Læsetid: 4 min.

Helt så sikkert er det ikke, at integrationen går i stå i tredje generation

En historie i Berlingske om, at integrationen af indvandrere går i stå i tredje generation, spredte sig først på ugen over hele mediebilledet. Men der er nogle væsentlige nuancer og forbehold, som er værd at fremhæve
Nuancerne og forbeholdene fremgår mere eller mindre klart af undersøgelsen fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, men er udeladt af Berlingskes omtale af undersøgelsen.

Nuancerne og forbeholdene fremgår mere eller mindre klart af undersøgelsen fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, men er udeladt af Berlingskes omtale af undersøgelsen.

20. december 2018

Berlingske åbnede ugen med en nedslående forsidehistorie om, at integrationen af indvandrere går helt i stå i tredje generation.

Historien var baseret på en ny undersøgelse fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Den skulle angiveligt vise, at »tredjegenerationsindvandrere ikke klarer sig bedre end anden generation i skolen og på arbejdsmarkedet«. Dermed rammer undersøgelsen ifølge Berlingske »en pæl gennem den forestilling«, at indvandrere og deres efterkommere »generation for generation« vil »falde til«.

I en leder samme dag gav avisen den fuld peber under overskriften »Bryd nu ud af jeres parallelsamfund!«.

Lederen åbnede med at konstatere, at »Danmark har fået en etnisk underklasse, som nægter at blive en del af fællesskabet«. Hårde ord, må man sige. Og den sluttede af med en opfordring til politikerne: »Læs denne rapport, og lær af den. Vi skal blive ved med at arbejde for at løse integrationsproblemerne, og vi skal på samme tid forholde os til antallet af ikkevestlige indvandrere i vores samfund.«

Historien spredte sig over hele mediebilledet. Man gik ud fra, at når en hæderkronet avis skriver, at integrationen af en befolkningsgruppe er gået i stå, så er der selvfølgelig solid dokumentation for det. Særlig når Berlingske hævder, at denne befolkningsgruppe ligefrem lever i et »parallelsamfund« og udgør »en etnisk underklasse, som nægter at blive en del af fællesskabet«.

Men helt så solid er dokumentationen ikke. Undersøgelsen indikerer bestemt, at der fortsat er integrationsproblemer med tredjegenerationsindvandrere, men der er flere meget væsentlige forbehold og nuancer, som er værd at fremhæve.

»Mildest talt problematisk«

Som forskningsdirektør Jan Rose Skaksen og seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen fra Rockwool Fonden påpeger i en kommentar på fondens hjemmeside, er det »mildest talt problematisk at anvende analysen til at konkludere noget håndfast omkring tredjegeneration«. En pointe, som forskningsdirektøren gentager i en artikel i onsdagens Berlingske.

Det skyldes særligt tre forhold.

For det første defineres tredjegenerationsindvandrere som personer, der ikke har en forælder med dansk oprindelse. Barnet af en kvinde, der har pakistanske forældre og har giftet sig med en dansk mand, tæller altså ikke med. Dermed udelukker man en gruppe, der formentlig i gennemsnit vil være relativt godt integreret. Og som de to forskere skriver:

»Til gengæld medregnes tilfælde, hvor en efterkommer har valgt at gifte sig med en indvandrer, hvilket gælder for knap tre ud af fire af dem, der indgår i analysen.«

Integrationsministeriet påpeger i Berlingskes opfølgende artikel, at ministeriet henholder sig til Danmarks Statistiks definition af tredjegenerationsindvandrere. En definition, der er sammensat ud fra to hensyn: For det første, at gruppen skal være homogen, og for det andet, at den skal adskille sig fra resten af befolkningen.

Problemet er, at det formentlig ikke er sådan, mange vil forstå begrebet tredjegenerationsindvandrer, og at man ud fra en sådan definition ikke kan sige noget særligt dækkende om integrationen af indvandrere over generationer. Berlingske nævner alene i en faktaboks, at tredjegenerationsindvandrere i undersøgelsen defineres som nogle, der ingen danske forældre har.

Men avisen fremhæver ikke vigtigheden af, at børn af andengenerationsindvandrere, der har giftet sig med en af dansk oprindelse, er sorteret fra, og bruger til gengæld den vildledende overskrift »Indvandrerne fik børn, der fik børn – og de halter stadig efter«.

Manglende forbehold

For det andet har den gruppe af tredjegenerationsindvandrere, som sammenlignes med jævnaldrende danskere, meget unge forældre. Det kan skyldes, at de andengenerationsindvandrere i Danmark, der har nået at få børn, nødvendigvis må være relativt unge, fordi der ganske enkelt ikke har været nogen nævneværdig indvandring før indtil for relativt få årtier siden.

Embedsmændene skriver, at gruppen af tredjegenerationsindvandrere i undersøgelsen derfor »kan have en anden social profil end deres jævnaldrende i Danmark, som har lidt ældre mødre«. Og som forskerne fra Rockwool Fonden konstaterer, er problemet, at »forældre, som får børn i en ung alder, typisk har mindre uddannelse end andre forældre«, og derfor er det »ikke svært at forestille sig, at børnene også får det«.

For det tredje tager embedsmændene det forbehold i undersøgelsen, at de tre generationer, der sammenlignes, »er meget forskelligt sammensat bl.a. med hensyn til oprindelsesland«.

Tredje generation er således typisk børnebørn af gæstearbejdere fra Tyrkiet og Pakistan, der gennemsnitligt er lavt uddannet, mens første og anden generation i højere grad har oprindelse i andre lande. Og det kunne jo meget vel være en del af forklaringen på, hvorfor tredjegenerationsindvandrerne i undersøgelsen ikke klarer sig bedre end andengenerationsindvandrerne.

Alt i alt er problemet, at man opererer med en gruppe tredjegenerationsindvandrere, der groft sagt har alle forudsætninger for at være dårligt integreret. Deres forældre har ikke giftet sig med danskere. De har typisk fået børn tidligt, hvilket kan tyde på, at de er ringe uddannet. Og deres familie stammer typisk fra lande, hvorfra Danmark har modtaget lavtuddannede gæstearbejdere.

Nuancerne og forbeholdene fremgår mere eller mindre klart af undersøgelsen fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Embedsmændene sørger desuden for ikke at komme med nogen klar konklusion, men skriver i stedet, at tredjegenerationsindvandrere »ikke nødvendigvis« klarer sig bedre med hensyn til uddannelse og beskæftigelse end deres forældres generation.

Formentlig er det årsagen til, at forskningsdirektør for VIVE Torben Tranæs over for Berlingske har givet udtryk for, at undersøgelsen er i orden.

Forbeholdene og nuancerne er til gengæld til dels kraftigt nedtonet og til dels udeladt i avisens beskrivelse af undersøgelsen, som er nået bredt ud i offentligheden. Fristende er det derfor at opfordre avisen til at leve op til sin egen opfordring til de danske politikere om at læse undersøgelsen – lidt grundigere end første gang.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Troels Ken Pedersen
  • Olaf Tehrani
  • Marianne Stockmarr
  • Frede Jørgensen
  • Carsten Mortensen
  • Bjørn Pedersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
Katrine Damm, Troels Ken Pedersen, Olaf Tehrani, Marianne Stockmarr, Frede Jørgensen, Carsten Mortensen, Bjørn Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en lang og svær proces, der har mange nuancer og aspekter Uanset den negative kampagne kan de tvist ikke tilbagevises at rigtigt mange af vore nye medborgere virkelig forsøger på trods at negative udtalelser på kryds og tværs. Tror man virkelig at den slags negativitet fremmer lysten til at blive integreret og til hvad?. Når det er sagt så opfatter jeg så også at for mange af vore nye bliver i deres egen kreds og har svært ved at komme i de aktiviteter og foreninger som jo i princippet er for alle. Hvad er årsag og hvad er virkning? Er det frygten for vores kultur eller er vi ikke gode nok til at trække dem ind? Eller er normerne omkring fælles aktivitet køn imellem en af årsagerne eller er det mad eller vores almindelige brug af alkohol? Jeg håber sørme at der er en af "jer" med bl.a. muslimsk tro eller kultur,som læser det her og blander sig.

Det journalistiske nivau, som er under al kritik, bør give røde ører i Pilestræde. Tak til Anton Geist og Information for denne nuancering af de generaliseringer og misvisende konklusioner som Berlingke har bragt til torvs. En af dem lyder som gengivet i Information: "Danmark har fået en etnisk underklasse, som nægter at blive en del af fællesskabet." Social forståelse har aldrig været Berlingskes stærke side, det er en af avisens store mangler, men på baggrund af de seneste finanslovsforhandlinger med medfølgende nye, destruktive "udlændingestramninger," som med usvigelig sikkerhed netop vil resultere i en etnisk underklasse, der er udelukket fra samfundsfællesskabet af magtens folkevalgte mænd og kvinder på Christiansborg, virker Berlingskes udsagn nærmest grotesk.
I tidligere tider diskuterede det herskende borgerskab også problemerne med "underklassen" og underklassens mangler vidt og bredt. Det var de færreste, der så det store billede og deres egen klasses rolle i det. Der er ikke så meget, der har ændret sig i det stykke, ser vi nu.

Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Troels Ken Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Helene Kristensen, Mogens Holme, Viggo Okholm, Steen Sohn, Marianne Stockmarr, Frede Jørgensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer , Anna Sørensen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er nemt nok at lave statistik der bekræfter fordomme.

Rolf Andersen, Kim Folke Knudsen, Vibeke Hansen, Troels Ken Pedersen, Johanna Haas, Per Faurholt Jensen, Marianne Stockmarr, Frede Jørgensen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Ete Forchhammer , Dorte Sørensen, Anna Sørensen og Per Langholz anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Der er helt klart nogle, der har brug for argumenter, der kan bekræfte, at mennesker med én bestemt etnicitet er skruet sådan sammen, at de er vanskeligere at integrere end andre grupper. Sammenhængen mellem at føle sig udenfor og etablere sig i anerkendende subkulturer forstås tilsyneladende ikke i Jantelovens og Den Grimme Ællings hjemland, hvor til gengæld skrædderne fra Kejserens Nye Klæder har kronede dage.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Johanna Haas, Per Faurholt Jensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Dorte Sørensen og Anna Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Til anbefaling hør P1's Orientering de fra de sidste par dage , de har gjort meget ud at sagen.
En ting Anton Geist ikke har med er , at undersøgelsen ikke har noget navn på hvem,der har foretaget undersøgelsen - herved kan der ikke stilles direkte spørgsmål til den/de forskere der har udarbejdet undersøgelsen.

PS: det er grotesk, at regeringen kommer med en sådan undersøgelse , når de samtidig er ud fra højeste plan og advarer mod falske nyheder.

Marie E. Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Johanna Haas, Per Faurholt Jensen, Marianne Stockmarr, Frede Jørgensen, Carsten Mortensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

At skrive den slags udtrykker naivitet og uvidenhed om, hvordan virkeligheden går for sig: intet er statisk, men rykker sig konstant i alle mulige retning på alle mulige planer. Man kan slet ikke bedrive den slags generalisering, hverken politisk eller journalistisk. Det er blot udtryk for dumhed.

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Johanna Haas, Samuel Grønlund og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Ja - og sjovt nok på nøjagtig samme tid svømmer fjæsbogen over med forargede kommentarer vedrørende "Den danske sang" .
I øvrigt: At social opstigning er vanskelig, vidner mange etniske danskere jo også om - men det er åbenbart ikke interessant.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Christel Gruner-Olesen, Mogens Holme, Johanna Haas, Samuel Grønlund, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det bygger jo også på en naiv forestilling om, hvad 'fællesskabet' er: det var jo aldrig et Fællesskab, det er en politisk ordning, hvor vi igennem offentlige institutioner skulle sikre den enkelte en lighed som borger i samfundet - og det er ikke 'lige muligheder', vi taler om - frihed, så udstrakt som muligt for den enkelte, indenfor en solidarisk model, der forkaster fattigdom som vilkår for nogen.
Men selve 'fællesskabet' har fra begyndelsen af velfærdsudviklingen og filosofien om den været set som 'forestillet', altså grundlæggende blot noget, vi alle kan regne med, vore folkevalgte repræsentanter sikrer og udbygger, efterhånden som velstanden i samfundet og kampen imod det personlige privilegium vinder fodfæste til fordel for et stadigt bedre demokrati.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Med alle forbehold så ER det da lidet opløftende at 3. g generationen ikke sparker røv. Da der for nogle år siden blev vist at de elever der gik til modersmålsundervisning ikke var bedre til dansk og mat. , snarere tværtom, end dem der ikke fik denne undervisning, blev det af eksperter sagt at man jo ikke vidste hvad hin enkelte ville have præsteret hvis hun ikke havde fået undervisning i modersmålet. Man kan vende og dreje tallene og påpege mangler og årsager, men det fjerner da ikke det nedslående i at en gruppe ikke klarer sig sætlig godt. Hvad gør alle gode kræfter ved det?

Men, Carsten Mortensen, det med 'social opstigning' handler jo også om, at det er erkendelsen i velfærdssamfundet, at der er plads til alle, og at det derfor netop ikke skal være en kilde til bedre forhold at lade sig drive af ambitioner på et andet plan end at blive god til det, man giver sig af med. Det er ikke velfærdssamfundets anliggende at pæse folk frem, men at sikre dem muligheden for et godt liv dér, hvor de befinder. sig.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Ligegyldigt hvad, så er sproget den vigtigste vej til integration og forståelse af en ny kultur.

Sproget er som en internetadgang.
5G er hurtigere end 2G.

Mange indvandrere er bange for at miste deres kultur, derfor gør de den store fejl, ikke at søge for, at deres børn lærer sproget ordentlig. De fastholder deres børn i en forestilling om et bestemt samfund. Jeg opfatter dette som ansvarsløshed fra forældrenes side, givetvis opstået ved et irrationelt savn af det gamle land

Man mister ikke sin kultur ved at stifte et bekendtskab med en ny. Man bliver beriget. For en der ikke er veluddannet er oplysning det bedste redskab til fremgang. Oplysning får vi ved at læse, forstå og lytte. Der er ikke noget så forfærdeligt som ikke at forstå, hvad der foregår omkring en. Her er sproget/forståelsen den vigtigste faktor i en udlændinge liv.

De bedste steder at bliver integreret er i skolen med kammeraterne, på arbejdspladsen med kollegaerne og i Danmark foreningsliv, der er rigt af muligheder for nye bekendtskaber, vel at mærke hvis man tør give det nye land lov til at kravle ind under huden på en. Det er mindre væsentligt, hvor man kommer fra.

Send alle unge indvandrere og afkommere på efterskole eller højskole, selv om det er dyrt. Det kan være, at det betaler sig i længden.

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Steffen Gliese, jens peter hansen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

Jens Peter Hansen.
Jeg valgte at tale dansk med mine børn. Vi talte kun mit sprog da vi var alene. De gik til modersmålsundervisning om lørdagen i 9 år. Der er ingen tvivl om, at det gav pote i mit hjem, for de gik ud af gymnasiet med næsten 12 i gennemsnit, uden faktor 1.08.

Effekten af modersmålsundervisningen er svær at måle. Spørgsmålet er om de lærere, der underviste i forældrenes hjemlands sprog, talte godt nok dansk? For det er vigtigt.

Det forekom mig ikke at være tilfældet til de sammenkomster jeg deltog i.

jens peter hansen

Jeg går stærkt ind for modersmålsundervisning, så eleverne kan blive gode til dette også. Sideeffekter som visse eksperter har snakket om viser sig sjældent eller ikke. Det der generer mig er at man ikke er bekymret over at mange 3.- gere klarer sig dårligt, men straks falder i med snak om statistisk snyd og bedrag. Det ER da et fælles problem for alle her i landet at nogle ikke klarer sig så godt som man kunne håbe. Det være sig pæredanske fra dysfunktionelle familier eller indvandrerbørn der heller ikke kommer ud over rampen.

Niels Duus Nielsen, Georg Kallehauge, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I den store stad, hvor han boede, gik det meget fornøjeligt til, hver dag kom der mange fremmede, en dag kom der to bedragere; de gav sig ud for at være vævere og sagde, at de forstod at væve det dejligste tøj, man kunne tænke sig.
Skrædderne har kronede dage skrives der af Johnny Werngreen . Er det en kritik af de fremmede eller hvad ??

Jens Peter hansen og andre:
Du undrer dig over at 3.generation ikke sparker røv? Men er tredie generation egentlig ude af folkeskolen allesammen? Jeg mener det ikke. Jeg er pensioneret pædagog og rigtigt mange kom her først i løbet af firserne og flere af dem var børn og unge. Deres børn er først nu færdige med uddannelser og en del er etablerede.Jeg havde en familie i min pædagogtid,hvor i hvert fald de fleste er komet gennem gymnasietiden og er i gang "derover" men det er vel først nu deres børn er i institution og nogen i skole (3.generation) . Derfor mener jeg det er meget meget tidligt at konkludere at 3.generation står stille.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Steffen Gliese og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Så surt, at der kommer den her form for misinformation. Dét, sammen med DF's evindelige negativitet overfor indvandrere, gør, at vi ikke får en ordentlig samtale om de reelle problemer, som der jo er.
På den måde bliver positive kræfter fastholdt i at modgå urimelighederne fremfor at få løst problemerne ordentligt.

Marie E. Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Mogens Holme og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke set en definition på "integration". Hvordan måle, når der ikke forligger klare kriterier.
Hvad med : Overholder du landets love er du integreret.
Eller : Taler du dansk ..............
Eller : Bor du i et pænt villakvarter ..........
Eller : Er du hjemmegående husmor og passer dine børn selv .......
Ikke sandt - det er svært.
Københavnere, der er flyttet med til Ringkøbing, taler stadig københavnsk og lærer sikkert aldrig at forstå vestjysk dialekt.
Efter hundrede år er der stadig tysk mindretal med egen kultur i Sønderjylland.
Ny § i janteloven : Du skal ikke tro, at du må være anderledes.

Træd ind i min stue. Tag dine sko af !

Eva Schwanenflügel, Kim Folke Knudsen, Herdis Weins og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Indvandringen i landet er et mange årigt faktum - tilladt af landets ledelse, altså af demokratiet.
Modsætningerne ude i befolkningen er et faktum.
Sammenhængningskraften er faktuelt forringet.
Stop nu med at finde syndebukke.
Stop ghetto aggressionerne. Brug forståelse og venlighed i stedet for.
Tag konsekvensen af de faktuelle forhold - stop yderligere indvandring.

@ Viggo Okholm: du har helt ret. Det påpeges netop i Informations artikel, som refererer dette fra forskernes bemærkninger til selve unersøgelsen, at de danskere, hvis bedsteforældre er indvandrere, og som på nuværende tidspunkt har nået at sætte børn i verden, er meget unge, og at meget unge forældre typisk vil have et lavere uddannelsesniveau og at dette påvirker børnene. Mm kan ud fra dette roligt konkludere, at det er meget tidligt at lave denne undersøgelse.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Viggo Okholm du og jeg er bekymrede og er det ikke et fælles udgangspunkt? Jeg vil sk..... på hvad DF og andre kan bruge det til. Giv nu de unge en chance og sæt jeres blonde unger i den nærmeste folkeskole og vis at du vil de andre i stedet for at sende dem i privaten og blot sige åh hvor er det synd for dem at folk siger så meget grlmt. Giv i stedet for at pege.

Niels Duus Nielsen, Johanna Haas og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg kan se på tysk TV, at der i den seneste tid har været en del debatter om de selv samme problematikker vi har talt om i Danmark gennem de seneste år.

Haltende integration, Parralleslamfund og manglende sprogkendskaber; Det er de samme problemer og blandt de samme grupperinger som her.

Ingen tvivl om at problemerne er der; Ingen tvivl om at det også er gældende i andre lande.
Tvivlen går kun på 2 ting.

1- Hvor store er problemerne ?.
2- Hvordan løser vi dem ?

I min optik er hverken DF eller den yderste venstrefløj brugbare samarbejdspartnere når det kommer til reelle løsninger.

Jens Henrik Pedersen

Er der nogen der ved, hvor mange mennesker det drejer sig om?

Med alle de forbehold kan den befolkningsgruppe ikke være særlig stor.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Henrik Pedersen

Jeg tjekkede lige....
Så vidt jeg kan erfare drejer denne befolkningsgruppe sig om ca 24.000 mennesker.
Antal indvandrere og efterkommere pr 1/1 2017 var 742.000 mennesker ifølge wikipedia.
Dvs at den befolkningsgruppe kun udgør 3,2 % af alle indvandrere.
Det vil være lidt dumt at bruge den rapport til at generalisere om indvandrere.
Dertil kommer, at en stor del af den befolkningsgruppe endnu er børn.
Det er da lidt useriøst.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas, Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg prøver at forestille mig, at jeg selv boede i fx Afghanistan - af den ene eller anden grund. Så ville jeg da aldrig nogen sinde forbyde min kone at køre bil eller slå hånden af et homosexuelt barn og hvad de ellers finder på.

På samme måde som i debattråden her ville de indfødte så spørge "jamen er det fordi vi ikke er inkluderende nok, at du ikke vil tage islam til dig?" eller "kan du ikke se, hvor meget bedre vi lever her?" hvortil jeg nok bare ville tænkte "geez".

Jeg ville altid være dansk og opdrage mine børn dansk, selv efter 3., 4., 5. generation.

Lav en google billedsøgning efter "multi ethnic state" og se, at alle multietniske stater i verden er opdelt i geografiske områder hvor forskellige etniciteter har klumpet sig sammen. I Danmark kan det samme ske - det starter med ghettoer, så byer, så landsdele. Det er i mine øjne uundgåeligt.

Jeg diskuterede spørgsmålet med en schweiz-eritreaner for en tre uger siden. Han gjorde opmærksom på, at sprogtilegnelsen selvfølgelig har meget forbindelse med, hvad man har haft af fremmedsprog i sit oprindelsesland, og at dette har alt at gøre med, hvilken kolonimagt man var underlagt.
Han syntes godt nok tysk havde været svært, sammen med engelsk, fordi Eritrea jo havde været italiensk koloni. Til gengæld havde han uden stort besvær lært fransk og portugisisk.
Han talte imidlertid et udmærket tysk, men det havde taget ham tid - og det havde ikke gjort det lettere, at schweizerne har deres egen dialekt.
Hvad jeg vil sige med dette er, at vi måske bare skal holde op med at håndtere folk og i stedet tale med dem om i fællesskab at håndtere udfordringerne.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Johanna Haas og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Problemet er, Carsten Hansen, at man blander tingene sammen: det er ikke tredjegeneration, men børn med en udenlandsk forælder.

Kim Folke Knudsen

En god veninde til mig med pakistansk baggrund fortalte mig forleden, at hendes søn netop har afsluttet Jura embedseksamen med karakteren 12.

Mor og vi andre på hendes vegne og hendes søns vegne, er glade og stolte over denne præstation.

Hvornår hører vi om solskins historierne i Berlingskes spalter ?

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

Der er masser af solskindhistorier !
Rigtig mange indvandrere og efterkommere , de fleste vel, klarer sig ganske udmærket.

Der er desvære for mange der falder ud af samfundet.

Jeg ved ikke, hvad du mener med at falde ud af samfundet, for samfundet er defineret ved at bestå af præcis dem, der er her.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg ikke kan slippe denne "undersøgelse" som refereres så mangelfuldt i Berlingske. Måske fordivdens gundpræmisser tilsyneladende er helt gale?
Alene ordet og begrebet "tredjegenetationsindvandrer" er helt, helt galt: vi taler rent faktisk om danskere, hvis BEDSTEFORÆLDRE i sin tid indvandrede til Danmsrk. Det er da udenfor enhver form for sund fornuft og udenfor ethvert rimelighedsprincip, at betragte og betegne landets egne birgere som "tredjegenerationsindvandrere" og ikke som danskere slet og ret. Så kan man for min syld lave alle mulige socio-økonomiske undersøgelser på diverse segmenter af Danmarks befolkning, men man må sørge for:
1: at grundlaget er tilstrækkeligt stort til at være statistisk signifikant.
2. at formålet med undersøgelsen er helt klart. Hvis formålet med undersøgelsen eksempelvis er at fremme social mobilitet i det danske samfund - som vi jo ved det helt generelt ligger tungt med i Danmark også for borgere, hvis bedsteforældre ikke er indvandret til Danmark, men er født her i landet, ja så må man inddele i mere fintmaskede kategoeier end det store samlebegreb "tredjegenerationsindvandrer" som jeg som sagt finder er helt ude i hampen og totalt intetsigende på en og samme tid.

Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Såvidt jeg har forstået, er problemet, at man kalder folk for 3. genereationsindvandrere, hvis den ene af forældrene er har aner tre generationer tilbage i landet, mens den anden er en ægtefælle fundet i familiens oprindelsesland. På den måde bliver begrebet vildledende.
Ydermere var der vist også tale om, at det er de ældste og dårligst uddannede indvandrergrupper, der fylder meget i undersøgelsen.

Har en polsk bekendt som fik tilbud om modersmåls undervisning til sine børn. Hun takkede nej tak, fordi børnene skulle lære dansk. I dag er den ene praktiserende læge med egen praksis.

Brug vore skattekroner fornuftigt!

Niels Duus Nielsen

Jeg ser netop nu i en af mine udenlandske nyhedskilder, at der er vedtaget en lov, der påbyder muslimer at trykke hånd med en øvrighedsperson, når de tildeles dansk statsborgerskab.

Nå Dansk Fjolleparti mener, at noget så ligegyldigt som et håndtryk er et bevis på, at man har det rette danske sindelag, må jeg konstatere, at jeg i en periode på tyve år åbenbart ikke var dansker, da det i 70erne og 80erne var gået helt af mode i progressive kredse at trykke hånd da det blev betragtet som et levn fra den autoritære fortid.

At skikken med at give håndtryk igen har vundet indpas i mit liv, skyldes mit møde med fremmedarbejderne, som stak næven frem, hver gang man ikke havde set dem i en dags tid.

I dag synes jeg, at det er en god skik, men jeg har svært ved at se den som en dansk skik, da jeg jo (gen)lærte den af de fremmede, dengang de var fremmede. Så hvem er egentlig blevet mest integreret her, mig eller fremmedarbejderne?

Hvorfor kan vi ikke bare acceptere, at vi alle er forskellige, og så tilstræbe, at vi alle behandler hinanden som ligeværdige? Jeg er da ligeglad med, hvor mange generationer folk har været danske, så længe de accepterer mig som jeg er. Et menneske, der ikke accepterer mig som jeg er, affejer jeg i mit stille sind med tanken: "Sikke da en idiot!". Uanset hudfarve og religiøs overbevisning.

Lederskribenten i Berlingeren, der tydeligvis ikke accepterer folk, som de er, er ifølge denne logik bare endnu en idiot i rækken.

Marie E. Rasmussen, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Berlingske Tidende lægger sig i dag fladt ned. De tal der er kommet frem kan ikke fortolkes som de er blevet. Det er fint at Berlingske gør dette, men man bliver noget forstemt af at man ikke kan stole på ministerielle tal.