København vil være en grøn hovedstad, og de seneste år er der blevet gjort en stor indsats for at få bilerne ud af byen og naturen ind.
Men nu står taglandbruget ØsterGro, som er et af de grønne projekter, hovedstaden brander sig på, til at blive nedlagt. Årsagen er, at der skal reserveres plads til 23 parkeringspladser på arealet.
ØsterGro på det ydre Østerbro i København er et 600 kvadratmeter ’landbrug’ på et tag af en gammel bilauktionsbygning. Grøntsagsmarken over byen bliver blandt andet brugt til foredrag, rundvisninger og kurser for skoleklasser om økologisk dyrkning og landbrug.
»Det er et sted, der har til opgave at formidle bæredygtighed og økologi. Det giver jordforbindelse her i byen og baner vejen for, at vi træffer nogle bedre valg som forbrugere,« siger Livia Urban Swart Haaland, som er en af initiativtagerne til ØsterGro.
Hvert år bevæger flere end 20.000 besøgende fra ind- og udland sig op på det 600 kvadratmeter store tag på fjerde sal for at opleve og være en del af taglandbruget. Det bliver også brugt af flere aktører til at brande København som den grønne hovedstad.
Byhaven er afbildet i Københavns Kommunes bynaturstrategi, og det urbane landbrug vises frem i flere officielle film, der markedsfører ’det grønne Danmark’. Der er blevet skrevet om det i internationale rejsemagasiner og aviser, og endelig planlægger de såkaldte C40 Cities, som skal fremme bæredygtige løsninger i byer over hele verden, at have ØsterGro som mødested næste år.
Men på trods af projektets succes er det ifølge kommunen ikke muligt at forlænge tilladelsen til at gro og dyrke på taget, fordi der skal være plads til parkeringspladser.
Den endelige afgørelse forventes at falde inden jul. Efter alt at dømme vil det betyde, at iværksætterne snart må fjerne over 100 ton jord, afgrøder, et drivhus, køkken, kompost, ti høns, tre bifamilier og to kaniner fra taget.
»Hvis de afviser, så giver de et varsel om, at vi skal rive det ned. Vi har ikke fået svar på, hvornår det skal være, så vi ved ikke, om det er om en måned, tre måneder eller et halvt år,« siger Livia Urban Swart Haaland.
Obligatoriske p-pladser
For at forstå baggrunden for det forventede afslag på tilladelsen til at blive på taget skal vi helt tilbage til 1970’erne. Her blev der stillet krav om, at Københavns gamle bilauktionshus reserverede plads til parkeringspladser på taget efter Byggeloven.
Disse parkeringspladser har imidlertid ikke været taget i brug. Den nuværende ejer af bygningen, Jac Nellemann, havde tænkt sig at lave penthouselejligheder på taget, men da han kun fik lov til at bygge én etage ovenpå, droppede han planen.
I stedet sagde han i 2014 ja til, at tre unge initiativtagere kunne sætte gang i klimaprojektet og dyrke grøntsager på tagfladen. Bygningen ligger i Københavns Klimakvarter, som har fokus på at skabe løsninger, der kan klimatilpasse byen i forhold til regnvandshåndtering.
»Vi bliver nødt til at finde løsninger på klimaproblemerne. Jeg har selv haft skybrud mange gange i min kælder, og den her jord på taget er med til at opfange vandet og bruge det til noget nyttigt i stedet for, at det falder ned i kloakkerne,« siger han om baggrunden for at sige ja til at låne taget ud.
ØsterGro fik i første omgang en midlertidig tilladelse af kommunen til at etablere taglandbruget. I den første tilladelse stod der, at der var krav om seks p-pladser, som de fik dispensation for. Men i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om at få lov til at blive på taget fandt kommunen ud af, der er krav om hele 23 pladser. Og fordi der er tale om en permanent tilladelse, kan man ikke længere dispensere.
Parkeringspladserne er ikke offentligt tilgængelige, men skal stå til rådighed for brugerne af bygningen.
Jac Nellemann ærgrer sig over sagens udvikling, for ifølge ham er der ikke nogen, der skal bruge parkeringspladserne.
»Det er benhårdt, når kommunen selv har været med til at anlægge farmen, at de så kommer fire år senere og siger, at vi bliver nødt til at sætte biler derop. Det er mere end sørgeligt, for det er blevet lidt af et tilløbsstykke, det, de har lavet deroppe,« siger han.
Teknik- og Miljøudvalget har givet mulighed for, at ØsterGro kan finde parkeringspladserne andetsteds i området og få dem tinglyst som hørende til det gamle bilauktionshus. Men det har ikke været muligt at finde dem.
Stædige morgenfruer
For at komme op på det berømte taglandbrug kan man enten tage en ståltrappe, der snor sig langs bygningen, eller den ældgamle bilelevator.
Herefter træder man op på et plateau fyldt med jord og grønne planter med en gang i midten, der fører hen til et stort drivhus, som bruges til planteproduktion, restaurant og arbejdsrum. Bag drivhuset ligger hønsegården. Her bor der ti høns og to kaniner.
Denne kolde eftermiddag i december er taget oplyst af lyskæder, og drivhuset varmes op af en brændeovn. De fleste planter er for længst afblomstret og høstet, mens et par kål og stædige orange morgenfruer titter op af jorden. Lidt derfra dyrkes asiatiske salater, som er med til at forlænge høstsæsonen.
Fra klokken 10 til 18 hver onsdag er der åbent tag, hvor alle kan komme for at lære om dyrkning. Det er også her, at de 40 medlemmer fra lokalområdet kan afhente grøntsager i høstsæsonen.
Et af medlemmerne er 36-årige Nikola Kiørboe. Hun har været med fra begyndelsen og har nu taget initiativ til en underskriftsindsamling for at bevare taglandbruget.
»Mine børn kan være med til at se tingene vokse hele vejen fra jord til bord. Og det giver en rigtig god fornemmelse for fødevarer og fornyet respekt for det. Jeg har fundet ud af, hvor omfattende det er at dyrke et kålhoved,« siger hun.
Ifølge Kristian Skaarup – som er den anden initiativtager til ØsterGro – er det ikke muligt at finde et lignende tag i København, som kan erstatte det nuværende.
»Så kan vi rykke ud på landet, men det handler jo om at synliggøre landbruget herinde i byerne.«
ØsterGro beskæftiger p.t. syv fuldtidsmedarbejdere, tre deltidsansatte og to timeansatte. Alle medarbejdere står til at miste deres arbejde, hvis taglandbruget nedlægges. De håber stadig, at Københavns Kommune vil give dem dispensation for reglerne.
– Det vil i juridisk forstand kunne tolkes som forskelsbehandling, hvis I får lov til at blive?
»Københavns Kommune har en vision om at være grøn. At der er mere, bedre og involverende bynatur, og at også privatejede arealer bliver taget i brug af borgerne. Så må man også politisk kunne træffe beslutninger til fordel for de grønne initiativer,« siger Livia Urban Swart Haaland, som ikke mener, at der er tale om forskelsbehandling.
»Det er ikke Jac Nellemann, der kan drage nytte af, at der ikke er krav om parkeringspladser. Projektet tjener kommunens grønne vision, og det handler om at give mulighed for, at man kan dispensere i den periode, hvor et grønt projekt lever,« siger hun.
Borgmester ærgrer sig
Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Ninna Hedeager Olsen (EL), der har taget sine valgkampagnefotos på ØsterGros tag omringet af solsikker og grønne planter, ærgrer sig over sagen.
»Jeg synes, at det er forfærdeligt. ØsterGro er et eksempel på alt det, vi gerne vil med byen: at skabe biodiversitet, lokal fødevareproduktion, fællesskaber, en grønnere by,« siger hun.
– Hvad har du gjort for, at det kan bevares?
»Alle vi politikere, der sidder i udvalget, har spurgt forvaltningen på 27 forskellige måder, om der er noget at gøre. Og svaret er, at det tillader lovgivningen ikke. Jeg tror, at hvis der fandtes en mulighed, så havde forvaltningen fundet den.«
Byggelovsparkeringspladser er lavet for at sikre, at der bliver ved med at være det samme antal parkeringspladser i byen – på papiret. Derfor må man ikke lave den midlertidige tilladelse om til en permanent på de steder, hvor der er reserveret plads til bilerne, forklarer hun.
– Kommer der til at være parkeringspladser?
»Det tror jeg ikke. Og det er det, der gør det absurd: At der aldrig er nogen, der kommer til at bruge de her parkeringspladser alligevel.«
Ninna Hedeager Olsen vil appellere til, at hendes kolleger på Christiansborg tager loven om parkeringspladser op i Folketinget.
»Enhedslisten vil gerne helt afskaffe byggelovsparkeringspladser. Jeg ønsker, at loven bliver åbnet op for langt flere dispensationsmuligheder,« siger hun.
– Hvis det her må skrottes, er det så slut med taglandbrug i hovedstaden?
»Det er jeg bange for, og det vil være sindssyg trist. Og jeg håber da også til det sidste, at der findes en løsning. Men jeg er bare bange for, at det ikke er muligt.«
Hold nu op, altså.. Hvis der er en vilje, burde der være en vej.
Det kan da ikke være meningen, at der skal laves parkeringspladser på taget istedet for den grønne have, når ingen djævel vil have gavn af det ?!? Er forvaltningen gud, eller..?
Enhedslisten fravalgte jo netop beskæftigelses- og integrationsborgmesterposten fordi de ville beskytte og fremme den grønne omstilling I Københavns kommune.
Det går det sgu ikke så godt med !!
Et godt og kedeligt eksempel på hvor meningsløst og fuldstændig absurd det er, at lade regler og love kommer før menneskers sunde, kreative og udviklende tiltag og behov. Hvordan kan det være så svært at dispensere? Vis nu at love og regler kan anvendes hensigtsmæssigt ..bevar den vidunderlige taghaven til alles bedste.
Kan i ikke tilføje et link til den underskriftsindsamling?
Jamen parkeringspladser er da vigtige. Biler står jo stille 23 af døgnets 24 timer men hvis der ikke er parkeringspladser risikerer vi jo at de bare triller rundt hele tiden. Tænk på hvad det forurener. På tide at realisere det gamle forslag om at lave Søndermarken om til Parkeringsplads.
Måske kan Københavns kommune gøre som flere steder i Paris. Her har Pariser-kommunerne ligefrem hjulpet borgerne med at opdyrke ret store arealer i parkerne til fælles bær, grønsager, spisefisk og små spisedyr som høns og kaniner. Og ofte har borgerne også sat bærbuske og små frugttræer i beholdere på ureelle områder langs gaderne i byen.
Betingelsen er altså, at alle afgrøder står til rådighed for alle, og så må "alle" selv sørge for, at "alle" også er med til at udføre arbejdet. Og man kan forstille sig, at måske netop dette kniber lidt, men det er tilsyneladende ikke noget egentligt problem, for borgerne virker som om de holder af at rode i jorden samme.
Og lad det være sagt. Det er selvklart ikke alle områder af alle parker, der dyrkes på denne måde. Men det er faktisk ret store arealer, som man ikke kan undgå at møde, hvis man er i byen.
Ja det er dumt, men helt ærlig, alle mine unge naboer har haver. Der er græs og hoppegynger i baghaven og flisebelægning i hele forhaven. Man kunne uden besvær anlægge 50-100 kvadratmeter køkkenhave, men ingen uden jeg selv har en. Derimod kommer Årstiderne kørende og afleverer de åh så biodynamiske varer til de unge familier. Men helt ærlig Østerbrosegmentets sikkert rare initiativ er ren symbolpolitik, som svarer til at putte isklumper til GT'en i havnen for at sænke havtemperaturen.
Jens Peter Hansen din kommentar er lidt svær at forstå. Det er skønt, at du bor et sted, hvor alle dine unge naboer har haver, men at det er ensbetydende med, at alle unge mennesker har haver, er jo ikke sandt. Tværtimod er jeg ret sikker på at de fleste unge mennesker i Indre København ikke har en dejlig have, hvor de kan dyrke grønsager. De mennesker som dyrker byhaven på taget har jo netop ingen have (ligesom de fleste andre i Indre København) og er derfor gået sammen om at lave ØsterGro. At ØsterGro skulle være klimahykleri, fordi dine naboer køber biodynamiske varer giver jo ingen mening. Jeg medgiver dig dog, at vi er mange, som burde være mere klimabevidste og i dagligdagen tænke mere bæredygtigt (og ikke kun lejlighedsvis koncentrere os om et hustag på Østerbro). Men ØsterGro handler jo netop om at højne bevidstheden om bæredygtighed. De ønsker at vise dig og mig, at Årstidernes madkasser og anden fødevareproduktion har nogle klimaomkostninger. Derfor er det smadder ærgerligt, de måske skal lukke ned, fordi det jo er præcist det modsatte af symbolpolitik. De gør reelt noget, for at uddanne og udvide vores bevidsthed om en bæredygtig by og samfund. Afslutningsvis at sammenligne ØsterGro med at putte isklumper i havnen for at sænke havtemperaturen er destruktivt og giver kun mening, hvis man er ligeglad med klimaudfordringen.
Sagen må tages op i Folketinget. Hvis der er en lov der virker uhensigtsmæssigt, skal loven ændres, eller i det mindste give mulighed for dispensation.
600 kvadratmeter svarer til gnst. størrelsen på mange parcelhuse. Lad nu være med at gøre et hyggeligt initiativ til andet end det det er. Og selvfølgelig er det da synd og skam og åh så Østerbro. Se hvor gode vi er. Grav Fælledparken op og kom igang i stedet.
og et forsøg på at være morsom må naturligvis fuldstændig til jorden. Ikke meget grin og tonic i de kredse. Jeg beklager.
Jeg ser at de 600 kvadratmeter fra 2014 da den startede har modtaget 350.000 kr. fra Københavns Kommune. Eller om man vil små 90.000 kr om året. Min grund er lille på 440 kvadratmeter og min køkkenhave på 50 . Den betaler jeg 43.000 kr for om året. De fattige på det mondæne Østerbro har altså ikke betalt for deres enestående initiativ, mens jeg har givet min skærv. Sig ikke at jeg ikke tager klimaudfordringen alvorlig. Jeg skulle vel også være berettiget til omkring 7000 for mit bed ? Derudover er det som før skrevet et tåbeligt parkeringsprojekt.
Jeg synes det er underligt at kalde denne slags økologisk projekter for "grønne". Det burde hedde "blå", da økologisk brug udleder dobbelt CO2 ifht. konventionelt, og dermed fordobler oversvømmelser og klimakatastrofer. Ærgeligt at mange ikke er opmærksomme på dette, og mener at det er en god ting og at børn skal undervises i det osv.
Så fint nok for mig med parkeringspladser. Håber dog det bliver e l-biler.
Gentrificeringen af brokvartererne udenfor voldene og industrialiseringen og affolkningen af de mindre bysamfund i landbrugs- og fiskeriområderne i resten af landet har sin pris.
For tiden genudsender DR tv-føljetonen 'Huset på Christianshavn' som kørte over ialt 84 afsnit fra 1970 til 1977. Og den får ellers ikke for lidt på nostalgiknappen om det gode naboskab mellem beboerne i de faldefærdige etageejendomme i Amagergade og værtshuset 'Rottehullet' i huset skråt over for dyrehandlerens butik, der sammen med voldarealet og Overgaden oven og neden Vandet lægger kulisse til udendørs-optagelserne.
Man tror ikke sine egne øjne, når man ser, hvor hyggeligt og pænt det trods alt lykkes for beboerne at indrette sig inden døre, hvor de hjemmegående husmødre i deres ledige stunder mellem rengøring, indkøb og madlavning drikker kaffe sammen, når mændene - bortset fra dyrehandleren og viceværten - er gået hjemmefra på morgenkvisten for at tjene til huslejen og resten af familiernes fornødenheder 'ude i byen'. ;o)
Kunne man ombygge højbede, hønsehus mv til at have hjul under, så burde pladsen leve op til kravet som trailer-park/(langtids-)parkeringsplads?
claus Poulsen, der er da gået en Lomborg tabt i dig, du har set en bestilt "videnskabelig" undersøgelse som konkluderer at økologi udleder mere co2 end "konventionel" (moderne kemibaseret monokultur) dyrkning,
men miljøproblemerne ved industrilandbruget handler jo ikke kun om co2, men tværtimod også om tab af biodiversitet, om forurenet drikkevand, om ødelæggelse af selve jordens frugtbarhed på grund af tab af microflora osv osv,
fakta er at økologi er en smule mindre effektiv, hvilket vil sige man med kunstgødning og kemi kan få et lidt større udbytte når man dyrker monokultur,
men økologi er jo typisk ikke monokultur man dyrker ofte flere afgrøder på en sæson på samme areal, og dermed giver økologi mere nytte pr arealenhed,
så din pointe er ca lige så troværdig som undersøgelsen som viste at stofmuleposer var 10.000 gange mere miljøskadelige end plastposer,
et resultat som fremkom ved at se på en parameter hvor plastposer ikke var et miljøproblem, og så ignorerede man det virkelige problem at plast ikke nedbrydes i naturen,
der er rigtig meget falsk videnskab som er bestilt arbejde og uvederhæftigt, men lanceres som sandheden,
der er endda stadig benægtere som ikke anerkender den menneskeskabte klimaændring, og dem kan man så vælge at tro på, og fortsætte med at smadre klimaet med vildt overforbrug og lade som om det er ok.
Det er fuldstændig tåbeligt, at en gammel statut fra 1970, der kræver 23 parkeringspladser til en bygning, som ifølge ejeren slet ikke har brug for 23 parkeringspladser, skal kunne ødelægge et spændende projekt. Hvorfor blander kommunen sig først nu, hvorfor ikke i 1970?
Laura Friis Wang, kan du ikke bore lidt i beslutningsgangen, det virker jo fuldstændig absurd, sådan som du har fremstillet kommunens argumenter. Det er sikkert korrekt, at det er lovgivningen, der er sindssyg, men hvad med timingen? Hvem har pludselig fundet ud af, at den midlertidige ordning hele tiden har været permanent? og hvorfor nu?
Og hvad er prisen for at overtræde denne lov? Vil regeringen anlægge sag mod Københavns Kommune? Vil kommunen få en bøde, og i så fald hvor stor?
Hvad blev der af den gamle regel om, at regler er til for at brydes? Er den blevet brudt? Hvorfor?
Syv fuldtidsmedarbejdere, tre deltidsansatte og to timeansatte delvist betalt af offentligkasser for at passe 600 kvm køkkenhave?? Det var hvad min farfar passede hos min mor og far, og han fik en frokost og en pilsner for det.
offentlige kasser
Jeg kan forstå at folk kommer for at lære om økologiske til(tage). Hvis der følger så megen arbejdskraft med kan der dårligt være plads til flere på taget. Jeg går virkelig ind for køkkenhaver i haver, på tage, i gårde, i kolonihaver og hvor man nu synes, men hvis der skal så mange medarbejdere til, så er der da vist næppe noget man kan kalde et lokalt funderet initiativ. Jeg føler at tårerne må komme de mange ansatte til gode.
P.S. Jeg ville nu ikke selv være særlig tryg ved at konsumere alt for mange af grøntsagerne fra taglandbruget på Østerbro, hvis vandingen af plantekasserne sker ved genbrug af syreregnen fra skyerne på himlen over København.
Altzå Grethe, nu går klodens tilstand jo ikke ligefrem mod det bedre, så sådan nogen petitesser med lidt tungmetaller i maden, har vi virkeligt ikke kapacitet til at bruge hverken tid eller energi på ;)
Jamen altså!
Nu venter vi så bare på nyheden om, at dagbladet 'den mindst ringe' med forlag etc. annoncerer ophørsudsalget af inventaret i St. Kongensgade og fusionerer med JP/Politiken.
Hvorefter de medarbejdere på dagbladet 'den mindst ringe', som hverken er gamle nok endnu til at få folkepension eller unge nok til at etablere sig som selvstændigt erhvervsdrivende i nyheds-branchen overføres til omskoling og kurser i netværksetablering i lokalstofredaktionen på Rådhuspladsen, indtil udløbet af deres opsigelsesvarsel.