Læsetid: 9 min.

Kun fire ministerier opfylder egne mål for flygtningeelever

Ambitionsniveauet er blevet nedjusteret, nedjusteret og nedjusteret på ny. Alligevel har kun fire ministerier formået at leve op til egne forventninger for ansættelser af såkaldte IGU-praktikanter inden for de respektive ministeriers ressortområder. Tallene illustrerer, at regeringen ikke tager opgaven alvorligt, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker
Statsminister Lars Løkke Rasmussen er »stolt« af integrationsgrunduddannelsen, fremgik det i november i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvor Dansk Folkeparti var imod IGU-ordningen. Statsministeriet har dog selv måtte nedjustere egne ambitioner for IGU-ansættelser i staten fra én til nul.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er »stolt« af integrationsgrunduddannelsen, fremgik det i november i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvor Dansk Folkeparti var imod IGU-ordningen. Statsministeriet har dog selv måtte nedjustere egne ambitioner for IGU-ansættelser i staten fra én til nul.

Claus Bech

13. december 2018

Det går trægt for regeringen med at indfri sine egne forventninger for ansættelser af flygtningeelever på den såkaldte IGU-ordning.

To år efter integrationsgrunduddannelsen (IGU) blev indført, er det således hele 13 ud af 17 ministerier, der i dag ikke lever op til de ambitioner, de har haft på området. Det viser en aktindsigt, som Information har fået hos Moderniseringsstyrelsen.

Ud af de 13 ministerier, som ikke lever op til deres oprindelige ambitioner, har 11 ministerier fortsat uindfriede målsætninger om at ansætte forskellige antal IGU-elever, mens Statsministeriet og Kirkeministeriet helt har droppet deres ambitioner.

Integrationsgrunduddannelsen er ellers ofte blevet fremhævet af regeringen, og den blev omtalt som selve »omdrejningspunktet« for trepartsaftalen på integrationsområdet, da man lancerede den tilbage i 2016.

Ordningen har til formål at gøre flygtninge og familiesammenførte til flygtninge mellem 18 og 40 år, der har haft opholdstilladelse i mindre end fem år, parate til at indgå på det danske arbejdsmarked.

Ud af 17 ministerier, der har angivet et ambitionsniveau for IGU-ansættelser i staten, er det kun Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har formået at opfylde egen målsætning med henholdsvis otte, seks, 18 og ni forløb, da det var på sit højeste.

Særligt Kirkeministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet har fra begyndelsen haft et tårnhøjt ambitionsniveau for antallet af IGU-ansættelser i de respektive ministeriers ressortområder. Kirkeministeriet samt Uddannelses- og Forskningsministeriet havde i sommeren 2016 en ambition om at ansætte mellem 50 og 60, mens Undervisningsministeriet har haft en ambition om at ansætte 56.

Sådan er det dog langtfra gået. Uddannelses- og Forskningsministeriet har haft mest held med IGU-ansættelser, idet der pr. 1. juli 2018 var ansat 19 IGU-praktikanter. Undervisningsministeriet havde fem, mens Kirkeministeriet havde nul IGU-praktikanter og altså nu har droppet ambitionerne om at ansætte IGU-praktikanter.

Mindre ambitiøs var Lars Løkke Rasmussens statsministerium, hvor målsætningen var at ansætte én enkelt IGU-praktikant. Det er ikke sket, og også her er tallet altså nu nedjusteret til nul.

Bent Greve, professor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, siger:

»Det her illustrerer jo, at man tilsyneladende ikke har taget den her opgave særlig alvorligt, på trods af at vi har en trepartsaftale, hvor både arbejdsmarkedets parter og regeringen var enige om, at det her ville være et godt instrument til at sikre, at flere faktisk fik en uddannelse og kom ind på arbejdsmarkedet, fordi man kombinerede noget arbejde, uddannelse og det sproglige.«

Bent Greve mener, at IGU ellers er en god ordning, og derfor er det ærgerligt, at regeringen og ministerierne ikke selv tager opgaven mere alvorligt.

»Det er overraskende, at Undervisningsministeriet og Kirkeministeriet, der begge har mange lokale steder, hvor man kunne ansætte IGU-praktikanter, ikke har gjort mere ud af det«.

Skudt helt ved siden af 

Kirkeministeriet skriver ellers i flere af opgørelserne til Moderniseringsstyrelsen, at man i et fællesbrev sammen med Landsforeningen af Menighedsråd og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere har »oplyst folkekirkens menighedsråd, stifter og kirkegårdsledere om IGU-ordningen og opfordret til, at menighedsrådene lokalt overvejer muligheden for at anvende ordningen«. 

Men da de initiativer, de har igangsat, ikke har ført til IGU-stillinger, har ministeriet kapituleret og »nedjusterer sit ambitionsniveau fra 50-60 ansættelser til nul«, fremgår det.

Kirkeministeren, Mette Bock (LA), mener »helt bestemt«, at ministeriet har taget opgaven alvorlig.

»Man skal jo være opmærksom på, at vi har en folkekirke og ikke en statskirke. Derfor har vi ikke instruktionsbeføjelser, på samme måde som vi ville have, hvis det er en statslig institution,« siger Mette Bock .

På trods af fællesbrev og opfordringer erkender ministeren, at det »ikke er lykkedes«, hvilket der ifølge ministeren kan være flere forklaringer på.

»Noget af det kan være, at der er tale om meget små arbejdspladser i folkekirken og for det andet, så har vi ikke det her over- og underordningsforhold mellem Kirkeministeriet og de lokale menighedsråd,« siger hun.

»Endelig er der det forhold, at det er folkekirken, vi taler om. Man kunne forestille sig, at der er en del flygtninge, som hellere vil søge andre steder hen, men jeg ved det ikke,« siger Mette Bock.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

  • Integrationsgrunduddannelsen (IGU) skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked.
  • Ordningen er målrettet flygtninge og familiesammenførte mellem 18 og 40 år, som har haft opholdstilladelse i mindre end fem år og bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den toårige erhvervsgrunduddannelse, EGU.
  • IGU indebærer ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Forløbet varer to år.
  • En privat virksomhed, som har ansat en udlænding eller en familiesammenført til en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb, kan få udbetalt en bonus.
  • IGU er en treårig forsøgsordning. Lovgivningen om IGU trådte i kraft den 1. juli 2016, og siden er i alt 1.771 IGU-forløb registreret på landsplan.
  • En analyse Udlændinge- og Integrationsministeriet fra februar 2018 viser, at 38 procent af IGU-forløbende er blevet afbrudt, hvoraf seks ud af ti er kommet i ordinært job i stedet for IGU-forløbet.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet

IGU-ordningen blev født ud af det private arbejdsmarked, eftersom LO og DA til en begyndelse lavede en aftale på det område, og den blev så ført ind i trepartsforhandlingerne i 2016, hvorfor ordningen er særligt målrettet det private arbejdsmarked. Regeringen har sågar i flere ombæringer opfordret landets arbejdsgivere til at tage ordningen til sig og ansætte flygtningeelever.

Derfor er det nærliggende at spørge, om regeringen ikke bør gå forrest for at inspirere erhvervslivet til at tage del i ordningen. 

»Jeg forstår godt, at der kan være udfordringer, men på den anden side vil jeg også gerne opfordre til, at den offentlige sektor ser den vej,« siger Stine Pilegaard Jespersen, underdirektør i Dansk Erhverv.

