Læsetid: 5 min.

Udlændingenævnets praksis kan føre til brud på menneskerettighederne

Konsekvensen af Udlændingenævnets kritiserede sagsbehandling er, at somaliske familier enten skal give køb på deres menneskerettigheder, eller også skal de trodse et udrejsepåbud fra myndighederne. Det er at lege kispus med borgernes retssikkerhed, mener Institut for Menneskerettigheder
3. november 2018

Den 24. august afgjorde Udlændingenævnet, at den 32-årige somaliske mand, AKA, der bor i en sjællandsk provinsby, skulle have inddraget sin opholdstilladelse. AKA fik fastsat en tidsfrist den 23. september, hvor han senest skulle være udrejst.

AKA’s sag er endnu en af adskillige sager om inddragelse af opholdstilladelse, hvor jurister i skarpe vendinger i Information har kritiseret Udlændingenævnet.

Som andre somaliere, der er kommet til Danmark som familiesammenførte, er AKA nemlig i den situation nu, at hans ægtefælles sag om asyl endnu ikke er færdigbehandlet i Flygtningenævnet. Med andre ord ved AKA og hans ægtefælle ikke, om ægtefællen får lov til at blive i Danmark eller ej.

Nu viser det sig, at Udlændingenævnets praksis kan føre til brud på menneskerettighederne. Det skyldes i AKA’s tilfælde, at han er blevet stillet over for et valg mellem to onder: Enten kan han vælge at trodse Udlændingenævnets påbud om udrejse, eller også kan han forlade sin ægtefælle og rejse alene til Somalia. Men hvis han vælger den sidste udvej, bliver parrets menneskerettigheder – nemlig hensynet til familiens enhed efter artikel otte i den Europæiske Menneskerettighedskonvention – krænket.

»Hvis manden i familien adlyder den fastsatte udrejsedato, som han jo skal, så vil han have hjulpet til at skille familien ad. Det må siges at være meget uheldigt, at hvis de følger afgørelsen om den fastsatte udrejsefrist, så vil de have brudt deres familieliv. Det valg skaber en utrolig usikkerhed i familien,« siger afdelingschef Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettigheder.

På efterbevilling

– Hvis familien ikke skal have krænket deres menneskerettigheder, skal manden altså trodse Udlændingenævnets afgørelse og den fastsatte tidsfrist?

»Ja,« siger Christoffer Badse og understreger, at den reelle krænkelse af hensynet til familiens enhed først indtræffer, når AKA udrejser. Og selv om Udlændingenævnet – som omtalt i dagens avis – nu har ændret praksis, så gælder det ikke tidligere afgjorte sager.

Christoffer Badse kritiserer, at Udlændingenævnets retlige afgørelse ikke tager højde for det problem, at hvis AKA skal efterleve afgørelsen fra nævnet, kommer han til at krænke sine og ægtefællens menneskerettigheder.

»Udlændingenævnet bør jo sikre sig i denne og andre tilsvarende afgørelser, at familien gøres opmærksom på, at retten til familielivet også skal respekteres. I stedet laver nævnet en sagsbehandling så at sige på efterbevilling – måske ud fra en formodning om, hvilket resultat Flygtningenævnet vil nå frem til.«

»Når Udlændingenævnet ikke oplyser om det fuldstændige retlige grundlag, så kan familien tage en forkert beslutning og ikke benytte sig af de rettigheder, de har i henhold til Menneskerettighedskonventionen,« fortsætter han og tilføjer:

»Det er en form for legen kispus med folks retssikkerhed, hvis en myndighed ikke oplyser om det fulde grundlag for en afgørelse og om de retsmæssige garantier, der er i dansk lovgivning og i Menneskeretskonventionen.«

Underminerer myndighederne

Christoffer Badse kalder Udlændingenævnets praksis for »betænkelig i forhold til menneskerettighederne«. Dertil kommer, at det ifølge ham »underminerer myndighedernes troværdighed, når myndighederne ikke oplyser det fulde grundlag for en afgørelse«.

»Det er ikke godt nok, at somalierne selv skal kunne regne ud, at der vil være udsendelsesmæssige hindringer, og at de derfor ikke kan tvangsudsendes. Hvad med næste gang, somaliere får brev fra myndighederne? Kan de så regne med, at deres rettigheder er respekteret, eller vil deres rettigheder igen være skjult et sted i sagskomplekset,« spørger han.

»Risikoen er, at folk rejser ud, fordi de har fået et påbud, hvorved familierne splittes. Og så har der fundet en krænkelse sted,« siger Christoffer Badse.

Udlændingepolitisk ordfører Mattias Tesfaye (S) har nu bedt udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) om at redegøre for, hvordan det kan være i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionens artikel otte, »når Udlændingenævnet træffer afgørelse i sager om familiesammenføring til somaliske statsborgere, inden Flygtningenævnet har truffet endelig afgørelse om hovedpersonens inddragelsessag vedrørende asylophold? En afgørelse der betyder, at den ene del af familien bliver bedt om at forlade Danmark, mens ægtefællen fortsat er i Danmark?«

Mattias Tesfaye siger, at Socialdemokratiet hele tiden har sagt, at får en flygtning midlertidig beskyttelse, kan der komme et tidspunkt, hvor de må rejse hjem igen.

»Men når jurister så sætter spørgsmålstegn ved myndighedernes forvaltning af loven, så har vi en forpligtelse til at få undersøgt, om det er rigtigt. Så det er det, vi skal vi have afklaret med spørgsmålet.«.

Afviser at behandle sag

Tilbage til AKA’ sag. Her har hans advokat Niels-Erik Hansen med et brev til Udlændingestyrelsen den 20. september søgt om opholdstilladelse til AKA med henvisning til en paragraf i udlændingeloven, der netop taler om »familiens enhed«.

Niels-Erik Hansen skriver, at Udlændingenævnet med sin afgørelse har overtrådt artikel otte i Menneskerettighedskonventionen, fordi hans ægtefælle som flygtning – indtil Flygtningenævnet måtte beslutte noget andet – »er ude af stand til at følge med hendes mand til Somalia.«

Den 12. oktober kom svaret fra Udlændingestyrelsen. En klar afvisning af overhovedet at behandle sagen.

Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold og har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgningen kun indgives i Danmark, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, skriver styrelsen.

»Da der ikke er oplyst om forhold, som ikke allerede var til stede under Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets behandling af inddragelsessagen, og som skulle tilsige at lade ansøgningen indgivet, vil vi ikke vurdere sagen,« slutter styrelsen sit svar.

Senest har Niels-Erik Hansen protesteret mod, at Udlændingestyrelsen i Politiken og Information har oplyst, at styrelsen vil forhindre tvangsudsendelser af ægtefæller og børn, hvis der stadig er en verserende sag om den anden ægtefælles asylsag.

I de sager, hvor Udlændingenævnet træffer afgørelse før Flygtningenævnet, og hvor politiet forelægger udsendelsessagen vedrørende de familiesammenførte for styrelsen for at afklare, om der er udsendelseshindringer, vil styrelsen svare, at der er udsendelseshindringer, nemlig den stadig verserende sag i Flygtningenævnet, oplyste styrelsens presseafdeling i en mail, der fortsatte:

»Der er således ikke risiko for, at familiemedlemmer tvangsmæssigt udsendes, mens asylsagen verserer.«

Hvorfor, spørger Niels-Erik Hansen, i en ny mail til Udlændingestyrelsen onsdag, har styrelsen ikke oplyst om det i svaret til AKA?

Med afslaget den 12. oktober på at behandle AKA’s fornyede ansøgning om opholdstilladelse, »har han fået den opfattelse, at han er i umiddelbar risiko for tvangsudsendelse«, skriver advokaten, der desuden spørger efter hvilket grundlag i udlændingeloven, styrelsen har hjemmel til at stoppe udsendelser i disse situationer.

Information har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Udlændingenævnet.

AKA ønsker ikke sit navn offentliggjort, hans identitet er redaktionen bekendt.

Borgere i Odder protesterede for nylig mod inddragelsen af en somalisk families opholdstilladelse. Det er en af de sager, hvor Udlændingeservice ifølge jurister har ageret »klart ulovligt«
Læs også
Sagen om en somalisk familie fra Odder fik en masse borgere til at gå på gaden i protest over Udlændingenævnets afgørelse. I denne uge kaldte jurister nævnets afgørelse »klart ulovlig«.
Læs også
Udlændingenævnet har i en række sager frataget somaliske familiers ret til ophold i Danmark, selv om sagen ikke er endelig afgjort endnu. Den praksis får skarp kritik fra en række eksperter. Det er ’klart ulovligt’, siger juraprofessor
Læs også
Serie

Somaliersagen

Fire uger og 13 artikler .... Det skulle der til, før Udlændingenævnet ændrede ’ulovlig’ praksis i forhold til at inddrage opholdstilladelser for familiesammenførte somaliere. Læs artiklerne her

Seneste artikler

  • Flygtningenævnet omgør hver fjerde inddragelse af somalieres opholdstilladelse

    12. juni 2019
    Det går ikke så godt med regeringens stort anlagte ’Somalia Projekt’, hvis mål bl.a. var at undersøge mulighederne for at inddrage opholdstilladelserne i omkring 1.200 somaliersager. Nye tal viser, at Flygtningenævnet foreløbig har omgjort inddragelsen af opholdstilladelser for 59 ud af 214 somaliere
  • Støjberg skal forklare sig i somaliersag

    3. december 2018
    Hvorfor skulle der gå fem måneder, fra at Inger Støjbergs embedsmænd fik oplysning om Udlændingenævnets praksis i 177 såkaldte somaliersager – der af jurister er blevet kritiseret for at være ’klart ulovlig’ – til at ministeren selv blev orienteret? Det spørger oppositionen nu om i Folketinget
  • Udlændingenævnet dropper nu helt den ’ulovlige’ praksis i somaliersager

    27. november 2018
    Efter Informations afsløringer er Udlændingenævnet for tredje gang på tilbagetog i forhold til deres sagsbehandling i sager vedrørende somaliere. Nu opgiver nævnet helt den praksis, som flere jurister har kritiseret for at være ’klart ulovlig’
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

De personer der sidder i Udlændingenævnet må være ualmindeligt resistente overfor retssikkerheden her i landet.
Hvordan kan man med vidt åbne øjne nægte at følge loven, endda når selv Udlændingestyrelsen underminerer deres besynderlige ikke-argumenter ?!?
Ombudsmanden er ovenikøbet gået ind i sagen på baggrund af Informations artikler, men selv ikke det rokker ved Udlændingenævnets fundamentalistiske overbevisning..
Hvilke institutioner har vi egentlig i Danmark til at beskytte os mod overgreb?

Torben Skov, Jens J. Pedersen, Lars Jørgensen, Mandatar Torben Wilken og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Medlemmer af Udlændingenævnet (Er det slipsefolket?)
Medlemmer beskikket efter indstilling fra Domstolsstyrelsen
Formand
Landsdommer Michael Kistrup
Næstformænd
Dommer Lene Sigvardt
Dommer Charlotte Bliss Elmquist
Dommer Michael Toftager
Dommer Tove Horsager
Dommer Henrik Munkholm
Dommer Jens Bech Stausbøll
Dommer Mads Bjerre Østergaard
Dommer Jette F. Skole
Dommer Jens Berg
Dommer Niels Christian Baark

Medlemmer beskikket efter indstilling fra Advokatrådet
Advokat Peter Trudsø
Advokat Hans Mogensen
Advokat Michael Egholm
Advokat Gitte Espensen
Advokat Mogens Bjerggaard
Advokat Mikael Bernhoft
Advokat Margrethe Steen
Advokat Jess Lykke Gregersen
Advokat Henriette K. B. Andersen
Advokat Charlotte Cantor

Medlemmer beskikket efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren
Kontorchef Jesper Gori
Specialkonsulent Maria Caroline Lyck Larsen
Fuldmægtig Gitte Kristensen
Fuldmægtig Peter Christian Binau-Hansen
Fuldmægtig Sadaf Awais Sheikh
Fuldmægtig Johanne Black
Specialkonsulent Christoffer Bruus
Fuldmægtig Julie Andresen

Gert Romme, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ifølge Politiken har formanden for Udlændingenævnet netop udtalt, at man har haft denne ulovlige praksis de sidste 6 år..!!
WTF ?!?