Læsetid: 2 min.

Ekspert: Radius-salg er brud på årelang tradition i dansk energipolitik

Danmark har tradition for forbrugereje og står med salget af Radius ved en skillevej i forhold til kritisk infrastruktur, mener professor i energiplanlægning
8. december 2018

Det er et brud på dansk tradition for ejerskab af kritisk infrastruktur, når Ørsted sælger netselskabet Radius, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

»Vi står ved en skillevej i forhold til, hvordan vores naturlige monopoler ejes og måske også, hvordan det vil blive reguleret. Vi har tradition for forbrugereje. De løsninger, der nu er på bordet, bryder med den tradition,« siger Brian Vad Mathiesen.

»Radius og hele den lange historie bag er anderledes end for elnettet i resten af landet, idet det er gået fra kommunalt eje og endt i et delvist ejerskab hos staten og på fondsbørsen. Andre steder i landet er elnettet forbrugerejet. Spørgsmålet er, om et salg har betydning for ejerinteresserne, hvis ikke det bliver forbrugerne selv, som ejer nettet? Det er svært at svare på konkret.«

»Vi kan komme til at stå med nogle nye ejerinteresser, som ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med forbrugernes interesser,« mener Brian Vad Mathiesen.

Geopolitisk perspektiv

Flere parter er blevet nævnt som mulige købere af Radius, der leverer strøm til en million sjællandske elkunder.

Senest er det jysk-fynske energiselskab Ewii blevet nævnt. Men også det sjællandske Seas-NVE er nævnt som mulig køber, angiveligt sammen med pensionsforvalteren ATP.

Den danske pensionskasse PKA er nævnt som køber i samarbejde med den canadiske pensionskasse Omers. Også canadiske CDPQ og tyske Allianz er nævnt som mulige købere.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg News er der rygter om bud op i størrelsesordenen 26 milliarder kroner. Radius blev i sommer værdisat til 10-15 milliarder kroner.

»Lovgivningen har nogle klare rammer for, hvordan infrastrukturen skal forvaltes – også økonomisk. Hvis Radius bliver solgt til så høje beløb, så er det overvejende sandsynligt, at der vil komme et større pres på myndighederne, der sætter de rammer,« siger Brian Vad Mathiesen.

Brian Vad Mathiesen er dog ikke sikker på, at handlen med Radius vil ende med at blive gennemført:

»Det lader til, at det var en overraskelse, at Radius blev sat til salg. I al fald har finansministeren varslet mulige restriktioner i salget, efter Radius blev sat til salg. Derfor er det svært at sige, hvad der vil ske med hensyn til salget. I hvert fald er det nu inde på lystavlen, at der er en række dilemmaer for det danske samfund i forhold til, hvem der ejer kritisk infrastruktur og naturlige monopoler.«

Brian Vad Mathiesen mener, at der er ligheder mellem den nuværende situation med salg af elnettet og situationen fra marts 2017, hvor det kom i spil, at den danske gasdistribution skulle købes op og samles i et selskab.

I marts 2017 kom det frem, at fire energiselskaber havde planer om sammen at købe den samlede gasdistribution i Danmark.

Allerede måneden efter besluttede regeringens økonomiudvalg i stedet at købe den kommunalt ejede gasdistribution og samle den danske gasdistribution i statens selskab Energinet.dk.

Gasdistributionen blev betragtet som kritisk infrastruktur – hvor ejerskabet også var vigtigt i et geopolitisk perspektiv.

Enhedslisten vil tvinge regeringen til at netselskabet Radius bliver solgt til et forbrugerejet selskab eller til staten selv. »Hvis der ikke er et egnet, så skal det statsejede energinet.dk sættes ind som køber,« siger Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Cort Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Bjarne Andersen
  • Carsten Munk
  • Christian Mondrup
  • Johnny Christiansen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Klaus Cort Jensen, Poul Erik Riis, Bjarne Andersen, Carsten Munk, Christian Mondrup, Johnny Christiansen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Finansministeriet brændte fingrene eftertrykkeligt i deres amatøragtige håndtering af DONG-salget - så mon ikke de har taget "bare" lidt ved lære af deres kriminelle handlinger ?

Torben Arendal, Thomas Tanghus, Egon Stich, Ejvind Larsen, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Underligt at man overhovedet overvejer at lade Ørsted sælge Radius, især fordi det har vist sig så problematisk med andre frasalg, (Nordsø-olien, Kastrup Lufthavn, Tele Danmark og DONG in mente).
Det er kortsigtet og idiotisk at forsøge at tjene penge på salg af energi og infrastruktur, da det altid ender med et tab for staten og befolkningen, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.

Jørgen Wentzlau, Jørgen Dahlgaard, Klaus Cort Jensen, Thomas Christensen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Anker Nielsen, Gert Romme, Tue Romanow, Harald Strømberg, Thomas Tanghus, Krister Meyersahm, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Per Torbensen, Christian Mondrup, Egon Stich, Ejvind Larsen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar