Reportage
Læsetid: 10 min.

Fredens Havn er en flydende hippielejr og en politisk irritationskilde

Ved Holmen i København ligger Fredens Havn, en lille klynge usle småbåde, husbåde og pramme, beboet af mennesker, der ikke passer ind i det omgivende samfund. Naboerne synes, den improviserede havn er grim. Politikere skændes om, hvem der har ansvaret for at fjerne den – selv vil havnens beboere bare have fred til at forandre verden
Fredens Havn er en lejr af både og bådvrag, der er vokset frem i kanalen ved Holmen i København som en flydende hippielejr og en politisk irritationskilde, hvis fremtid er mere end usikker. Esben Bang har startet havnen og er den, der har boet der i længst tid.

Fredens Havn er en lejr af både og bådvrag, der er vokset frem i kanalen ved Holmen i København som en flydende hippielejr og en politisk irritationskilde, hvis fremtid er mere end usikker. Esben Bang har startet havnen og er den, der har boet der i længst tid.

Peter Nygaard Christensen

Indland
15. december 2018

Esben sover. Claus tager imod. Den høje, ranglede mand er præst. Eller rettere: Claus er honorable priest af Ethiopia Africa Black International Congress Church of Salvation. Han forkorter det normalt til hon. priest Claus.

Præsten lægger hånden på sit hjerte som hilsen og beder ydmygt om, at vi må mærke Guds kærlighed. Så viser han rundt.

Vi er på Refshalevej lige bag ved Christiania. På den anden side af den gamle vold bag os ligger restaurant Noma. I det fjerne kan man se folk cykle over en af de nye broer i Københavns Havn. Ude i vandet ligger Fredens Havn. En flydende hippielejr og en politisk irritationskilde. En lille klynge småbåde og pramme, der ligger her i Erdkehlgraven og Laboratoriegraven ved Holmen i København.

Hon. priest Claus peger på en håndfuld både i vandet ude på den anden side af de vintervisne siv foran os. Det er de både, der er i værst forfatning. Flere af bådene er sunket eller ved at synke.

»Det er piraterne,« siger hon. priest Claus.

»De er ligeglade. Der findes den slags mennesker, der er ligeglade med, om der er orden eller ej. Jeg kan bedst selv lide, når der er pænt ryddet op,« siger han og fortæller, at der trods alt er betydeligt mere ryddeligt nu, end der var tidligere.

Piraterne har kastet anker lige ved siden af Stig. Han var en af de første, der flyttede hertil, da Fredens Havn blev skabt. Stig er flyttet i lejlighed nu. Den fik han af kommunen efter en diskusprolaps.

Der begynder at komme livstegn ude på vandet. Esben er ved at komme op i omdrejninger. Han har trukket en rødternet skjorte på og rumsterer rundt derude. Der begynder at stige røg op fra hans båd. Og det er egentlig Esben, vi har sat i stævne, så vi siger farvel til hon. priest Claus og begiver os forsigtigt ud på den sæbeglatte, hjemmelavede bådebro, der ligger som et stort kryds i vandet.

Ikke politiets opgave at fjerne både

Tidligere i november i år var justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) kaldt i samråd af Dansk Folkeparti for at svare på spørgsmål om Fredens Havn. Oppositionen glimrede ved sit fravær. Derfor fik de to ministre og støttepartiet fred til i en times tid  at dyste om, hvem der har ansvaret for at fjerne Fredens Havn, og hvor hurtigt det kan ske.

Justitsminister Søren Pape Poulsen lagde ud med at feje ansvaret for en rydning af Fredens Havn ned fra sit eget skrivebord:

»Jeg synes ikke, der skal ligge skibsvrag derude. Det er bare ikke en politiopgave at rydde området. Opgaven med en eventuel rydning af Fredens Havn hører under Kystdirektoratet.«

Peter Nygaard Christensen

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen fortalte spøgefuldt, at han internt i ministeriet havde spurgt, om det var en mulighed at sætte frømandskorpset ind mod den flydende hippielejr. Svaret var negativt. Frømandskorpset lå ikke under hans resortområde. Til gengæld er Kystdirektoratet hans.

»Jeg sætter mig meget gerne i spidsen for en proces – jeg sætter mig sågar gerne fysisk i spidsen for sådan en proces. Men vi har ikke de mange millioner kroner liggende i skuffen til den opgave,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Opgaven med at rydde Fredens Havn vil ifølge Kystdirektoratet koste 26,4 millioner kroner.

Den pris udløste protester: 

»Hvordan i alverden kan det koste 26 millioner kroner at fjerne de par plimsollere. Dem tror jeg godt, at jeg og et par venner kunne fjerne væsentligt billigere,« sagde Jan E. Jørgensen fra Venstre, og han blev støttet af Preben Bang Henriksen, også Venstre:

»Jeg er fra Jylland. Vi har lært at dividere. Det er et par hundrede tusinde per båd. Man kunne måske binde et par af dem sammen. Jeg kan slet ikke forstå det tal.«

Heller ikke Jan Erik Messmann fra DF mente, at 26 millioner var en rimelig pris for at rydde Fredens Havn:

»Det er en kvart million per båd. Dem ville jeg kunne køre ud og tage op på en trailer for få hundrede kroner.«

Ivrigheden til trods blev rydningen af Fredens Havn for en stund driblet til hjørne.

»Jeg kan forstå, at Preben Bang Henriksen Enterprises er villige til at rykke ud med en optimistjolle og noget reb,« sagde Jakob Ellemann-Jensen, men insisterede på, at rydningen skal ske efter principper, der gælder i et retssamfund.

Når staten fjerner privatejede genstande skal de opbevares, så de retmæssige ejere kan få deres ting. Nogle fartøjer er sunket og skal bjærges. Noget af affaldet skal i deponi.

»Man kan ikke bare rive det op på en trailer og køre det rundt om hjørnet,« konstaterede miljø- og fødevareministeren.

Reglerne er, at en rydning af Fredens Havn skal i udbud, forklarede Jakob Ellemann-Jensen. Det vil tage knap et års tid. Den proces kan man starte på, når finansieringen er på plads. Ministeren opfordrede Københavns Kommune til at bidrage til finansieringen af rydningen.

Finanseringen er ikke nem. Fredens Havn er nævnt i finanslovsaftalen mellem regeringen og DF. Der bliver dog ikke sat kroner og øre på en rydning i finanslovsaftalen. Alt, hvad det kan blive til, er en bemærkning om, at aftaleparterne noterer sig, at der er »igangsat et arbejde med henblik på at finde en løsning«.

Vil rydde havnen for affald

Esben fra Fredens Havn var inde at se samrådet i Folketinget. Bagefter forsøgte han at stille spørgsmål til miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen. Det gik skidt. De talte forbi hinanden. Ellemann-Jensen talte om rydning. Esben talte om oprydning.

Esben er den eneste, der præsenterer sig med efternavn, da Information besøger Fredens Havn. Han hedder Esben Banke. Kaffen damper i den frosne morgenluft. Sollyset skøjter lavt hen over det spejlblanke vand, der ligger som poleret stål. En blishøne dykker ned efter morgenmad. Småfisk bryder vandspejlet.

Peter Nygaard Christensen

»Jeg elsker de her kolde vintermorgener,« siger Esben Banke, der har kogt kaffe i sit køkken, der er indrettet i den lille tunfanger Agnete fra 1921, som nu ligger med agterenden vendt ud mod sejlrenden så de turister, der sejler forbi, kan se hvor fint hun er bygget.

»Solen er så kraftig, når den spejler sig i havoverfladen, så alting gror herude, selv midt om vinteren.«

Vi går over i Tumleren, en gammel slæbebåd, bygget af B&W. Det er her, Esben Banke bor. Den varme kahyt lugter af petroleum.

Esben Banke taler om sin vision: Der skal ryddes op i havnen. Alt det affald, der flyder rundt i Københavns Havn, skal fjernes. Esben Banke forklarer, at han selv har brugt de seneste ti år på at fjerne affald fra havnen. Det var det, han gerne ville tale med ministeren om.

Esben Banke vil også gøre hele Københavns Havn tilgængelig for folk, der vil bo på vandet.

»Der er masser af mennesker, der gerne vil gøre tingene på en anderledes måde, og som gerne vil bo på havet,« siger han.

»Vi har 42 kilometer havnekaj i Københavns Havn, men hvis du sejler rundt, ligger der måske ti både! Det er røvkedeligt. Tænk, hvis man kunne give folk et sted at bo på vandet. Ligesom vi gør her. Det kunne være i Lynetten. Sådan en båd koster ingenting, og den er en fantastisk studiebolig. Du kan få råd til at bo i København, selv om du kun har en SU at leve af.«

Esben Banke peger på en lille båd ved siden af.

»Der kunne sagtens bo en studerende i sådan en båd. Der er rigeligt med plads.«

Stolper af pommersk fyr

Esben Banke startede Fredens Havn. Han lagde til i 2008 og har været her lige siden. Han er oprindeligt bådbygger og uddannet designer.

Efter en personlig konkurs drev Esben Banke rod- og hjemløst rundt i København, indtil han i 2008 fik tilbudt at låne en lille, svenskbygget aluminiumsbåd. Båden havde en ven købt billigt på et værtshus. Esben Banke har den stadig. Den lille båd er isoleret med græstørv på taget.

Esben Bankes både er fortøjet til et stort kryds, bygget af stolper, der skvulper i vandet ud fra sivene. En ung mand stavrer forsigtigt ud på stolperne og kredser rastløst rundt uden for Esbens kahyt, indtil han forfrossent får samlet mod til at banke på.

»Der er vel ikke en smøg, der kan flyde denne vej,« spørger han. Uden at afbryde sin talestrøm får Esben Banke dasket en cigaret ud af pakken og rakt den ud til fyren, der takker og forsvinder.

»Da jeg kom, var der tomt, bortset fra en masse skrald inde mellem sivene. Jeg er sådan en, der har brug for at lave noget hele tiden, så jeg begyndte at rydde op,« fortæller Esben Banke.

Mens han gik og ryddede op mellem sivene, fandt Esben Banke nogle gigantiske stolper af pommersk fyr. De er flere hundred år gamle og klassificeret som kulturarv. Under svenskekrigene fungerede de som flydespærringer. Nu lå de enorme stolper på jorden og rådnede. Esben Banke besluttede at gøre noget.

»Ved hjælp af tidevandet fik jeg dem ud i vandet. Saltvandet standser forrådnelsen og præserverer træet.«

Esben Banke samlede stolperne i et gigantisk kryds og fortøjede sin båd til krydset. Og så begyndte der at komme flere både til. Siden er antallet af både og beboelser på vandet vokset støt.

I 2013 gik Kystdirektoratet ind i sagen, og i 2015 blev der udstedt påbud om, at fartøjerne skulle fjernes. Det skete ikke, så sagen blev meldt til politiet. I 2016 blev en række personer sigtet for overtrædelse af kystbeskyttelsesloven.

Alle sigtelser på nær en blev droppet, fordi politiet vurderede, at det ville være umuligt at løfte bevisbyrden. Ejerne af langt de fleste både kan ikke identificeres.

Hjemløseforening kom og gik igen

I dag ligger der små 100 både, husbåde og pramme i området. Det er uklart, hvor mange mennesker der bor på bådene, men 61 personer har folkeregisteradresse ude i den hærgede flåde af småfartøjer.

I et svar til Folketinget har økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklaret, at CPR-registrering skal ske der, hvor man reelt bor – uanset om man bor ulovligt.

Men nu er det koldt. Folk er trukket i land for vinteren. Der er måske en 10-20 stykker, der overvintrer herude.

Peter Nygaard Christensen

»Vinteren er kompromisløs. Du bliver straffet med det samme, med kondens og fugt, med skimmel og alger, hvis ikke du gør det ordentligt,« siger Esben Banke.

Ovre på den anden side af Erdkehlgraven ligger noget af det nye byggeri, der er dukket op, efter at militæret forlod Holmen. Her er beboerne bekymrede og vrede over Fredens Havn og over, at der ikke bliver gjort noget for at fjerne bådene.

– Kan du forstå de her menneskers frustration?

»Ja, det kan jeg sagtens forstå,« siger Esben Banke. »Men hvad kan jeg gøre ved det? Det her har udviklet sig til at være en gordisk knude. Men jeg er sømand. Jeg elsker knuder. Og selv en gordisk knude kan bindes op igen.«

Vi har forladt kahytten for at se os om ude på den hjemmestrikkede bådebro af pommersk fyr. En mand er på vej i en lille jolle. Han står op i jollen, mens han ror. Han stiger op på krydset i vandet og blander sig i samtalen. Manden præsenterer sig som Ørn.

»På et tidspunkt kom foreningen Hjemløs til Hjemløs herud. Men de havde fuldstændig misforstået det hele. Vi er ikke en flok ynkelige hjemløse stakler. Vi er faktisk stolte af, hvad vi laver herude,« siger Esben Banke.

Ørn nikker ivrigt. Foreningen Hjemløs til Hjemløs forsvandt igen, men efterlod deres båd. Det var Ørns held, fortæller han.

»Min båd sank. Men deres båd var fuldstændig magen til, så den overtog jeg.«

Da Esben Banke tilbage i 2008 og 2009 havde fået bakset det store kryds af pommersk fyr ud i vandet opdagede han to ting.

For det første begyndte vandfuglene at slå sig ned og bygge reder i sivene bag krydset. Det store trækryds dæmpede hækbølgerne fra de både, der sejlede forbi. Nu kunne fuglene finde ro bag krydset.

For det andet fungerede det store kryds som opfang af affald i vandet. Alt det plastik-affald, der drev ind fra Københavns Havn, blev opfanget i krydset.

»Vi fik en god aftale med Benny fra Københavns Kommune. Han er en af de få fra myndighederne, som vi har kunnet tale med. Vi samlede affaldet sammen og fik lov til at aflevere det til kommunen via ham, selv om kommunen formelt set ikke har ansvar for det affald, der ligger på selve kysten. Det er Kystdirektoratets ansvar.«

Esben Banke fortæller, at lejrens beboere samler masser af affald op fra vandet. Børnene er også med. De er gode til at spotte affald i vandet. Især går de efter folietoppen fra cigaretpakker. Folietoppene er svære at se og sjove at fange.

»I starten kom ungerne med fiskenet for at fange fisk hernede, men de kunne hurtigt se, at det var sjovere at fange affald.«

Skibene fra Fredens Havn ligger ned langs hele Erdkehlgraven i små klynger, der har fået navne. Der er Piraterne. Æseløen. Krydset. Pilen.

Ovre i Æseløen ryger det nu fra en husbåd, der nærmest ligner noget fra en tegneserie. Faktisk ligner hele Fredens Havn mest noget fra en tegneserie. En regatta af Rasmus Klump-både, der har ligget i ti år og ventet på et startskud, der aldrig kommer.

Længere nede mod Laboratoriegraven i den anden ende af havnen ligger skelettet til en helt ny husbåd, der er ved at blive bygget.

»Jeg tror, det er pushere inde fra Christiania, der er ved at bygge den,« siger Esben Banke.

»Dem taler vi ikke med. Dem har vi intet med at gøre. Dem går vi helst i en stor bue uden om.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Glimrende artikel, hvor du kommer godt omkring det hele, Bo Elkjær :-)

En skam, at Fredens Havn bliver lagt for had, istedet for at man lytter til de ret konstruktive idéer om flydende studieboliger, etc.
Der bør være plads til åndehuller i storbyen.

Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm, Raido Rafn, Lillian Larsen, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Alf Bjørnar Luneborg, Torben Bruhn Andersen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Stemningsfulde billeder, men hvorfor ikke et af det berømte kryds af pommeransk fyr?

Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel

Ja, det lyder hyggeligt.

De sanitære installationer består dog i at hælde toiletspanden ud i havnen -
så der er vel bare grænser for hvor mange, der kan leve på det sted.

Georg Kallehauge, Jørgen Iversen, Peter Tagesen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Torben Lindegaard

Faktisk har beboerne arrangeret et mult-lokum på gaden overfor. Så toiletforholdene er i orden.

Lillian Larsen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Bettina Jensen, Steffen Gliese, Ervin Lazar, Christina Hansen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Skønhed i forfald gælder ikke denne losseplads af plimsollere!

Georg Kallehauge, Jørgen Nielsen og Bjarne Frederiksen anbefalede denne kommentar

Alt grimt skal væk i det pæne menneskes verden.

Hans Larsen, Per Torbensen, E Z, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Ja, grimt er det værste, der findes i de nuværende magthaveres verden; men af samme grund er vores samfund vist dømt til snarlig undergang.

Niels Møller Jensen, Anne Eriksen, Søs Jensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Slumturismen har fået endnu et mål ( Fredens havn) i hovedstaden, er det vi ønsker for vores medborger, at leve i slum i ly af humanisme og den såkaldte fri vilje, betalt af overførsler fra de danske skatteydere, jeg vil have en husbåd, der er placeret i afvandingskanalen i Ørstedsparken og placere mit multlokum på Israels plads! hvad hjælper det at der er et lokum, når jeg har 200 meter til det og sidder i en udbombet pram i et regnvandsafløb og hvor tømmes det efterladte? Tag der ud se hvad den fri vilje og en svag kommune Kbh kan føre til . Vor herre på multlokum, de der vil at være fri for samfundets åg viser vejen ok! er det målet med vores liv at bo i et afløb omgivet af skibsvrag, stram op og fortsat god dag.

Bjarne Frederiksen, Georg Kallehauge, Hans Aagaard og Jørgen Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvis ellers der betales for fornøjelsen er det vel ok, og bosætningen sker efter aftale med ejerne.
Dvs der betales havnepenge -ejendomsskat - renovation -kloakbidrag- mv.
Men der er vist INGEN aftale med ejerne af området og betalingen for brugen er vist fraværende.
Så kniber det med forståelsen.
Hvis DK opbygges efter sådanne principper så ser det sort ud for fremtiden.

Bjarne Frederiksen, Georg Kallehauge og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tales der ikke meget om blandede boligområder ?
Men det gælder åbenbart kun i de politiske udvalget almeneboligområder. Hvor gode og billige lejligheder skal rives ned, så der bliver plads til endnu flere boliger , som lavtlønnede ikke kan betale.

Hans Larsen, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Det kan være en god løsning at bo i en båd - blot man ikke tror det er billigt ;-)
Som tidligere formand i en mindre bådeklub kan jeg kun bekræfte at det er vildt dyrt og tidkrævende at fjerne gamle både - selvom loven efterhånden hælper med overhovedet at kunne gennemføre en fjernelse!
Men regningen resterer stadig - også selv om man kan tage den i fogedretten - det kommer der ikke just penge ud af!.

Bjarne Frederiksen, Georg Kallehauge og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Patrick Steptoe

Problemet med Fredens havn er efter min mening hverken udstødte eksistenser, eskrementer, grimhed eller ulovlig bosættelse. Problemet er at et sjældent unikt naturområde i København er ved at ende som losseplads.
Selvom jeg hverken er velhavende, Christianit eller Fredshavner, er jeg så heldig at bo ned til Erdkehlgraven, som er scenen for den eskalerende konflikt. Jeg holder af naturen og er blandt de mennesker som bekymrer sig over menneskets langsomme kvælning og udpining af miljøet. Jeg bruger en del tid på at lære mine børn at værne om naturen, og vi tager jævnligt på kajaktur i kanalen for at rydde op. I de 10 år jeg har boet her, har strømmen af plastikaffald, vragdele, og emballage været støt stigende. Navnligt efter Fredens havn har vokset sig større og større. Mine unger og jeg har hevet tusindvis af dåser og flasker op af havnen, og vi har fyldt adskillige containere med blandet plastaffald. Her flyder med flamingofragmenter og byggematerialer, og langs graven finder man idag, alt fra udtjente hobbygeneratorer, glasfiber, cykeldele og ekstreme mængder af unaturligt skrald. Jeg har oplevet at blive overspulet af gæret pis fra en halvandenlitersflaske, som jeg fiskede op, og jeg bliver fortsat frustreret over mængden af mindre og mindre stykker, af noget der minder om plastikgranulat, som man kan finde i overraskende mængder på bunden af kanalen (i lave gennemstrømmede områder).
Den tiltagende mængde af udtjente, halv/helsunkne bådvrag som ligger i kanalen, bidrager yderligere til forureningen af vores natur, da indhold i form af spildolie og andet kontamineret lort, strømmer ud.
Beboerne i Fredens havn har ikke recourserne til at rydde op efter sig selv, og deres byggematerialer er billige og ubæredygtige, eller klunset skrot. De bærer ikke skylden for forureningen alene. Anarkiet har medført en lavine af respektløs kontaminering, som også kommer fra tilfældigt kreative, som lige fik lyst til at prøve at banke en tømmerflåde sammen, og derpå efterlader deres lort i kanalen efter festen. Jeg har set fulde turister smide dåser efter svanerne fra udlejningsbåde, og det er ikke sjældent at skrald fra en frokost bliver efterladt i vandkanten.
Jeg forstår godt folk kan lide at være her ved kanalen, for stedet er noget særligt. Men hvis ikke der bliver gjort noget ved forureningsproblematikken kan det snart være forbi med nydelsen. Mens politikerne mundhugges om de sædvanlige finansrelsterede ansvar, kvæles naturen i menneskelig forpestning, præcis som alle andre steder på kloden.

Nicolaj Knudsen, Flemming Berger, Per Torbensen, Bjarne Frederiksen, Jørgen Iversen, Lise Lotte Rahbek, Henning Kjær, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus, Niels Møller Jensen, Carl Chr Søndergård, Niels Duus Nielsen, Peter Tagesen, Torben K L Jensen, Joen Elmbak, Hans Aagaard, Torben Lindegaard, jens peter hansen, Anker Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Michael Boe, Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Jørgen Nielsen, Jan Jensen, Bettina Jensen, Dorte Sørensen, Torben Bruhn Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Kunne der ikke opstilles nogle kommunale container (evt. til affaldssotering), der så kunne tømmes jævnligt. Mon det ikke blev en billigere løsning, der var godt for miljøet ved Erdkehlgraven.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Anne Eriksen, Henrik Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Kunne der ikke opstilles nogle kommunale container (evt. til affaldssotering), der så kunne tømmes jævnligt."

Det er næsten umuligt at få en båd ned i dem.

Bjarne Frederiksen, Georg Kallehauge, Erik Jakobsen, Carl Chr Søndergård, Torben Lindegaard, jens peter hansen, Carsten Mortensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Nils Bøjden du er ikke uden humor.
Men containerne var tænkt som hjælp til beboerne og deres naboer så de let kunne komme af med affaldet både fra Fredens Havn og de svinende turister og andet godtfolk.

Jeg synes at mange, som bakker op om fredens havn, burde tage ud og se det. For der er vitterligt tale om en losseplads, som beboerne tilsyneladende ikke har synderlig interesse i at holde i en vis stand. Og godt nok bakker jeg op om autonome områder. Men lige dette har bedst af at blive fjernet.

Hans Aagaard, Georg Kallehauge, Jørgen Iversen, Claus Nielsen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Jeg fik så ikke læst Patrick Steptoes glimrende indlæg før jeg skrev mit eget. Men han har 100% ret i hvad han skriver.

Nu er det som altid svært at vide, hvor mange af kommentatorerne, der faktisk har læst artiklen. Men hvad angår bortskaffelse af affald nævnes det i artiklen, at der er et vist samarbejde med kommunen i dette spørgsmål.
Men om det er stort nok er jo ikke til at vide.

Niels Duus Nielsen

Det er sgu utroligt - det lykkedes ikke for de alt for små sko at lukke Christiania, så nu forsøger de at lukke Fredens Havn.

Argumentet ud fra forurening holder ikke en meter - her hvor jeg bor, forurenes der hele tiden, så meget, så kommunen har måttet ansætte en lille hær af gadefejere og kloakarbejdere for at rydde op og gøre efter os. At husbådene måske ikke tilfredsstiller småborgerskabets æstetiske sans er jo trist, men kigger man sig omkring, når man bevæger sig gennem byen, vil man se den ene øjenbæ efter den anden, som ingen kræver fjernet. Hvorfor mon ikke.

Jeg gætter på, at frustrationen over, at ikke alle folk opfylder småborgerskabets uskrevne regler for konformitet, er den egentlige drivkraft bag angrebet på Fredens Havn:

Her går vi og passer et dødssygt arbejde (som vi inderst inde hader), for at kunne bo i vores alt for dyre ejerlejligheder (som i virkeligheden ejes af bankerne) og køre rundt i vores (forurenende) biler. Så hvorfor skal en flok bumser have lov til at leve et liv i (relativ) frihed, når vi andre har accepteret at være slaver?

Det er jo kritikken af Fristaden om igen, denne gang går man bare efter en mere lavt hængende frugt. En typisk reaktion på konfrontationen med den frihed, man inderst inde selv længes efter, men ikke har modet til at kræve.

Bettina Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Dom Salcedo, Lars Løfgren, Peter Tagesen, Claus Nielsen, Hans Larsen, E Z, Viggo Okholm, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Jeg vil godt opponere imod, Niels Duus Nielsen, at du kalder 'os' for slaver; enhver ved da, at det er prostituerede, vi er.

Flemming Berger, Frede Jørgensen, Carl Chr Søndergård, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, E Z, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Diskurser hid sephyr ånd ud, lad tårne sig Zuni vers i kar og salt ægge fjer: Antediluviske disse palavere fornedren kommintarer. Pax Hafnia eller pluk sydfrygter. De tvitte aldrig utøj, blot skibbære i trosser bøjer høj bølge ikke for blæst, hatte holder man i håndens værk ondulerende. Lods advent krans om guder skabt. Hyg jer. Men tag jer sammen for det fæles bistandsgjalp

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Patrick Steptoe

Det bliver trist når vrede udbrud om frihed skal bruges i en skyttegravskrig mellem klasserne. Faktum er, at talen om forureningen holder adskillige meter, - både i dybden og bredden. I min verden er frihed ikke det samme som at man kan smide sit lort hvor man lyster, og være hensynsløs overfor sine omgivelser fordi man kan. Jeg mener frihed handler om solidaritet, og at frihed også kræver evnen til at passe på den. Vi kan slås om retten til vores frihed herfra til dommedag, men den rigtige frihed får vi ikke før vi samarbejder om at rydde op, og værne om det vi bør deles om at bevare. - I Fredens havn såvel som alle andre steder.
Det er iøvrigt meget lettere at rydde op på land end til vands. Et glimrende eksempel herfra, er at jeg ikke ser ret mange flasker og dåser på land. - Dem tager de hjemløse sig af, og tak for det. I vandet er det en anden historie.

Flemming Berger, Viggo Okholm, Hans Aagaard, Michael Boe, Jørgen Iversen, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Patrick Steptoe

Nu er en af pointerne i artiklen jo at nogle af beboerne faktisk bruger megen tid på at samle affald, og at det pommeranske kryds inddæmmer en del af det, der flyder fra Københavns Havn.
Så er det beboerne der skal klandres, eller burde kommunen ikke være lidt mere imødekommende og hjælpe med at sortere det indsamlede?
Hvis man alt for stivnakket opretholder regler, forhindrer det fornuftige løsninger.

Eva Schwanenflügel

PS. Selvfølgelig er det et problem, at der ligger synkefærdige plimsollere og lækker.
Igen, hvis kommunen og beboerne samarbejdede, kunne der ryddes op i det.
Men kommunen er nok ikke interesseret, for så ville man på en måde anerkende at de fik lov til at være der..

Niels Duus Nielsen

Patrick Steptoe, først forbyder de hjemløshed, og siden agiterer de for at nedlægge en husbådehavn. Det kører for de små sko for tiden, lader det til.

Hvad forhindrer kommunen i at stille skraldespande og offentlige toiletter op? Og hvis beboerne har svært ved at bruge skraldespandene kan man jo sende nogle renovationsarbejdere ud og hjælpe dem, det gør den alle andre steder i byen.

Hvis de sænker husbådene hænger kommunen jo på de hjemløse, og så bliver det meget dyrere for skatteborgerne.

Og Eva, hvis der skulle gå ild i en husbåd, mon ikke brandvæsenet ville komme og slukke ilden, hvad enten borgmesteren havde anerkendt husbådehavnen eller ej. Du har sikkert ret i, at det er den slags tanker, der står i vejen for en mindelig løsning på problemet, Københavns Kommune har det jo svært med at tænke ud af boksen, jf. de taghaver, som nu skal laves om til parkeringspladser.

Jeg gætter på, at en stor del af problemet skyldes de mange søndags-hipstere og velhavende småborgere, som er flyttet til Christianshavn, fordi bydelen er "chick" med alle dens skæve eksistenser, men som nu har fundet ud af, at "skæv eksistens" ofte er en konsekvens af den fattigdom, som man ikke ønsker at se på til daglig, da den udfordrer både lugtesansen og samvittigheden.

Gentrificering er og bliver noget lort.

Bettina Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi er fuldstændig enige, Niels :-)

Det er fordi kommunen vil tiltrække de velhavende, men samtidig ikke vil optræde alt for åbenlyst usympatisk - og rode sig ud i flere hjemløse - at der ikke findes en mindelig løsning.
Det er derfor, alle prøver at smøre den af på kystdirektoratet.
Og ingen er interesseret i at betale for en oprydning.. Inklusive eller eksklusive beboere.
Men derfor kunne de alligevel godt hjælpe til med de sanitære forhold.

Lise Lotte Rahbek

Jeg kender ikke Fredems Havn. Jeg kommer meget sjældent til København.
Det er dog mit indtryk, at der i allee egne findes mennesker, som ikke passer ind i de firkantede kasser, og forsøger at finde sig en ståsted på kanten. Tidligere kunne det være i kolonihaveområder eller i gamle fiskerhytter, men den tid er ved at være forbi. Kolonihaverne bliver i stigende grad ombygget til minisommerhuse med alle moderne bekvemmeligheder og kloakering/septiktanke og affaldsordninger - sådan er udviklingen set fra min kolonihave - og skurbyerne bliver vel også langsomt kørt over.
Hvor skal mennesker med andre kanter bo og leve, kan man spørge sig. De firkantede synes de trekantedes er grimme og forkerte, og de firkantede er flest, så.. de trekantede, de stjerneformede og de rhombeformede vil (altid ?) være på kant med flertallets trang til ensrettethed.
Det er svært at undgå her at bryde ud i sang her. *host*
Nåmmen det vil helt afgjort lykkes København at slippe af med Fredens Havn. Dernæst opstår der en anden kant et andet sted i byen.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, det er rigtigt, det med at kolonihaverne og de lidt rå kajkanter bliver 'opgraderede' udi ensretning.
Nu er der noget med at Sydhavnens stejleplads, hvor der stadig er fiskere og andet godtfolk, skal nedlægges til fordel for endnu flere luksusboliger.
Alt ofres på mammons alter, suk..

Naturligvis berettiger den ene undladelse ikke den anden - men er det ikke slående, hvordan pæne mennesker med deres på det tilsyneladende tørre kan lægge voldsomme mængder af vrede og harme for dagen, når det kommer til socialt udsattes problemaflejringer ... mens de helt store industriproducerede forureningsproblemer, heraf mange regulære, internationale katastrofer for miljø og fauna, ikke kalder på determineret handling fra ressourcestærke borgere? Det er naturligvis ikke vanskeligt at finde forklaringer på fænomenet, så man bør ikke undre sig så meget - men slående; det er det. Tomt slående i luften.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Eva S
Det bliver nogle vildt kedelige byområder i fremtiden, når det er lykkedes middelklassen og derover at fortrænge alt det anderledes, kulørte, levende og sprælske liv til fordel for firkanter og kasser. Hvem pokker gider se på mennesker, som er lige så firkantede som een selv?
Desværre har virkelighedens tidstyve forlængst skubbet Momo og hendes venner et meget kedeligt sted hen

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Hvem pokker gider se på mennesker, som er lige så firkantede som een selv?"

Pointen, altså den neoliberale og såkaldt kulturelt senmoderne, er jo også at du skal ignorere de andre, for så vidt at de ikke kan levere noget til dig; det er dig selv, du skal se på. Din realisering af din bedste udgave af dét, du i ophøjet selvanskuelse mener er dig selv. Pump up the jam.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte,
Personligt ville jeg gå helt i hundene, hvis det eneste på dagsordenen var mig selv og mit eget..
Fatter ikke rigtigt den voldsomme trang til konformitet.
Tidstyvene har tilsyneladende vundet, det har du ret i :-(

Patrick Steptoe

DR filmer her den priviligerede wannabe Villads med de vilde drømme, som hurtigt får nok af naturlivet i Fredens Havn... Gad vide om han tager sin 10 x 4 m. plasticpressening med sig igen, da han snotter hjem i varmen..? https://www.dr.dk/tv/se/flugten-fra-det-lette-liv/flugten-fra-det-lette-...

Patrick Steptoe, det fremgår af dine kommentarer tydeligt at du har konkret erfaring med Fredens Havn - og at du er opmærksom på de klassemæssige forhold som spiller ind, når der opstår anomiske tendenser i (dele) af et samfund. Men er dit ærinde hér at demonstrere at nærværende fænomen i Fredens Havn udgør en slags eksperimentarium for priviligerede mennesker?

Patrick Steptoe

Jeg er iøvrigt taknemmelig for at kunne deltage i denne lærerige debat, men opgaven med at finde en bæredygtig løsning er ikke blevet mindre kompliceret. Jeg er i tvivl om det er er en god ide for en hjemløs at bo på en båd, da det er min erfaring at en båd kræver konstant vedligeholdelse. Uden energi og adgang til materialer, er opgaven vanskelig, selv for den mest hærdede surviver. Men hvor skal man så være, hvis man bliver smidt væk overalt i byen?
Bådene synker når de ikke bliver lænset for indtrængende vand. Uden energi til en pumpe, går det stærkt, - navnligt hvis båden er af træ. Når skaden er sket, kræver det væsentlige resourcer at hæve vraget igen. - Ikke en opgave for en underbemidlet hjemløs eller fattig freeweeler.

Torben Lindegaard

@Patrick Steptoe

Jeg tror, at du har meget ret i din vurdering af, hvor god en idé det mon er for hjemløse at bo på en båd i Fredens Havn.

Hvis man er hjemløs på grund af personlige problemer af den ene eller den anden art - narko, sprut eller af psykisk art - så er det slet ikke sagen at bo vinteren over på en båd uden el, varme eller sanitet, hvor man skal have fat i en robåd, hver gang man skal til og fra båden.

"Flugten fra det lette Liv" illustrerede det kun alt for godt - og Villads fra Græsted i filmen var en velfungerende ung mand; men det blev for bøvlet for ham.