Læsetid: 18 min.

»Vær med, vær med – der er skolestrejke for klimaet i morgen i seks danske byer!!«

I denne uge strejker børn og unge i hele verden fra skole for at fortælle de voksne, at de skal handle nu for at begrænse klimaforandringerne. 16 børn fra otte lande fortæller til Information, hvorfor de dropper skolen. I Danmark bliver skolebørn i mindst fem forskellige byer væk fra skole fredag
Information har interviewet børn fra Australien, Holland, Finland, Danmark, Canada, Belgien, Sverige og Tyskland, der alle i denne uge strejker fra skole i protest mod at politikerne, som de mener, ikke tager klimaforandringerne alvorligt.

Information har interviewet børn fra Australien, Holland, Finland, Danmark, Canada, Belgien, Sverige og Tyskland, der alle i denne uge strejker fra skole i protest mod at politikerne, som de mener, ikke tager klimaforandringerne alvorligt.

Sofie Holm Larsen

29. november 2018

Det begyndte, da den 15-årige svenske pige Greta Thunberg lod være med at gå i skole de sidste tre uger inden riksdagsvalget i Sverige for at råbe politikerne op. Nu følger børn og unge verden over hendes eksempel og strejker fra skole for at vise, at det kan være lige meget at investere i deres fremtid, så længe klimaforandringerne ikke tages alvorligt.

I Danmark har skolebørn fra fem forskellige byer tænkt sig at blive væk fra skole fredag og stille sig op foran rådhuse og ved Christiansborg. I Sverige ser det ud til, at børn og unge i mindst 60 byer vil gøre det samme. I Australien har børn i 20 regioner meldt ud, at de strejker – hvilket har fået premierministeren til at sige, at de burde passe deres skolegang i stedet for. Også ved Amazonas junglen i Brasilien og på Filippinerne har børn og unge meldt ud, at de støtter den globale skolestrejke.

Skolebørnenes opråb kommer oven på en sommer, hvor en voldsom tørke og skovbrande har hærget flere steder i verden, og to dage inden, at verdens ledere mødes i Polen til det 24. klimatopmøde, COP24, for at diskutere, hvordan de når målene i Parisaftalen.

Information har talt med 16 børn og unge fra otte forskellige lande om, hvorfor politikerne skal handle nu. Nogle har fået opbakning fra lærere og forældre, mens andre gør det i trods.

Australien

»Jeg bor i et kystområde, som risikerer at blive ødelagt, fordi vandstandene stiger«

Vivienne Paduch, 14 år, North Curl Curl, New South Wales, Australien

Jeg har kendt til klimaforandringer, siden jeg var en lille pige, fordi mine forældre fortalte mig om dem. Jeg har set klimaforandringerne blive værre og værre, og truslen er kommet tættere på, jo ældre jeg er blevet. Og nu er jeg glad for, at jeg endelig selv kan handle ved at være med i skolestrejken.

Jeg bliver bange, når jeg tænker på de effekter, klimaforandringer har på min fremtid. Især fordi vi allerede er ved at se dem.

Jeg bor i et kystområde, som risikerer at blive ødelagt, fordi vandstandene stiger. Jeg bor også tæt på bushen, som risikerer at bryde i brand på grund af tørke. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste i min generation, som er bange for klimaforandringerne.

Jeg besluttede mig for at strejke, fordi vores politikere i øjeblikket ikke gør noget, der kan forhindre klimaforandringer. Klimaforandringer bliver ikke behandlet som en krise. Jeg tror, at det vigtigste er at overvinde dem igennem politik og lovgivning. Men jeg prøver også selv at gøre noget, for eksempel tager jeg offentlig transport, og næsten al vores strøm i mit hjem er baseret på solenergi.

Når jeg ser, hvordan jeg og mine jævnaldrende begynder at sige fra, giver det mig håb. Mit håb for fremtiden er at bo på en planet med et sundt og stabilt klima. Hvor den globale opvarmning er begrænset til kun 1,5 grader. Og det kan vi kun, hvis vi gør noget nu.

»I skolen har jeg startet en klimagruppe, hvor vi kæmper for solceller på taget«

Aisheeya Huq, 16 år, Auburn, Australien

Vores premierminister har sagt, at vi ikke skal strejke. At det ikke er lige så vigtigt som at gå i skole. Ja, vores skole er vigtig, men hvad skal vi bruge vores uddannelse til, hvis ikke der er en fremtid til at bruge den uddannelse i?

Igennem årene er jeg blevet mere og mere bekymret for klimaforandringer. Mine forældre er immigreret fra Bangladesh, og Bangladesh er omringet af vand og er derfor i kæmpe risiko for at blive oversvømmet på grund af klimaforandringer. Det er et land, som er afhængig af afgrøder og landbrug, så klimaforandringerne har store negative indvirkninger på det.

Det gør mig vred, at der ikke er gjort noget radikalt endnu, men jeg forsøger også at være forstående. Jeg går ud fra, at videnskaben ikke var helt så klar dengang, som den er nu. Eller også var den bare ikke lige så anerkendt.

I skolen har jeg startet en klimagruppe, hvor vi kæmper for solceller på taget af skolen. Der, hvor jeg bor, er der stadig ikke mange, der ser det som et vigtigt problem, så der er meget at kæmpe for. Jeg håber, at vi ikke behøver at strejke i fremtiden, fordi vores regering har indset, at de bliver nødt til at handle.

»Jeg er bekymret for, at de voksne ikke kommer til at lytte til os«

Ruby Walker, 16 år, Inverell, Australien

Jeg strejker, fordi vores regering ikke har en klimapolitik. De siger, at de gør noget, men det er slet ikke nok.

Sidste år begyndte jeg at tænke meget over klimaforandringer, fordi det blevet varmere og varmere, og der har været rigtig mange skovbrande, der hvor jeg bor. Min stat har været fuldstændig tørkeramt.

Jeg er bekymret for, at de voksne – dem der har magten nu – ikke kommer til at lytte til os. Og at den globale opvarmning vil accelerere, og at vi står i problemer, vi ikke længere kan løse, når det er os, der får magten. Jeg tror, at i politik nu, handler det om at tjene penge – at få flere kulminer og sådan nogle ting, der gør, at vi måske bliver rigere. Og så tænker de slet ikke på klimaet og miljøet.

I skolen har jeg lavet en have med grøntsager og den slags, så vi kan være mere bæredygtige. Og så forsøger jeg at få min skole til at genbruge mere.

Det giver mig håb, at der er flere og flere unge, der begynder at råbe op, og at der faktisk er voksne, der begynder at lytte. Folk vil gerne samles og sige, at det er et problem. Og en dag vil min generation få magten og gøre det, der er godt for klimaet.

Canada

»Der er håb, så længe vi har politikere som Al Gore«

Sophia Mathur, 11 år, Sudbury, Ontario, Canada

I sommer så jeg Greta Thunberg, der sagde:

»Hvorfor gå i skole, hvis vi ikke får brug for den viden, når vi nu ikke har nogen fremtid?«

Dér slog det mig, at vi er nødt til at gøre noget nu. Så jeg spurgte min mor, om jeg måtte begynde at strejke for klimaet. Dengang svarede hun ’måske’, men nu strejker jeg for klimaet den første fredag i hver måned nede foran vores lokale rådhus i Sudbury. Vi har brug for hjælp fra vores politikere, og vi bliver nødt til at lytte og handle, når eksperterne siger, at vi skal gøre noget nu.

Jeg er bange for, at klimaforandringerne vil påvirke mennesker, der er uskyldige. Det skræmmer mig at vide, at hvis vi ikke gør noget for at redde fremtiden nu, så vil der ikke være nogen.

De voksne gør noget, men de gør slet ikke nok. De skal lytte langt mere til, hvad eksperterne siger, vi bør gøre. Det er jo dem, der ved mest om klimaforandringerne.

Jeg tror dog helt klart stadig, der er håb for fremtiden og fremtidige generationer. Især når vi har politikere som Al Gore. Jeg mødte ham i forbindelse med premieren på filmen An Inconvenient Sequel, hvor jeg havde skrevet og tegnet et kort til ham, hvor der stod: ‘Tak, fordi du vil redde min fremtid’. Han puttede det ind i brystlommen af sin jakke. Jeg blev så glad.

Holland

»Jeg ved en masse om klimaet og iskapper og afskovning«

Lilly Platt, 10 år, Zeist, Holland

Jeg har strejket i tolv uger nu: Hver fredag fra klokken 9 til 10 går jeg ud af skolen og hen foran kommunen med et papskilt, det er en måde at gøre noget ved klimaforandringerne på. Børn kan også godt have en stemme. Man skal ikke være voksen for at demonstrere.

Jeg ved en masse om klimaet og iskapper og afskovning: Amazonas er verdens luge, fordi træerne suger CO2 ud af luften og ånder ilt ud, så hvis vi fælder alle træerne, ender det med, at vi ikke har mere ilt tilbage.

I 2015 fortalte min bedstefar mig, at al plastisk, uanset om det ligger i skoven eller inde i byen, på et eller andet tidspunkt ender ude i havet, og så tænkte jeg: ’Hmm, så må vi hellere samle det op.’ Så lige siden har vi lavet plastikopsamlinger, som vi lægger videoer af på nettet: Lillys Plastic Pickup hedder det. Jeg er blevet meget berømt.

I fremtiden håber jeg, at alle regeringer i hele verden kommer med i Parisaftalen, så kommende generationer får en fremtid, at al plastik forsvinder, og at alle dyr kommer i sikkerhed fra menneskene. Og så håber jeg, at alle skoler i verden vil undervise i klimaforandringerne.

Belgien

»Vi kan ikke bare sidde og tale om det på Instagram, der er brug for en bevægelse«

Laszlo Molnarfi, 17 år, Bruxelles, Belgien

Jeg læste en undersøgelse om, at det kun er 100 virksomheder, der har stået for 70 procent af al udledning siden 1988. Det er problemet. Så er det lidt lige meget, om vi slukker lyset og alt sådan noget, jeg mener, det er ikke en effektiv måde at ændre verden på, hvis der ikke også sker noget med de 100 virksomheder.

Jeg tror virkelig, at skolestrejkerne kan skabe opmærksomhed om klimaet. Vi kan ikke bare sidde og tale om det på Instagram, der er brug for en bevægelse.

I forrige uge boykottede vi undervisningen på vores skole, og vi var i alt 200 elever, der gik op foran Det Europæiske Råds bygning og demonstrerede imod klimaforandringerne. Jeg holdt en tale, hvor jeg sagde, at vi skal have mere teknokrati – der er brug for, at videnskabsfolk træffer flere beslutninger, synes jeg, og jeg håber at de unge, som går i skole nu, kommer til at tænke mere på videnskab og fakta, når de vælger politikere, end de voksne gør i dag. Lige nu er det nemlig ikke videnskab, der driver udviklingen, men penge.

 

Tyskland

»Jeg vil kæmpe for, at økonomi ikke altid står over miljøet«

Felina Dittrich, 17 år, Berlin, Tyskland

Jeg mener, at vi som generation skal sige vores mening højere, for det handler om vores fremtid. Lige nu forhandles der om brunkullets fremtid i Tyskland, så det er et oplagt sted at lægge pres på politikerne. Der er kun dukket én anden fra min årgang op. Så på den ene side er nogle hundrede deltagere en del, men på den anden side burde der være mange flere, der går op i det her.