»For os er det en god ordning, som kan hjælpe nogle mennesker ind på arbejdsmarkedet og give dem nogle kompetencer, som nogle af de redskaber, vi har haft før, ikke giver mulighed for.«

Statsministeriet nedjusterer ambitionsniveauet til nul

Det var Moderniseringsstyrelsen, der – på vegne af den forhenværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V) – bad samtlige ministerier om at angive et ambitionsniveau for, hvor mange IGU-praktikanter hvert ministerium kunne tage under deres respektive ressortområder. Første statusrapport over IGU-ansættelser i staten kan dateres til den 1. november 2016, mens den seneste redegørelse kom 1. juli i år. 

Ministeriernes samlede ambition lød i første omgang på at ansætte op mod 308 IGU-praktikanter, men nu – godt et år inden forsøgsordningen med IGU udløber – er det kun lykkedes staten at ansætte i alt 93 flygtningeelever, mens ministerierne har nedjusteret ambitionsniveauet til mellem 204 og 229.

Hvor nogle ministerier satte barren højt, har Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke anstrengt sig for at bidrage til IGU-ansættelser i staten. Grundet »gældende bestemmelser om sikkerhedsgodkendelse« har de to ministerier haft vanskeligt ved at bidrage med oprettelse af IGU-stillinger, fremgår det.

Status på IGU-ansættelser i staten pr. 1. juli 2018

  • Beskæftigelsesministeriet
    Ambitionsniveau: 8
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 8
     
  • Børne- og Socialministeriet
    Ambitionsniveau: 8
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 6
     
  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
    Ambitionsniveau: 5
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 4
     
  • Erhvervsministeriet
    Ambitionsniveau: 10-14
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 8
     
  • Forsvarsministeriet
    Ambitionsniveau: Ikke fastsat
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 0
     
  • Finansministeriet
    Ambitionsniveau: 5-6
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 6
     
  • Justitsministeriet
    Ambitionsniveau: 5-10 (nedjusteret fra 10-15)
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 0
     
  • Kirkeministeriet
    Ambitionsniveau: 0 (nedjusteret fra 50-60)
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 0
     
  • Kulturministeriet
    Ambitionsniveau: 12-15 (nedjusteret fra 18-22)
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 0
     
  • Miljø- og Fødevareministeriet
    Ambitionsniveau: 15-20
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 15
     
  • Skatteministeriet
    Ambitionsniveau: 5-10
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 3
     
  • Statsministeriet
    Ambitionsniveau: 0 (nedjusteret fra 1)
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 0
     
  • Sundheds- og Ældreministeriet
    Ambitionsniveau: 3-5
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 0
     
  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
    Ambitionsniveau: 10
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 9
     
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet
    Ambitionsniveau: 50-60
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 19
     
  • Udenrigsministeriet
    Ambitionsniveau: Ikke fastsat
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 0
     
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet
    Ambitionsniveau: 6
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 6
     
  • Undervisningsministeriet
    Ambitionsniveau: 56
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 5
     
  • Økonomi- og Indenrigsministeriet
    Ambitionsniveau: 6
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 4
     
  • I alt 
    Ambitionsniveau: 204-229 (nedjusteret fra 262-308)
    Indgåede aftaler med IGU-praktikanter: 93

Kilde: Aktindsigt fra Moderniseringsstyrelsen

Dog har Forsvarsministeriet indledningsvist »identificeret ni IGU-stillinger i koncernen«, men har ikke opnået sikkerhedsgodkendelse af kandidater, og »søger« nu i stedet at »understøtte integrationen på arbejdsmarkedet på anden vis« via løntilskud. 

Et andet af de ministerier, der hurtigst nedjusterede ambitionsniveauet, var Statsministeriet, der allerede i anden statusrapport fra 1. februar 2017 forklarede nedjusteringen til nul med »konstaterede problemer med at finde relevante kandidater, der samtidig kan sikkerhedsgodkendes«.

Nedjusteringen kommer ikke som den store overraskelse for Bent Greve, da »Statsministeriet er et lidt specielt ministerium«.

Integration via arbejdsmarkedet af de mange tusinde flygtninge og familiesammenførte, der kom til Danmark som følge af flygtningekrisen, var ellers en af de helt store kæpheste for statsminister Lars Løkke Rasmussen og resten af regeringen, da de i 2016 lancerede IGU i en treårig forsøgsperiode, som en del af en storstilet trepartsaftale mellem regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

»Nu skal vi sætte handling bag ordene,« sagde Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale i 2016, inden han sammen med regeringen i foråret samme år forhandlede den nye trepartsaftale på plads med arbejdsmarkedets parter. 

Og så sent som den 27. november i år forsvarede Lars Løkke Rasmussen ved en spørgetime i Folketinget integrationsgrunduddannelsen over for Dansk Folkeparti, der er imod ordningen.

»Omkring Integrationsgrunduddannelsen er det en trepartsaftale, jeg er stolt af, at vi har lavet,« lød det fra statsministeren.

»IGU har vist sig at være udfordrende at håndtere«

I et skriftligt svar lyder det fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), at det »helt overordnet er godt, at asyltilstrømningen er bragt ned. Danmark kan ganske enkelt ikke gabe over de stigende udgifter og integrationsproblemer ved en vedvarende asylmigration,« skriver hun og understreger, at de, der kommer til Danmark, i videst muligt omfang skal forsørge sig selv.

»Men integrationsgrunduddannelsen har vist sig at være udfordrende at håndtere – i hvert fald, må vi konstatere, at eksempelvis institutionerne på vores område ikke har ansat mange elever,« skriver Merete Riisager.

»Jeg tror grundlæggende, mange er usikre på, hvad man kan forvente af eleverne, og derfor er tilbageholdende med at ansætte. Vi må i Undervisningsministeriet se på, om der er noget, vi kan gøre for det, men samtidig være realistiske i forhold til potentialet og ambitionerne.«

Undervisningsministeriet fastsatte i 2016 en »meget ambitiøst måltal på 56 IGU-praktikanter – 50 for institutionsområdet og seks i Undervisningsministeriets koncern«, der dækker over departement og styrelser, forklarer kontorchef i kontor for HR og Organisationsudvikling i Undervisningsministeriet Eline Ribergaard Blak.

»Det har vist sig at være for ambitiøst i forhold til institutionerne. Ministeriet kan ikke beslutte, men kun opfordre institutionerne til at ansætte IGU’ere, og vi har f.eks. udsendt orienteringsbreve, været i dialog med lederforeningerne og udsendt en praksisrettet IGU-vejledning. Vi vil i den kommende periode drøfte, om Undervisningsministeriet kan gøre andet og mere for, at institutionerne tager IGU’ere ind,« skriver hun til Information.

Under Uddannelses- og Forskningsministeriet ressortområde, hvor man har ansat 19 IGU-praktikanter, har det primært været de videregående uddannelsesinstitutioner, IGU-stillingerne er tiltænkt. Heraf har man i selve ministeriet ansat to IGU-praktikanter, oplyser ministeriet.

»De videregående uddannelsesinstitutioner blev bedt om at melde ind, hvor mange på IGU-vilkår de hver især vurderede at have mulighed for at kunne ansætte. Sammen med institutionerne har vi i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte løbende indhentet status på, hvordan det går med ansættelsen af personer på IGU-vilkår,« skriver Nikolaj Veje, direktør for Styrelsen for Institutioner, i en mail.

Af opgørelsen fra Moderniseringsstyrelsen fremgår det blandt andet, at Roskilde Universitet indtil videre har haft vanskeligheder ved at ansætte personer i IGU-forløb, da man er underlagt sparekrav som følge af regeringens to procents sparekrav.

Abdiwali Mohamed Ahmed og Abdirahman Abdullahi Sharif fra Somalia på hotel og konferencecentret Skanderborg Park. De har tidligere afbrudt deres integrationsforløb, IGU. I mange tilfælde får flygtninge et mindre rådighedsbeløb, hvis de begynder på en integrationsgrunduddannelse
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Wassmann
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
Jørgen Wassmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu