Læsetid: 7 min.

Børn fra Sjælsmark udgør næsten halvdelen af Hørsholms sager om omsorgssvigt og mistrivsel

Mapperne med sager om asylbørn, der mistrives i til tider »alvorligt sundhedsskadende grad« hober sig op i Hørsholm Kommune. Sagsbehandlerne føler sig »noget nær magtesløse« i sagerne
Over hundrede beboere fra Sjælsmark var den 20. november mødt frem foran Christiansborg i protest mod forholdene på udrejsecentret. Det er blot én af en række protester.

Over hundrede beboere fra Sjælsmark var den 20. november mødt frem foran Christiansborg i protest mod forholdene på udrejsecentret. Det er blot én af en række protester.

Tobias Nilsson

22. december 2018

Det seneste år har 43 børn på udrejsecenter Sjælsmark været i en sådan grad af mistrivsel, at en voksen i barnets nærvær har lavet en underretning til Hørsholm Kommune.

Dermed udgør asylbørnene knap halvdelen af de underretninger, kommunen i 2018 har modtaget om børn med bekymrende adfærd. Det fremgår af en aktindsigt, Information har fået.

»Man kan roligt konkludere, at de er en voldsomt belastet gruppe. Vi har intet andet område, som fylder så meget. Ud af vores samlede underretninger udgør asylbørnene 43 procent. Og det er vel at mærke, hvis man samler alt i kommunen, så her taler vi om både psykiatri, dagtilbud og skoler,« fortæller Jeanne Bertelsen, der er myndighedsleder i Hørsholm Kommune, hvor udrejsecenter Sjælsmark ligger.

Informations aktindsigt viser, at kommunen i slutningen af november havde modtaget underretninger på 43 asylbørn i 2018. Det er altså en betydelig del af kommunens børn, men også af centerets asylbørn, der er lavet underretninger på.

Tidligere på året, i september, oplyste Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg (V), at der boede 93 børn på Sjælsmark. Hørsholm Kommune understreger dog, at der ikke er tale om underretninger på 43 ud af 93 børn, da der er stor udskiftning på centeret.

Til sammenligning bor der sammenlagt lidt over 5.200 mindreårige i Hørsholm Kommune, som den resterende andel underretninger altså er foretaget iblandt.

»Men det er da en kæmpe andel af børnene på centeret, og det siger noget om, hvor meget mere pressede de er. Det giver et klart indtryk af, hvor komplekse problemstillinger, der er med omsorgssvigt og mistrivsel hos disse børn. Det er der slet ingen tvivl om,« siger Jeanne Bertelsen.

At børnene på Sjælsmark har det sværere end andre børn, genkender psykiatrisk overlæge Ebbe Munk Andersen, der gennem 29 år har beskæftiget sig med asylansøgeres helbred. Han ser en stor risiko for, at tiden i asylsystemet kan have indgribende konsekvenser for børnenes sundhed.

»Børn, der opholder sig lang tid i systemet, er i alvorlig risiko for at få psykiske lidelser. Uanset om det er rimeligt eller urimeligt, at de ikke vil rejse, så kan man ikke skabe rammerne for et familieliv på et udrejsecenter, og det har alvorlige konsekvenser for børnene,« siger Ebbe Munk-Andersen.

Manglen på fremtidsperspektiv og den lange opholdstid kan påvirke asylansøgeren i meget bekymrende grad, siger han.

»Man udvikler faktisk PTSD-symptomer. Det er ikke traumet, der er grunden til det, det er simpelthen den konstante kroniske belastningstilstand,« siger han og henviser til danske og hollandske undersøgelser, der viser, at omkring 30 procent af alle børn i asylsystemet og omkring 60 procent af de unge er i »alvorlig risiko for at udvikle psykiske lidelser«, siger han.

Et omdiskuteret center

I de seneste uger har forholdene på Sjælsmark været til heftig debat. Senest er børn fra centeret begyndt både at deltage i og arrangere demonstrationer. Til en demonstration den 21. november stod en 17-årig somalisk pige, der præsenterede sig som Bira, på scenen og fortalte om hverdagen på centeret.

»Jeg har ingen fremtid i mit land. Hvis jeg tager derned, så kan jeg dø. Så jeg vil ikke tilbage. Jeg vil gerne have, at I redder os ud fra Sjælsmark, for det er ikke et rart sted at være. Red os, for vi har brug for jer,« sagde hun ifølge onlinemediet Respons, der har skrevet om demonstrationen.

Også 10-årige Carine talte til demonstrationen, hvor han fortalte om Sjælsmarks »dårlige mad og den dårlige lugt. Og om at hans venner kalder Sjælsmark for et fængsel,« skriver Respons.

Senest den 18. december blev den fjerde »manifestation« mod forholdene på Sjælsmark afholdt foran FN-byen på Østerbro.

Demonstrationerne har været arrangeret af blandt andet Trampolinhuset, men også asylansøgerne selv har i den seneste tid arrangeret en række protester. Et borgerforslag om at tildele afviste asylbørn bedre vilkår på centrene er også blevet stillet.

I foråret beskrev Information, hvordan en rapport fra Dansk Flygtningehjælp kortlagde et overset behov for underretninger på børn i asylsystemet.

Rapporten beskrev, hvordan næsten alle interviewede socialkoordinatorer og socialrådgivere oplevede, at det kunne »være særdeles vanskeligt at gøre serviceloven gældende på samme niveau for børn på asylcentre som for andre børn i Danmark«.

Rådgiver Sissel Swane, der var med til at udarbejde rapporten, peger på, at afviste børn er i en særligt udsat position, hvis de mistrives.

»Midlertidighed og usikkerheden om, hvor længe familierne er i Danmark, kan indimellem påvirke kommunerne og Udlændingestyrelsens beslutning om, hvad der iværksættes af støtte,« siger Sissel Swane.

Og senest har Ombudsmanden i denne uge besøgt Sjælsmark og konkluderer, at forholdene langt fra er ideelle for de børn, der bor der med deres familier.

»Noget nær magtesløse«

Det er kommunen, hvor asylbørnene har bopæl, der har tilsynspligt med deres trivsel. Foruden Hørsholm har også Lejre Kommune børn i udrejseposition på hjemrejsecenter Avnstrup.

Det er kommunernes ansvar at afdække børnenes behov for støtteforanstaltninger og pædagogiske tilbud. Men det giver udfordringer hos begge kommuner, fortæller lederne.

»Det kan være svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre for barnet. Vi kan stå i en situation, hvor en anbringelse virker som en fagligt rigtig beslutning. Men er den også rigtig, hvis forældrene snart rejser ud af landet? Er det så måske bedre at holde familien samlet? Det er den slags dilemmaer, vi kan stå i,« siger Pia Fussing, der er afdelingsleder i familieafdelingen i Lejre Kommune.

Socialrådgivere i begge kommuner føler sig pressede og udfordrede i at passe deres arbejde, fordi de ikke kan ændre på børnenes grundvilkår, fortæller lederne.

»Vi har tilsynspligt med de børn og unge, der er på centeret, og vi skal behandle dem på samme måde som danske børn. Men i praksis kan vi stå noget nær magtesløse i forhold til at sikre disse børns trivsel og udvikling, på grund af deres position som afviste på et udrejsecenter,« siger Jeanne Bertelsen.

Selv om afviste asylbørn er omfattet af principperne i serviceloven, fortæller begge kommuner, at de må tage højde for, at børnenes fremtid muligvis er i hjemlandet sammen med familien, og det har indflydelse på sagsbehandlingen, fortæller kommunerne.

»Vurderingerne skal tilpasses deres situation, og fagligt kan det være et svært dilemma. For ud over hudfarve og navn er der jo ikke voldsomt meget forskel på de to typer børn set fra en fagprofessionel vinkel,« siger Pia Fussing.

»De er i en særlig situation, hvor de lige om lidt skal rejse ud af landet, men vi ved ikke hvornår. Det indebærer i praksis en forskelsbehandling,« uddyber hun.

Mens kommunerne tager hensyn til børnenes mulige udrejse, viser tal fra Rigspolitiet, at størstedelen af børnene er i en »fastlåst udsendelsessituation«, oplyste de i januar 2018. Det fremgår af et svar på et udvalgsspørgsmål stillet til Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg.

Børnene blev glemt

Det kan dog have alvorlige konsekvenser for børnene, at kommunerne tager højde for børnenes udrejseposition. Det har Nina Parivash Ziari oplevet på nært hold. Hun er bisidder for en familie, som i en periode boede på Sjælsmark.

»Børnene har en psykotisk mor, der fortalte dem om, hvordan hun ville tage ledningerne fra lamperne og hænge sig i dem. Det gjorde selvfølgelig børnene meget bange, og de turde ikke at vige fra hendes side og kom derfor ikke i skole,« fortæller hun.

Nina Parivash Ziari, der også er formand for foreningen Vores Asylbørn, har tidligere været ansat som familiekonsulent i kommunalt regi. I foråret 2017 sendte hun som frivillig i foreningen en underretning til Hørsholm Kommune på familiens to børn.

Efterfølgende oplevede hun, at familien fik tilknyttet en Røde Kors-medarbejder, der ofte ikke dukkede op, og ellers kun kom for at spørge den yngste dreng, om han ville ned i klubben på centeret for at lege. Men det var slet ikke nok, børnenes behov var langt større, mener Nina Parivash Ziari.

Siden har familien fået genoptaget deres sag, men børnene er alvorligt mærkede af det »svigt, kommunen udøvede ved ikke at gribe tilstrækkeligt ind over for børnene. Det, som jeg råbte underretning på dengang, er det, der er voldsomme efterreaktioner på i dag,« siger hun.