Mine forældre er også aktivister, så jeg har gået til demoer, siden jeg var lille. Men da jeg var 13-14 år, gik det op for mig, at man faktisk også godt kan gøre en indsats ved at ændre sin egen livsstil. Det er ikke nok bare at gå på gaden. Jeg flyver ikke mere, jeg bruger offentlig transport, og jeg spiser vegansk. Og så snakker jeg med folk om klimaet og prøver at være et forbillede. Der er mange, der griner ad – det med at være veganer – men det tager jeg oppefra og ned. Jeg har jo de bedste argumenter.

Jeg håber, at alle mennesker forstår, at de kan være med til at ændre verden. Og fra politisk side håber jeg, nej, vil jeg kæmpe for, at økonomi ikke altid står over miljøet.

»De næste årtier er helt afgørende for udviklingen«

Alexander Grams, 15 år, Berlin, Tyskland

Jeg demonstrerede mandag foran det tyske Forbundsministerium for økonomi og energi. Jeg strejker, fordi det virkelig haster det her. De næste årtier er helt afgørende for udviklingen. Og fordi de har forhandlet inde i ministeriet om, hvordan vi kan komme af med kulkraften. Desuden er der snart klimakonference i Katowice i Polen, så vi må vise, at vi vil have forandringer.

Jeg har beskæftiget mig med det i et par år nu, og jeg forstår efterhånden, hvor meget kloden bliver ødelagt af vores måde at producere og forbruge på, men også hvor svært det er at ændre. Økologi og klima burde behandles meget mere i skolen, det er måske det vigtigste emne i min generation. Alligevel er vi kun to her fra min skole.

Jeg prøver selv kun at køre med tog og cykel. Jeg spiser helst økologisk mad, og jeg bytter mig til tøj eller køber secondhand. Men det lykkes ikke altid at være helt så økologisk, som jeg burde.

Jeg håber, at vi snart begynder at tænke på en helt anden måde. Når vi kigger på, hvad noget koster, så skal vi også kigge på de omkostninger, som vi udskyder til fremtiden eller til andre steder på Jorden. Det kræver, at vi ændrer hele vores samfund, men jeg tror også, at små skridt gør en forskel.

Danmark

»Forandringerne kommer jeg til at stå med om 30-50 år«

Rasmus Madsen, 17 år, Sønderborg, Danmark

Det er mig, der har arrangeret den lokale demonstration i Sønderborg fredag, hvor alle er inviteret. Mit engagement bunder nok i en frygt for fremtiden. Jeg er normalt meget optimistisk, men det er lidt svært efterhånden, når vandstandene stiger, og der ikke er nogen, der gør noget særligt for at stoppe det.

De folk, der har magten nu, er ikke dem, der kommer til at opleve de voldsomme sider af klimaforandringerne. Forandringerne kommer jeg til at stå med om 30-50 år – og mine børn efter mig for den sags skyld.

Klimaændringerne er det største problem, vi står over for, og jeg synes, vi alle bør tage del i klimakampen.

Det, der har ramte mig hårdest, var, da FN’s klimapanel i efteråret udsendte den seneste klimarapport. Nu er der så mange forskere, der siger, at vi virkelig skal til at handle for at forhindre kaos. Lige bagefter kommer regeringen så med sit klimaudspil, hvor de fuldstændig glemmer at tage landbruget med.

Jeg synes fandeme, det er utroligt, at politikerne bliver ved med at trække den her proces ud. Vi bør pålægge kød en afgift – især oksekød. Og så vil det være fedt, hvis man sænker prisen på sunde fødevarer som frugt og grønt.

»Jeg er bange for, at isen smelter, for så stiger havet«

Hanne Docter Gizani Søndergaard, 15 år, København, Danmark

Jeg tænkte første gang på klimaforandringerne i en engelsktime, hvor vi så The 11th hour (klimafilm, red.), og jeg tænkte, at det var forfærdeligt, det, der var ved at ske. Jeg var nok 12-13 år. Det handlede meget om fossile brændstoffer og solenergi, og at medmindre vi begyndte kun at bruge vedvarende energikilder, så ville vores planet ikke kunne holde til vores forbrug.

Jeg bliver lidt urolig for, hvad der kommer til at ske. Sådan, åh nej. Det er ikke positive følelser.

Klimastrejker i Danmark fredag den 30. november 2018

Find tidspunkter og mødesteder for strejkerne i de forskellige byer på deres facebooksider:

Jeg er bange for, at isen smelter, for så stiger havet, og så vil der være mindre plads på Jorden. Og vi er rigtig mange mennesker, så der vil være mange, der ikke længere har et sted at bo. Og jeg er bange for, at de vil fælde regnskovene, fordi der så vil være mindre til at optage CO2. Så bliver det bare varmere og varmere.

Jeg tror, at når vi skolestrejker, så viser vi politikerne, at vi synes, at klimaet har større prioritet end noget andet. Jeg synes, at det er forfærdeligt, at politikerne ikke har taget det seriøst nok. Som om det hele er en aprilsnar eller en joke.

»Det bekymrer mig er, at vi har haft en sommer med næsten 30 grader hver dag«

Edith Vels, 14 år, Viborg, Danmark

Jeg møder en del modstand i min hverdag på grund af min kamp for klimaet, og skolestrejken er ikke noget, min skole støtter op om. Jeg har tænkt mig at skolestrejke, fordi jeg som et barn ikke har særlig meget at sige. Eller det, jeg siger, betyder ikke så meget i medierne. Den eneste måde, jeg kan komme til orde på, er ved at gøre noget, der er lidt mere radikalt.

Klimaet blev vigtigt, fordi jeg har haft en spiseforstyrrelse for nogle år siden, og så hjalp det mig at begynde at tage stilling til nogle andre ting end bare mig. Og så begyndte jeg at interessere mig for at passe på klimaet.

Det, der bekymrer mig, er, at vi har haft en sommer med næsten 30 grader hver dag. Det har været fedt, at det har været varmt, men jeg har hele tiden haft i tankerne, at det ikke er sådan, det burde være.

Det bekymrer mig også, at jeg ved, at det ikke er gratis at forbruge, som vi gør i Danmark. Jeg rammes tit af sådan en afmagt, fordi det, jeg selv gør, føles, som om det ikke er nok. Det hjælper ikke nok, at jeg ikke spiser kød og går i genbrugstøj. For jeg kan jo ikke bestemme, hvad min mor gør, eller hvad dem i min skole gør, eller hvad alle mulige andre gør. Det vil være meget lettere, hvis politikerne siger, hvordan det skal se ud i Danmark ved f.eks. at indføre afgifter på de ting, der er dårlige for klimaet.

»Det er vores fremtid, så det er os, der skal gøre noget«

Emilie Sandholdt Paulsen, 15 år, København, Danmark

Jeg sagde til mine forældre, at jeg ville komme til at strejke på et tidspunkt, og så sagde de: ‘Okay’. Jeg gør det for at vise, at jeg brænder for at gøre noget ved klimaforandringerne. Bagefter sagde jeg, at det gik ud over skolen, men der havde de jo allerede sagt ja.

Jeg føler, at jeg altid har gået op i klimaforandringer. Det er noget, som er blevet undervurderet – det er vores fremtid, så det er os, der skal gøre noget.

Jeg blev optaget af klimaet, fordi jeg sad derhjemme og så en julekalender, og så kom der noget op om, at der er en ø fyldt med skrald. Det var sørgeligt, at nogle bor sådan et sted. Og jeg har altid elsket dyr, og pludselig er der ikke flere isbjørne tilbage. Hvis jeg kan være med til at ændre det, vil det være fantastisk.

Mira Lindstrøm, Hanne Docter Gizani Søndergaard og Emilie Sandholdt Paulsen fra Vesterbro Ny Skole strejker alle tre fredag, fordi de mener, at klimaforandringerne ikke bliver taget seriøst nok.

