen af opholdstilladelser for 59 ud af 214 somaliereStøjberg skal forklare sig i somaliersag
3. december 2018Hvorfor skulle der gå fem måneder, fra at Inger Støjbergs embedsmænd fik oplysning om Udlændingenævnets praksis i 177 såkaldte somaliersager – der af jurister er blevet kritiseret for at være ’klart ulovlig’ – til at ministeren selv blev orienteret? Det spørger oppositionen nu om i FolketingetUdlændingenævnet igen på tilbagetog i somaliersag
23. november 2018Med en række breve har Udlændingenævnet nu tilbagetrukket den fastsatte udrejsefrist for en række somaliske familier. Det sker efter Informations artikler om sagen
Mest læste
Anbefalinger
- Eva Schwanenflügel
- Carsten Munk
- Christian Mondrup
- Niels Duus Nielsen
- Dorte Sørensen
- Mandatar Torben Wilken
- Anne Albinus
- Hans Larsen
- Torben K L Jensen
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Tak til Information og Ulrik Dahlin for at bide sig fast i denne sag.
"Udlændingenævnet dropper nu helt den ’ulovlige’ praksis i somaliersager."
De skal da ikke have ros for at stoppe "ulovlige praksis". Og slet ikke, hvis de ikke har andre muligheder.
Til gengæld skal Information have meget ros for at "holde fast i sagen." Kritisk og granskende journalistik er simpelt hen en vital det af det moderne demokrati, hvor politikere opfører sig som om de ejer samfundet.
Måske er der grund til at gøre opmærksom på, hvad minister eller ministro egentlig betyder. Det er simpelt hen en hæderstitel for en tjener, og er en undergiven, der tjener sit folk.
Det er godt at komme til fornuft, men det må få alvorlige konsekvenser for, ikke bare dommeren, men for alle De andre personer, der tillod en åbenbar grov ulovlig praksis, at eksisterer uden protester indendørs.. Hvem kan, efter denne sidste skandaløse afsløring, have den mindste nødvendige tillid til sådanne mennesker, der skal træffe bindende beslutninger, som ikke har gjort noget menneskeligt forkert og som får så indgribende konsekvenser, endda for børn også.
Aldrig har en oprigtig ment udmelding "Undskyld - Undskyld - Undskyld" været mere berettiget og på plads, MEN den får De nok ikke fra den kant. Man får uvægerlig tankerne tilbage til "Kammerat Napoleon" og citatet over svinestalden: "Vi er alle lige, men der er nogen, der er mere lige end andre!"
Men trøst Jer alle I gode mennesker her i landet, det sidste ord er ikke sagt i denne sag, den skal følges helt til dørs. Arbejdet har været i gang i nogen tid og de indplisserede nøglepersoner er underrettet for nogen tid siden. Her behøver man ikke en Kommission, det der skal siges og juridisk afklares, er sket i al offentlighed. En nedlæggelse af denne juridiske "Gøgeunge" har længe været helt nødvendig.
Torben Wilken, mandater
Hvorfor er "ulovlig" i citationstegn?
Praksis var klart ulovlig, men citationstegnene antyder, at den ikke var rigtig ulovlig, kun lidt. Men da lovlighed lidt er som graviditeter - enten er det ulovligt, eller også er det ikke - er citationstegnene malplacerede.
Med mindre jeg overser noget; jeg vil være taknemlig, hvis nogen vil oplyse mig om denne sproglige detaljes berettigelse.
Det er fordi det er et citat fra bl.a. Jens Vedsted-Hansen.
Tak for oplysningen, og tak for artiklen. Keep up the good work, Ulrik Dahlin!!!
Man skal vide, at alle EU-unionsborgere (statsborgere i et EU-medlemsand) har ret til en normal sagsbehandling ved de rigtige domstolene. Begge nævn er ikke rigtige domstole, men kun domstolslignende domstole, med en rigtig dommer som leder. og de er af denne grund ikke en opfyldelse af retssikkerheden. Den er et politisk påhit som politisk kan styres. se sammensætningen, og som også bliver det. Der er også kun skriftlig sagsbehandling. Lad os stå sammen og afvis en behandling i nævnene ved afgørelser i Udlændingestyrelsen og SIRI. Det er vores EU-ret som ikke kan afvises, EU-retten er gældende over national ret. Den afledte ret omfatter eventuelle ægtefæller der ikke selv er EU-Unionsborgere.
Torben Wilken, mandatar.