Læsetid: 6 min.

Danske unge bruger stadig mindre af deres fritid med andre unge

Børn og unges sociale samvær er under hastig forandring, og internationalt set er danske børn og unge blandt dem, der bruger mindst fritid sammen med deres jævnaldrende. Det viser ny trivselsundersøgelse. 8.-klasseseleverne Theodor Kundelov og Andrea Møller Svendsen prøver begge at være så meget sammen med vennerne som muligt, men både sociale medier og skolen tager tid fra det sociale
For de to 14-årige klassekammeraterTheodor Kundelov og Andrea Møller Svendsen er fysisk samvær med andre unge langt vigtigere end en chat.

For de to 14-årige klassekammeraterTheodor Kundelov og Andrea Møller Svendsen er fysisk samvær med andre unge langt vigtigere end en chat.

Sigrid Nygaard

7. december 2018

De kender begge to fornemmelsen af bruge for lang tid på Instagram eller Snapchat. Men klassekammeraterne Theodor Kundelov og Andrea Møller Svendsen, der går i 8. klasse på Kildevældsskolen i København, er opmærksomme på, at det er vigtigt at være sammen med deres venner efter skole – og ikke bare chatte, sende snaps eller spille på nettet.

Information møder de to 14-årige foran deres skole på Ydre Østerbro for at tale om en ny trivselsundersøgelse blandt børn og unge. Undersøgelsen fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd viser blandt andet, at danske børn og unge bruger langt mindre af deres fritid på at være fysisk sammen med deres jævnaldrende end for få år siden. I 2009 sagde 17 procent af de 15-årige, at de var ’sjældnere’ sammen med venner end ugentligt. Ifølge VIVE’s undersøgelse var det 35 procent af de 15-årige, der svarede det samme otte år senere, i 2017.

I international sammenhæng er danske børn og unge blandt dem, der er allermindst sammen med deres jævnaldrende.

Theodor Kundelov og Andrea Møller Svendsen har også lagt mærke til, at skærmene fylder mere og mere i deres liv, for de kan godt huske en barndom uden iPads og smartphones.

»Nogle gange, når jeg kigger på de mindre børn, tænker jeg: Hvorfor er de ikke ude at lege? Det er ikke rigtig noget, jeg kommenterer på, for der er jo mange 90’er-børn, der siger det samme til os,« siger Theodor.

De føler begge to, at det bliver betragtet som lidt gammeldags at blive bekymret over det med skærmtiden. Ingen af dem har dog følelsen af, at de selv ikke ser nok til venner og andre unge.

»I stedet for at tage en af vores katte op og kæle med dem sidder min mor på Instagram og kigger på katte. Og i stedet for at gå ud og opleve ting, så sidder man og kigger på livet på en skærm,« siger Andrea Møller Svendsen.

Sigrid Nygaard
Theodor går tit på den lokale ungdomsklub efter skoletid, og når han går til fitness, møder han også tit andre fra skolen. Andrea har et fritidsjob og går til karate to gange om ugen, og især fritidsaktiviteter er vigtige i forhold til at mødes med andre unge, mener hun.

»Der er rigtig mange, der ikke går til sport eller ses med nogen efter skole, men hvis du ikke møder nogen og får snakket med andre, så kan man godt komme til at føle sig ret alene,« siger Andrea.

Kæmpe kulturændring

Senioranalytiker Karen Margrethe Dahl, der har stået for undersøgelsen af børns og unges samvær, mener, at skolereformen kan være en del af forklaringen på, at danske børn og unge bruger mindre af deres fritid sammen med deres jævnaldrende. Men den helt store tidsrøver er sociale medier.

»Der er sket et fald i socialt samvær for alle aldersgrupper. Om det er godt eller dårligt, at børn og unge er mere sammen virtuelt, kan vi ikke sige, men det er en kæmpe kulturændring på få år,« siger Karen Margrethe Dahl. 

Der, hvor forskerne kan se en forskel, er, at de børn og unge, som nærmest kun er sammen med venner virtuelt eller slet ikke er på sociale medier, er mere ensomme. Andelen af ensomme og stressede børn og unge er også stigende.

Trivselsundersøgelsen kan dog ikke direkte koble den øgede brug af sociale medier og mindre fritid sammen med jævnaldrende til dårligere trivsel blandt børn og unge. Men udviklingen er værd at holde øje med, mener Karen Margrethe Dahl.

»De foregående generationer er vokset op med en højere grad af kontakt med jævnaldrende uden voksenstyring. Så hvad er det, børn og unge går glip af i deres sociale udvikling, og hvad er det, man ikke lærer, når der er mindre fysisk samvær med jævnaldrende. Jeg vil tro, at noget af det, man mister, er en del af sin sansning af andre mennesker,« siger Karen Margrethe Dahl.

Sammenlignet med den internationale skoleundersøgelse med 40 andre lande ligger danske børn og unge helt i bund, når det gælder fysisk samvær med jævnaldrende. Danske børn er dog internationalt set ikke blandt dem, der bruger allermest tid på internettet og sociale medier. En nyere undersøgelse fra Rockwoolfonden viser derimod, at børn og unge i dag bruger mere tid sammen med deres forældre.

»Og det kan jo være meget godt, men skærmene er formentlig det, der har størst betydning for forandringen i børn og unges sociale samvær,« siger Karen Margrethe Dahl.

Hjernevasket

Kilde: VIVE.

Tilbage i stuen hjemme hos Andrea Møller Svendsen snakker de to klassekammerater om, at det sociale var langt nemmere, da de var yngre. Nu er det blevet mere akavet, som Andrea kalder det. Og her er de sociale medier en fordel, fordi man meget nemt kan finde nye venner uden det ’akavede’. Theodor har tre invitationer til fester liggende, fortæller han.

De to unge er dog ikke i tvivl om, at det fysiske samvær med andre unge er langt vigtigere for dem end en chat eller en ’ven’ på nettet. Theodor kan godt lide at få sig et godt grin hver dag, og det bliver aldrig det samme på nettet.

»At ligge ned og ikke kunne trække vejret af grin, det har jeg aldrig prøvet ved at se noget sjovt på internettet,« siger han.

Andrea prøver at være så lidt på nettet og sociale medier som muligt.

»Jeg synes ikke, det gør noget godt,« siger hun og forklarer:

»Ting kan let misforstås, når man sms’er eller chatter, og det er alt for let at skrive ting og være hårdhudet på nettet, fordi du ikke kan se andres reaktioner, selv om det er en let måde at møde nye mennesker på.«

Theodor kan godt fange sig selv i at sidde og bruge for meget tid på Instagram. Andrea bruger også stadig Snapchat, men Instagram og Facebook går hun næsten aldrig ind på længere.

»Hvis man tænker over, hvad man får ud af det, så sidder du jo bare alene i din egen lille zone,« siger hun og forklarer, at hun var rimelig afhængig af sociale medier for et par år siden.

»Når man ser alle de mennesker, der sidder og kigger på deres skærme rundt omkring, så ser det jo dumt ud. Det er, som om skærmene hjernevasker dig,« siger Andrea.

Selv om forældrene opfordrer dem til at bruge smartphonen mindre, så har de voksne også svært ved at lægge den fra sig, mener de begge.

»I stedet for at tage en af vores katte op og kæle med dem sidder min mor på Instagram og kigger på katte. Og i stedet for at gå ud og opleve ting, så sidder man og kigger på livet på en skærm,« siger Andrea.

Skolens pres 

I weekenderne skal der være tid til at være sammen med familien, og i hverdagen er det også svært at finde tid. Især skolen fylder meget i 8. klasse, hvor de 14-årige skal erklæres uddannelsesparate, og der er meget fokus på, hvad de unge skal efter skolen.

»Nogle gange, når jeg kigger på de mindre børn, tænker jeg: Hvorfor er de ikke ude at lege?« siger Theodor Kundelov.

Sigrid Nygaard
»Hvorfor skal jeg vide, hvad jeg vil være, når jeg er 14 år? Jeg føler også, at det er noget, der går ud over, hvor meget jeg er sammen med mine venner, at jeg hele tiden skal præstere og gøre det godt. På et tidspunkt orker man bare ikke mere, og så har man lyst til at være alene,« siger Andrea.

Theodor er enig, selv om han er afklaret med hensyn til, hvad han vil efter folkeskolen, så lægger al fremtidssnakken et stort pres på mange:

»På den måde har skolen stor betydning for, hvor meget man orker at ses med andre, og efter seks timers undervisning kan man godt være helt død. Nogle gange orker jeg ikke engang at træne.«

VIVE’s trivselsundersøgelse viser da også, at børn og unges trivsel i skolen er faldet. De to klassekammerater mener, at skolen kombineret med sociale medier er forklaringen på, at børn og unge ikke er så meget sammen i deres fritid som tidligere.

»Der er pres på fra de sociale medier om, at man skal være på en bestemt måde. Plus der er et pres i skolen om, at vi skal vide, hvad vi vil med vores liv. Det er ikke fedt at være i og gør nogle gange, at jeg føler mig vildt stresset, og så bliver jeg træt og har ikke lyst til at være sammen med andre,« siger Andrea.

Theodor mener, at de sociale medier kan gøre, at vi får sværere ved at acceptere andre, der er anderledes end os, fordi den hårde tone på nettet ofte skaber splid og fordomme om andre.

»Men heldigvis er vi gode til at acceptere, at vi er forskellige i vores klasse,« siger Theodor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Hans Aagaard
  • Roselille Pedersen
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
Ervin Lazar, Hans Aagaard, Roselille Pedersen, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Er det kun mig der ikke fatter o og en skid af den undersøgelse, som beskrevet her.
Som det ser ud i artiklen er det ikke de samme børn der er blevet udspurgt i alle 3 årstal.
Hvordan sammenligne i en population, hvor det er ikke er de samme personer der spørges?
Hvor mange er der blevet spurgt?
Jeg har det som med klimaforandringerne, hvor det var store divergenser, men hvor det nu er ca. 97% af verdens forskere, der siger at meget er menneskeskabt.
Jeg tror, at der vil vise sig samme resultat om de foruroligende konsekvenser, som vi kun aner omfanget af. Og det er muligvis endnu mere nedbrydende, for holder vi op med at føle er det jo ligegyldigt med oversvømmelser m.v.
En fremherskende tysk forsker, Spitzer med IT sandsynliggøre at børns hjerner inden det ca. fyldte 18 år beviste, at deres hjerner tog skade i forhold til indlæring i forhold til It. Ikke de såkaldte sociale medier kun , men det at bruge skærme som de bruges i dag.
Om man bliver mere social analfabet, af at bruge mere skærmtid fortæller undersøgelsen jo intet om.
Skide være med lærdom i den forbindelse, men hvad med, at forstå hinanden og kunne indleve sig i hinanden? Vi kan aldrig til fulde forstå en andens smerte eller glæde, men dog komme lidt nærmere via samvær, hvor stemmer og ansigtsudtryk giver anledning til at trøste og le sammen.
Det er fame uhyggeligt. Det går for hurtigt, takket være grådighed.