Læsetid: 10 min.

Enhedslisten: Sådan får vi en finanssektor, der arbejder for de mange – ikke de få

Reguleringen af finanssektoren efter krisen er langt fra tilstrækkelig, mener Enhedslisten, der med et nyt reformudspil vil splitte storbanker op, udfase risikable lån og give kunderne bedre mulighed for at eje deres pengeinstitut
Reguleringen af finanssektoren efter krisen er langt fra tilstrækkelig, mener Enhedslisten, der med et nyt reformudspil vil splitte storbanker op, udfase risikable lån og give kunderne bedre mulighed for at eje deres pengeinstitut
17. december 2018

Ti år efter finanskrisen udgør finanssektoren stadig en så stor trussel mod samfundsøkonomien og den finansielle stabilitet, at det er nødvendigt med grundlæggende reformer. De hidtidige opstramninger, der er indført siden finanskrisen i 2008, er langt fra nok.

Det mener Enhedslisten, der tirsdag fremlægger 47 forslag til gennemgribende reformer, som skal gøre op med udviklingen i finanssektoren, der ifølge partiet har vokset sig større på bekostning af andre dele af økonomien. Og desuden har alt for stor magt over samfundsvigtige investeringer.

»Finanskrisen fik kæmpemæssig negativ betydning for almindelige menneskers velfærd og for samfundet og har betydet et enormt politisk opbrud i Vesten. Men i stedet for grundlæggende reformer, som dem, der fulgte krisen i 1930’erne, har man undladt at sikre os mod fremtidige kriser og boligbobler,« siger erhvervsordfører Pelle Dragsted (EL).

Enhedslisten mener desuden, at magten over, hvordan et samfund investerer – herunder klimainvesteringer – ikke kun skal være forbeholdt få i toppen af de store finanskoncerner. Og endelig er finanssektoren ifølge partiet vokset på bekostning af økonomien i den produktive sektor og i servicesektoren. 

»Almindelige mennesker får ingen glæde af finanssektorens spekulative aktiviteter,« siger Dragsted.

Nye instrumenter

Cheføkonom i tænketanken Kraka Jens Hauch og CBS-professor Finn Østrup, som Information har bedt om at vurdere udspillet, er overordnet enige med Enhedslisten i behovet for reformer af finanssektoren.

»Det undrer mig, at man har indført reformer på rigtig mange områder af det danske samfund, mens finanssektoren stort set er gået fri. De indgreb, der kom efter finanskrisen, bygger videre på de samme instrumenter. Blot skærpede man dem. Det mener jeg er utilstrækkeligt i forhold til at undgå kommende kriser. Der skal nye instrumenter til,« siger Finn Østrup, der sad i det såkaldte Rangvid-udvalg, som i 2013 udkom med en stor rapport om årsagerne til krisen.

Og netop nu, hvor det begynder at gå godt i økonomien, er risikoen for, at paraderne sænkes, stor, fremhæver Hauch: 

»Det har vi set før. Men vi er nødt til at blive ved med at se på, om der er reguleret nok, når det gælder bankernes størrelse og omfang, som kan være skadeligt for samfundet.«

CBS-professor Jesper Rangvid, der stod i spidsen for Rangvid-udvalget, vil ikke kommentere direkte på Enhedslistens udspil, men fremhæver, at der er indført markant skærpede krav i kølvandet på finanskrisen. Han vurderer til gengæld, at for meget regulering risikerer at hæmme væksten.

»Rigtig meget forskning har vist, at en finanssektor, der kan agere forholdsvist frit, bidrager positivt til væksten. Med meget faste rammer er det klart mit bedste bud, at det vil have negativ effekt på økonomisk velstand. Det tradeoff skal man være klar over,« siger Jesper Rangvid.

Brist hos storbanker

Et andet formål med Enhedslistens udspil er at begrænse den risikable og samfundsskadelige adfærd, som partiet mener, at finanssektoren udviser. Ligesom rækken af bankskandaler ifølge venstrefløjspartiet har afsløret brist hos storbankernes øverste ledelser, hvad angår samfundssind og moral. Det skal bl.a. ske gennem øget kontrol og bøder samt et opgør med en – ifølge partiet – skadelig incitamentsstruktur med høje lønninger til topchefer og bonusordninger, der skaber for stort fokus på profit. 

»Vi kommer nok ikke igennem med det hele i morgen. Men vi håber på en mere grundlæggende og kvalificeret debat om vores finanssektor og forandringerne, der er foregået, uden at danskerne er blevet spurgt, om de er enige,« siger Pelle Dragsted.

Ud over den overordnede diskussion om behovet for radikale reformer, har Information også bedt økonomerne om en vurdering af tre af udspillets mest markante forslag.

Det drejer sig om opsplitning af banker, fordi Enhedslisten mener, at det er for dyrt og risikabelt for et samfund at have banker, der er ’too big to fail’.

Dernæst mener partiet, at den høje private gæld skaber en »forvokset« finanssektor, der øger sårbarheden over for finansielle kriser. Derfor skal danskernes gældsætning bremses, også for at modvirke boligbobler.

Endelig foreslår Enhedslisten, at der oprettes en offentlig bank, samt at det gøres lettere at oprette kundedrevne demokratiske banker, som skal give de aktiedrevne konkurrence – bl.a. ved at udfordre deres måde at investere og tjene samfundets interesser på.

Opsplitning af banker

  • Forslag 1: Enhedslisten vil genindføre regler, der sikrer »brandmure« mellem de såkaldte finansielle supermarkeder, hvor man både har pengeinstitut, realkredit, forsikring og ejendomsmægler under samme tag. Desuden vil partiet dele pengeinstitutter op i kundeorienterede banker og investeringsbanker og indføre loft på 20 pct. af BNP over pengeinstitutters samlede størrelse.

Professor Finn Østrup er enig i, at de største finansielle institutioner skal opdeles:

»Finanskrisen viste, at det danske samfund kan få meget store omkostninger, hvis en stor dansk finansiel institution skulle gå ned. Desuden er der meget lidt konkurrence i den danske finansielle sektor, som er fuldstændig domineret af fem store finansielle virksomheder,« siger han og tilføjer, at der i forskningen ikke er overbevisende dokumentation for stordriftsfordele hos banker, der breder sig over mange områder.

»Desuden viser sagen om hvidvask i Danske Bank, at ledelsen – det siger den også selv – ikke har haft overblik. Så kan man spørge, om banken ikke er blevet for stor,« siger Finn Østrup.

Hverken Jens Hauch eller Jesper Rangvid går ind for at splitte banker op. Hauch støtter dog skærpede krav til kapitalpolstring, som Enhedslisten også foreslår.

»Vi kan ikke være sikre på, at alle banker reelt vil kunne afvikles uden problemer. Men førstevalget bør være at skærpe den eksisterende regulering, samt at Danmark deltager i bankunionen. Ellers kan opsplitning komme på tale,« siger Jens Hauch.

Jesper Rangvid medgiver, at Danske Bank er meget stor i forhold til dansk økonomi. Næsten to gange så stor.

»Derfor er det også ekstremt vigtigt, at den er velkapitaliseret. Samt at man, hvis det går galt, har en klar plan for afvikling. Der er vi et helt andet sted i dag end under finanskrisen. Derfor mener jeg ikke, der er brug for at splitte banker op,« siger Rangvid.

Han peger desuden på, at mindre banker også kan forårsage stor skade. Lehman Brothers, som fik krisen til at rulle i USA, var f.eks. ikke særlig stor målt i forhold til amerikansk BNP. Desuden mener Jesper Rangvid, at Danske Bank formentlig har lært lektien med hensyn til det manglende overblik i hvidvaskskandalen.

»Den internationalisering, banken gik meget op i i midt-00’erne, har ikke været en særlig stor succes. Irland gik mildt sagt ikke godt, og Estland har været en katastrofe set fra deres synspunkt. Derfor kommer det nok til at regulere sig selv. Og er vi nu også så sikre på, at det kun er store virksomheder, der ikke har det fulde overblik over deres kunder? Det var der mange små banker, der overhovedet ikke havde op til finanskrisen, hvorefter det gik grueligt galt for dem,« siger han.

Begrænsning af gæld og boligbobler

 

  • Forslag 2: Enhedslisten vil bremse gældsætning og forhindre boligbobler ved gradvist at udfase af de mest risikobetonede låneformer og rentefradraget.

Enhedslistens erhvervsordfører, Pelle Dragsted, mener, at de eneste, der har en interesse i en gældsopbygning, er finanssektoren. Bankernes forretning er at sælge gæld. Hvis de kan øge efterspørgslen efter gæld, så vokser deres forretning, og de kan tjene flere penge, forklarer han og henviser desuden til et studie fra Den Internationale Valutafond.

Det viser, at hvis en finanssektor overskrider en bestemt tærskelværdi, så påvirkes den økonomiske udvikling negativt, fordi finanssektoren trækker efterspørgsel ud af økonomien og ’stjæler’ talent og investeringer fra den produktive sektor, der skaber arbejdspladser. Danmarks finanssektors omfang ligger betydeligt over denne tærskelværdi.

Men så enkelt er det ifølge Jesper Rangvid ikke. Forskning i sammenhængen mellem gældens størrelse og den økonomiske vækst viser en tendens til, at den økonomiske vækst i højt forgældede lande er relativt lavere, forklarer han og tilføjer: »Men sammenhængen er jo ikke mejslet i sten, og man bliver nødt til at se på, hvorfor gælden er højere i nogle lande end i andre.«

Danske husholdninger er blandt de mest forgældede i verden, ja. Men her er det altså ifølge Rangvid vigtigt at notere sig, at danskerne også har verdens største pensionsopsparing. Derfor er de nødt til at låne, hvis de f.eks. vil købe hus.

»Men vi er jo glade for, at man sparer op til pensionen,« konstaterer CBS-professoren. 

Øvrige hovedpunkter i Enhedslistens forslag

Mere modstandsdygtige banker

  • Bankerne skal gøres mere modstandsdygtige ved at øge kapitalkravene til de største banker, fjerne bankernes muligheder for selv at beregne deres kapitalkrav, og ved at indføre et loft over udlånsmassen i forhold til egenkapitalen på ti pct.

Stærkere og mere uafhængigt tilsyn

  • Finanstilsynet skal have flere ressourcer og en beføjelse til at udstede bøder. For at sikre tilsynets uafhængighed indføres en karensperiode, hvor tidligere topmedarbejdere ikke kan søge ansættelse i den finansielle sektor.

Beskyt borgere mod urimelige renter og gebyrer

  • Enhedslisten vil begrænse banker og realkreditinstitutters mulighed for at hæve deres gebyrer, og begrænse ågerrenter gennem et loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent).

Opgør med straffrihed i finanssektoren

  • Enhedslisten vil øge straffen for særlig samfundsundergravende økonomisk kriminalitet, og gør det muligt at udelukke banker, der har begået finansiel kriminalitet, fra offentlige kontrakter.

Enhedslistens Pelle Dragsted afviser ikke, at pensionsopsparingerne har betydning. Problemet er bare – siger erhversordføreren – at det ikke er likvide midler. Det betyder, at hvis boliger pludselig taber værdi, og ejerne bliver insolvente, kan de ikke bare hæve deres arbejdsmarkedspensioner for at løse krisen.

Rangvid mener, at der er gjort nok for at begrænse risikable lånetyper. Det undrer Dragsted. Han mener, at der er skudt nye risikable låntyper op som f.eks. lån med 30 års afdragsfrihed.

Både Finn Østrup og Jens Hauch er enige i, at de risikobetonede låneformer bør begrænses yderligere. Østrup hæfter sig ved, at der kun er sket små begrænsninger.

»Desuden vil det være meget let at afskaffe rentefradragsretten, nu hvor renten er så lav,« siger han.

Det mener Hauch til gengæld ikke vil være hensigtsmæssigt, fordi en udfasning af rentefradraget i særlig grad vil ramme nye boligejere. I stedet bør ejendomsværdiskatten hæves til godt én pct., hvilket vil stille alle boligejere lige og skabe større harmoni mellem beskatning af boliger og andre aktiver.

Mere demokratisk finanssektor

  • Forslag 3: Enhedslisten mener, at kundeejede og demokratisk forvaltede pengeinstitutter vil skabe en mere »sund« konkurrence til aktieselskabsejede banker, der ikke er demokratiske.

Partiet vil med andre ord give danskerne flere valgmuligheder og mere indflydelse på investeringer – eksempelvis for at modgå klimaforandringer.

»Det handler dybest set om en bank eller et realkreditinstituts raison d’etre: Er det primære formål at tjene penge til aktionærerne eller at tjene kunderne,« siger Pelle Dragsted.

Den nye »demokratisk« konkurrerende banksektor skal desuden gøre op med den magtkoncentration, som Enhedslisten mener, finanssektoren udgør i dag. Det skal ske dels gennem oprettelse af et offentligt bankalternativ, der tilbyder simpel bankservice. Dels skal det være nemmere at oprette nye andels- og sparekasser gennem adgang til »ansvarlig« lånekapital hos en ny statslig investeringsfond for erhvervsdemokratiske virksomheder. Endelig skal det være muligt at oprette foreningsejede realkreditinstitutter, som skal have lettere adgang til kapital.

Jesper Rangvid gør opmærksom på, at erfaringer fra den finansielle krise viser, at det ikke er sikkert, at den type banker, som Enhedslisten ønsker at fremme, er de mest robuste.

»Mange små sparekasser tog mange risici. Derfor er de her ikke i dag, og deres garantikunder mistede mange penge. Hvis man overholder lovgivningen, kan man sagtens åbne en bank i dag. Så hvorfor er alternativer ikke skudt op igen efter krisen? Det er nok fordi, det ikke er så nemt endda,« siger han.

I mange europæiske lande udgør kooperative banker imidlertid stadig en betydelig del af finanssektoren – i Frankrig og Østrig faktisk hovedparten, påpeger Pelle Dragsted. Han henviser desuden til international forskning, der viser, at kundeejede banker har en mere ansvarlig adfærd og er mindre sårbare over for konjunkturer:

»Men det er rigtigt, at demokratisk forvaltning af en bank ikke nødvendigvis er det samme som en effektiv bank. Der skal selvfølgelig være en professionel ledelse. Man skal bare passe på, at den ikke stikker af fra demokratiet,« siger han.

CBS-professor Finn Østrup er positiv over for at skabe mere konkurrence i banksektoren. Jens Hauch mener derimod, at staten skal lade markedet om at drive finansielle institutioner. Desuden læser han Enhedslistens forslag som en åbning for at slække på kapitalkravene til kundeejede banker og realkreditinstitutter.

»Det er en helt forkert vej at gå. De skal have de kapitalkrav, der skal til, for at de kan tåle at gå ned. En forbrugerejet bank vil jo også gerne tjene penge. Så løber de en risiko. Det er en del af bankforretningen. Og uanset om ejerne af en bank, der går ned, er internationale investorer eller en kreds af forbrugere, kan det påvirke samfundet,« siger Jens Hauch.

Pelle Dragsted afviser, at Enhedslisten vil slække på kapitalkravene. Den nødvendige kapital skal til gengæld komme fra den erhvervsdemokratiske investeringsfond.

»Men kollektivt ejede banker og realkreditinstitutter er nødt til i en periode at have en hjælpende hånd fra staten,« siger han og tilføjer:

»Man skal huske på, at da man gjorde det nemmere for finansielle virksomheder at skaffe kapital gennem at blive aktieselskaber, mistede man også demokratiet. Det er det, vi ønsker at give bedre rammer igen.«

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Jes Kiil
  • Mads Berg
  • David Breuer
  • Niels Møller Jensen
  • Katrine Damm
  • John Hansen
  • Søren Veje
  • Flemming Berger
  • Kim Folke Knudsen
  • Viggo Okholm
  • Anders Graae
  • Poul Anker Sørensen
  • Jens Wolff
  • Bjarne Jørgensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jens J. Pedersen
  • Anders J
  • Troels Ken Pedersen
  • Tom Andreæ
  • Ejvind Larsen
  • Alvin Jensen
  • Tommy Clausen
  • Randi Christiansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Oluf Husted
Thomas Tanghus, Jes Kiil, Mads Berg, David Breuer, Niels Møller Jensen, Katrine Damm, John Hansen, Søren Veje, Flemming Berger, Kim Folke Knudsen, Viggo Okholm, Anders Graae, Poul Anker Sørensen, Jens Wolff, Bjarne Jørgensen, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jens J. Pedersen, Anders J, Troels Ken Pedersen, Tom Andreæ, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Tommy Clausen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Kurt Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Noget skal der ske, og det er vist nu, hvis vi skal nå det.

Søren Bro, Estermarie Mandelquist, Søren Christensen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Diego Krogstrup, Mogens Holme, Henrik Peter Bentzen, John S. Hansen, John Poulsen, Troels Ken Pedersen, Nette Skov, Alvin Jensen, Tommy Clausen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Jep. Der skal arbejdes den vej

Estermarie Mandelquist, Ursula Pedersen, Steen K Petersen, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Diego Krogstrup, Mogens Holme, Henrik Peter Bentzen, Nette Skov, Alvin Jensen, Tommy Clausen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, kjeld jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Fint nok, men det er ikke kun bankerne, der driver økonomien rundt i manegen.
Erhvervslivet, som er blevet nurset i lange tider og den del, der også berører miljø og forurening, det pesticidorganiserede landbrug må stoppe forureningen, jo før des bedre.
Ser frem til gode brugbare forslag.

P.G. Olsen, Thomas Tanghus, David Breuer, Palle Yndal-Olsen, John Hansen, Søren Bro, Estermarie Mandelquist, Søren Christensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Diego Krogstrup, Henrik Peter Bentzen, John Poulsen, Nette Skov, Peter Knap, Søs Dalgaard Jensen, Alvin Jensen, Torben Skov, Tommy Clausen, Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel og kjeld jensen anbefalede denne kommentar

Nej, en forbrugerejet bank er ikke så interesseret i at tjene penge som at kunne stille favorable muligheder til rådighed for kunderne, der også er ejerne. Og det er just hele ideen.
At pege på de små pengeinstitutters fatale risikoforvaltning holder heller ikke, for det forekom netop efter, at de var blevet rådet til at lade sig omdanne fra sparekasser og lokalbanker til aktieselskaber.

Thomas Tanghus, David Breuer, John Hansen, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Peter Beck-Lauritzen, Rolf Andersen, Diego Krogstrup, Anne Eriksen, Michael Friis, Mogens Holme, Carsten Mortensen, Troels Ken Pedersen, Peter Knap, Kim Houmøller, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Finanssektorens casinoøkonomi er finanxieret af lønmodtagernes penge - dem de har sparet op til pension. Lønmodtagerne bør have en fælles demokratisk bestemmelsesret over deres penge. Hvis ikke det gennemføres er det højst sandsynlige udfald, at de forsvinder i et sort hul - en ny finanskrise.
Med en fælles demokratisk beslutning over pengene kan man oprette banker og realkredirinstitutter, der hurtigt kan udkonkurere de kommercielle, der ikke længere vil få tilført den linde strøm af pensionspenge, som de spiller for nu.
Mette F. vil gerne fremstille sig som "socialdemokrat classic". Ovenstående er jvf. Svend Auken netop det. Så det burde ikke være politisk urealistisk.

David Breuer, Steen K Petersen, Werner Gass, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, P.G. Olsen, Anne Eriksen, Alvin Jensen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Erhvervslivet er ved at drukne i aktier.
Og nu mangler de fysisk arbejdskraft.
Shit, hvad skal de gøre?

David Breuer, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Troels Ken Pedersen, jens christian jacobsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Forbyd boligboblen

At tale om ”et frit boligmarked” er noget forbandet sludder. Ejendomsmæglerne giver selv altid tre grunde til, at det ikke findes: beliggenhed … . - Boliger har monopol på at ligge, hvor de ligger. Mere generelt: øget efterspørgsel fører til stigende priser, fordi udbuddet tilpasser sig for lidt og for langsomt. Markedet fungerer ikke. Derfor er vi nu igen på vej ind i en boligboble.

Lønmodtagerne får stadigt mindre at leve for, når boligudgifterne er betalt. Dansk konkurrenceevne belastes alvorligt af de høje og stigende boligomkostninger i vort samfund.

Vurderingen af ejerboliger bør basere sig på, hvad folk selv har vurderet deres bolig til ved at købe den. Så er der ikke en eneste der kan klage – undtagen til sig selv. Vurderingen skal udgøre købssummen plus forbrugsvare-inflationen fra købsåret til nu.

Hvis folk og Folketing mener, at folk kun skal købe bolig for at bo, ikke for at spekulere, og hvis man mener, at børn og børnebørns generationerne skal have samme mulighed for at anskaffe en ejerbolig, som man selv har haft, så bør Folketinget vedtage en lov, der forbyder salg af ejerboliger til mere end ovennævnte vurdering.

Hvis der er flere købere som vil give vurderingsprisen, skal der trækkes lod live-online af Danske Spil. Så vil ”boliglotteriet” i det mindste blive et fair lotteri, og penge under bordet undgås.
Forbedringer af boligerne, som der er håndværkerregninger på, skal kunne lægges til vurderingen. Det vil mindske sort arbejde.

Og tænk, hvis vore børn og børnebørn kunne slippe for ejendomsmæglere – de er som bekendt et dyrt bekendtskab.

David Breuer, Jens Thaarup Nyberg, Werner Gass, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, Nette Skov, Peter Knap, Alvin Jensen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Klaus Cort Jensen

Hvorfor skal det være så dyrt at låne sine egne penge?

Pensionskasserne bør give direkte boliglån til deres medlemmer i stedet for at købe realkreditobligationer, og de bør have en fælles demokratisk valgt ledelse

Når en lønmodtager skal have financieret et boligkøb, er det et kafkask helvede med realkreditten, obligationer, kurstab, kursskæring, profit til de banker der ejer realkreditten - og til sidst er det ofte en pensionskasse, der køber realkreditobligationerne på Københavns Fondsbørs.

Hvorfor skal det være så besværligt, uigennemskueligt og dyrt for lønmodtagerne, at låne deres egne penge?

Ved at gå uden om alle mellemhandlerne, kan der både tilbydes billigere lån og opnås bedre forrentning af pensionsmidlerne. Især vil det blive simpelt og overskueligt at låne til en bolig.
Derfor bør man oprette PFDB, hvilket både kan stå for Pensionskassernes Fælles Direkte Boligudlån og Pengemarkedets Forenede Danske Brugsforening.
På den ene side vil det måske kræve lovændringer, men hvem i Folketinget er imod andelstanken?
På den anden side er pensionskasserne efter den eksisterende lovgivning forpligtiget til, at søge den størst mulige forrentning – og dermed til at oprette PFDB.

Låntager/pensionskassemedlemmet skal kunne vælge (eller lade være) at stille sine pensionspenge som ekstra sikkerhed, udover boligen hin køber, for lånet. Til gengæld kan hin låne mere end 80 procent af boligens værdi. Har hin indbetalt pension i 7 år, så 87 procent osv. (eksempelvis). - Det vil gøre det endnu billigere for hin, da det ofte vil erstatte dyre banklån eller pantebreve.

Den der betaler for musikken, bestemmer hvilken melodi der skal spilles. Derfor skal der være direkte demokratisk valg til PFDB’s bestyrelse med stemmeret for alle medlemmer af de deltagende pensionskasser.

Niels Møller Jensen, Steen K Petersen, Jens Thaarup Nyberg, Peter Beck-Lauritzen, Bjarne Bisgaard Jensen, John Poulsen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Alvin Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jens hauch : "En forbrugerejet bank vil jo også gerne tjene penge." Ikke nødvendigvis flere end det koster at drive den.

Holger Madsen, Ursula Pedersen, Jens Thaarup Nyberg, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Ejvind Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det første spørgsmål må være: Hvilken økonomi kan vi lave, uden at bringe vores eksistens i fare ved overforbrug.
Det næste spørgsmål må være: Hvordan skal økonomien fordeles, så alle får en rimelig andel.
Det vigtigste spørgsmål er ikke vækst, men overlevelse.

Flemming Berger, Peter Beck-Lauritzen, Randi Christiansen, Philip B. Johnsen, Ejvind Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kapitalisme på et internationalt frit marked, “Sådan får vi en finanssektor, der arbejder for de mange – ikke de få.”

Der kunne lige så godt have stået:
Kapitalisme på et internationalt frit marked ‘Folketingets medlemmer tager de menneskeskabte klimaforandringer alvorligt, nu elsker alle politikerne deres børn.’

Kapitalisme er en dødsdom.
Liberté, égalité, fraternité, ou la mort!

Jørgen Wind-Willassen

Boligbobler skabes af boligkøberne - IKKE af bankerne.
Ingen tvinger boligkøberne til at betale vanvittige priser for en bolig.
Ingen tvinger nogen til at optage afdragsfrie lån med årlig rentetilpasning.
Men når nu alle lønmodtagerne - især de unge - vil bo på Vesterbro og tæt på Sankt hans torv, så stiger priserne til det absurde niveau, med dertil risikofyldt finansiering.
Det er der kun en kur imod - jævnlige tvangsauktioner når boligpriserne falder.
Og de berørte skal IKKE hjælpes.
Derved kan den værste boligeufori dæmpes.
Der skal så at sige "lig på bordet" før fornuften siver ind.

Jrøgen Wind-Willassen. Ja, lige som skuddrab skabes af skytten og ikke af våbenproducenterne. Sådan kan man man få timer til at gå med at flytte aben uden at løse problemet.
En del af problemet kommer fra finanssekroren, en del kyldes "svage sjæle" og så er der al verdens andre faktorer, der sikkert også spiller ind.
Som med overdreven spil, er vi helt klart selv ansvarlige for at smide penge i væddemålene, men som ordentlige mennesker er vi også vilige til at hjælpe de nødstedte. Der i mod er vi meget uvillige til at hjælpe dem, der profiterer på at bringe andre i ulykke, enda tilbøjelig til at straffe dem.
Der er meget mere fornuft i at skabe en stabil boligsituation end en kaotisk, lige som vi er bedst tjent med at leve i et stabilt samfund frem for et kaotisk.

John Hansen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Bankerne bliver koncentreret på færre hænder pga stigende kompleksitet og stadig flere krav, Baselpakker, EU krav, finanstilsyn, konkurrence m.v.
Det hele er sikkert velment men konsekvensen er fusioner og dermed en risiko for at kunderne står ringere og uden alternativer.
Dertil er bankerne oppe imod IT løsninger, regler og meget lave renter, der gør det svært for bankerne at tjene penge.
Naturligvis er "udbytte-skatte fidusen" rystende og udtryk for en beklagende manglende moral. Det kan undre, at de der havde kendskab hertil ikke øjeblikkelig rapporterede problemstillingen til myndighederne.
Jeg tror, at samfundet har behov for renter omkring 5 pct for at genskabe et mere fornuftigt forhold til penge og det at låne. Rentestigningen vil gøre ondt for hus- og aktieejere.

Ros for at ville opsplitte denne sektor og "udfase risikable lån".
Men tro nu ikke at vores nationale lønbank ikke koster at drive, og er renten nul, skal vi betale gennem gebyrer - selv om denne specialbank slipper af med de omtalte store risici.

I dette oplæg ændres grundlæggende ikke meget. EL accepterer kapitalismen og ejendomsretten.
I forslag 2 om gæld og bobler småjusteres ejendomsøkonomien. Ikke noget om fælles ejendomsret til jorden og dens resurser. Det ville ellers være et effektivt middel mod bobler og spekulation at betale jordleje ift. beliggenhedsværdien og frigøre denne fra skattefrie bygninger/boliger.

Når dette så tilmed er forbundet med klimakampen at bringe økonomien sammen med forbruget af jordens resurser, er der ikke meget "revolution" i dette reformudspil.

Bedre held og større udsyn næste gang EL.

Jens Thaarup Nyberg, Klaus Cort Jensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hvad, jeg dog ikke rigtig forstår leo, er ideen med at kapitalisere beliggenhed.

Jeg anser, at den retfærdige målestok er, hvad den enkelte har behov for til overlevelse. Det er lige som det bør være i enhver anden virksomhed : evt overskud forbliver i virksomheden og anvendes til alles bedste. Altså andelsselskabskonceptet.

Når den individuelle og kollektive bevidsthed har nået det oplysningsniveau, vil ethvert fordelingsproblem være løst. Alle trækker på samme hammel og ingen forfordeles.

Torben K L Jensen

Pelle Dragsted har lige være på besøg hos Lars Trier Mogensen i "Det røde felt" radio 24/7 - et indlæg man bliver meget klogere af.

Eva Schwanenflügel og Ursula Pedersen anbefalede denne kommentar

Randi - Den korte version er, at jordens værdigstigning (jordrenten) afspejles i jordlejen (grundskyld), som betales til fælleskassen.
Det samme med resurserne - de der bruger meget af jorden og resurserne, betaler meget - og omvendt. Da klimaet er globalt, skal al import belægges med afgift.
Alt dette modsvares så af lavere skat på indkomst - både personlig og for selskaber - og ingen skat på bygninger/boliger, både for ejere og lejere.
Det har jeg skrevet om mange gange.

Jeg tilføjer lige, at det liberale element er, at markedet/efterspørgslen styrer jordlejens størrelse.
Når man køber en bolig bliver den ikke spekulationsobjekt for køberen, men for samfundet, som inddrager gevinsten. Allerbedst, hvis jorden overtages af staten mod erstatning jf. grundloven.
Samtidig er skattesystemet forenklet : Een skattetype erstatter FIRE !!!

Randi Christiansen

Leo, du er ude i usund kapitalisering af naturressourcerne. 'Jordens værdistigning'? Jorden har een værdi, og det er kun i forhold til overlevelse. Må jeg atter referere til den spanske kollektivby, hvor netop det system fungerer.

Eva Schwanenflügel, Holger Madsen, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Randi Christiansen
Naturresourcerne er en del af vor fælles kapital - de andre dele er de, vi selv frembringer.
Der er tale om værdistigning målt i penge, og de kan vel inddrages alene af den gode grund, at de så ikke inflaterer, mister deres købekraft.
Og nej, vi kommer ikke udenom et universelt byttemiddel, penge.

Randi Christiansen

Jens@ - du kan ikke adskille '.. de, vi selv frembringer, fra naturressourcerne. De er indbyrdes og uløseligt forbundne.

Randi - Jeg taler om et grundstykkes samfundsskabte merværdi, som bør tilfalde fælleskabet istedet for at være genstand for spekulation - ikke jordkloden.
Hvordan finansieres kollektivet i den spanske by ?

På samme måde med første led i resurseforløbet - klodens naturresurser.
Noget det enkelte land kan indføre for sin egen skyld. Men alle lande, hvis det skal gavne klimaet.

Jens Thaarup Nyberg

Randi Christiansen
Godt set, de er jo kun resourcer i det omfang de er en del af vor kapital, og den har vi selv frembragt. Men bortset fra det ...

Krister Meyersahm

Bankerne bliver tykke og fede af at udlåne penge der - slet ikke findes. Det minder om skræddernes forretningsmodel i Kejserens Nye Klæder - de syede de nydeligste klæder til Kejseren af materiale der - slet ikke eksisterede.

Bankernes pengeskabelse foregår, har man forstået, i vid udstrækning ved, at man debiterer én konto og krediterer en anden, uden at have dækning i egne midler, i indskydernes eller aktionærernes penge. Men - det kan jo slet ikke lade sig gøre, for ifølge fysikkens love kan man ikke udlåne noget der ikke findes.

Når noget ikke findes er det en fiktion og sådan så Højesteret, i en anden anledning også på begrebet fiktion, da man i sin tid konstaterede at Glistrups fradragscirkus kun lod sig gøre i en fiktiv verden.

Vi bør derfor forbyde bankudlån der ikke er fysisk dækning for. Hvorfor pokker skal smarte finansakrobater have lov til at berige sig på udlån af penge der ikke findes.

Eva Schwanenflügel og Michael Waterstradt anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

CBS Professor Jesper Rangvid udtaler, danskerne har en meget stor privat gæld sammenlignet med udlandet, men vi har omvendt en meget stor formue tilknyttet vores Pensionsopsparing.

Ja men hvor længe endnu ?

Renten af kontante indeståender er nærmest negativ. Der er ikke mange sikre obligationer, som giver et positivt afkast pr. år på grund af lave renter. Tilbage er investeringer i aktier.

For tiden lægger flere pensionskasser deres politik om. Garanteret mindsterente af pensionsopsparingen forsvinder ud og til gengæld anbringes en voksende del af formuen i aktier, hvor der er en kursrisiko.

Eksempel Danske Bank er faldet med over 50% i kursværdi siden de gode dage før Hvidvask skandalen.

En ting er imidlertid sikkert.

Hvis pensionsopsparingen er anbragt i aktier, så er den meget følsom for kursudsving afhængig af investeringsstrategi. Pensionsopsparingen kan stige i værdi men også falde i værdi. Det har stor betydning, hvis pensionstidspunktet nærmer sig for en borger.

Men den gæld som er stiftet den falder ikke i værdi, når der er lavinflation. Den skal betales uanset hvad og den kursreguleres normalt ikke ned ad i værdi.

Derfor er den store private gæld i danske husholdninger ikke uproblematisk, for hvis pensionsformuerne skrumper og gælden ikke afvikles, så står vi med en generation af danskere, som får problemer, når de selv går på pension.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Oluf Husted, Peter Beck-Lauritzen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Leo, det spanske kollektiv fik brugsret til et stykke jord, som lå øde og ubrugt hen. Her har man så opbygget en produktion, som giver arbejde til alle. Boliger bygges af fællesskabet og lejes med uopsigelighed for et symbolsk beløb. Stedet hedder marinaleda, så kan du selv undersøge yderligere.

"et grundstykkes samfundsskabte merværdi" - leo, vi må væk fra at tænke på den måde. Den eneste værdi, som er relevant, er værdien som overlevelsesressource for fællesskabet. Det er, hvad vi skal værne om ikke spekulation i merværdi.

Leo Nygaard, Eva Schwanenflügel, Holger Madsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Rangvid fremhævede, at Danske Bank udgør en stor størrelse ift. BNP, modsat Lehmann bros. andelen af amerikansk BNP. Well, Lehmann var involveret med flere andre finansinstitutioner, som alle handlede med "varm luft" og det var summen herfra, der udløste krisen. Bare en detalje! Så jo, vi skal tænke nyt i finanssektoren, den nuværende er monopolagtig og grisk.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Ursula Pedersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Alle bør have en NEM-konto i en foreningsbank (evt. offentlig), hvor deres løn kan gå ind. Jeg vil tro at langt de fleste mennesker ikke i dagligdagen har brug for at låne penge. På den måde kunne man sikre at bankerne ikke blåt har adgang til gratis lån hos deres kunder. For de penge de fleste kunder har stående på deres konti forrentes jo med nær 0% i rente. Og flere betaler i øvrigt for at have deres konto i banken. Så netto der der negativ forrentning. Hvis man gjorde sådan, så skulle vi kun lejlighedsvis anvende en bank. Dette kunne ske på den måde, at når man eksempelvis skal købe en bil eller et hus, så kunne det ske via en udbudsportal, hvor bankerne på kapitalistiske vilkår for mulighed for at kæmpe lidt om kunderne. Dvs. at tilbyde lån på markedsvilkår og med gode betingelser for låntagerne. Ovenstående vil give en helt anden banksektor, som jeg tror vil være til gavn for låntagerne.

Hvorfor vil Jens Hauch ikke være med til at splitte bankerne op i en afdeling som varetager de almindelige opgaver som en bank traditionelt havde i gamle dage og en afdeling som investerer risikovillig kapital.
Det der kan undrer mig er at de kloge herrer cheføkonom Jens Hauch og CBS-professor Finn Østrup ikke har råbt mere op når de nu undrer sig så meget.
Men sådan er det vel med økonomer. De kan ikke sige en skid om hvor vi er på vej hen før det er for sent og skuden er stødt på grund. Jeg har desværre ikke længere den store tiltro til diverse økonomers udtalelser.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Det er meget simpelt: Skift til Folkesparekassen. Den har kun 28 fuldtidsansatte, ikke noget prangende domicil og skal ikke tjene penge til nogle anonyme aktionærer. Den deltager ikke i spekulative forretninger som f. eks. udlån refinansieret gennem 3-måneders interbankmarkedet. Låner kun det ud, som der er dækning for i egenkapitalen og kundernes indskud.

Ivan Breinholt Leth

”Jesper Rangvid medgiver, at Danske Bank er meget stor i forhold til dansk økonomi. Næsten to gange så stor.”

Danmark er et af de lande i verden, hvor finansialisering af økonomien er størst og mest gennemgribende. Danske Bank har en balance, som udgør 175 pct. af Danmarks BNP. De fem største Wall St. banker har en balance, som udgør 60 pct af det amerikanske BNP. 70 pct. af de danske bankers udlån går til boliger, hvilket medfører, at Danmark har en af verdens højeste private gældsætninger. Og uanset hvad de neoliberale påstår mht. statslig gæld, så er det altså primært privat gæld, som udløser kriser. (Med Grækenland som en af de få undtagelser.) Den danske private gæld har i de sidste ca. 5 år ligget på omkring 240 pct. af BNP mod 150 pct. i USA, 160 pct. i UK og 130 pct. i Grækenland. Hvis ikke Danmark får styr på den finansielle sektors pengeskabelse, og dens totale magt over prisdannelsen i boligsektoren, vil Danmark blive særdeles hårdt ramt af den næste krise.

Niels Duus Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Lars Jorgensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Birger Bartholomæussen
Du kan være 100 pct. sikker på, at Folkesparekassen ikke vil være øverst på statens liste over banker, som bliver reddet af staten, når den næste krise bryder ud. Det sikreste er, at anbringe sine evt. sparepenge i Danske Bank eller en anden SIFI bank. Selvom Folkesparekassen tilsyneladende ikke har gjort sig afhængig af interbankmarkedet, vil den som alle andre banker blive ramt af den næste krise, når folk mister deres arbejde og ikke kan betale deres gæld.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Kim Folke Knudsen
Mainstream økonomerne fremhæver gang på gang den store danske opsparing, som et argument for, at en ny krise ikke vil ramme Danmark hårdt. Men hvordan hænger det sammen? Pensionsopsparingen udgør ikke likvide midler, som kan anvendes til at afbøde krisens virkninger. Hvis jeg ikke kan betale gælden i min ejendom, kan jeg så hæve min pensionsopsparing og undgå at gå på røven? Nej vel? Desuden er pensionfondenes midler investeret, og nogle af disse investeringer vil gå tabt, når krisen bryder løs. Det var derfor, at millioner af amerikanere i 2008 mistede hele deres pensionsopsparing i løbet af et par dage. Det er en udbredt illusion, at der er dele af økonomien, som ikke vil blive ramt af en ny krise.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lars Jorgensen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

”Rigtig meget forskning har vist, at en finanssektor, der kan agere forholdsvist frit, bidrager positivt til væksten.” (Jesper Rangvid)

Fra omkring 2. verdenskrigs afslutning til midt i 70erne var ca. 70 pct. af den franske finanssektor nationaliseret, og der var i hele Europa forholdsvis begrænsede muligheder for at flytte kapital over grænser. I fransk økonomis historie udgør denne periode (i Frankrig kaldet les trente glorieuses) den længste periode nogensinde uden kriser og med en stabil økonomisk vækst.

Sven Elming, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Min kommentar 12:23 gentager, hvad Pelle Dragsted allerede har påpeget. Beklager. Jeg burde have læst hele artiklen, inden jeg kommenterede.

@Ivan Breinholt - når Grækenland er en undtagelse ift. at være bukket under på grund af statslig gæld, så skyldes det, som du ved, at Grækenland IKKE har sin egen valuta. Hvorfor Grækenland lige som så mange 'udviklingslande' er underlagt en anden suveræn stats valuta. I dette tilfælde - euroen, hvor ECB, den europæiske centralbank står for pengeskabelsen. Reelt er det de stærkeste EU lande i eurozonen, der på 'bedste' uformelle vis styrer ECB... Hvordan kan vi undgå at tro, at EU's bankunion vil gøre Danmark til en slave af EU gennem bagdøren?

Det er en helt afgørende magtfaktor for et demokratisk samfund at have sin egen valuta. Men det er en pointe, som (med få undtagelser) er systematisk undertrykt i 'vores' medier mv. Se fx pointen udtrykt på mine sider om EU og MMT her: https://homosociologicus.com/europe-today-2
Her om MMT: https://homosociologicus.com/neoliberalism-3

Jeg har studeret moderne pengeteori (såkaldte MMT, Modern Monetary Theory) de sidste par år og har blandt andet stået bag udgivelsen af Warren Mosler's afgørende vigtige bog "De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik". Mogens Lykketoft var med til at promovere bogen og James K. Galbraith siger i sit forord, at Mosler er skarpere på emnet end Galbraith selv er. Link til danske udgave: https://www.saxo.com/dk/de-syv-draebende-naive-bedrag-i-oekonomisk-polit...

Mosler og andre MMT folk forudsagde ganske præcist, hvorfor og hvordan euroen ville slå nationer i stykker, når en krise ramte - for nu 25 år siden. Ud fra de ting jeg har lært om EU, finanssystemets stadig mere korrupte karakter og om realiteterne bag en suveræn stats monopol på pengeskabelsen, så forekommer det mig vanvittigt overhovedet at overveje, at Danmark skal gå med i en EU bank-union.

Her en artikel om MMT's 25 år gamle præcise forudsigelse af eurozonens kollaps: http://neweconomicperspectives.org/2012/07/mmt-the-euro-and-the-greatest...

Her Bill Mitchell's forord til Moslers bog, hvor han forklarer forskellen mellem nationer, der har deres egen valuta og nationer, der ikke har. https://l.facebook.com/l.php?u=http%3A%2F%2Fbilbo.economicoutlook.net%2F...

Denne nye fremragende video forklarerer, hvor afgørende og magtfuldt det er, at en nation har sin egen valuta. Bemærk også at den forklarer, at Sverige løste sin finanskrise helt anderledes i halvfemserne end Danmark og andre vestlige lande gjorde i 2008. Sverige løste krisen 'nedefra' ved at støtte borgerne: https://www.youtube.com/watch?v=1FglZyBcFyQ&feature=youtu.be&fbclid=IwAR...

Niels Duus Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Pia Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Randi, 21.15 : "Den eneste værdi, som er relevant, er værdien som overlevelsesressource for fællesskabet."
Netop, det er jo de, jeg siger - både overfladen ved beskatningen af jorden og afgift på resurserne i undergrunden.

Jeg uddyber :
Nu tilfalder den samfundsskabte, markedsstyrede værdi ejeren. (boligbobler truer).
Det skal ændres til, at samfundet inddrager denne værdi. Enten ved beskatning eller ved at samfundet overtager jorden mod erstatning af investeringen, og "ejeren" betaler leje for rådighedsretten.
Det betyder i praksis, at kun bygningerne handles - værdien af grunden går i nul.
Så vil det være samfundet, der fastlægger jordlejen efter "beliggenhedsværdien".
Det betyder altså, at Strandvejsbeboeren ejer betaler meget mere og beboeren i ghettoen gennem sin leje betaler meget lidt.

Bred dette ud til hele verden. Resurserne i et fattigt land afgiftsbelægges og værdien går i samfundskassen - altså hvis landet er i stand til at indføre principperne.
Her kan internationale aftaler hjælpe til.

Efter disse principper er det alle forbrugere, der betaler til fælleskassen og derved støtter klimaet.
Til gengæld er moms og skat på flittige hænders arbejde afskaffet.

En liberal virkning er, at den enkelte får indflydelse på sin betaling. Borgeren med mange penge betaler meget, når han bruger dem - og det gør han - Strandvejsbeboeren !!
Altså frihed og retfærdighed.

Helt nøgtern - dette samfundssystem forbliver en tanke i studiekredsen - det er jo faktisk en revolution, som bekendt ikke finder sted i lille Danmark - og som FN o.a. ikke kan overtale verdens lande til.

Leth - Vi var nogle der forhandlede pensionbidraget ind i lønnen og undgik kassen. Indbetalte istedet maksimun i privat kapitalpension, som kunne hæves med tiden efter eget behov.
Havde jeg kunne gøre det samme med ATP`en, havde jeg gjort det.
Jeg hader velfærdssamfundets kasser, som stjæler borgernes frihed til selv at disponere.
Se nu hvad en pensionskasse har gang i i Polen - Statsspekulanter !

" ’Kapitalisering på beliggenhed’ "- Ikke forstået. Staten skal fastlægge jordlejen efter en beliggenhedsvurdering. Svarer til den nuværende udbud/efterspørgselsværdi.
Jeg forstår heller ikke dit spørgsmål - penge til hvad ?

Randi Christiansen

Leo, skal 'udbud og efterspørgselsværdi' have lov at definere vores ressourceadministration?

Omstillingen må baseres på ægte samarbejdsprincipper og ikke på en egoisk kamp - kapitalisering - om herlighedsværdier og andre overlevelsesressourcer.