Læsetid: 5 min.

Debatmøde om krænkelsespolitik på Københavns Universitet: »Nultolerance er et farligt ord«

På Københavns Universitet var der torsdag debatmøde om deres nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd i kølvandet på sager i medierne. Både studerende og undervisere udtrykte kritik af nultolerancepolitikken, som de mener truer forsknings- og ytringsfriheden. Nu åbner ledelsen for at ændre den
På Københavns Universitet var der torsdag debatmøde om deres nye retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd i kølvandet på sager i medierne. Både studerende og undervisere udtrykte kritik af nultolerancepolitikken, som de mener truer forsknings- og ytringsfriheden. Nu åbner ledelsen for at ændre den

Niels Ahlmann Olesen

21. december 2018

    Torsdag eftermiddag strømmer undervisere og studerende ind i et stort auditorium for at debattere universitetets retningslinjer om et af tidens varmeste emne: krænkende adfærd.

    Rektor Henrik C. Wegener byder velkommen og indleder med at fortælle, at det var MeToo-bevægelsen, der sidste år fik universitetet til at opdatere retningslinjerne, som i løbet af efteråret har trukket flere overskrifter i medierne. De er blandt andet blevet kritiseret for at være formuleret så bredt, at de kan true forsknings- og ytringsfriheden.

    Retningslinjerne blev igen aktuelle i sidste uge, hvor Weekendavisen kunne fortælle, at der i efteråret er kørt en personalesag på universitetet på baggrund af anonyme klager om en undervisers undervisning. Den har ført til tjenstlige samtaler og kritik af underviseren i nogle forhold. Rektoren afviser, at de nuværende retningslinjer har ført til knægtelse af de ansattes ytringsfrihed, men åbner nu for at tage en diskussion af dem.

    »Hele vores grundprincip er at værne om ytrings- og forskningsfriheden. Og så må vi diskutere, om vi er gledet for langt til den ene eller den anden side.«

    Bredt sig til biologi

    Halvvejs igennem debatmødet rejser en lektor og tillidsrepræsentant fra biologi Jes Søe Pedersen sig op. Han indleder med at fortælle, at han aldrig havde troet, at dette tema ville blive relevant på hans institut – en kommentar, som afføder spredt latter i salen.

    Men så skete det alligevel for to dage siden, at en gruppe studerende klagede over hans kollega. Kollegaen underviste de studerende i statistik og skulle forklare, hvad en stikprøve er. Til det brugte han eksemplet, at man kan sammenligne højden mellem mænd og kvinder, og stikprøven kunne eksempelvis tages blandt de mandlige og kvindelige biologistuderende.

    Underviseren modtog kort tid efter en klage, hvor en gruppe studerende skrev, at det var upassende, at underviseren brugte mænd og kvinder som eksempel i undervisningen. Årsagen var, at studerende, som hverken føler sig som mand eller kvinde, kan føle sig »stødt«.

    »Min første kommentar til ham var, at han var heldig, at de ikke havde brugt ordet krænket, men stødt, for så var det ført til en personalesag,« siger Jes Søe Pedersen.

    Kollegaen sagde undskyld til de studerende, fortæller han videre. Klagen førte til et møde mellem medarbejdere, som afsluttede i god tone.

    »En ansat sagde, at næste gang måtte han bruge farver. Hvortil en anden kollega svarede, at det endelig ikke måtte være hudfarve.«

    Jes Søe Pedersen mener, at historien er et udtryk for, at tidens identitetspolitiske strømninger er nået derud, hvor det nu må handle om, hvordan man kan blive mere »tålsom – ikke følsom«.

    »Jeg savner, at ledelsen italesætter de værdier,« siger han.

    Er blevet utryg

    I debatpanelet sidder både undervisere, tillidsrepræsentanter og studerende. En af dem, som var med til at skrive retningslinjerne, er formand for personalepolitisk udvalg og dekan Kirsten Busch Nielsen. Hun slår fast, at der ikke må være tvivl om, at man skal kunne stille alle spørgsmål og tåle alle svar i det akademiske arbejde.

    At det har kunnet læses anderledes, »må jeg tage til efterretning,« siger hun.

    Ifølge rektoren var det blandt andet meningen med retningslinjerne, at de skulle få medarbejderne til at føle sig mere trygge – fordi de skulle forhindre, at de faldt i »den offentlige gabestok«. Men ifølge en underviser blandt paneldeltagerne, Flemming Dela, er der sket det modsatte.

    »Jeg er blevet utryg. Jeg anerkender de gode intentioner, men skridtet her har ikke været ret godt formuleret,« siger han.

    Fællestillidsrepræsentant i panelet, Thomas Vils Pedersen, som også var med til at formulere retningslinjerne, er glad for, at det nu bliver taget op, hvordan man skal håndtere klager om krænkende adfærd i en undervisningssituation.

    Han mener, at man godt kan beskrive mere klart, hvordan man håndterer en krænkelsessag. For eksempel synes han, at der bør holdes dialogsamtaler, før der indkaldes til tjenstlige samtaler, som tilfældet var i den konkrete sag, som Weekendavisen har skildret.

    Definition af krænkende adfærd i KU's retningslinjer

    • Krænkende adfærd betyder, at et andet menneskes værdighed krænkes og kan være af både fysisk og psykisk art.
    • Krænkende adfærd kan være mobning, seksuel chikane og overgreb af enhver art og kan forekomme i både fysisk, verbal og skriftlig, herunder elektronisk form.
    • Krænkende adfærd er også krænkelser med baggrund i f.eks. etnicitet, religion, køn, seksualitet, alder eller handicap.
    • Det er medarbejderens eller den studerendes oplevelse af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet.

    En af de studerende i panelet, Anders Mortensen, tager ordet. Han er bekymret for, hvad retningslinjerne kan betyde for de studerendes tryghed.

    »Det er svært at vide, hvad man må sige og ikke sige. Og det kan kvæle nogle vigtige faglige diskussioner. Man bliver klogere ved at snakke sammen – ikke ved at blive slået i hovedet af paragraffer,« siger han.

    Følg racismeparagraffen

    I panelet sidder også Thomas Brudholm, som blandt andet forsker i hadforbrydelser og underviser i minoritetsforskningsteorier ved Københavns Universitet.

    »Det, jeg har et problem med, er måden, man forsøger at gribe ind over for krænkende adfærd. Nultolerance er et farligt ord,« siger han og mener, at man snarere bør praktisere »aktiv tolerance«, som betyder, at man ytrer sig imod det, man ikke bryder sig om.

    Han har to konkrete forslag til, hvordan man kan ændre retningslinjerne, så de ikke skrider ind over for ytrings- og forskningsfriheden. Første forslag er, at når det kommer til definitionen af krænkende ytringer, skal de følge paragraf 266b i straffeloven, som populært kaldes racismeparagraffen.

    Han mener nemlig, at den er gal med definitionen, når der står, at det er den studerende eller medarbejderens »oplevelse« af at have været udsat for krænkende adfærd.

    Han foreslår i stedet, at den »oplevede krænkelse« flyttes over i den del af retningslinjerne, der handler om sagsgangen, så den studerendes oplevelse kan blive behandlet igennem dialog.

    I panelet understreges det, at nultolerance ikke er et ord, der er opfundet i en »febervildelse i februar«, men at det har stået i retningslinjerne i ti år. Ikke desto mindre indleder ledelsen nu en proces om at tage nultolerancepolitikken op til genovervejelse.

    En paneldeltager siger spøgefuldt, at konteksten kan have ændret sig så meget, at der måske skal til at være »nultolerance over for nultolerance«.

    Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

    Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
    Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
    Prøv en måned gratis.

    Prøv nu

    Er du abonnent? Log ind her

    Anbefalinger

    anbefalede denne artikel

    Kommentarer

    Kim Folke Knudsen

    Den danske sang er en ung blond pige
    hun går og nynner i Danmarks hus,
    hun er et barn af det havblå rige
    hvor bøge lytter til bølgers brus.
    Den danske sang når den dybest klinger,
    har klang af klokke, af sværd og skjold.
    I mod os bruser på brede vinger
    en saga tone fra hedenold.

    Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
    de tvende klange af blidt og hårdt,
    skal sangen rumme for ret at melde
    om, hvad der inderst er os og vort.
    Og tider skifter, og sæder mildnes,
    men kunst og kamp kræver stadig stål,
    det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
    det flammer hedest i Bjarkemål.

    Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
    thi hjertesproget er vers og sang,
    og lære kan vi af nattergalen,
    af lærken over den grønne vang.
    Og blæsten suser sin vilde vise,
    og stranden drøner sit højtidskvad,
    fra hedens lyng som fra stadens flise
    skal sangen løfte sig ung og glad.

    Kilder: Det Kongelige Bibliotek, DR.

    Jeg begriber ikke at nogen person kan blive krænket over denne smukke sang.

    Jeg selv med min tyske baggrund synger med glæde med på Højskolesangbogens danske sang skat.

    Jeg føler mig ikke krænket, jeg glædes over mit fædrelands smukke strofer.

    Glædelig Jul 2018 og Godt Nytår 2019

    til Alle danske med såvel pæredansk baggrund som udenlandsk baggrund.

    Thomas Bindesbøll, Flemming Berger, Werner Gass, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Henrik Brøndum, Hans Aagaard, Erik Pedersen, Jørn Andersen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

    Kim Folke Knudsen, du begriber ikke nogen person kan blive krænket over den sang, men som jeg har læst det, er ordet "krænket" noget medierne har fundet på for at vinkle historien. Så vidt jeg har forstået, så følte nogen sig "ekskluderet" og ikke "inkluderet" af sangen, og det kan jeg godt følge i et land, hvor vi går meget op i at dele mennesker op i "os" (de inkluderede) og ""de andre/de fremmede" (de ekskluderede).
    I øvrigt er der så meget mænd ikke forstår!

    Nike Forsander Lorentsen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
    Niels Duus Nielsen

    En storm i et glas vand, de er skøre, de studerende.

    »Aktiv tolerance«, betyder, at man ytrer sig imod det, man ikke bryder sig om, siger Thomas Brudholm, og det må være den form for tolerance, der skal anvendes. "Nultolerance" er blot et udtryk for repressiv tolerance, som Adorno allerede for over et halvt århundrede siden påviste blot støtter status quo.

    Man skulle tro, at der var folketingsvalg lige om lidt.

    Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

    Henning Kjær -
    den kvindelige postdoc er adopteret til Damark, formodentligt som barn. Det kan således ikke være første gang, hun hører sangen.
    Jeg - årgang 1954 - med store sortbrune øjne og sortbrunt hår - har sgu hele mit liv sunget med på sange om blonde piger og læst om gæve, danske piger med blondt hår og blå øjne uden at jeg af den grund har følt mig eksluderet. Jeg har blot konstateret, jeg så anderledes ud end flertallet med deres blond, mellemblonde eller leverpostejfarvede hår og lyse øjne. Jeg var så hende, der lignede en sigøjner eller en "rigtig sydlænding". Det levede jeg ubesværet med.
    Da min daværende sydtyske kæreste og senere mand første gang mødte hans venner og familie havde de forventet en blondine, men kom sig hurtigt over skuffelsen og konstaterede, at nå ja - det var vel heller ikke alle skandinavere, der var lyshårede og kunne stå model til vikingetableauer.
    Så helt ærligt - der er ikke nogen ,der villet ekskludere hende - hun har i sit egocentrerede, puerile verdensbillede bildt sig ind, det handlede om hende.
    Og så får hun ovenikøbet en undskyldning - helt ærligt: er der en voksen til stede ?

    Thomas Bindesbøll, Flemming Berger, jens peter hansen, René Arestrup, Werner Gass, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Egon Stich, Rolf Andersen, Christian De Thurah, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Aagaard, Randi Christiansen, Frank Hansen, Jørn Andersen, Bjarne Frederiksen, Sören Tolsgaard, Erik Jakobsen, Kim Houmøller og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

    Der skulle selvfølgeligt stå "da min daværende sydtyske kæreste og senere mand første gang - præsenterede mig for og jeg ...."

    Bjarne Toft Sørensen

    En kommentar til:
    "Han mener nemlig, at den er gal med definitionen, når der står, at det er den studerende eller medarbejderens »oplevelse« af at have været udsat for krænkende adfærd".

    Man kan ikke lovgive eller tilsvarende udarbejde retningslinjer, som skal følges i en retsstat, der grunder sig på, om nogen oplever eller føler sig udsat for krænkende adfærd, når det drejer sig om sager af ovennævnte karakter. I hvert fald ikke, når det drejer sig om forhold mellem myndige personer med henblik på relationer, der har med forskning og uddannelse at gøre.

    Retssikkerheden må gælde begge veje, både i forhold til den, der forhåbentlig uforvarende, kommer til at krænke, og så den eller de, der oplever eller føler sig krænket.

    Forudsætningen for at opstille forholdsvis klare retningslinjer, der er mulighed for at implementere og følge, er at det med nogenlunde sikkerhed kan fastslås, hvornår en situation for krænkelse foreligger, dvs. at det kan dokumenteres, om en krænkelse har fundet sted.

    Det er umuligt, hvis det ikke med nogenlunde sikkerhed, ud fra forholdsvis klare kriterier, kan forudses, hvornår enkeltpersoner eller grupper af personers har en oplevelse af eller følelse af, at en krænkelse finder sted.

    Man kan på en institution give personer et retskrav på, at hvis de oplever en krænkelse eller føler sig krænket, så har de mulighed for at få en samtale om dette hos en person med et overordnet ansvar for ledelse på institutionen, hvor vedkommende så kan afgøre, om der foreligger brud på retningslinjer.

    Som jeg, ud fra mine erfaringer, vurderer situationen, i et markedsorienteret samfund som vores, har institutioner i stigende grad, af økonomiske grunde, fokus på kundetilfredshed, og dermed tilfredshed hos bl.a. studerende.

    Derfor vurderes situationer vedrørende krænkelser i stigende grad ud fra et markedsperspektiv og ikke ud fra et perspektiv, der vedrører kerneydelsen, nemlig kvaliteten af forskning og undervisning, og det kan selvfølgelig indebære en risiko for friheden i såvel forskning som undervisning, eller kort sagt censur og selvcensur.

    Det kan undre, at det er muligt at udarbejde så generelle og juridisk ubehjælpsomme kriterier for krænkelse på KU som de nuværende. Det er især pind fire, den er helt gal med. Har man ikke rådført sig med juridisk ekspertise i forbindelse med udarbejdelsen?

    Jørn Andersen, Anne Mette Jørgensen, Christian De Thurah, Hans Aagaard, Erik Pedersen og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
    Bjarne Toft Sørensen

    Kim Folke Knudsen, Henning Kjær, Herdis Weins:
    Hvordan kører man en debat af sporet? Ved at rette fokus på detaljer, der på ingen måde vedrører det centrale i artiklen.

    Artiklen drejer sig om et møde, hvor fokus er på, hvorledes KUs retningslinjer for krænkende adfærd risikerer at kunne skade forskningen og undervisningen i form af bl.a. censur og selvcensur.

    Bjarne Toft Sørensen -
    mit svar retter sig udelukkende til Henning Kjær, ikke til diskussionen på KU som sådan.
    MEN - hele diskussionen om subjektivt oplevede krænkelser er allerede nu kørt helt af sporet via den helt absurde sag på CBS og gruppen Front på KU.
    Jeg så talskvinden for gruppen i Deadline forleden - og jeg har sjældent tidligere mødt en mere kommisæragtig indstilling til tingene. Samtidigt er der næsten ikke nogle så hysteriske som dem, der ustandseligt bliver krænkede på andres vegne.
    Der kan ved gud ikke være let at være underviser i et miljø, hvor folk som denne gruppes medlemmer sidder og vogter nidkært på hvert ord.
    Jeg noterede mig i øvrigt, at hun - udover at være berettiget sur over præsentationen af Hannah Arendt som Heideggers elskerinde - tilsyneladende var sur over, at en anden kvindelig filosof var konservativ og abortmodstander. Man burde naturligvis have præsenteret en med det modsatte syn på tingene. Men der er sgu ikke så mange kvindelige filosoffer - måske kvinderne først og fremmest har beskæftiget sig med at undervise i faget i stedet for at hengive sig til idel, som oftest meningsløs højstemt tankegange, der mest er til glæde for andre filosoffer.

    Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Erik Pedersen, Jørn Andersen og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
    Sören Tolsgaard

    'Den Danske Sang Er En Dum Blond Pige' .. kunne sangen nemt omskrives til, og vi gammel-/pæredanskere ville næppe fare i flint, hvis nogle dristede sig dertil i et muntert lag. Vi er jo 'Die Dumme Dänen', naive, godmodigt braldrende, når vi går linjen ud.

    'Dum' er i den henseende parallel med 'Ung'. Dansk kultur har jo i årtusinder været tilbagestående ift. vore naboer mod syd: tyskere, hollændere, franskmænd og oldtidens højkulturer. Nordens udvikling har altid været inspireret fra syd, til dels gennem indvandring. Men vi har dog fra tid til anden vitaliseret de tilkommende impulser med ungdommelig energi, næret af en frihed, som vi i god afstand fra verdenshistoriens brændpunkter har nydt godt af.

    Det mest kontroversielle begreb i sangen er naturligvis 'Blond'. Befolkningen i de nordiske lande har jo gennem århundreder tilpasset sig et solfattigt klima ved at udvikle lys hud og behåring. En essentiel del af historien, som ikke burde fortrænges, hverken pga. Hitlers raceteorier, eller pga. øget indvandring i nyere tid. Sangen er fra 1924, hvor en næsten tilintetgjort dansk nation glædede sig ved, at en tabt landsdel - som mod sin vilje havde mistet tusindvis af sønner under tysk værnepligt - vendte tilbage via en demokratisk afstemning. Det er en tekst, som hverken er krigerisk eller fornærmet, men taknemmelig og håbefuld. Er det for meget forlangt, at man som nydansker forventes at kende til sådanne forhold?

    Well alright, vi gammeldanskere kender efterhånden dårligt nok vor egen histories kringelkroge, men fører os dog naivt frem i verden, idet vi mener at vide, hvordan tingene ordnes bedst. Vi involverer os i krige både her og der, ifølge de danske gammelpartier har vi egentlig ikke noget valg, men ikke nok med det: Vi fører pennen, når ytringsfriheden skal stå sin prøve i den store verden, ja nylig har en dansk eventyrer bollet på Kheopspyramidens top og spredt sit kunstværk over planeten, for det er da frigjort og sjovt, ikke sandt?

    Hoffmanns og Nielsens smukke fædrelandssang minder os om Danmarks historie, som vi har individuelt forskellige relationer til, men teksten kan ærlig talt næppe fornærme ret mange, hvor den gode vilje gives plads. Måske bør vi snarere være opmærksomme på helt andre sammenhænge.

    NB: 'Bjarkemål' er en saga-historien om dansk dumhed, inspireret af Homér.
    https://da.wikipedia.org/wiki/Bjarkem%C3%A5l

    Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
    Bjarne Toft Sørensen

    Herdis Weins -
    Nu drejede nærværende artikel sig ikke om sagen om en bestemt sang på CBS, men om ytringsfriheden i forskning og undervisning på KU. Ikke at den anden problemstilling ikke er relevant som eksempel, men her drejer det sig, i et videre perspektiv, om noget langt vigtigere.

    Talskvinden for Front rejste, for mig at se, i Deadline en række relevante spørgsmål vedrørende diskrimination i pensum, hverdagsdiskrimination og forsknings - og uddannelsesinstitutionernes ansvar.

    Det er spørgsmål, som også var oppe i 1970erne, hvor fokus især var på kønsdiskriminationen, og der skal altid være plads til, at den slags spørgsmål og problemstillinger også tages op.

    Desværre føler de personer, der involverer sig i disse spørgsmål, ofte meget forurettede, og de stiller krav om, at alle skal tage de rejste spørgsmål lige så alvorligt, som de selv gør, også selv om andre mener, at der er andet, der er lige så relevant at tage hensyn til og at forske og undervise i.

    Der, hvor hendes argumentation kørte af sporet, var vedrørende de metoder, der skal anvendes, specielt når det drejer sig om klager over undervisningen, for at undgå at diskrimination og krænkelser fortsat finder sted.

    Hun lagde op til, at det centrale var dialog, men desværre også, at undervisere skulle rette ind i forhold til det sprog, det var tilladt at bruge ved samtalen om bestemte emner, og hvilke holdninger, det var tilladt at give udtryk for (netop for at undgå krænkelser). Her var hendes holdning, for mig at se, udtryk for en krænkelse af ytringsfriheden og censur, der igen vil føre til selvcensur.

    I 1970erne har jeg som studerende oplevet, at en underviser blev fjernet fra et hold efter en klage fra studerende. Kulturelt set passede han ikke til deres forventninger om en underviser, der gav udtryk for de samme politisk venstreorienterede holdninger som dem selv, og han gik klædt i jakke og slips og talte dansk med brug af en ældre højkulturel dialekt.

    Til sammenligning mener jeg, at det ville være udtryk for censur at forbyde Jyllandspostens forsøg på at krænke, spotte og håne personer, der havde en bestemt religion ("Tegningesagen"), men det udelukker ikke, at jeg samtidig mener, at det var stærkt kritisabelt af avisen at bringe artiklen med dette formål.

    Jeg mener også, at statsministeren dengang sagtens kunne have forholdt sig til sagen og have taget afstand fra artiklen, samtidig med at give udtryk for, at det i et land med ytringsfrihed er en afgørelse for avisen at træffe, om de vil bringe artiklen eller ej.

    Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Christel Gruner-Olesen, Herdis Weins og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
    Sören Tolsgaard

    Sagen fra CBS synes i hvert fald at være et aktuelt eksempel på, at en væsentlig problematik blev fejet ind under gulvtæppet uden nogen form for debat,

    Som medlem af foreningen "Aktive Krænkere" føler jeg mig meget krænket over denne debat.

    Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
    Randi Christiansen

    Indrøm det er lidt tarveligt over for brunetterne at det kun er de unge blondiner, som er repræsentative for den danske sang.

    Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

    Kernen i det hele er, at det i et åbent samfund som det danske skal være lovligt at sige ALT, hvis man bare ikke lægger op til vold eller overgreb. Både racismeparagraffen og blasfemiparagraffen er tåbelige i den forbindelse, men dem må man jo så alligevel prøve at overholde. Men hvis der nu forsøges at supplere med "subjektivt oplevede krænkelser", bliver det helt uoverskueligt for åbentsindede mennesker.
    Dette gælder så meget desto mere på et universitet, hvor både abstraktionsevnen og evnen til at forsvare sig (med nye, lovlige ytringer) må forudsættes at være betydelig. Det er i virkeligheden helt utroligt, at man på CBS kan have en forsker ansat, som ikke er i stand til at abstrahere sig til ikke-krænkelsen i den diskuterede sang.

    Thomas Bindesbøll, Randi Christiansen, Werner Gass, Anne Mette Jørgensen og Martin Lund anbefalede denne kommentar
    Bjørn Pedersen

    Og igen når man frem til en ikke-løsning. De her konflikter vil bestå indtil man tør fortælle folk, at de har misforstået et ord eller handling.

    Det kan simpelthen ikke være rigtigt at den eneste part der skal ses som relevant, er den der føler sig krænket. Tænk lige over hvad det betyder:

    Hvis Inger Støjberg meldte ud at hun følte sig umådeligt krænket af hvordan den muslimske kalot-dims de har på når de beder, er et udtryk for anti-semitisme, skal muslimer så sige undskyld? Uanset om Støjbergs formodning er sand eller ej?

    Nej, vel?

    Hvis man føler sig krænket eller stødt over det andre siger og gør, har man altså også en forpligtelse overfor både en selv men også alle andre man ønsker at delagtiggøre i episoden, at bekræfte at ens tese, ens formodning er sand.

    Med andre ord skal også de studerende forventes at være parat til at tage ansvar, til at acceptere at det ikke kun er deres selv, deres identitet, deres forestillinger, der bestemmer hvordan andre menneskers ord og handlinger skal fortolkes.

    De mennesker der siger ordene, der udfører handlingerne, de må og bør forventes at kende dem bedst. "Du er racist/islamist/kommunist/transfobisk/kristofobisk" fordi a' føler det!", skal simpelthen ikke være udgangspunktet for en fornuftig eller emotionelt afbalanceret diskussion om krænkelse. Uanset vi taler universitet eller samfundet som hele.

    Thomas Bindesbøll, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Rasmus Knus, René Arestrup, Werner Gass og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

    Universiteter uden tolerance ? Ingen tolerance for historisk materiale, som ikke er skabt med 100% ligestilling for øje ?

    Jeg frygter for den dag, nogen synger Shubiduahs fortælling om de varme lande. Humor har ikke en chance på et universitet uden tolerance.

    Ingen tolerance for manglende tolerance ! Mon ikke hele denne sag ender i sagens selvmord. Det ligger ligesom indlejret i konceptet.

    Randi Christiansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
    Nike Forsander Lorentsen

    Åsså sidder man her igen på månen og dingler med benen. Jaha ja, så må da undertegnede tillægge nogle ord om det med krænkelser, der findes en gruppe kvinder som mænd...de homoseksuelle, som nok bliver udsat før krænkelser og usynlighet hver dag, da som f. eks. i annoncer, reklamer fra alt om forsikringer til rejseannoncer, fremviser unge som ældre i par...hetero...som en selvfølgelighet det er da en slags krænkende tunnelseende...ikke.

    Blot en faktuel kommentar. Det var Marcuse, der lancerede begrebet repressiv tolerance, som betegner magthavernes accept af kritik - så længe den bare er ufarlig for dem, hvorved de naturligvis tager sig tolerante ud uden at være det, når det bliver alvor. Det er altså noget andet end nultolerance.

    Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
    Henrik Brøndum

    Der er jo ingen forskel på Islamisterne og disse evindeligt krænkede. Her er John Locke, der må være nogen på Københavns Universitet, der er bedre end mig til at udlægge teksten:

    "These, therefore, and the like, who attribute unto the faithful, religious, and orthodox, that is, in plain terms, unto themselves, any peculiar privilege or power above other mortals, in civil concernments; or who upon pretence of religion do challenge any manner of authority over such as are not associated with them in their ecclesiastical communion, I say these have no right to be tolerated by the magistrate; as neither those that will not own and teach the duty of tolerating all men in matters of mere religion.

    For what do all these and the like doctrines signify, but that they may and are ready upon any occasion to seize the Government and possess themselves of the estates and fortunes of their fellow subjects; and that they only ask leave to be tolerated by the magistrate so long until they find themselves strong enough to effect it?"

    Henrik Brøndum

    @Peder Bahne

    Men fordi noget er morsomt - som Shu-bi-du-a s varme lande, er det ikke nødvendigvis humor. Shu-bi-du-a var både ironiske (gør grin med andre, som i "de varme lande") og humoristiske (gør grin med sig selv "der er intet så skønt som en vuffe-li-vov").

    Efter min mening får man ikke fribillet til sin ironi, blot fordi man er dygtig og den er rigtig morsom. Først og fremmest er det vigtigt at publikum har en chance for at undgå ironien, ved f.eks. at præsentere den hvor man ved den forekommer. I et særligt magasin ("Corsaren", "Charlie Hebdo" ... eller spalte "ATS" bag på Politiken, eller Standup shows. Så har publikum der let føler sig stødte en chance for at undgå den.

    Husk også at man tjener flere penge på humor end på ironi. Humor er simpelthen sværere og sælger flere billetter, og det kan jo være pinefuldt for den ironiker der ikke formår humoren og gøre ham extra ondskabsfuld.

    Sören Tolsgaard

    Randi, måske var det kun for sjov, men -

    Det er et urimeligt forlangende, du er ude i. Skal de badende børn på P. S. Krøyers skagensbilleder nu overmales i 'politisk korrekte' hud- og hårfarver? Eller skal de kort og godt væk fra udstillingen, hvis en brun museumsgæst ikke føler sig inkluderet i motivet? Hvor kunsten åbenbarer historiens store perspektiver synes der nu ikke at være nogen ende på pedanteriet.

    Jeg var selv temmelig mørkhåret (det er mange danskere, 'blond' omfatter mange nuancer), da jeg var ung, nu er det mest gråt, men ligesom Herdis har jeg aldrig følt mig fornærmet af 'Den Danske Sang' af den grund. Teksten viser et - i sagens natur nødvendigvis lidt generaliserende - billede, et 'snapshot' over Danmarks historie anno 1924, inkl. klokke, sværd og skjold, som sammen med Carl Nielsens smukke melodi stadig har kunstnerisk kvalitet og betydning.

    Flemming Berger, Rasmus Knus og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
    Peter Beck-Lauritzen

    Hvis jeg var et vildsvin, netop hjemkommet efter 200 års udenlandsophold, ville jeg også føle mig krænket af denne sang; - jeg er jo slet ikke inkluderet i teksten? Ups, jeg var jo ikke her i 1924, ligesom den krænkede fra CBS. Sikke noget snik-snak fra Front/CBS. Det er ikke historisk indsigt der "plager" Front/CBS, sikkert mere gevinstmaksimering, så hold jer til det!

    @Henrik Brøndum

    Nu skal vi altså også passe på, at vi ikke passer alt for meget på. Vi er på vej ud af en tangent, der efterlader os som identitetsløse nokkefår uden menneskelige træk. Ytringsfrihed kun i specielle reservater ? Det bliver uden mig.

    'en ung blond pige' er i den konkrete sammenhæng en æterisk metafor, og det er mig helt ubegribeligt, at en dansk post-doc, altså en på papiret veluddannet person, ikke er i stand til at læse og forstå en tekst rigtigt, men vælger en bogstavs-fortolkning, der understøtter hendes forurettede og infantile psykologi.
    Vor herre til hest!

    Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen, Thomas Bindesbøll, Flemming Berger, Bo Klindt Poulsen , Herdis Weins og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar
    Randi Christiansen

    Søren, jeg synes selv, at det er en morsom vinkel på sagen - og jeg glemte helt alle de andre danskere, som må føle sig gevaldig oversete, i og med den danske sang opsummeres som en ung blond pige. Jeg vil da også være med, jeg er også dansker.

    Begynder vi på den leg, er der vel ingen ende på krænkelserne. Men det er da udmærket, at alt, som nogen måtte have behov for, kommer på bordet. Bæen på bordet så den ikke skal ligge i hjørnet og lugte. Og denne historie illustrerer på morsomste vis, hvordan proportionerne kan forsvinde ud i tågerne. Så er det med at holde hovedet klart og hjertet varmt, så vi forhåbentlig og i fællesskab kan få sat dem på plads og genskabt den gode stemning.

    Don't mention the war

    Der findes andre mennesker end dem der er danske
    De bor i huler og slås hele dagen
    Det har vi lige godt aldrig nogensinde gjort
    De varme lande er noget lort

    Den tekst har aldrig været ment nedsættende om andre mennesker med anden herkomst end dansk. Den ironiserer over et postuleret dansk syn på sig selv og andre. Det er kompliceret, men sådan er vi nu engang, og det er faktisk meget afvæbnende i en konfliktfyldt verden og tid.

    Henrik Brøndum

    @Peder Bahne

    Nu skal det ikke udvikle sig til sofisteri, men det mener jeg heller ikke er det jeg siger.

    Denne vittighed fra vores nabo i syd er der næppe så mange af de involverede parter der læser:

    To tysker bilister mødes på rastepladsen på motorvejen: "Ved du hvad det der skilt med bogstaverne NL bag på en bil betyder?"
    "?"
    "Nur Links" hahahh ha

    Ikke supersjovt hvis man er hollænder, men forhåbentlig til at leve med så længe det ikke tager overhånd.

    Eva Schwanenflügel

    Der er nogen (én), der ifølge medierne føler (følte) sig 'krænkede' (efter halvandet år) over en dansk sang i Højskolesangbogen, hvilket helt naturligt fører til demonstrative udtalelser og morgensang af sang nr. 164 om den ungdumme pige, nej undskyld, den blondinedumme tøs, shit undskyld igen den sangdanske skattekiste fra Folketingets medlemmer, der er usandsynligt krænkede over dette angreb på den hellige ytringsfrihed.

    De krænkede over de krænkede er ældre bedsteborgere i habitus danskofilius.

    Faldt morgensangen efter den oprindelige krænkelse ? Det stiller jo sagen noget anderledes, og hvis folketingets medlemmers krænkelse over den oprindelige krænkelse var usandsynlig, og de krænkede over den krænkede i virkeligheden bare var nogle gamle hønisser, var den oprindelige krænkelse vel bare en helt naturlig krænkelse og dermed ikke noget at krænke sig over ?

    Peter Beck-Lauritzen

    proportioner! proportioner! det danske folk har i tusind år eller mere blandet sig med andre folkeslag. Vi er ikke "rent" danske mere. Hvad er den krænkede krænket af? At hun ikke er blond og dansk? Som migrant etc. med anden baggrund? Javel, hun er kommet hertil. Hvorfor? Hvad vil hun her? Danmark? Vi er mange i Danmark, der ikke er danske, blonde, unge etc., men har et tilhørsforhold og stor accept af den danske kultur. Derfor synger vi sangene i højskolesangbogen med glæde, demonstrerende vort danske tilhørsforhold (som jeg er meget stolt af). Din krænkelse er mig aldeles uforståelig. Såhh; swam daruber og akklimatiser dig i den danske kultur. Ellers, ærgerligt nok for dig, da vi har stor tradition for at inkludere udefra kommende, skik følge eller land fly. Der findes mange andre lande, der ikke synger denne, for dig, krænkende sang.
    Gad vide, hvad vi skal høre fra halv-sorte/halv-røde/halv-gule/halv-hvide individer? Forslag; syng kun med på hveranden linie!
    Nu siger din fagforening at det er en heksejagt på dig? Nu har vi ytringsfrihed, så du kunne forvente en respons, når du sådan ubetænktsomt kritisere den danske sangskat og mangeartet og rummelige kultur, med så specifik kritik. Fra mig får du aldrig en undskyldning. Gad vide om din baggrund/land er mere rummelig?

    Peter Beck-Lauritzen -
    det forlyder, at den omtalte forsker ikke er migrant, men adopteret. Hun må derfor formodes at være opvokset i dansk kultur, hvilket gør sagen endnu mere bizar.

    Peter Beck-Lauritzen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
    Henrik Brøndum

    Ret nu ikke smed for bager! Problemet er aldrig et individ der brokker sig, men institutionens håndtering. Havde jeg kørt den sag, var der ikke givet nogen undskyldning, sangen var fortsat og medarbejderen der tilsyneladende trængte til en godbid havde fået noget andet.

    Sören Tolsgaard

    Jamen Randi, s'føli ska' den krænkede da høres, og jeg forstår såmænd udmærket, at en Assistant Professor i Nation Branding på Copenhagen Business School prompte undskyldte sangen og ikke finder den passende i et internationalt miljø, hvor den nationale branding ikke synes at inkludere et forsøg på at guide krænkelsesparate studenter ind til en forståelse af dansk kulturarv.

    Siden sagen kom ud i pressen for et par dage siden, har resultatet dog pudsigt nok været, at 'Den Danske Sang' afspilles som aldrig før på Youtube, og det er antagelig en effekt, der er ligeså langtidsholdbar, som sangen har vist sig at være.

    Det minder lidt om de krænkelsesforskrækkede amerikanske forsøg på at bandlyse 'Baby it's cold outside', - som kun har gjort den gamle ørehænger mere populær end nogensinde;)
    https://www.youtube.com/watch?v=7MFJ7ie_yGU

    Sören Tolsgaard

    NB: Denne moderne fortolkning af 'Den Danske Sang' er den bedste, jeg kender til. De norske strygere og pianisten er uforlignelige. Og Anne Dorte, som for nylig har erklæret, at også hun som brunette har følt sig stødt af indledningen, overgiver sig helt og holdent til den fortryllende hymne, som imho hverken bør omskrives eller fjernes fra ungdommens bevidsthed.

    https://www.youtube.com/watch?v=i1n80Y0dOI8om

    "En af de studerende i panelet, Anders Mortensen, tager ordet. Han er bekymret for, hvad retningslinjerne kan betyde for de studerendes tryghed. ..... Det er svært at vide, hvad man må sige og ikke sige."
    Så er vi der igen - Holdninger og handlinger. Fysisk krænkelse og verbal.
    Hele denne debat starter med een persons "krænkelse" af en verbal ytring - endda iform af en gammel dansk kulturel aktivitet.
    Den krænkede har selv et problem, som meldes ud i offentligheden - og som derefter følges op af folk, der har glemt at tænke sig om.
    Er det virkelig landets kloge elite, der ikke har væsentlige ting at studere.
    Vor herre bevare Danmark.