Læsetid: 4 min.

Aalborg Universitets lukning af populære uddannelser vil kun føre til 91 færre udenlandske studerende

Aktindsigt i Aalborg Universitetets beregninger bag lukningen af syv tekniske uddannelser i København viser, at det kun vil føre til 91 færre internationale studerende. Ledelsens beslutning om at lukke uddannelser med økonomisk overskud fremstår derfor uforståelig for de ansatte. Ledelsen ser ikke lukningerne som en nedprioritering af AAU København, da der skal satses på nye uddannelser
I november var der protester over lukningerne, da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers var på besøg.

I november var der protester over lukningerne, da uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers var på besøg.

Peter Nygaard Christensen

22. december 2018

Argumentet for Aalborg Universitets (AAU) lukning af syv tekniske bachelor- og kandidatuddannelser på AAU’s afdeling i København har været det politiske krav om, at alle universiteter skal reducere antallet af udenlandske studerende med godt 1.000 fra næste år.

Men en aktindsigt, som Information har fået, i AAU’s beregninger for reduktionerne viser, at de syv lukningsramte uddannelser kun vil føre til 91 færre internationale studerende.

Alt i alt skal AAU skære antallet af udenlandske studerende ned med 290, hvilket især har ført til omlægning fra engelsk til dansk på en lang række uddannelser – men altså også til lukning af syv efterspurgte ingeniøruddannelser i København.

På uddannelsen i bæredygtig bioteknologi, som er den eneste af sin slags i Danmark, fører lukningen eksempelvis til 13 færre udenlandske studerende på både bachelor- og kandidatuddannelsen. Uddannelsen har ifølge ministeriets opgørelser cirka 28 procent engelsksprogede studerende.

Fællestillidsrepræsentant for det videnskabelige personale i Dansk Magisterforening, Ole Busck mener ikke, at ledelsens lukning af syv uddannelser står mål med, at det reelt drejer sig om så få udenlandske studerende.

»Jeg kan ikke se logikken i det. Hvorfor vælger ledelsen ikke bare at omlægge de her uddannelser til dansk? Vi har stadig ikke fået nogen forklaring eller indsigt i, hvorfor det er nødvendigt, derfor virker det bare helt uforståeligt, især fordi de her uddannelser er en god forretning for universitetet,« siger Ole Busck med henvisning til, at AAU samtidig med uddannelseslukninger skal spare 67 mio. kr.

Tillidsrepræsentanterne på AAU har desuden sendt en klage til rektor over, at ledelsen intet har gjort for at tage medarbejderne med på råd, hverken i samarbejdssystemet eller de akademiske råd.

Rentable uddannelser

Peter Hasle, der er professor på en af de lukningsramte uddannelser, står også uforstående over for, at så få udenlandske studerende skal føre til lukning af uddannelser, der giver AAU overskud. Lukningen af bacheloruddannelsen i produktionsudvikling fører til, at universitetet får ni færre udenlandske studerende i 2019.

»Ledelsen træffer her beslutning om lukning, uden at man kan se nogen som helst begrundelse for det. Det er imod AAU’s økonomiske interesser og samfundets økonomiske interesser,« siger Peter Hasle.

Det vigtigste argument for lukningerne er, at AAU af hensyn til sin afdeling i Esbjerg ikke ønsker at skære ned på antallet af udenlandske studerende her. Ifølge ministeriets opgørelser kom 44 procent af de studerende i Esbjerg fra udlandet, mens kun 24 procent af de studerende i København er internationale.

Sagen kort

  • I sommer fik universiteterne besked om at reducere antallet af internationale studerende med godt 1.000. Kravet kom, fordi politikerne under pres fra Dansk Folkeparti i 2014 indgik en aftale om, at SU-udgiften til europæiske studerende ikke må overstige 400 mio. kr. årligt.
  • I november kunne universiteterne så melde ud, at det ville give færre uddannelsespladser på en lang række efterspurgte uddannelser i naturvidenskab, finansiering og markedsføring.
  • Mange steder har man valgt at omlægge undervisningen fra engelsk til dansk, og Aarhus og Aalborg Universitet valgte at lukke ni uddannelser.