Historien er blevet bekræftet af en tidligere medarbejder ved Røde Kors, der kendte familien på Sjælsmark. Medarbejderen kan ikke bekræfte, hvorvidt underretningen blev indgivet af Nina Parivash Ziari, men husker familien.

Hørsholm Kommune er blevet forelagt kritikken, men oplyser, at de ikke udtaler sig i konkrete sager. Ifølge forårets rapport fra Dansk Flygtningehjælp, sker det dog, at der ikke bliver fulgt tilstrækkeligt op på underretninger om asylbørn.

»Der har været meget fokus i medierne på mangel på underretninger, men nogle steder er det et større problem, at kommunerne ikke reagerer. Vi vil gerne fortælle, at de her børn og unge ikke altid får den hjælp, de burde få,« siger rådgiver Sissel Swane.

Det har ikke været muligt at få tal fra kommunerne på, hvor mange underretninger der fører til foranstaltninger eller pædagogiske tilbud. Adspurgt til de 43 asylbørn, der i 2018 er blevet underrettet som værende i mistrivsel i Hørsholm Kommune, svarer Jeanne Bertelsen, at der i »langt de fleste sager iværksættes foranstaltninger«.

SF søgte forgæves opbakning i Folketinget til at forbedre forholdene for bøn på asylcentre. Her er vi på et asylcenter i Korsør.
Læs også
Carolina Magdalene Maier forklarer, at hun nu er gået i dialog med de andre ordførere om, hvorvidt de skal trække deres forslag tilbage og vente med at genfremsætte det, til ombudsmandens undersøgelse er offentliggjort.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Dorte Sørensen
  • Gert Romme
  • Jørgen Dragsdahl
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Dorte Sørensen, Gert Romme, Jørgen Dragsdahl, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er DF's formål at dokumentere, hvordan asylansøgere aldrig kan integreres i det danske samfund.
Ganske enkelt fordi det er deres formål med at eksistere.

Vi andre tænker måske ikke så meget, men hvert år strammes skruen.

Skruen strammes også for os andre. Det sker i forhold til stagnerende Møn.

Arne Albatros Olsen, Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen, Gert Romme og Lasse Semler anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Arbejdsløsheden i Vordingborg er 3% og i København er den 4,3. Mange fra kommunen pendler til Hovedstaden. Nu skal området formentlig tilføres omkring 75 årsværk i politiuniform. Det kan være de skal pendle fra København.

Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det var også i Hørsholm, man anlagde det syn, at børnene bare skulle inkluderes i klasserne. Så ville de "helt naturligt" lære dansk og at begå sig fagligt, socialt og personligt. Ingen støtte var nødvendig til klassen, lærerne og eleverne. Intet dansk sprog, no problem!

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Om nogle børn er udsat for omsorgssvigt og/eller mistrivsel, er det i hvert fald ikke børnenes skyld. Og så er det egentlig fuldstændig ligegyldigt, og disse børn bor i et stort hus i Hørsholms Kommune eller i en flygtninge-ghetto.

Sagen er helt simpel. Børn er beskyttet af FN´s konvention om børns rettigheder, og hvis børn ikke har det godt, må der omgående rettes op på det, og det er i første omgang kommunens pligt.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

langt op i halvfjerdserne fjernede man børn med tvang til den daværende, Åndssvageforsorg.
De blev udsat for grusomme forhold.
Vi har intet lært.

Philip B. Johnsen

Alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum.

DF anerkender klimaflygtninge før eller siden, som legitim årsag til, at få asyl i Danmark.

Det er super vigtigt for Danmark, da Danmark er et fladt lavtliggende land, hvor mange danskere selv bliver klimaflygtninge i fremtiden.

“I en socialpsykologisk forståelsesramme kan ondskab beskrives som et almenmenneskeligt potentiale for at udføre handlinger mod andre mennesker, som af karakter er grænseoverskridende i forhold til den sociale og kulturelle kontekst, de udføres i, og som har til formål at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) samt som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over.”
Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Ondskab

The Dark Triad
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.

Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.

Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.

Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.

Dorte Sørensen

Mette Frederiksen - du benævner dig selv som børns minister , er så så ikke her du BØR træde i karakter og få disse børn og deres familier ud fra Sjælsmark?

Det er simpelthen et skandaløst menneskesyn der præger vores nuværende magthavere og med dele af socialdemokratiet på slæb.Familier får børn næsten uanset forholdene, det kan man forarges over, men det bør under ingen omstændigheder komme børnene til skade i et samfund som vores,hvor man bygger boliger som forventes kunne sælges til op til en udgift på ca. 50000 om måneden.De hårde omkring Støjberg og DF giver forældrene ansvaret og er ligeglade med børnene. Tragisk!

Niels Duus Nielsen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar