Hvad vi ved – og hvad vi endnu mangler at vide – om somaliersagen

Den 9. oktober skrev Udlændingenævnet et brev til advokat Morten Dahl om hans klient, en 33-årig somalisk kvinde IM og hendes fem børn, der bor i Odder i Østjylland.

Beskeden var kort og godt, at nævnet ikke fandt grundlag for at ændre den inddragelse af kvindens og børnenes opholdstilladelse, som Udlændingestyrelsen havde besluttet tilbage i oktober 2017.

Eftersom kvinden efter at have fået afgørelsen fra Udlændingestyrelsen i maj 2018 havde søgt asyl, fastsatte nævnet ikke en udrejsefrist for kvinden og de fem børn.

I brevet skrev Udlændingenævnet bl.a., at de ikke havde »fundet anledning til at afvente udfaldet af«, at der blev truffet afgørelse om opholdstilladelsen for kvindens ægtefælle, den 32-årige AM.

Med den formulering er Udlændingenævnets brev og inddragelsen af opholdstilladelsen for IM og børnene endnu et eksempel på det sagskompleks, der i mangel af bedre kan kaldes somaliersagen.

Som Information har beskrevet, har professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet karakteriseret Udlændingenævnets sagsbehandling i nogle af sagerne som »juridisk gambling«, mens professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet har vurderet nævnets praksis som »klart ulovligt«.

Kort fortalt går kritikken på, at Udlændingenævnet træffer afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser for ægtefæller og børn, der opholder sig i Danmark som familiesammenførte.

Problemet er så, at der i en række af sagerne endnu ikke er truffet afgørelse om opholdstilladelse for den person i de somaliske familier, der har fået asyl. Denne afgørelse træffes af Flygtningenævnet og er afgørende for, om opholdstilladelsen for de familiesammenførte ægtefæller og børn skal inddrages eller ej.

Siden Information den 30. oktober skrev den første artikel om somaliersagen, er der kommet en hel del oplysninger frem. Men der er også fortsat mange elementer af sagskomplekset, som offentligheden mangler at få at vide. Vi gennemgår begge dele her:

Hvad vi foreløbig ved

Forhistorien

Siden efteråret 2016 har udlændingemyndighederne været i gang med at gennemgå omkring 1.200 sager med henblik på at inddrage flest muligt opholdstilladelser for somaliere. Myndighederne vurderer, at forholdene i den sydlige og den centrale del af Somalia ikke længere er så slemme, at det berettiger somaliere, der har fået midlertidig beskyttelsesstatus, til fortsat at have opholdstilladelse i Danmark.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fra begyndelsen vist stor interesse for »somalierprojektet«, som det kaldes. »Det kommer jeg til at følge med meget stor interesse,« som ministeren dengang sagde i en pressemeddelelse.

Sådan behandles sagerne

Først vurderer Udlændingestyrelsen sagerne, og det ender ofte med en inddragelse. Frem til den 23. september havde styrelsen således truffet 496 afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser for somaliere, der har fået asyl, og 407 afgørelser om somaliere, der er blevet familiesammenført.

Afgørelserne kan ankes til to forskellige myndigheder. Flygtningenævnet behandler klager fra de, der har fået asyl, mens Udlændingenævnet behandler klager fra de, der er blevet familiesammenført. Klager til Flygtningenævnet – men ikke til Udlændingenævnet – har opsættende virkning.

Hvad er det, der ifølge kritikerne er ulovligt?

Når Udlændingenævnet ikke afventer Flygtningenævnets afgørelse af en klage, selv om klagen har opsættende virkning, så er det ifølge flere jurister »klart ulovligt«. Spørgsmålet om opholdstillladelse til familiesammenførte somaliere er nemlig helt afhængigt af, hvad Flygtningenævnet beslutter for den person i familien, der har fået asyl.

Hvis juristerne har ret i deres vurdering, er det særligt interessant, fordi embedsmænd har pligt til at sige fra, hvis de sættes til at udføre en handling, som er klart ulovlig. Og selv om Udlændingenævnet beskrives som et domstolslignende organ, så er hvert tredje nævnsmedlem en embedsmand fra Inger Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium ligesom nævnets sekretariat bemandes med ministeriets embedsmænd.

Hvad siger myndighederne?

Allerede i forbindelse med den første af Informations artikler om sagskomplekset tilkendegav presseafdelingen i Inger Støjbergs ministerium, at der var tale om spørgsmål, »som giver anledning til nærmere retlige overvejelser i ministeriet«. Forventningen var, »at overvejelserne snart vil være tilendebragt«.

Trods den skarpe kritik har Udlændingenævnet ikke ønsket at udtale sig. ’Ingen kommentarer,’ har det lydt, hver gang Information har henvendt sig. Senest har Udlændingenævnet dog oplyst i en pressemeddelelse, at de ikke længere vil fastsætte en udrejsefrist for de somaliere, hvis sager de afgør. Men det ændrer ifølge lektor ved Aarhus Universitet Louise Halleskov Storgaard ikke på sagens kerne, nemlig at Udlændingenævnet træffer afgørelse uden at vente på, hvad Flygtningenævnet finder frem til.

Kan myndighederne være uvidende om kritikken?

Udlændingenævnet er flere gange tidligere, bl.a. i en henvendelse fra Foreningen af Udlændingeretsadvokater, blevet gjort opmærksom på, at sagsbehandlingen gav anledning til »forfærdelige situationer«, hvor familier risikerede at blive opsplittet.

Er det ikke okay, hvis Udlændingenævnet antager, at Flygtningenævnet også vil inddrage alle opholdstilladelserne?

Kun en mindre del af de sager, hvor Flygtningenævnet har færdigbehandlet Udlændingestyrelsens inddragelser af opholdstilladelser, er endt med en godkendelse. Ud af 103 afgjorte sager har Flygtningenævnet således stadfæstet 42, 16 sager er blevet omgjort, mens 32 sager er blevet hjemvist til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen.

Endelig er der 13 sager uden afgørelse, f.eks. fordi somalierne har forladt Danmark.

Hvad vi mangler at få at vide

Hvorfor?

Det vigtigste spørgsmål, som vi mangler oplysning om, er, hvorfor Udlændingenævnet ikke afventer Flygtningenævnets afgørelser. Jens Vedsted-Hansens bud er, at Udlændingenævnet prøver »at fremskynde den samlede inddragelses- og hjemsendelsesproces«. Men som han også siger, så bør Udlændingenævnet ikke spille ind, »hvis nævnet skal leve op til sin rolle som uafhængig klageinstans«.

Vi mangler også viden om, hvilken juridisk begrundelse Udlændingenævnet måtte have for at retfærdiggøre, at man ikke har afventet Flygtningenævnets afgørelse.

Hvor længe og hvor mange?

Endnu et ubesvaret spørgsmål er, hvor længe Udlændingenævnets kritiserede praksis har stået på, og i sammenhæng hermed: Hvor mange somaliske familier inklusive mindreårige børn har fået inddraget deres opholdstilladelser og fået fastsat en udrejsefrist af nævnet og besked om at forlade Danmark?

Hvad vidste ministeriet – og hvornår?

Spændende bliver det også at få klarlagt, hvornår og hvordan Inger Støjbergs ministerium er blevet opmærksom på problemet. Og hvad embedsmændene i ministeriet så har gjort og hvor hurtigt? Hvis juristerne har ret i deres kritik, har embedsmændene en selvstændig pligt til ikke at udføre handlinger, som er »klart ulovlige«.

Og hvad med Inger Støjberg? Er ministeren blevet orienteret? Hvis ja, hvornår er det sket, og hvad har hendes reaktion i givet fald været?

Hvad er der sket med de somaliske familier?

Vi mangler ikke mindst viden om, hvad der er sket med de somaliske familier, hvor den ene halvdel af familien har fået besked på at forlade Danmark. Ifølge Informations oplysninger er flere familier forsvundet, inden Flygtningenævnet har vurderet sagen.

Har de somaliske familiesammenførte fulgt påbuddet fra myndighederne og dermed krænket den ret til familiens enhed, som følger af artikel otte i Den Europæiske Menneskeretskonvention? Eller har de trodset påbuddet – og hvordan har deres opholdskommune så i den situation håndteret sagen i forhold til arbejdstilladelse, boligsikring og børnenes skolegang?