Anders Rye Skjoldjensen

Jeg tænker over ikke at forbruge så meget, for eksempel køber jeg ikke nyt tøj. Jeg bliver irriteret over, at der ikke er flere, der tænker mere over det. I et land som USA er der næsten ingen cykelstier – det gør jo en kæmpe forskel, at alle ejer en bil. Så kører man rundt og udleder en masse CO2.

Jeg håber, at det i fremtiden vil gå mindre ned ad bakke, end det gør nu.

»Det giver mig håb, at vi lærer om det i skolen«

Mira Lindstrøm, 15 år, København, Danmark

Jeg strejker, fordi det er vores fremtid, det handler om. Hvis vi ikke passer på vores fremtid, så er den jo ikke værd at gå i skole for.

I 6. klasse lavede vi en fremlæggelse om polerne, der smeltede. Vi tegnede nogle isbjørne, som døde af sult, fordi der ikke var føde til dem. Vi synes alle sammen, at det var trist. Det var der, at jeg fandt ud af, hvor voldsomt det var, og at mange ting på vores jord går i stykker.

I min familie flyver vi ikke, og vi spiser næsten ikke noget kød. Min mor, min lillesøster og jeg er vegetarer. Og så køber vi ikke særlig meget nyt tøj, fordi vi kan arve ting fra hinanden. Det er vi glade for, for så behøver vi ikke at gå ud og købe alt muligt.

Det er trist, at det først er nu, hvor der næsten ikke er noget at gøre mere, at politikerne begynder at gøre en smule. Hvis politikerne vidste, hvor vigtigt det var, så tror jeg, at de havde talt mere om det.

Det giver mig håb, at vi lærer om det i skolen. Når børn lærer om det, så går de hjem og fortæller deres forældre, hvad de har lært. På den måde hører forældrene noget om det, og så gør de noget ved det.

Sverige

»I foråret var jeg godt nok på en flyrejse, men den bliver min sidste i mit liv«

Linnéa Henningsson, 17 år, Gislaved, Sverige

Jeg strejker fra gymnasiet på fredag, fordi klimaet ikke bare er noget, der er vigtigt for mig – det er vigtigt for os alle, for vi bliver alle påvirket af klimaforandringerne. Og måden, som vi mennesker lever på, påvirker også andre arter her på Jorden. Jeg synes især, det er synd for isbjørnene, når isen smelter på Arktis.

I debatten om klimaændringer er fokus ofte på den enkeltes rolle. Det er klart, at mange mennesker har behov for at ændre deres livsstil, men ikke alle har mulighed for at gennemføre disse ændringer af forskellige årsager. Kommunen kan for eksempel ikke kræve, at folk skal cykle, hvis de ikke stiller nogen cykelsti til rådighed.

Personligt forsøger jeg kun at købe genbrugstøj, og jeg forsøger at leve uden at spilde alt for meget på ressourcerne. I foråret var jeg godt nok på en flyrejse, men den bliver min sidste i mit liv.

Derudover drømmer jeg om at blive veganer, men på grund af en spiseforstyrrelse har det hidtil ikke været muligt. I stedet donerer jeg lejlighedsvist penge til organisationer som WWF og Greenpeace, og så driver jeg en Instagram-profil, hvor jeg prøver at formidle informationer, starte diskussioner og kræve forandringer på klimaområdet.

»Jeg håber, alle vil gøre deres bedste for at leve bæredygtigt«

Antonia Eriksson, 18 år, Sundsvall, Sverige

Jeg strejker, fordi det er meget vigtigt at vise, hvor man står i det her spørgsmål. Og det er vigtigt at forsøge at påvirke politikerne. Det er jo et problem, hvor det ikke længere går, at vi går rundt og undertrykker det for hinanden. Det gør mig urolig, fordi det kommer til at påvirke fremtiden meget, hvis ikke vi gør noget.

Jeg har hørt om strejkerne her i Sverige, fordi der har været skrevet om det i nyhederne, men også fordi en lærer på skolen har nævnt det for os. Jeg kan ikke rigtig huske, hvornår jeg første gang hørte om klimaet, men det var i hvert fald i skolen, hvor vi har lært om miljø og klimaforandringer og så igennem de sociale medier.

Jeg forsøger at gøre så meget, jeg kan, for at skåne klimaet. Jeg tænker på det i alt, hvad jeg gør, for eksempel hvilke produkter jeg køber, og så spiser jeg ikke kød og fisk.

I fremtiden håber jeg, at vi som verden er kommet med en løsning på klimaforandringerne, sådan at vi alle sammen udleder mindre CO2. Eller i hvert fald at alle kender til problemet og gør deres bedste for at leve bæredygtigt med så lidt miljøpåvirkning som muligt. Og så håber jeg, at politikerne tager mere ansvar og handler nu.

Finland

»Vi kan ikke blive ved med at ødelægge vores planet«

Nico Virtanen, 17 år, Jämsä, Finland

Klimaforandringer er ikke bare noget, man kan feje ind under gulvtæppet. Det er faktisk alles problem, som snart vil komme til at have indflydelse på alle folks hverdag.

Naturkatastrofer, klimamigration og det, at vandstandene stiger – listen kan bare fortsætte. I min skole har vi talt meget om klimaet, og så har jeg fulgt med i Greta Thunbergs kamp for at gøre verden til et bedre sted for os fremtidige generationer.

Jeg bliver chokeret over, at så mange folk tænker, at deres valg ikke har nogen betydning, for det har de selvfølgelig. Hvis alle bare fornægter klimaforandringer og gør, hvad der passer dem, så løber vi tør for ressourcer. Vi kan ikke blive ved med at ødelægge vores planet. Jeg forsøger at begrænse mit forbrug af kød og mælkeprodukter, fordi dyreproduktion er den største årsag til klimaforandringer.

Selv om vi ikke bare kan ændre vores kultur og traditioner fra den ene dag til den anden, så tror jeg, at vi går en bedre fremtid i møde, hvor flere respekterer naturen og tænker over, hvad de køber.

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også
Det er nemt at sige, at man er grøn i en meningsmåling. Noget sværere er det imidlertid at være det i praksis, og derfor kommer Moderne Tider her med den ultimative grønhedstest. Svar på 10 spørgsmål og find ud af, præcis hvor grøn du i virkeligheden er
Læs også
15-årige Greta Thunberg skolestrejker for klimaet foran Riksdagen. 
Læs også
Professor Peter Birch Sørensen ville gerne have fortsat som formand for Klimarådet, men energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har valgt at udskifte ham med Peter Møllgaard. Oppositionen mener det ligner en fyring, efter at Klimarådet har kritiseret regeringens klimapolitik.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • ingemaje lange
  • Anders J
  • Christian Skoubye
  • Carsten Munk
  • Charlotte Ardal
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Esben Lykke
  • Niels-Simon Larsen
Flemming Berger, ingemaje lange, Anders J, Christian Skoubye, Carsten Munk, Charlotte Ardal, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Esben Lykke og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er dejligt at de unge har holdninger , rigtigt godt gået. I er våres fremtid....

Søs Dalgaard Jensen, Charlotte Ardal, Jens Christensen, Arne Lund, Rolf Andersen, Vibeke Hansen, Bjarne Tingkær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Aner vi et nyt ungdomsoprør i horisonten?
Det er på tide !! :-)

Berith Skovbo, Egon Stich, Søs Dalgaard Jensen, Philip B. Johnsen, Rolf Andersen, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Charlotte Ardal

Pjækkedag? Er det ikke en varslet strejke? Jeg vil godt give dem allesammen en seddel med hjemmefra.
Men det er rart at se medierne gradvist vågne op. Forstår ikke at der altid skal være en kantet vinkel.
Godt at se, at nogen tager sig selv og fremtiden alvorligt, fremfor at vente på flertallet. Bravo for børnene og de unge!

Nis Jørgensen, Trond Meiring, Hans Larsen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen og Bjarne Tingkær anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Jeg synes at dette initiativ i højeste grad er at gå i skole.

Charlotte Ardal, Jens Christensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar

Hvad kan du selv gøre?

"I min familie flyver vi ikke, og vi spiser næsten ikke noget kød. Min mor, min lillesøster og jeg er vegetarer. Og så køber vi ikke særlig meget nyt tøj, fordi vi kan arve ting fra hinanden. Det er vi glade for, for så behøver vi ikke at gå ud og købe alt muligt."

Flot sagt og det er der det starter. Børn kan strejke mod at tage med på ferie og altid tage cyklen, samt som voksne kun have to børn. Samt dyrke deres egne grønsager.

Det hele hænger sammen. Virksomhederne producerer varer fordi vi efterspørger varene.

Men det lyder lidt kedeligt og fremtiden er ikke kun klima, der er mange andre ting, der skaber et interessant liv. Dertil kan jeg blive lidt bekymret for at dette kan skabe angst hos nogle.

Jeg synes, at ungerne skulle passe deres skole, og blive dygtigere som voksne.

Hold stramt øje med, hvad der sker i Australien netop nu.
Også her foretager skolebørnene de samme strejker for at gøre opmærksom på klimaet, og er derfor kommet i alvorlig skænderi med regeringschefen, der ikke kan se problemet. Men i Australien er skolebørnene ved at få forældre og bedsteforældre med sig.

Søs Dalgaard Jensen, Charlotte Ardal, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det gamles ungdomsoprør fes ud i løbet af et par årtier.
Dette "ungdomsoprørs" deltagere aner ikke, hvad de er oppe imod.
Deres forældre og hele verden. Og dem selv med alle de dyre vaner.
Held og lykke med foretagenet.

Niels Østergård

Michael Friis; med den nuværende kurs er det meget usandsynligt at de bliver voksne. Så er det vel trods alt bedre at kæmpe for netop det i første omgang?
De kan altid lære oldtidskundskab, hvis vi stadig er her i 2030.

Charlotte Ardal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Niels Østergård. Vi mennesker er frygtelig gode til at overleve.
Der er mange versioner af fremtiden. Jeg vælger at planlægge min overlevelse, og vil derfor stadig tilegne mig ny viden. Jeg tror også på en fremtid for mit barnebarn årgang 2018.

Niels Østergård

Michael Friis, vi er gode til at overleve, men vores favoritabe overlever ikke uden habitat. Og hvor længe har den det?
Jeg er rædselsslagen for hvad der venter. Ikke i 2030, men allerede i de kommende år.
Min optimisme er meget begrænset. Især når vi ikke engang kan tage den nyligt offentliggjorte IPCC rapport bare lidt alvorligt.
Vi skal hele tiden huske at IPCC er et meget konservativt organ og at den seneste rapport er meget mangelfuld. F.eks. nævnes metangassen i Arktis overhovedet ikke.

Søs Dalgaard Jensen, Charlotte Ardal, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Hanne Pedersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det rigtig godt med initiativ og aktion, hatten af for det, men der er sgu meget malurt i bæret. Specielt når drivkraft på denne klode er vækst og atter vækst.

Bycykler i kina
https://www.theguardian.com/cities/gallery/2018/may/01/unexpected-beauty...

Vi vil have nye biler.
verdens samlede bilproduktion i 2018 - 100.000.000.
https://bilmagasinet.dk/bil-nyheder/verdens-bilproduktion-runder-forment...

Den globale produktion af plastik er steget fra 2 millioner tons i 1950 til over 400 millioner tons i 2015
https://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/stoerstedelen-af-verdens-plastik-...

Søs Dalgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar