Læsetid: 10 min.

Vi engagerer os først i pengeverdenen, når vi bliver sådan rigtigt forargede … eller risikerer at tabe penge

Danskerne udnytter ikke de muligheder, de har for at præge virksomheder og banker til at gå i den retning, de ønsker. Det er først, når vi bliver ramt moralsk eller økonomisk, at vi går på barrikaderne. Eksperter giver nu en række råd til, hvordan vi bedst investerer vores tid og penge, hvis vi vil have indflydelse på økonomien
Danskerne udnytter ikke de muligheder, de har for at præge virksomheder og banker til at gå i den retning, de ønsker. Det er først, når vi bliver ramt moralsk eller økonomisk, at vi går på barrikaderne. Eksperter giver nu en række råd til, hvordan vi bedst investerer vores tid og penge, hvis vi vil have indflydelse på økonomien

María Meiga González

21. december 2018

»Jeg er udstyret med et gen imod uretfærdighed, og det kan jeg ikke lade være med at reagere på,« siger Chresten Ibsen.

Ud over til daglig at være lagermand er han også formand for Fair Bidragssats. Foreningen opstod i kølvandet på Nykredits forslag om i 2016 at blive børsnoteret og hæve bidragssatserne. Chresten Ibsen fik hurtigt mobiliseret mange vrede boligejere, og da foreningen toppede, havde den over 3.000 medlemmer, og flere tusinde, der syntes godt om foreningen på Facebook.

»Vi var et ustoppeligt lokomotiv. Folk meldte sig ind af mange forskellige grunde, og derfor var vi pludselig mange engagerede. Folk kastede sig over alle mulige opgaver,« siger han.

Formanden kan nævne en række punkter, hvor han og resten af medlemmerne af Fair Bidragssats rykkede noget.

Børsnoteringen af Nykredit blev stoppet, Totalkredit, der hører under Nykredit, blev dømt og har senere fået forhøjet sin bøde, bankerne returnerede deres andel af forøgelserne i bidragssatserne, bidragssatserne er blevet holdt i ro hos konkurrenterne, og så har foreningen fået valgt 11 uafhængige kandidater ind i Nykredits repræsentantskab.

Seniorrådgiver Lars Ohnemus, der er direktør for Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School, er helt enig i, at debatten omkring Nykredit har ført til ændringer i branchen:

»Tidligere har der ikke været den mest opsøgende tilgangsvinkel, men i stigende grad er Nykredit og andre blevet opmærksomme på, at de har et bagland, som er interesseret i de her diskussioner. Der er blevet langt større bevågenhed om, hvem der sidder i repræsentantskabet, end for bare et par år siden,« siger han.

Han oplever, at folks engagement i økonomien er stigende:

»Efter debatten om Nykredit gik det dels op for mange almindelige borgere, at bidragssatserne ikke lå fast. Mange følte sig krænket over det. Og dels fandt de ud af, at de faktisk kunne få indflydelse og skabe debat.«

Aktionæraktivisme

Fair Bidragssats er ikke den eneste forening, der søger efter at få indflydelse på økonomien. Gode Penge vil ændre pengesystemet, så det bliver mere demokratisk. Ansvarlig Fremtid arbejder for, at danske institutioner trækker deres investeringer ud af kul, gas og olie. Kritiske Aktionærer køber aktier i virksomheder, de mener, er uetiske og stiller kritiske spørgsmål til generalforsamlingerne.

Og det er ikke bare som medlem af en forening, at den almindelige dansker kan få indflydelse. Det er også som aktionær, som forbruger og som aktiv debattør på de sociale medier.

Mulighederne er mange. Vi bruger dem bare ikke i særlig høj grad, siger eksperter inden for jura, økonomi og sociologi.

Så nu har Information fået dem til at forklare, hvordan vi handler på vores etiske principper, så det får den største effekt.

På generalforsamlingerne er der på papiret gode muligheder for, at småaktionærer kan få indflydelse, forklarer Hanne Søndergaard Birkmose, der er professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet. Faktisk er de særligt gode i Danmark og har været det i snart 90 år – siden aktieselskabsloven blev ændret i 1930.

»Enhver aktionær – uanset andel – har ret til at stille spørgsmål til ledelsen om stort set hvad som helst. Det behøver ikke i forvejen være på dagsordenen, det skal bare vedrøre selskabet. Småaktionærer kan også initiere afstemninger,« siger hun.

Den enkelte aktionær kan for eksempel starte en debat om virksomhedens strategi, dens sociale ansvar, ledelsesaflønning, eller hvad der ellers rører sig.

»I realiteten er der bare ikke mange aktionærer, som benytter retten til det. Og når de stiller forslag, bliver det næsten aldrig vedtaget,« siger Hanne Søndergaard Birkmose.

Hun mener, at det skal være nemmere for småaktionærer at slå sig sammen, så de står stærkere til generalforsamlingerne. I dag koster det meget tid og ressourcer at finde frem til andre småaktionærer.

For eksempel nævner hun, at det i modsætning til i dag bør være muligt at slå op i et register, hvem de andre småaktionærer er, så det er muligt at mobilisere dem. Alternativt kan man indføre et krav om, at selskaber skal stille et online-diskussionsforum til rådighed for deres aktionærer. Det ville give en mulighed for, at aktionærerne kan lufte deres ideer og se, om det har gang på jord.

Marina Bitsch Madsen er adjunkt på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet, og hun har gennemgået referater for generalforsamlinger hos de danske børsnoterede selskaber siden 2016.

Selv om referaterne i mange tilfælde ikke er fyldestgørende, viser tallene i de referater, der er tilstrækkeligt deltaljerede, at private aktionærer og foreninger som Dansk Aktionærforening og Kritiske Aktionærer i relativt høj grad deltager ved at stille spørgsmål og tale til generalforsamlinger.

Ud af de 250 spørgsmål, der blev stillet til ledelsen i generalforsamlingssæsonen for 2016/2017, kom 120 fra privatpersoner og 101 fra foreninger, mens resten kom fra større investorer fra primært forsikrings- og pensionskassesektoren.

»Jeg var overrasket over, hvor stor en procentdel de private og foreningerne udgjorde. Når det handler om mere ideologiske forhold som samfundsansvar og lignende, ser det ud til, at de især bruger muligheden for at stille spørgsmål til ledelsen. Det er sjældent, der bliver stillet forslag og ændringsforslag til generalforsamlingerne,« siger hun.

Information har også forsøgt at finde tal på, hvor mange danskere der gennem årene har søgt indflydelse ved at deltage i de forskellige generalforsamlinger og lignende, men der findes ikke en samlet opgørelse.

Lollands Bank modstod pres

I slutningen af november viste en ekstraordinær generalforsamling i Lollands Bank, at småaktionærer kan få en reel indflydelse. Generalforsamlingen var indkaldt, fordi en lille gruppe på 41 storaktionærer ønskede at sælge banken. Men 2.543 aktionærer gik sammen om at stemme nej til forslaget, med støtte fra bankens egen bestyrelse, fordi de mente, at banken fortsat skulle være knyttet til lokalsamfundet.

Forslaget blev derfor ikke vedtaget.

Økonomiprofessor Michael Møller på Copenhagen Business School mener, at Lollands Bank er et godt eksempel på, at det i hvert fald i mindre banker og foreninger som Nykredit kan lade sig gøre for småaktionærer at få indflydelse, fordi der sjældent er helt store investorer, og fordi der ofte vil være stemmeretsbegrænsninger, så de store ikke har lige så meget at skulle have sagt.

For de store banker og virksomheder er det til gengæld en anden sag:

»En normal generalforsamling i et almindeligt selskab ville jeg ikke gide gå til. Folk kommer bare og bliver bespist. Ellers sker det ikke noget. Næsten ingen siger noget eller stiller forslag.«

Det er dog bedre at have aktier i et selskab, der opfører sig uetisk, og så søge indflydelse til generalforsamlingerne, end at forsøge at påvirke selskabet ved at sælge ud af dets aktier.

»De fleste selskaber er ligeglade med, hvilke aktier du køber eller sælger. Når du sælger en aktie, kommer der bare en anden og køber den. Hvis jeg skal være lidt hånende, svarer det til, at jeg i gamle dage solgte mine slaver, fordi jeg var modstander af slaveri. Det får slaverne det ikke bedre af,« siger Michael Møller.

I stedet mener han, at almindelige borgere skal gøre deres indflydelse gældende som forbrugere.

»Virksomhederne kan nemt få nye aktionærer. Men de kan ikke nemt få nye kunder. Du kan skære ned på din bilkørsel eller udskifte din brændeovn. Virksomhederne stopper produktionen, hvis den ikke kan betale sig, og produktionen kan kun betale sig, hvis folk er villige til at købe produkterne.«

Mere komplekst at være med

Almindelige borgere kan også påvirke økonomien, når de sætter deres stemme ved politiske valg. De kan skifte bank, eller de kan indgå i protestaktiviteter, siger Silas Harrebye, der forsker i sociale bevægelser og aktivisme på Roskilde Universitetscenter. Han påpeger, at vi i Danmark ikke så større modstand efter finanskrisen.

»Der var ikke den store folkelige opstand, som vi for eksempel så i Sydeuropa. Jeg har svært ved at pege på en markant dansk social bevægelse, som var målrettet mod finansspekulation,« siger han.

»Der bliver indimellem rettet kritik. Kritiske Aktionærer er et godt eksempel på en forening, der har fået meget opmærksomhed. De køber aktier i selskaber som eksempelvis Mærsk, så de kan stille op til deres generalforsamlinger og operere som en trojansk hest, der stiller de ubehagelige kritiske spørgsmål til ledelsen.«

Oftest forbliver debatten om virksomhederne og deres etik på de sociale medier og i pressen. Det er svært at omsætte det til handling på generalforsamlingerne, mener Lars Ohnemus fra Copenhagen Business School.

»Systemet er meget formelt. Tidsfrister skal overholdes, du skal sende dagsordenspunkt ind, du skal møde op. Det kræver tid og engagement,« siger han.

Han mener, at det er blevet langt sværere for den almindelige aktionær at kunne få en indflydelse, fordi sagerne i dag er mere komplekse:

»Det kræver ofte en juridisk eller økonomisk ekspertise. Hvordan er et marked globalt set? Det er svært at forholde sig til, især når det vedrører de store børsnoterede selskaber som Mærsk og Carlsberg.«

Derfor anbefaler han også, at småaktionærerne samler sig og gør indflydelsen gældende i større foreninger som Dansk Aktionærforening. Her bliver der lyttet, siger han.

Men det kan også rykke noget at være aktiv på de sociale medier:

»Den offentlige debat vægter meget. Virksomhederne prøver at være agtpågivende, for hvis debatten er negativ, risikerer virksomhederne at tabe markedsandele, og så har det en økonomisk konsekvens, som direktøren og bestyrelsen bliver nødt til at forholde sig til.«

Påvirk pensionskassen

Et andet sted, hvor det er muligt at få indflydelse, er som medarbejder i en virksomhed, påpeger Thomas Poulsen, der er lektor på Copenhagen Business School.

»I visse virksomheder af en bestemt størrelse er det muligt at have medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. For mig at se er det en oplagt mulighed for at søge indflydelse på den virksomhed, man arbejder i,« siger han og nævner også medlemsejede virksomheder som et godt sted at få indflydelse.

I tråd hermed mener juraprofessor Hanne Søndergaard Birkmose, at det også er vigtigt, at borgerne ser på deres livsforsikring eller deres pensionskasse, som de typisk er kunder i som følge af den arbejdsplads, de er på. Pensionskasserne er store investorer og har derfor meget at skulle have sagt.

»Hvis det var muligt for pensionskunderne at stille flere krav til deres pensionsselskab om, hvordan pensionen bliver investeret, ville det være en mere indirekte måde at søge indflydelse på,« siger hun.

I dag er det kun til en vis grad muligt at skifte mellem pensionsselskaber, og derfor kunne det måske også øge indflydelsen, hvis borgerne fik større mulighed for selv at placere deres pension. Så var der for eksempel mulighed for at lægge pensionen i selskaber, der går meget op i etiske investeringer.

»Problemet er, at vi danskere ikke interesserer os frygtelig meget for vores pension,« siger hun.

Og det er måske en af de afgørende årsager til, at almindelige borgere ikke gør deres indflydelse gældende. Vi er ikke rigtig interesserede:

»Det er svært at mobilisere småsparerne. Der skal være noget, som virkelig forarger dem moralsk, eller noget, der gør, at de føler sig ramt økonomisk, før de gør noget.«

Hvis vandet smager underligt

Chresten Ibsen fra Fair Bidragssats har også oplevet, at danskernes initiativkraft på det økonomiske område ikke er særlig stor, og det er derfor, han selv prøver at tage det på sig.

Han mærkede også, hvordan engagementet i hans forening fladede ud, da fokussen på Nykredit-sagen forsvandt. Men han mener klart, at det kan svare sig at engagere sig, og derfor har han også et godt råd til dem, der overvejer, om de skal søge mere indflydelse, men tvivler på, om de ved nok til at gøre det.

»Folk skal stole på deres intuition og sunde fornuft. Hvis vandet smager underligt, er det nok, fordi det ikke er rent. Så hvis man synes, økonomi er for komplekst, så er det sikkert, fordi det er det, og så kan man protestere imod det.«

Eksperternes gode råd: Sådan kan du søge indflydelse

  • Bliv aktionær og tal for, at virksomheden går i en anden retning: Hvis du mener, at en virksomhed opfører sig uetisk, så køb en af virksomhedens aktier, tag til dens generalforsamling og sæt din bekymring på dagsorden, stil spørgsmål til ledelsen eller sæt et forslag til afstemning. Det kræver blot en enkelt aktie for at få mulighed for det.
     
  • Gå sammen med andre småaktionærer, der deler dit syn: Sammen står I stærkere. Meld dig for eksempel ind i Dansk Aktionærforening eller Kritiske Aktionærer. De stiller sig ofte op til generalforsamlinger og påtaler kritisable forhold. Og dem bliver der lyttet til, fortæller eksperter. På europæisk plan er der Better Finance, som kæmper for småaktionærers rettigheder og for et bæredygtigt finansielt system.
     
  • Fordyb dig i virksomheden: Det kræver en aktiv involvering, hvis du vil øge chancerne for, at der bliver lyttet til din kritik. Det vil sige, at du læser årsregnskaberne, at du sætter dig ind i den branche, virksomheden arbejder inden for, og at du sætter dig ind i de risici, virksomheden står over for. Som regel gennemgår bestyrelsen risiciene i deres årsrapport.
     
  • Stil krav til din pensionskasse om, hvordan den investerer: Når pensionskasserne investerer, skal det i høj grad komme dig som pensionskunde til gode, så derfor kan du stille krav til din pensionskasse om, at de får nogle indikatorer for, hvordan de investerer din pension, og at de involverer sig aktivt i de virksomheder, de investerer i. Pensionskasserne investerer for milliarder, så derfor har de en stor vægt, når de involverer sig. Hvis du har mulighed for det, kan du skifte til en pensionskasse, som sætter etik højt i dens investeringer. Magistrenes Pensionskasse er her et eksempel på nogen, som er langt fremme i forhold til bæredygtige investeringer.
     
  • Stem med fødderne: Du kan også få en indflydelse på en simpel måde ved at ændre dit forbrug, så det lever op til dine principper. Du kan udskifte din brændeovn eller skifte bank. Markedet hører dig.
     
  • Pres på for forandring via sociale medier: Virksomheder lytter til forbrugerne, så start debatten i det offentlige rum, hvor de sociale medier og pressen giver mulighed for at nå mange.

 

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Kurt Nielsen
Peter Beck-Lauritzen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Man må konstater, at der er ikke den mindste forståelse af udfordringen.
Undskyld mig, men det er helt uden betydning, alt det vås vedrørende, at “præge virksomheder og banker”.

Det er en diskurs af udenomssnak.

Alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum.

“Præge virksomheder og banker”er en pseudo præmis, hele verdens befolkning er i samme båd med de menneskeskabte klimaforandringer.

Hvor har politikere gjort af deres forstand, hvor er løsningerne?

Enrich
Not
Exploit

Peter Overgaard Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Christina Stougaard Hansen, Peter Knap, Steen K Petersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er såre menneskeligt først at beskæftige sig med ting, når de ikke længere virker. Martin Heidegger slog hammerhovedet på sømmet om den sag.

Der ud over så er det først nu, jeg bliver bekendt med 'kritiske aktionærer'. Glimrende koncept.

Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

ATP gør det vel ikke så ringe.
Tænk hvis man kunne have sin srbejdsmarkedspension der, med lavere omkostninger og få tilskrevet kontoen, hvad der svarer til udbyttet til aktionærerne i de private pensionsselskaber.
En konsolidering vil give langt mere indflydelse på generalforsamlingerne i de virksomheder som ATP placere midlerne i.