Læsetid: 7 min.

Lars Trier Mogensen: Løkke kan se frem til nogle udmarvende måneder i den borgerlige blok

Statsminister Lars Løkke Rasmussen kan kigge misfornøjet tilbage på 2018, hvor omslag i samfundsdebatten og intern uenighed har undergravet flere af den borgerlige bloks styrkepositioner. Selv udlændinge-, skatte- og sundhedspolitik fremstår nu som mulige svagheder
Desværre for statsminister Lars Løkke Rasmussen er tiderne skiftet. Efter et år, hvor massive finansskandaler i hæderkronede banker og nye afsløringer af svindel med udbytteskat har skabt udbredt vrede, er opbakningen til lavere skatter for de rigeste og de allermest formuende pludselig faldet.

Desværre for statsminister Lars Løkke Rasmussen er tiderne skiftet. Efter et år, hvor massive finansskandaler i hæderkronede banker og nye afsløringer af svindel med udbytteskat har skabt udbredt vrede, er opbakningen til lavere skatter for de rigeste og de allermest formuende pludselig faldet.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

22. december 2018

Det forestående folketingsvalg, der skal afholdes om maksimalt 178 dage, vil ikke blive afgjort af simple personspørgsmål, men derimod af evnen til at erobre dagsordener.

Den udslagsgivende faktor bliver således ikke det trivielle, personlige opgør mellem Venstres formand Lars Løkke Rasmussen og Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, men i stedet hvilke emner der dominerer debatten i ugerne op til selve folketingsvalget.

Hvis borgerlige mærkesager kommer øverst på dagsordenen, som tilfældet hovedsageligt har været siden 2001, vil blå blok med stor sandsynlighed kunne fortsætte med at regere.

Fra valgforskningen er det nemlig veldokumenteret, at forskellige partier så at sige ejer særlige dagsordener, og at vinderne typisk er dem, der på forhånd vurderes af vælgerne til at være bedst til at håndtere et bestemt problem.

Men partier kan også miste dagsordener, når folkestemningen skifter.

I de senere år har det været en entydig fordel for den borgerlige blok, når valgkampene er kommet til at handle om udlændinge- og skattepolitik. Men her i 2018 er noget opsigtsvækkende og forunderligt sket: Venstre og de andre borgerlige partier er godt i gang med at formøble deres hidtidige ejerskab af indtil flere dagsordener, og det kan blive den mest kritiske faktor for blå blok i den valgkamp, der reelt allerede er gået i gang.

Selv om 2018 på mange måder har været et mindre dramatisk år, rent parlamentarisk, end de foregående og turbulente år under statsminister Lars Løkke Rasmussen, er der sket skelsættende, underliggende skift i vælgernes dagsorden.

Umiddelbart mest markant har klima og miljø ifølge en frisk måling fortrængt udlændingepolitik som den vigtigste valgdagsorden blandt flest vælgere, men lige så afgørende er det, at end ikke udlændingepolitik længere er en entydig vindersag for de borgerlige.

Året 2018 markerer et skift, hvor balancepunktet i nyklassiske borgerlige dagsordener som udlændinge-, skatte- og sundhedspolitik er begyndt at tippe igen. Snarere end at oppositionen står på spring til at vinde valget, er det den borgerlige blok, som nu er ved at tabe opbakning i befolkningen, ganske enkelt fordi de har ladet sig presse ud i stadig mere ekstreme positioner.

Løkke strammer den

Det største trumfkort, udlændingepolitikken – hvor vælgerflertallet i årevis har ønsket fortsatte stramninger, og hvor de borgerlige partier har kunnet trække hundredtusindvis af vælgere henover midten – er ikke længere en dagsorden, som automatisk er en fordel for Venstre, De Konservative eller Liberal Alliance.

På enkelte punkter fremstår regeringens kurs i udlændingepolitikken nu yderliggående – for flertallet, vel at mærke.

Flere års stramninger kulminerede for få uger siden symbolsk med det såkaldte paradigmeskift, som åbenlyst vækker begejstring blandt nogle få i blå blok, fra udlændingeminister Inger Støjberg og længere ud på den yderste højrefløj.

Til gengæld er der nu også kommet en stor og stigende gruppe borgerlige – helt ind i Venstre, De Konservative og Liberal Alliances folketingsgrupper – der har fået mere end nok af kagestunts, fangeøer, håndtryk-ritualer og burkaforbud.

På de interne linjer er Lars Løkke Rasmussen ingen hardliner. I de senere år har han igen og igen taget afstand fra strømmen af nye strammerforslag på lukkede regeringsmøder.

Men udadtil har han følt sig tvunget til at bøje af over for Dansk Folkeparti, simpelthen for at kunne bevare magten, og dermed har statsministeren nødtvunget accepteret at føre en politik, som han ikke engang selv har kunnet bakke helhjertet op.

Alle de frisindede foreningskræfter i Venstre, samt de højborgerlige i De Konservative og de libertære i Liberal Alliance, der ikke personligt har opnået fordele ved at imødekomme strammerkravene fra Dansk Folkeparti, såsom at få ministerposter, ja, de står fortsat dér, hvor også Lars Løkke Rasmussen ville stå, hvis han ikke skulle kæmpe for at holde sammen på sin mindretalsregering.

Tvunget af den parlamentariske logik, hvor Dansk Folkeparti har taget sig betalt med udlændingestramninger for at stemme for VLAK-regeringens øvrige politik, har Lars Løkke Rasmussen trukket den borgerlige blok ud på et overdrev, hvor selv store dele af baglandet ikke kan følge med.

Og hvad værre er for statsministeren: Det risikerer at blive endnu mere yderliggående i de kommende måneder.

Nye Borgerlige kan med en vis sandsynlighed komme i Folketinget til foråret, og dermed vil Dansk Folkeparti blive udfordret til at bevæge sig endnu længere ud i udlændingepolitikkens yderste vådområder. For første gang siden 2001 kan en valgkamp, hvor udlændinge dominerer dagsordenen, derfor blive særdeles ubekvem for Lars Løkke.

Hundredtusindvis af vælgere kan igen blive skubbet henover midten, væk fra blå blok. Om ikke andet vil De Radikale kunne trække en stor gruppe socialkonservative vælgere, som har fået nok.

Den nye skattejagt

De borgerlige har hidtil også haft et andet trumfkort, skattestoppet. Siden Anders Fogh Rasmussen lancerede ideen om et skattestop i 2001, har oppositionen haft mere end svært ved at formulere en økonomisk politik, der fængede an blandt et bredt vælgerflertal.

Hverken den kortvarige S-formand Mogens Lykketoft eller den senere S-statsminister Helle Thorning-Schmidt havde held med deres fumlende forsøg på at udfordre skattestoppet.

Desværre for statsminister Lars Løkke Rasmussen er tiderne skiftet.

Efter et år, hvor massive finansskandaler i hæderkronede banker og nye afsløringer af svindel med udbytteskat har skabt udbredt vrede, er opbakningen til lavere skatter for de rigeste og de allermest formuende pludselig faldet.

Vælgernes vilje til at prioritere yderligere skattelettelser og tillade en fortsat lemfældig kontrol med skatteinddrivelsen er blevet svækket i 2018. I stedet er Socialdemokratiet begyndt at kunne vinde ørenlyd for forslag om f.eks. loft på millionbonusser og en ny arve-topskat.

Den årelange fejde internt i den borgerlige blok om en sænkelse af topskatten har trukket tunge veksler på partierne, og effekten er, at Venstre nu står næsten lige så forpjusket tilbage i skattedebatten, som det gamle landmandsparti gør i udlændingedebatten: Ingen ved længere, hvor de har Venstre.

Hvor Dansk Folkeparti presser Venstre ud mod grøftekanten i udlændingepolitikken, er det omvendt Liberal Alliance og De Konservative, som i den altid sprængfarlige debat om skat står til at trække regeringsblokken ud i en stadig mere upopulær position.

Senest har De Konservative lanceret et soloudspil, hvor der bl.a. lægges op til helt at afskaffe arveafgiften, vel vidende, at en sådan omfordeling primært vil gavne vælgerne i klassiske nordsjællandske velhaverkommuner som Gentofte og Rudersdal.

Lars Løkke har mistet grebet om skattedebatten og kan efterhånden kun krydse fingre for, at støttepartiernes krav om skattelettelser til de rigeste ikke kommer til at fylde for meget i valgkampen. Efter mange års tilløb har Socialdemokratiet fået skruet en skattepolitik sammen, der teknisk kun vil ramme den øverste top, og som sosserne derfor også godt tør udfordre med.

For første gang i mere end en generation har Socialdemokratiet rent faktisk en offensiv skattepolitik, mens Venstre hverken kan eller vil bekende kulør.

Oprør fra provinsen

Hvis Lars Løkke selv skal fremhæve et politikområde, hvor han har gjort en forskel til det bedre, og ikke kun videreført Anders Foghs vindersager, vender han igen og igen tilbage til de sundhedsreformer, som han tog initiativ til som indenrigs- og sundhedsminister i 00’erne.

Dengang hvor han også stod i spidsen for kommunalreformen. Og rigtigt er det, at ventelisterne er blevet afkortet, kræftbehandlingen opprioriteret og sygehusene generelt tilført betydeligt flere skattekroner.

Planen var da også, at folketingsvalget i 2019 skulle trumfes med et nyt udspil til en sundhedsreform, som kunne sætte Lars Løkke i scene som sin generations store velfærdsarkitekt. Lige efter sommerferien lancerede statsministeren helt efter planen også en skitse til en ny struktur i sundhedsvæsnet, som skulle foldes endeligt ud omkring efterårsferien.

Men detaljerne ligger stadig gemt i skufferne på Slotsholmen. Regeringen er nemlig stødt på uforudsete udfordringer.

Anført af den detroniserede V-gruppeformand Søren Gade – som har været dybt forbitret, siden han ikke blev udnævnt til minister i 2015 og tilmed nu skal sendes på aftægt i Bruxelles som kandidat til Europa-Parlamentet – er en voksende gruppe jyske venstrefolk gået til angreb mod sundhedsreformen, før den overhovedet er blevet lagt frem for vælgerne.

De rebelske borgmestre og andet godtfolk mener, at Lars Løkke er på vej til at ville nedlægge regionsrådene og alene af parlamentarisk hensyn til Kristian Thulesen Dahl vil accelerere at lade den centraliseringsbølge rulle videre, som blev sat i gang i 00’erne – af netop disse to mænd, Løkke Rasmussen og Thulesen Dahl – og som efterfølgende har forvredet danmarkskortet voldsomt med lukninger og udtynding i udkanten.

Søren Gade formulerede sit forsvar for regionsrådene enkelt og fængende for baglandet i et interview i Avisen Danmark:

»Jeg vælger at tro, at folkevalgte aldrig bliver Venstres fjender.« Her godt ti år efter kommunalreformen er det således lokale venstrefolk, der står som de mest nådesløse kritikere af Løkkes største politiske landvinding.

Statsministeren står derfor nu i et dilemma: Skal han lancere detaljerne i sundhedsreformen i sin nytårstale den 1. januar og dermed udløse en shitstorm fra egne rækker i de kommende måneder op til valget, eller skal han droppe projektet og dermed fratage sig selv ét af de ganske få trumfkort, han havde håbet på at kunne stå med op til valget?

Allerede bagud i målingerne vil de kommende måneder blive særdeles udmarvende for den borgerlige blok. For første gang siden internettet brød igennem i Danmark, kan Venstre ikke længere håbe på, at valget komme til at handle om udlændinge, skat eller sundhed.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Henrik Leffers
  • Arne Albatros Olsen
  • Alvin Jensen
  • Anne Eriksen
  • Gert Romme
  • Ole Frank
  • Frede Jørgensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben K L Jensen
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Anne Eriksen, Gert Romme, Ole Frank, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

En realistisk analyse af politiske strømninger og muligheder op til valg 2019 fra Lars Trier Mogensen.
Højrefløjen har spændt buen så højt i udlændingedebatten at man kunne bruge det gamle kvad om kong Olav og Einar Tambeskælver i en lille omskrivning : Hvad var det der brast,Tulle - Det var taburetten under din brede røv,statsminister.

Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Anne Eriksen, Helle Walther, Ervin Lazar, Carsten Hansen, Gert Romme, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Danskerne er trætte af udlændinge, siges det.
Hvad nu hvis de er eksepsionelt trætte af at være trætte?

Sooov nuuuu min søøøn, sov nu den længste søvn som giizzzzz...
Sagt af slangen Kaa i Walt Disneys "Junglebogen".
Slangen forsøger at lulle Movgli ind i en dødelignende søvn, så Movgli kan blive spist.

Steffen Gliese, Alvin Jensen, Anne Eriksen, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Tegnene står godt i forhold til et regeringsskifte.

Spørgsmålet er nu om Enhedslisten og Alternativet vil fortsætte med at kaste sten efter S og SF ?
De Radikale er ligeledes ude med "ultimative fordringer", dog mestendels ikke de samme som Ø og B.

Oppositionen er nødt til at stå sammen i projekt "Smid Løkke på porten"; Herefter må der slibes på uenighederne.

Så til alle partier med interesse i Løkkes farvel til taburetten ; Find nu sammen om opgaven.

Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Helle Walther og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar

Jo, men når LLR vil være statsminister for enhver pris, og det har han jo så rigelig bevist han vil, så er politikken derefter. og hans DNA på godt og ondt kan han ikke løbe fra. Han er en krejler, går den, så går den, brugtvognsforhandler af værste kaliber, siger hans fjender, og siger andre end jeg, en dygtig politisk håndværker. Det synes jeg så er sværere at bevise, hvis man ser i bagkloskabens klare lys. Laver man en plus minus liste, vinder minusserne.

Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Carsten, der er vist ikke noget parti som er mere udsat for stenkast end alternativet, med S som aktiv deltager,
desuden er der da i den grad grund til at kritisere S, som jo sådan set selv har meldt sig helt ud af venstrefløjen,
det samme kan siges om de radikale lige bortset fra at de jo aldrig rigtigt har været et rigtigt venstrefløjsparti,
jeg er dog i den grad enig i at det er på tide at finde en form for samarbejde om projektet at fjerne løkke fra hans taburet,
det vil under alle omstændigheder være til gavn for danmark at få stoppet hærværket, som de borgerlige alt for længe har haft held med, det er jo ikke småting de har ødelagt.

Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Hans Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Jan Weber Fritsbøger

Når jeg skriver :"Så til alle partier med interesse i Løkkes farvel til taburetten ; Find nu sammen om opgaven.", så er også S med i ligningen.

Jeg ser ikke noget alternativ til en Løkke-regering udenom S.

Derfor find sammen og slib kanterne efter et valg. Så må vi se hvad der sker.

Stop dog alle de ødelæggelser! - Jo før, des bedre...
Man må tage sig til hovedet over de påfund, der ser dagens lys for øjeblikket. Kanonkongen Søren Papes asociale spredehagl til skade for børn fra 10 års alderen, ghettoplaner, peberspray, mørklægningslov og de andre tiltag fra folk, der aldrig skulle have været ministre.

Her tænker jeg på Liberal Alliance, hvor man nærmest må krumme tæer, det er også sjældent at de vil udtale sig om de sidste påfund, de har ikke tid.
Den sidste sundhedsreform var et dobbeltløbet fejlskud. Både med hensyn til amterne, specialundervisning og sundheden. Det hjælper ikke at ødelægge regionerne også, bare fordi man ønsker, at kun staten skal have noget at sige.
Skattevæsenet er jordet og det hjælper næppe at starte på en frisk, det tager i hvert fald tid - og en anden regering.

Lars Jørgensen, Helle Walther, Estermarie Mandelquist, Benta Victoria Gunnlögsson, Olav Bo Hessellund, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Det er som om det politiske liv - valgkamp, valg, grupperinger, rød og blå og midt imellem, mediespekulationer, personspørgsmål, osv - slet ikke forholder sig til det væsentlige.
- Internationale forhold, krigsdeltagelse, EU og Brexit.......
- Klimaet, det nationale contra det globale.......
- Samfundets uoverskuelighed, uoverskuelige virkninger heraf, borgernes afmagt........
- Magt- og meningselitens dominans over ufri borgere.....
- Moderne kommunikation, grænsoverskridende virkninger på flere måder .....
- Fup og svindel, griskhedens evindelige sejr over ordentligheden .....
- Materialismen, konkurrencesamfundet på alle niveauer .....

Altså sammenfattende : Borgerne har mistet magten over de uoverskuelige samfund.

Niels K. Nielsen, Flemming Berger, Anne Eriksen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

"Men udadtil har han følt sig tvunget til at bøje af over for Dansk Folkeparti, simpelthen for at kunne bevare magten, og dermed har statsministeren nødtvunget accepteret at føre en politik, som han ikke engang selv har kunnet bakke helhjertet op."

Er det ikke det, der menes med, "at sælge sin sjæl til djævlenen"?

Juleønske: Politikere, der kæmpe sager med deres hjerteblod og med stolthed. Hvad godt bringer en politiker et land, som kun er interesseret i at holde sig ved magten?

Lars Jørgensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Steffen Gliese, Helene Kristensen, Anne Eriksen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nej, ikke "at sælge sin sjæl til djævlenen", men at søge et flertal ved blandt det samarbejdende folkestyres "djævle". I citationstegn til ære for dem, der er uenige i flertallets måde at lede samfundet på.

Helene Kristensen

Bliver lidt spændende at se, om det ender med en VS-regering. Politikken er ens, og det lader til at den eneste måde V og S kan slippe uden om at sælge Danmark til DF, bliver et blåt samarbejde. Det er dælme uhyggeligt, er det.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Ole Larsen, Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Bolig-job ordningen skal udvides så det kommer til at koste fælleskassen 2.8 milliarder. Penge der skal tages fra hvem? En ren bestikkelse af boligejerne. En disciplin Statsministeren mestrer til fuldkommenhed!

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke, vi når så langt ind i problemerne. Valget bliver vel bebudet i nytårstalen og udskrives en af de første dage i januar. Nu er der jo kommet en finanslov, som det er i Venstres interesse aldrig bliver til noget.

Det største håb må være, at der ikke vil kunne skabe forlig uden om den kommende grønne koalition.

Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Det ender ikke med en SV regering, for så løber mange Sosser skrigende bort. En S ledet mindretalsregering der samarbejder bredt med begge sider i folketinget, så alle høres, det er løsningen. Men så skal man også lade være med at klatre op i træet ( R)+( Å).

Demokratiet er ikke opfundet i Danmark, men har i afvigende former været kendt siden oldtiden. Men ofte var det med en relativ kort regeringsperiode, hvor den valgte senator f.eks. have 30 dage til at gavne sit samfund.

Men i Danmark vil det bedste, og mest urealistiske, nok være, hvis borgerne kunne enes om en fælles dansk politik, der bygger på human tankegang, hvor alle har lige værdi og lige rettigheder uanset muligheder for samfundet. Så kan vælgerne udlicitere dette som et absolut krav, som de politiske partier kan tilbyde, og derefter lade sig vælge. Men det er absolut nødvendigt, at der foreligger en helt entydig juridisk aftale, så man kan straffe det valgte parti, hvis de snyder.

Philip B. Johnsen

Man bør læse dette, før man beslutter, hvem man stemmer på til det kommende danske valg.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.

“My name is Greta Thunberg. I am 15 years old. I am from Sweden. I speak on behalf of Climate Justice Now.

Many people say that Sweden is just a small country and it doesn’t matter what we do. But I’ve learned you are never too small to make a difference. And if a few children can get headlines all over the world just by not going to school, then imagine what we could all do together if we really wanted to.

But to do that, we have to speak clearly, no matter how uncomfortable that may be. You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular. You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.

But I don’t care about being popular. I care about climate justice and the living planet.

Our civilization is being sacrificed for the opportunity of a very small number of people to continue making enormous amounts of money. Our biosphere is being sacrificed so that rich people in countries like mine can live in luxury.

It is the sufferings of the many which pay for the luxuries of the few.

The year 2078, I will celebrate my 75th birthday. If I have children maybe they will spend that day with me. Maybe they will ask me about you. Maybe they will ask why you didn’t do anything while there still was time to act. You say you love your children above all else, and yet you are stealing their future in front of their very eyes.

Until you start focusing on what needs to be done rather than what is politically possible, there is no hope. We can’t solve a crisis without treating it as a crisis. We need to keep the fossil fuels in the ground, and we need to focus on equity. And if solutions within the system are so impossible to find, maybe we should change the system itself. We have not come here to beg world leaders to care. You have ignored us in the past and you will ignore us again.

We have run out of excuses and we are running out of time. We have come here to let you know that change is coming, whether you like it or not.

The real power belongs to the people. Thank you”.

Philip B. Johnsen

Matthæus 19,21
Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!"

Matthæus 19,22
Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget velhavende.

Matthæus 19,23
Og Jesus sagde til sine disciple: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget.

Matthæus 19,24
Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.«

Med venlig hilsen og ønsket om en glædelig jul.
Philip B. Johnsen

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel, ifølge den gode bog sagde han: Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre, for Guds rige høre sådanne til. :-) Glædelig jul!

Eva Schwanenflügel

Steffen Gliese , der er divergerende opfattelser omkring ordlyden af Jesu budskab.
Der er ordlyden af de gamle kirkefædre ca. 400 år efter Jesus sagde noget som ingen rigtig ved.
Det var forsamlingen af romerske herskere, der blev kirkefædrene.
Hvad vi ved er faktisk ingenting.
Andet end en eller anden grund til at tro.