Læsetid: 9 min.

Budgetskandalen kastede kaptajn Bundsgaard ud i stiv modvind

Korruption, ulovlig reklame og anklager om kreativ budgetlægning har i de senere år forfulgt Aarhus Kommune og borgmester Jacob Bundsgaard. Næste år skal kommunen spare for et trecifret millionbeløb. Men kaptajnen fra Aarhus har også styret sin by mod højere vækst og international berømmelse, og han sluger stemmer som ingen andre. Information tegner et portræt
Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er blevet beskyldt for at tage ansvar for dårlige sager: »Jacob vil helst komme der, hvor der skal holdes taler og klippes bånd over. Han er ikke pjattet med at tage de beskidte sager, hvor han kan få snavs på sig,« siger en politisk modstander. Selv er han uenig.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er blevet beskyldt for at tage ansvar for dårlige sager: »Jacob vil helst komme der, hvor der skal holdes taler og klippes bånd over. Han er ikke pjattet med at tage de beskidte sager, hvor han kan få snavs på sig,« siger en politisk modstander. Selv er han uenig.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

11. december 2018

En grønlandsk borger træder ind på Jacob Bundsgaards kontor. Han taler dårligt dansk og forsøger febrilsk at ringe sin datter op på telefonen, så hun kan hjælpe ham med at fortælle det, han gerne vil sige. Hun tager ikke telefonen. Han prøver igen med samme resultat.

»Prøv selv at fortælle,« forsøger borgmesteren tålmodigt.

Besøget var ikke en del af kalenderen, og denne onsdag formiddag, hvor Information er på besøg, har Jacob Bundsgaard et tætpakket program. Snart venter et virksomhedsbesøg, som han ender med at blive forsinket til. Alligevel giver han sig god tid.

Som borgmester på syvende år for Danmarks andenstørste kommune, Aarhus, har han haft en enestående evne til at slippe godt fra en række skandalesager, der strækker sig fra korruption i forvaltningen til ulovlig reklame for en frisørvirksomhed.

Ved kommunalvalget i 2017 stemte over hver fjerde – eller helt præcist 39.841 – personligt på »kaptajn Bundsgaard«, som han kaldes i folkemunde. Ingen anden politiker i Danmark fik så mange stemmer.

Information har talt med ham og hans politiske kolleger – partifæller såvel som modstandere – for at forstå, hvad det er, han kan. Og for at få hans syn på den seneste skandale, budgetsagen, der for nyligt førte til, at Aarhus Kommune skal spare for 180 millioner kroner.

’Som et statsmandsbillede’

Den grønlandske borger forærer borgmesteren et maleri på et udspændt stykke stof. Det forestiller halen af en spækhugger. Han giver ham også en pyntegenstand, der har samme motiv. Der er en lyskæde omkring, fortæller han, og Jacob Bundsgaard finder straks en stikkontakt og sætter strøm til.

»Skal vi tage et billede sammen, som du kan vise din datter?« spørger Jacob Bundsgaard.

Gæsten nikker og giver borgmesteren hånden, idet borgmestersekretæren gør klar til at tage billedet.

»Det bliver ligesom et statsmandsbillede,« griner Jacob Bundsgaard.

Borgmesteren er imødekommende og venlig. Det kan flere af kommunens byrådsmedlemmer bekræfte:

»Han har ikke en arrogance over sig, som han ofte bliver beskyldt for. Han er et nærværende menneske, lyttende og opmærksom. Han har etiketten i orden,« siger Almaz Mengesha, der efter det seneste valg blev valgt ind i byrådet for Liberal Alliance.

Småfilosoferende borgmester

I forhandlingslokalerne kan han »sit shit«, som hun siger. Det fik hun selv at føle, da hun og andre byrådsmedlemmer ved årets budgetaftale røg ud af forhandlingerne i det tempo, Jacob Bundsgaard ønskede det, uden det skabte det store postyr:

»Jacob går sjældent ind i konflikter, men lander tingene på elegant vis. På den måde er han en strategiker. Han dirigerer med taktstokken, ja, han leger næsten med os,« siger hun.

Lars Krarup, der er Venstre-borgmester i Herning Kommune, kender Jacob Bundsgaard godt fra sit arbejde i Kommunernes Landsforening. Han har også mærket Aarhus-borgmesterens evner udi det politiske spil:

»Som politiker er han analyserende. Han er afsøgende på, hvor de bedste kompromiser er. Han afventer, hvor debatten fører hen, selvom han har en mening om, hvor det skal ende henne. Hvornår konkluderer man, og hvornår venter man? Han udstråler ro omkring det. Indimellem kan han ligefrem virke småfilosoferende under møderne,« siger Lars Krarup.

Af andre politiske modstandere er Jacob Bundsgaard blevet beskyldt for at mangle visioner. Men kommunalpolitik handler netop om at finde de bedste konkrete løsninger på tværs af partiskel, mener Aarhus-borgmesteren selv. I det omfang vil han gerne vedgå, at han er pragmatiker:

»Hvis der er et hul i vejen, skal det lappes. Det kan der ikke være så mange holdninger til,« siger han, men understreger, at det at være pragmatiker ikke nødvendigvis er en modpol til det at være ideolog.

For eksempel er han stolt af, at Aarhus Kommune i hans tid som borgmester igen er blevet vækstcenter nummer to efter hovedstadsområdet, med 5.000 nye arbejdspladser om året, og en historisk høj befolkningstilvækst.

Samtidig er byen blevet mere international, og han mener, at det er en dagsorden, han har sat. Han glæder sig i den forbindelse over, at byens værtskab som Europæisk Kulturhovedstad sidste år var en succes.

Undgår beskidte sager

På kontoret skal Jacob Bundsgaard have optaget et par videohilsener. Den første tager han i first take. Den er til de såkaldte natteravne, der skaber tryghed for børn og unge i byens natteliv.

Den næste hilsen er til byens art cinema, Øst for Paradis. Her kludrer han i et John Steinbeck-citat, han har fundet frem til anledningen. Optagelsen tages om nogle gange.

Borgmesteren er glad for at vise sig selv frem ved receptioner og i forbindelse med de første spadestik, fortæller Almaz Mengesha fra Liberal Alliance.

Han er måske lidt for glad for det:

»Jacob vil helst komme der, hvor der skal holdes taler og klippes bånd over. Han er ikke pjattet med at tage de beskidte sager, hvor han kan få snavs på sig. Der skubber han andre foran sig. Det tror jeg, alle kan blive enige om,« siger hun.

Sådan er det, når man fordeler ansvaret i mellem sig, siger borgmesteren. Men han afviser, at han skulle være bange for at stå frem i de tilfælde, hvor der er mindre sjove sager på programmet.

»Når der er noget, som ikke bliver løst i organisationen eller i partiet, så havner det på mit skrivebord. Jeg er ikke imod risiko. Jeg går ind i mange sager, som er dilemmafyldte, hvis det giver mening og kan føre et sted hen,« siger han.

På sit kontor har borgmesteren hængt et billede op med teksten »Tillid« på. Og det svarer meget godt til borgmesterens ledelsesstil, siger den socialdemokratiske gruppeformand, Camilla Fabricius. På godt og ondt.

»Han har en stærkt tiltro til, at de mennesker, der er omkring ham, kan løse opgaven. Han har tillid til, at jeg som gruppeformand formidler hans intentioner. Og hvis jeg udtaler mig om noget, hvor jeg ikke har ramt skiven, så snakker vi om det bagefter. Han skælder aldrig ud,« siger hun.

»Når vi klarer os godt, hører vi til gengæld ikke noget. Man skal vide, at det er måden, han gør det på. Jeg tror, at det kan være svært for de nye, som nok gerne ville have, at han en gang i mellem sagde: ’Det var sgu godt gjort’.«

’Arv og gæld’

Anders Winnerskjold er en af de nye, som fik sig noget af en opgave, da han som politisk ordfører for Socialdemokratiet skulle forsvare byrådets budget fra sidste år, som viste sig ikke at holde.

Selvom det nye byrådsmedlem ikke var med til at lægge budgettet, henviste Jacob Bundsgaard til ham, når journalister spurgte til sagen. Men det er en del af posten som politisk ordfører, siger Jacob Bundsgaard.

»Det er arv og gæld. Sådan er det også på Christiansborg.«

Men hvad er det så, der er med den budgetsag?

Kort før kommunalvalget vedtog byrådet et budget for 2018, hvor kommunen regnede med at få en gevinst på 200 millioner kroner fra en forventet udligningsreform.

Byrådet gik ud fra, at regeringen ville ændre på reglerne for beskæftigelsestilskud, da kommunen mener, at Aarhus betaler uretmæssigt mange penge til de andre kommuner på den front.

Eksperter og politikere kritiserede byrådet og Jacob Bundsgaard for at regne med indtægter, som man ikke havde. Adfærden blev kaldt »risikabel«, pengene for »papirmillioner« og »fantasillioner«, og budgettet for en »kasinoøkonomi«.

Men alt pegede på, at pengene ville komme, mente den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Det var der dog ikke noget belæg for at sige. Syv måneder før budgetvedtagelsen havde indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) gjort det klart over for Jacob Bundsgaard, at kommunen ikke kunne regne med at få pengene.

I sidste ende blev reformen heller ikke til noget, pengene kom til at mangle, og i det nye budget for 2019 skal kommunen derfor spare for 180 millioner kroner.

– Kan du forstå, hvis borgerne tænker, at kommunen forsøgte at få budgettet til at se pænere ud, end det var, fordi der snart var valg?

»Ja, men det er bare grundlæggende forkert. Vi har opereret med forudsætningen i de sidste tre-fire år, men det vælger Radio24syv ikke at fortælle,« siger borgmesteren, der mener, at radiokanalen ligefrem bedrev »aktivistisk journalistik«.

– Kunne du have gjort noget i sagen på en bedre måde?

»Ikke under de givne omstændigheder. Det her var det rigtige at gøre.«

Svada til indenrigsministeren

I et interview med Radio24syv sagde Jacob Bundsgaard, at kommunen lagde budgettet ud fra de bedst mulige vurderinger for fremtiden, men at han også ønskede at signalere over for regeringen, at udligningsreglerne burde ændres.

Kommunale budgetter må dog ikke basere sig på politiske hensyn, de skal være saglige, sagde Simon Emil Ammitzbøll-Bille, der derfor indberettede sagen til det kommunale tilsyn.

Men Jacob Bundsgaard mener, at det var den helt rigtige udtalelse, han kom med, og sender i stedet en svada imod indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

»Han klippede den sidste del af mit citat ud, hvilket er ret vildt af en indenrigsminister. Han er siden blevet hældt ned ad brættet af det kommunale tilsyn, som ikke engang gider tage sagen op. Og når han er øverste myndighed på området og laver en konklusion på forhånd, betyder det, at han nu for eftertiden er inhabil i sagen. Jeg mener ikke, indenrigsministeren har været sin opgave voksen.«

Budgetsagen er ikke den eneste dårlige sag, Jacob Bundsgaard har kæmpet med i den seneste tid. I september blev borgmesterens deltagelse i en reklamevideo for en aarhusiansk frisørsalon kendt ulovlig af Ankestyrelsen. I strid med kommunalfuldmagtsreglerne ydede han indirekte støtte til virksomheden.

I løbet af 2016 og 2017 afslørede Aarhus Stiftstidende en lang række problematiske forhold i Natur- og Vejservice og senere Center for Byens Anvendelse, der hører under Teknik og Miljø-magistraten i Aarhus Kommune.

Sagerne vedrørte blandt andet korruption, mobning af medarbejdere og uberettigede fyringer, samt at avisens medarbejder var blevet bevidst modarbejdet i at grave i sagerne. To chefer i forvaltningen blev fyret.

Jacob Bundsgaard understreger, at han ikke selv har haft nogen andel i de sager, og at flere advokatundersøgelser har påvist det. Borgmesteren mener heller ikke, han har haft hverken ledelses- eller politisk ansvar i sagerne.

Byggeriet af dele af det prestigiøse hovedbibliotek Dokk1, der åbnede i 2015, blev samme år som åbningen kendt ulovligt af det daværende Social- og Indenrigsministerium, da over en tredjedel af kvadratmeterne ikke var tiltænkt kommunale formål.

Det var kommunens plan at udleje dem, så de kunne medfinansiere byggeriet. Nu vil borgmesteren sælge de ulovlige lokaler, fortalte han i november.

Udfordringerne er en del af embedet, siger Jacob Bundsgaard.

»Som borgmester er jeg nødt til at tage det sure med det søde. Politik er nogle gange hårdt, og der er kritik.«

– Er der noget, du fortryder som borgmester?

»Jeg er generelt ikke en, der fortryder, men vi laver fejl. Det gør vi jævnligt,« siger han og nævner som eksempel et politisk område, hvor han skulle have trådt til på et tidligere tidspunkt:

»Vi skulle have taget hårdere fat på vores udsatte boligområder. Vi skal blandt andet til at se på Bispehaven nu her, og Gellerup og Toveshøj skulle vi også have taget fat på før.«

Minister, nej tak

En 37-timers arbejdsuge kan borgmesteren for Danmarks andenstørste kommune se langt efter. I marts blev han udpeget som formand for Kommunernes Landsforening, og han skal derfor også bedrive politik på vegne af landets 98 kommuner.

På den front kan Lars Krarup (V), borgmester i Herning Kommune, godt være en smule bekymret for Jacob Bundsgaard.

»Der er mange rejsedage til København som KL-formand, og han skal samtidig drive en stor og stærk kommune og være familiefar. Det er en stor mundfuld. Han skal være knivskarp til at prioritere,« siger Lars Krarup, der forventer, at formandens store manddomsprøve bliver at tale kommunernes sag med en eventuel ny finansminister efter folketingsvalget næste år.

Den sidste del er Jacob Bundsgaard enig i, og opgaven bliver især at gøre opmærksom på, at antallet af ældre kommer til at stige ganske betragteligt i de kommende år, mens kommunerne er presset på ressourcer. Lars Krarup skal dog ikke være bekymret for hans tidsstyring.

»Jeg føler, at jeg kan varetage begge dele på en samvittighedsfuld måde. Men det kan jeg også kun, fordi jeg har været en del af Aarhus Kommune i 16 år, så jeg har nemmere ved noget af det arbejde, jeg tidligere brugte lang tid på.«

Han er ofte blevet spurgt, om han har ambitioner om at gå ind i landspolitik.

– Hvad siger du, hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste folketingsvalg, og Mette Frederiksen spørger dig, om du vil være minister?

»Jeg siger nej tak. Jeg kan bedre lide den måde, vi driver politik på i kommunedanmark, hvor det handler om at finde de bedste løsninger. På Christiansborg bliver det ofte et spil om at underminere hinanden. Det er jeg ikke gearet til.«

Fagforeningerne håber, at den nye mand på formandsposten i Kommunernes Landsforening, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), vil løsne op for den truende storkonflikt. Men socialdemokraterne har indtil videre ingen anden interesse end at flyve så lavt som muligt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer