Nyhed
Læsetid: 7 min.

Med finanslovsaftalen fortsætter regeringen en historisk lav vækst i det offentlige forbrug

Regeringen har gennem efteråret lovet flere penge til velfærd. Men med finanslovsaftalen vil væksten i det offentlige forbrug fortsætte på et historisk lavt niveau – og det er formentlig ikke nok til at opretholde det nuværende velfærdsniveau, vurderer eksperter
Fodboldfitness for ældre over 80 i Frederikssund. Frem mod 2025 vil der i Danmark komme en kvart million ældre over 80 i Danmark og børn mellem nul til fem år. Så selv om regeringen vil øge det offentlige forbrug med 0,5 procent, er det ikke nok til at opretholde det nuværende velfærdsniveau.

Fodboldfitness for ældre over 80 i Frederikssund. Frem mod 2025 vil der i Danmark komme en kvart million ældre over 80 i Danmark og børn mellem nul til fem år. Så selv om regeringen vil øge det offentlige forbrug med 0,5 procent, er det ikke nok til at opretholde det nuværende velfærdsniveau.

Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Indland
18. december 2018

Finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti sikrer et »velfærdsløft«. Det hævdede finansminister Kristian Jensen (V) i forbindelse med præsentationen af aftalen. Men ifølge flere eksperter er der tale om det komplet modsatte.

I 2019 kommer det offentlige forbrug nemlig kun til at stige med 0,5 procent, viser Økonomi- og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse, som blev offentliggjort mandag. Og det er formentlig ikke nok til at opretholde det nuværende velfærdsniveau, påpeger eksperterne.

»Det er en nedprioritering af alle velfærdsområder undtagen dem, man eksplicit prioriterer,« siger Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka og tidligere har arbejdet med økonomiske modeller i Finansministeriet.

Selv om en vækst på 0,5 procent vil øge det offentlige forbrug, er det ikke nok til at følge den demografiske udvikling – det vil sige udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning. For frem mod 2025 vil der i Danmark komme en kvart million flere ældre over 60 og børn mellem nul til fem år.

»Der vil være nogle velfærdsområder, der skal holde ekstra igen for at få det samlede regnestykke til at gå op,« siger Niels Storm Knigge.

Ifølge Finansministeriets egne tal vil det kræve en stigning i det offentlige forbrug på i gennemsnit 0,65 procent om året at følge med det demografiske træk frem mod 2025. Og skal velfærden også følge med den almindelige velstandsudvikling i samfundet, skal væksten i det offentlige forbrug helt op på 1,1 procent årligt.

Regeringen forventer en vækst i bruttonationalproduktet på 1,7 procent i 2019, og dermed ventes det offentlige forbrug altså at udgøre en stadig mindre andel af den samlede økonomi.

Historisk lavt

Med de seneste års lave vækst i det offentlige forbrug er vi »på vej mod de måske største ændringer i velfærdsstaten, vi har set«, siger Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet.

Ser man på perioden 1992-2010, var væksten i det offentlige forbrug omkring 1,8 procent om året i gennemsnit pr. indbygger. Det har både Jørgen Goul Andersen og tænketanken Kraka udregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Men i 2010 slog den første Løkke-regering »kraftigt bak«, og siden har skiftende regeringer holdt væksten i det offentlige forbrug på et lavt niveau. Det sker vel at mærke på et tidspunkt, hvor andelen af ældrebefolkningen eksploderer, forklarer Jørgen Goul Andersen.

»Kurven knækkede brat, og de sidste otte år har der været en radikalt anderledes kurs end tidligere. Med finansloven fortsætter vi ud ad den historiske lave kurs,« siger han.

»I pressen har Løkke stået som en, der vil være statsminister for enhver pris. Men i historiebøgerne vil han nok komme til at stå ret stærkt for det her.«

Hvis det offentlige forbrug skulle følge med den demografiske udvikling, skulle det stige med 3,5 milliarder kroner i 2019. Med andre ord giver finanslovsaftalen et velfærdsunderskud på omkring 1 milliard kroner i 2019, siger cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted.

»En vækst i det offentlige forbrug på 0,5 er slet ikke nok til at følge med det demografiske pres,« siger han.

For at følge med det såkaldte fulde demografiske træk, det vil sige følge den almindelige velstandsudvikling i samfundet, skal man som nævnt helt op på 1,1 procents vækst i det offentlige forbrug.

»Hvis vi har en vækst svarende til det demografiske træk, så sikrer vi bare, at det nuværende serviceniveau pr. borger opretholdes. Men når samfundet bliver mere velstående, vil borgerne også gerne have, at det smitter af på velfærden. At vi investerer i de nyeste strålekanoner til hospitalerne, og at eleverne ikke sidder med outdatede computere i skolen,« siger Erik Bjørsted.

Med finanslovsforslaget fra august lagde regeringen op til en vækst i det offentlige forbrug på 0,4 procent i 2019. Når tallet nu lander på 0,5, skyldes det, at nogle af de penge, der var afsat i 2018, ikke er blevet brugt. De bliver i stedet overført til 2019, og det trækker 0,2 procentpoint op.

Men samtidig var der i regeringens finanslovsforslag indregnet 675 millioner kroner til offentligt forbrug, der i sidste ende blev brugt til andre formål. Det trækker 0,1 procentpoint ned.

Politisk kampplads

Spørgsmålet om væksten i det offentlige forbrug har ofte været en politisk kampplads mellem den borgerlige fløj og de røde partier.

Under folketingsvalget i 2015 bebudede Venstre nulvækst, mens den daværende Helle Thorning-regering lovede at øge det offentlige forbrug med 0,6 procent årligt.

Også hos Dansk Folkeparti har væksten i det offentlige forbrug været et centralt tema, som i december 2017 var med til at trække de dramatiske finanslovsforhandlinger i langdrag.

Mens der i regeringsgrundlaget er et mål om, at stigningen »i udgangspunkt« skal holdes på 0,3 procent, krævede Dansk Folkeparti »et velfærdsforlig«, der forpligtede regeringen på i gennemsnit 0,65 procent vækst om året helt frem til 2025.

»Vi vil have en garanti for, hvor mange penge der skal gå til velfærd, så vi kan modstå det demografiske træk,« sagde partiets finansordfører René Christensen dengang.

Men i år har vækst i det offentlige forbrug ikke været en prioritet for partiet. Da Information nogle dage efter finanslovsaftalen spørger René Christensen om væksten i det offentlige forbrug, svarer han, at partiet ikke har fået de oplysninger under forhandlingerne.

»Vi har heller ikke spurgt om det,« siger han.

– Hvordan kan det være? Det har jo været vigtigt for jer tidligere?

»Så skulle vi ikke være gået efter at lave udlændingestramninger, for det mindsker jo væksten i det offentlige forbrug,« siger René Christensen.

Det er altså ikke det, der har været hovedprioriteten for jer den her gang? Det har været udlændingestramninger?

»Og ældre. Ja,« siger René Christensen.

»Men alle de stramninger, vi laver, skulle jo helst sikre, at vi ikke har de her udgifter til mennesker, der er her. Vi kan jo se med de stramninger, vi allerede har lavet, at vi har 8,5 milliarder mere til offentligt forbrug. Selv om vi bruger dem, så er det jo et nulsumsspil, når man kigger på det offentlige forbrug«.

Velfærdsløft?

Gennem efteråret har særligt Venstre ført kampagne på at løfte velfærden. Men ifølge Niels Storm Knigge fra Kraka stemmer det ikke overens med det, regeringen lægger op til i finanslovsaftalen. Derfor savner han også, at man fra politisk side står ved, at når væksten i det offentlige forbrug er lavere, end det demografiske træk tilsiger, så har man nedprioriteret ressourcerne til velfærd.

»I sidste ende er det en legitim politisk prioritering. Men der mangler en eksplicit omtale af det,« siger han.

Det kan sådan set give god mening at føre en stram finanspolitik i tider med højkonjunktur som nu, så man ikke overopheder økonomien, understreger Jørgen Goul Andersen. Men, tilføjer han: Regeringen har de seneste år brugt mange penge på skattelettelser.

»De penge kunne jo i stedet have bidraget til at bevare status quo på velfærden, hvis det var det, man ville,« siger han.

For den enkelte borger bliver konsekvensen, at serviceniveauet i velfærden vil være faldende, siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Siden 2010 er det offentlige forbrug ikke fulgt med det demografiske træk. Det betyder, at der er et efterslæb på 17 milliarder kroner i forhold til at sikre et velfærdssamfund, der kan følge med det demografiske træk. Og det ændrer den her finanslov ikke på,« siger han.

Den liberale tænketank CEPOS advarer mod, at debatten kun kommer til at handle om, hvor mange penge, man bruger på det offentlige forbrug.

Man skal huske, at de offentligt ansattes produktivitet formentlig vil komme til at stige, så de kan levere mere velfærd pr. arbejdstime, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen. Han henviser til en opgørelse fra Danmarks Statistik, som viser, at der over en tiårig periode har været en vækst i produktiviteten på cirka 0,5 procent om året.

»Hvis det offentlige forbrug stiger med 0,5 procent, og vi oven i det har en produktivitetsvækst på 0,5 procent, så vil udgangspunktet for mig være, at der vil være nogenlunde den samme service pr. bruger,« siger Mads Lundby Hansen.

Finansminister Kristian Jensen har flere gange argumenteret for, at velfærden godt kan følge med trods lav vækst i det offentlige forbrug, hvis bare pengene prioriteres »klogere og mere målrettet« end i dag.

Men hvis der skal effektiviseres så meget, at den lave vækst i det offentlige forbrug ikke skal gå ud over velfærden, så kræver det »noget af et columbusæg«, siger Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

»Og det columbusæg har vi ikke.«

Dårlig hukommelse

I et interview med Information fastholder finansminister Kristian Jensen (V), at regeringen løfter velfærden.

»Det ér et velfærdsløft, fordi vi kommer til at se en større indsats ude i kommunerne og ude i regionerne i forhold til at levere på ældreplejen og på sundheden,« siger han.

Finansministeren fremhæver desuden, at væksten i det offentlige forbrug var lavere under den røde regering i 2012 og 2013.

»Vi havde nogle år under Bjarne Corydon, hvor der var en negativ vækst i kommunernes budgetter,« siger han.

»Så at det skulle være historisk lavt beror på meget dårlig hukommelse.«

– Anerkender du ikke, at der vil være områder, der skal prioriteres og nogle, der skal nedprioriteres?

»Man kan godt prioritere en velfærd, der følger med demografien, hvis man bruger de midler, der er i den offentlige sektor mere effektivt. Eksempelvis ved at flytte fra erhvervsfremme til borgernær velfærd, og ved at vi har strammet op på antallet af flygtninge, der er kommet hertil. Det frigør midler, der kan overføres til borgernær velfærd.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

det er løgn, løgn, løgn, det du siger...... det er det eneste du kan være sikker på, når en politiker bevæger munden.

Anne Eriksen, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Endnu mere til de rige og meget mindre til andre.

Estermarie Mandelquist, Mogens Holme, Anne Eriksen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Charlotte Ardal, Torben Skov og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Ja det biiver sjovt at udnævne sig selv til " Børnenes Minister " som Fru Frederiksen har for vane at titulere sig selv med. Der bliver ikke mange julegaver til børnene, hvis Fru Frederiksen skal hoppe i Julemandskostume og Det er Hr. Thulesen Dahl, som bestyrer det årlige Julebudget til tant og fjas.

De Forenede Danske Folkepartier ( S+DF ) må oplyse vælgerne om indholdet af deres storslåede projekt for genopretning af Velfærdssamfundet ???

Hvor meget skal den budgetrammen stige med pr. år -2% 0% +2% eller hvad ? og er Koncernledelsen i DE FORENEDE DANSKE FOLKEPARTIER (S+DF) enige om dette spørgsmål.

Måske det ville behage Hr Henrik Sass Larsen (S) at kommenterer lidt på ovenstående nu da han har fået eget TV program på TV2 NEWS sammen Hr. Søren Pind ( Venstre ).

Jeg husker stadigvæk, hvordan de nye socialdemokratiske venner i DF turede rundt i valgkampen i juni måned 2015 med løfter om +0,8% vækst i de offentlige udgifter hvert eneste år, hvis de fik afgørende indflydelse på den næste Regering.

Der var ikke grænser for DF´ernes forargelse over den stramme styring af de offentlige budgetter under Helle Thorning Schmidts Regering ( S+RV+SF).

Det gjorde DF så - Fik afgørende indflydelse og dernæst blev Staten og Uddannelserne pålagt en minusvækst i deres budgetter på -2% hvert eneste år og kommunerne hvor meget steg deres budgetter så med DF´s velsignelse ?.

GÅ ALDRIG TILBAGE TIL ET VELFÆRDS LØFTE FRA DANSK FOLKEPARTI - DET ENDER SOM EN FUSER.

Søren Bro, Niels Duus Nielsen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Dorte Sørensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Allan Filtenborg, Steen K Petersen, Charlotte Ardal og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

DF ville gladeligt bruge hver en velfærdskrone, sålænge det betød at de kunne genere nogle udlændinge.
Det ses tydeligt i forhold til fx pest-øen Lindholm, der i bund og grund er symbolpolitik.

Mogens Holme, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Werner Gass, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Så klapper vel alle her på dette fora, stedet hvor vækst til stadighed udråbes som årsagen til alskens ulykker...

Dorte Sørensen

et PS: til Eva's pest-ø. Når de offentlige budgetter skal holdes nede på et absolut lavpunkt (trods de demografiske forhold), så virker det endnu mere skørt at ville bruge øen i Stegebugt, der skal rengøres , nedrives, jordudskiftning, ingen drikkevand osv. samt færgedrift. Kan de offentlige penge ikke bruges mere fornuftigt?

Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dorte, jo.
Det er grotesk at ville bruge så mange penge på den øde pest-ø løsning.
I forhold til at der bliver sparet så meget på velfærdsområdet årligt, er det ligesom at fylde vand i et badekar uden bundprop.

Iøvrigt er folk der har sonet deres straf jo ikke længere kriminelle, når man tager den juridiske hat på.
Så skulle vi også internere danskere, der havde begået kriminalitet.

Gruppen af udviste er også meget divers. Der er fx folk der er dømt for at være hash-vagter på Christiania, og folk der har begået vold, voldtægt og mord placeret i samme kategori.

Jeg kan godt forstå borgerne i Kalvehave er utrygge.
En fængselslignende ø hvor arealet er så begrænset, samt at alt i det hele taget skal være så ubehageligt som muligt med næsten ingen penge, ingen aktiviteter eller arbejde, kan kun give ø-kuller og psykiske lidelser.

Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Optur over dagbladet Information, Nyhedsbrevet. Hvad sker der for den lille pjosker. Hver eneste ene artikel er journalistisk modig til det skarpe og ja, alligevel lun, menneskelig. Overskrifterne rammer plet. Dagen i dag udgaven af Information fortjener hele Cavlingprisen. Suverænt. Sammenlign med de andre mediers bidrag denne morgen. Nogen er gået på juleferie, andre skruer altså niveauet op på stjernehøjde.

DF skal slet ikke have indflydelse på økonomien under Mettes ledelse. Det skal hun lave med de røde partier, og R skal arte sig her.

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Helle Walther

Socialdemokratiet har gjort sig afhængigt af DF.
Og Radikale vil overhovedet ikke acceptere, at det negative billede der skabes af DF skal overgå til en ny regering.
Enhedslisten vil absolut ikke.

Torben K L Jensen

Hvor er det dog idiotisk meget folk kan få ud af at kigge på en mørkelagt krystalkugle.

Eva Schwanenflügel

Torben, Game of Thrones..

Torben K L Jensen

ha,ha