AAU skriver i en mail til ministeriet, at de har taget en strategisk beslutning om »friholde« Campus Esbjerg, da en reduktion i antallet af engelsksprogede studerende her vil føre til, at det »ikke er forsvarligt – hverken økonomisk eller kvalitetsmæssigt« at køre afdelingen videre der.

Samtidig med uddannelseslukningerne meddelte AAU, at der skal spares 67 mio. kr. næste år. Derfor er det særligt svært at se logikken i, hvorfor universitetet vælger at lukke syv tekniske uddannelser, som er en god forretning, mens de satser på uddannelser i Esbjerg, som har svært ved at løbe rundt og langtfra vil kunne tiltrække det samme antal studerende, mener Ole Busck:

»De her uddannelseslukninger i København vil føre til yderligere omkostninger, så vi leder i mørket efter en forklaring.«

Nye uddannelser på vej

Mogens Rysholt Poulsen, der er dekan på AAU’s Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, forklarer, at uddannelseslukningerne både skyldes ministeriets krav om færre internationale studerende og generelt dårligere økonomi på AAU på grund af toprocents nedskæringer og huslejestigninger.

»Den måde, vi bedst kommer igennem det her på, er ved at koncentrere vores aktiviteter inden for bioteknologi, materiale og produktion i Aalborg og Esbjerg. Det kommer til at ramme Campus København, derfor vil vi også gå ind se på, hvordan vi kan udvikle vores aktiviteter her. At jeg er inde og lukke nogle uddannelser er jo ikke med til at udvikle dem, men vi forsøger at oprette nogle nye it-uddannelser i København,« siger Mogens Rysholt Poulsen.

– Er de uddannelser, I lukker, en dårlig forretning?

»Nej, det er de faktisk ikke. Jeg kan godt forstå, det kan undre, men vi er nødt til at gå ind og se på helheden, og hvordan vi får løst opgaven bedst, sådan at vi har udbuddet af uddannelser og en ordentlig kritisk masse i forskningen.«

– Så I prioriterer Esbjerg og Aalborg højere end København?

»Nej, det gør vi ikke. Vi prioriterer alle campusser.«

– Men I nedprioriterer vel i København, hvis I lukker syv uddannelser?

»Jo, men hvis vi åbner noget andet, så er vi jo i gang med at prioritere.«

– Så I vil lukke velfungerende uddannelser og opbygge nye. Er det en særlig smart måde at spare på?

»Det her handler ikke om at spare, det handler om, at når vi kigger på de forringede vilkår, og vi bliver bedt om at skære studiepladser, så er det den måde, vi gør det på.«

Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet skal spare 35 mio. kr. næste år, men det må ifølge dekanen ikke blandes sammen med reduktionen i antallet af de internationale studerende.

– I får 91 færre udenlandske studerende ved at lukke de her syv uddannelser. Står det mål med at lukke syv velfungerende uddannelser?

»Det gør det. Når vi ser på, at vi skal reducere og ser på de forringede vilkår, så er vores vurdering, at vi bedst kommer ud af det her, hvis vi koncentrerer os og fokuserer vores forskning og uddannelser i Aalborg og Esbjerg.«

– Hvorfor skal Esbjerg ikke lukke uddannelser?

»Vi lukker ikke uddannelser, fordi vi har lyst, men fordi vi skal prioritere.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ved ikke, hvordan det er med udenlandske studerende i Ålborg - eller for den sags skyld også danske.

Men da jeg læste, havde jeg fuldtidsarbejde, hvor jeg rejste. Derfor var en del at min økonomi-uddannelse gjort som en form for selvstudie med klasseundervisning. Og da jeg derefter fortsatte med en Master Degree (MBA), var det faktisk ren selvstudie, hvor man læste stof i undervisnings-lekturen, og løste opgaver til case studier, man indsendte.

I dag kan man tage alle fag og semestre via fjernstudie. Og jeg syntes, at hvis de studerende har den fornødne arbejdsdiciplin, kan de faktisk læse fjernstudie på klodens bedste universiteter. Mit held omkring arbejdsdiciplin var nok, at jeg havde en militær officers-baggrund.

Niels Chr. Nielsen

Steffen: Forhåbentlig ikke forlade Esbjerg, hvor AUE's forskning i Energi og Miljø foregår i tæt og konstruktivt samarbejde med det lokale erhvervsliv.