Mogens Lykketoft har haft en imponerende karriere i dansk politik. Han er forhenværende skatteminister, forhenværende finansminister, forhenværende udenrigsminister, forhenværende formand for Socialdemokratiet, forhenværende statsministerkandidat, forhenværende formand for Folketinget, forhenværende formand for FN’s Generalforsamling.
Og snart vil han også være forhenværende folketingsmedlem. Han har allerede for et stykke tid siden meddelt sin valgkreds, at han ikke genopstiller til det kommende folketingsvalg.
Men det betyder ikke, at Mogens Lykketoft er løbet tør for meninger – eller trangen til at give udtryk for dem – da Information en formiddag i december tropper op for at høre Mogens Lykketoft fortælle, hvad der har forandret sig i dansk politik, siden han som forholdsvis nyudnævnt skatteminister i Anker Jørgensens regering blev nyvalgt ved folketingsvalget den 8. december 1981.
Straks, da vi får sat os ved et rundt bord, begynder han veloplagt at tale, ofte afbrudt af latter.
»Jamen, det er noget, jeg har brugt en del tid på at tænke over,« forklarer han lidt senere.
»Jeg er nemlig ved at skrive mine erindringer.«
»Når man har siddet i Folketinget i snart fire årtier, så står det klart for en, at der er meget, der har forandret sig. De politiske udfordringer i dag ser helt anderledes ud end dengang, og i det hele taget er det politiske livs måde at udfolde sig på anderledes. Partierne er for eksempel ikke længere de tunge ankre i folkehavet.«
– Og hvad betyder det så?
»Tag et begreb som kernevælgere, de findes stort set ikke længere. Da jeg var barn, fik Socialdemokratiet 900.000 stemmer. Heraf var omkring 300.000 selv medlemmer af partiet. Også Venstre og andre partier havde en solid basis af medlemmer.«
»Men sådan er det slet ikke længere. Og det betyder, at vi har bevæget os fra en lang periode med forholdsvis små politiske udsving hos vælgerne – fordi befolkningens politiske forankring især var bestemt af ens sociale klasse, af ens slægt og ens erhverv – til i dag, hvor tilslutning til partierne nærmest skal skrabes op fra bunden ved hvert eneste valg. Resultatet er, at vi i dag har en situation med store politiske udsving, og hvor vælgerne kan påvirkes af aktuelle emner helt frem til valgdagen.«
Velfærdssamfundet høvles ned
Mogens Lykketoft bor sammen med sin kone Mette Holm nord for København i et lille rækkehus på Strandvejen, hvorfra der er havudsigt over Øresund. Huset er oprindeligt tegnet af arkitekten Jørn Utzon, da denne var helt ung. Men tilbage til emnet:
»For 40-50 år siden gik al ting jo opad. Så befolkningens brede flertal følte, at der blev leveret fra politikernes side i forhold til centrale velfærdsydelser. Det var så at sige nemmere at være politiker dengang. Vi havde også fornøjelsen af – ikke mindst takket være vores egen indsats – at også 1990’erne blev en opgangstid.«

Der tales ofte om, at der ikke er en tydelig og klar forskel på, hvad henholdsvis rød og blå blok vil. Det betragter Mogens Lykketoft som »en udfordring«, partierne skal tage alvorligt.
»Vælgerne skal nemlig kunne se forskellene på os og de borgerlige, men de må også forstå, at sådan som vores politiske system er skruet sammen, er vi ofte nødt til at lave kompromiser henover midten for at få noget gennemført. Og det fører igen til, at man som politiker ikke bestemt kan love at få gennemført det ene eller det andet, så længe man ikke har 90 mandater. Men man har en pligt til at markere sine holdninger og pege på den vej, som man synes, at man skal gå.«
Alligevel er det ifølge Mogens Lykketoft »på alle fronter blevet mere uklart«, hvad partierne står for. Det har også at gøre med en skavank, som har bredt sig i alle dele af det politiske system, nemlig meningsmålingernes tyranni.
»Vi har selvfølgelig altid været interesseret i meningsmålinger for at finde ud af, hvad folk mener om vores politik. Men det er bekymrende, at man i dag mere bruger meningsmålingerne til at rette sin politik ind end til at overbevise vælgerne om, hvad man mener.«
Minister med Maojakke og fipskæg
Da Mogens Lykketoft i januar 1981 blev udnævnt som minister for skatter og afgifter af Anker Jørgensen, vakte det opsigt i medierne, at han gik med en kinesisk Maojakke. Kombineret med hans dengang karakteristiske fipskæg lignede han næsten på en prik den sovjetiske revolutionshelt Trotsky.
»Det har nok fået mange til at tro, at jeg var meget venstreorienteret,« bemærker han smilende.
»Men det mener jeg jo også selv, at jeg er,« tilføjer han.
– Hvilken betydning har det, at flere medlemmer af Folketinget i dag er akademikere og ikke håndens arbejdere?
»Det er rigtigt, at der er kommet en beklagelig underrepræsentation af håndens arbejdere, hvad enten det så er landmænd eller håndværkere. Og det betyder jo noget for den folkelige forankring.«
»Men man skal nok heller ikke glemme, at hvis man ser tilbage på f.eks. tidligere socialdemokratiske statsministre som Stauning, Hedtoft, H.C. Hansen og Anker Jørgensen (henholdsvis cigarsorterer, litograf, typograf og arbejdsmand, red.), så var de nok alle blevet studenter og senere akademikere, hvis de havde levet i dag. Anker var f.eks. meget belæst, men han havde bare ikke haft chancen for at få en uddannelse.«
Så er der spørgsmålet om, hvorvidt befolkningen i dag er mindre politisk interesseret set i forhold til 1981. Det er ikke tilfældet, mener Mogens Lykketoft.
»Der er derimod sket en individualisering, så færre i dag køber en samlet pakke fra et parti. Jeg synes ikke, at folk i dag er mere afpolitiseret end for 37 år siden. Tænk på organisationer som Danmarks Naturfredningsforening eller Amnesty International. Det er store organisationer, hvor virkelig mange er engagerede. Men det er rigtigt, at vælgerne i dag shopper mere rundt og stemmer efter, hvad de er optaget af, og det kan føre dem vidt omkring.«
Da Mogens Lykketoft første gang blev minister, havde Socialdemokraterne opbakning fra omkring 38 procent af vælgerne.
»Det er jo tal, som man kun kan drømme om i vores dage.«
– Er Socialdemokratiet skrumpet i takt med, at arbejderklassen er skrumpet?
»Ja, det er i hvert fald en udvikling, man kan iagttage mange andre steder end i Danmark. De store europæiske socialdemokratier, der tidligere var oppe og røre ved 40-50 procent vælgertilslutning i lande som Østrig, Holland og Skandinavien, mange af dem er i dyb krise. Set i det perspektiv klarer de skandinaviske socialdemokratier sig faktisk bedst med 26-28 procent af stemmerne.«
Antallet betyder noget
Mogens Lykketoft har ikke umiddelbart nogen enkel forklaring på socialdemokratiernes dramatiske nedtur.
»Hvis jeg vidste det, havde jeg prøvet at løse det. Der er mange bidrag til en forklaring. Der er kommet mange flere dimensioner i politik end det rent klassemæssige fordelingspolitiske. Udlændingepolitikken har jo revet op i manges traditionelle partitilhørsforhold, både på højre- og venstrefløjen.«
»For mig at se er der tale om en blanding af forståelige bekymringer og i nogle tilfælde utålelige fordomme. Men folk er bekymrede, og nogle af dem, der er mest afhængige af et velfungerende velfærdssamfund, er bange for, at ydelserne skal holde op, hvis vi modtager et ubegrænset antal mennesker, vi ikke kan få integreret i vores egen livsførelse. Det er et dilemma, som er alle vegne.«
Den nordiske velfærdsmodel er ifølge Mogens Lykketoft ikke »gearet til«, at en meget stor del af befolkningen permanent skal være på offentlig forsørgelse.
»Den bygger på, at vi er i stand til, at vi kan tilbyde dem alle sammen et godt tilbud, de ikke kan afslå, om at komme i arbejde, medmindre de har en eller anden form for skavank eller er pensionister. Og det er et af eksemplerne på, at tilstrømningens størrelse er en udfordring. Det har helt oplagt været svært for Socialdemokratiet at finde den rette balance i det her spørgsmål. Det er nogle af de sværeste diskussioner, som jeg har oplevet, at finde den rette balance, og det har været en stadig tornegang for Socialdemokratiet siden 1990’erne.«
– Hvad mener du selv?
»Jeg synes, at den rigtige balance falder i tråd med det, som den tidligere spindoktor Michael Kristiansen skrev forleden dag, nemlig at man godt kan føre en stram udlændingepolitik uden at være et dumt svin. Det bør være muligt. For som jeg ser det, kan vores politiske system ikke overleve som nogenlunde stabile og nogenlunde ordentlige, hvis ikke vi får styr på en regulering af folkevandringerne. For så vil der ikke nødvendigvis være nogen overgrænse for, hvor store fremmedfjendske og højrepopulistiske, for ikke at sige halvfascistiske, partier i nogle lande kan blive. Det er vi simpelthen nødt til at forholde os til.«
»Men når der nu er grænser for, hvor mange vi kan modtage og integrere, så meget desto mere må vi have en forpligtelse til effektivt at hjælpe derude, hvor de allerfleste mennesker, der er hjemstavnsfordrevne eller krigsramte, befinder sig. Vi er nødt til at få tilslutning til at få mere – og fremfor alt mere solidarisk – internationalt samarbejde til gengæld for en ordentlig regulering af vandringerne.«
Mogens Lykketoft peger på den såkaldte austerity-politik, altså nedskæringspolitikken i kølvandet på finanskrisen, som endnu et element, der har været med til at undergrave tiltroen til de traditionelle partier.
»Her oplevede mange vælgere, at man rettede smed for bager. Man lod alle dem, der ikke havde det mindste ansvar for misererne betale, mens de, der var skyld i al elendigheden, kunne fortsætte deres gode stillinger og deres tårnhøje løn. Den udvikling har med rette været angstfremkaldende.«
»Der er sket en akkumulation af kapital og magt, som har gjort det utroligt svært at føre en velfærdspolitik. Det kræver en helt ny form for internationalt samarbejde, som først nu er ved at se dagens lys, f.eks. hvordan vi skal håndtere Facebook, Google, Microsoft. Det er et problem, som hverken centrum-venstre eller de borgerlige har været i stand til at håndtere, og det er endnu en forklaring på de traditionelle magtpartiers tilbagegang.«
Blevet hårdere at være politiker
Det bedste, Mogens Lykketoft har oplevet som politiker, var de otte år som finansminister i Poul Nyrups regering fra 1993-2000. »Hvis man skal måle det i forhold til, hvor man har gjort en klar og håndgribelig forskel for mange mennesker, så er det den post. Det er længere tid end nogen anden finansminister i 100 år, og vi fik drejet økonomien i en rigtig retning,« siger han.
– Er det blevet hårdere at være politiker i dag, end da du kom i Folketinget?
»Mængden af stof, som du bør sætte dig ind i, er eksploderet. I 1981 var der meget at læse, til gengæld var vi nok mere på Christiansborg, hvor vi brugte meget tid på at vente på afstemninger. I dag er kravene til, hvad du skal forholde dig til, hvis du har nogle områder, du følger, vokset og vokset, og arbejdspresset er meget stort.«
– Hvad kan man gøre ved det?
»Det tror jeg ikke, man kan gøre så meget ved. Kombinationen af materialernes mængde, problemernes kompleksitet og mediernes konstante tilstedeværelse giver en mere krævende arbejdsdag.«
»Man taler tit om, at de politiske rådgivere spiller for stor en rolle. Det kan godt være, at de ikke er blevet anvendt helt, som det var meningen, nemlig som sparringspartnere for ministeren. Men de arbejder mere som spindoktorer, der prøver at manipulere med medierne. Det er en uvane. Men der er brug for velinformerede presseofficerer, der kan udrede realiteter for journalisterne og forberede interviews med ministrene. Ellers ville ministrene ikke kunne lave andet end at fungere som en form for efteruddannelse for journalister.«
– Er det så slemt?
»Det oplevede jeg allerede, da jeg blev minister i 1981. Det var helt utroligt så lang tid, jeg skulle bruge på at forklare journalisterne, hvordan tingene hænger sammen. Så der er nødt til at være nogen, der kan hjælpe en med det, så sagen er velbelyst, inden journalisterne stiller det evige spørgsmål: Og hvad vil du så gøre ved det? Også journalisternes branche er præget af tempokrav, og desuden er de fleste journalister i dag generalister. Hvor mange arbejdsmarkedsjournalister er der f.eks. på dagbladene i dag? Sikkert ikke en eneste.«
– Til sidst: Ser du lyst på dine børnebørns fremtid?
»Jeg er professionel optimist, ellers ville jeg ikke have kunnet holde ud så mange år i politik. Men i dag bruger jeg al den tid, jeg kan komme til, på at tale om klimaet. Vi skal gøre som den 15-årige svenske pige Greta Thunberg og hele tiden pege på, hvad der er nødvendigt at gøre, for at vores børnebørn kan få et ordentligt liv. Jeg tror, at vi kan nå det. Men det betyder, at vi alle må bruge alle vores kræfter på at udbrede bevidstheden om det spørgsmål.«
»Når jeg taler for en forsamling, siger jeg: Det er jer nede i salen, der skal forstå det. Det er jer, der skal bruge den erkendelse, også her ved det kommende folketingsvalg, til at sige til jeres lokale politiker: Du får kun min stemme, hvis du forstår, at det er det vigtigste af alle spørgsmål. Dem, der fortsat vil brænde mere kul af, de skal ikke have jeres stemme.«
Farvel til Folketinget
Senest til juni 2019 skal der være valg til Folketinget. I denne serie taler vi om forandringerne, tonen og kulturen i dansk politik med politikere, der i årevis har haft deres gang på Christiansborg, men som ikke genopstiller og dermed forlader politik efter valget.
Seneste artikler
Josephine Fock: »Min største frygt er, at politik kun bliver for de elitære«
24. januar 2019Josephine Fock ville ændre den politiske kultur, da hun kom i Folketinget i 2015 for Alternativet. Borgerne skulle inddrages mere, og det skulle være slut med mudderkastning. I 2019 talte vi med hende i en serie om folketingspolitikere, der ikke genopstillede ved folketingsvalget»For at blive en rigtig god politiker kunne jeg mærke, at jeg savnede erfaringer fra et almindeligt arbejde«
16. januar 2019Tilde Bork fra Dansk Folkeparti blev det yngste medlem på Christiansborg, da hun som 21-årig til sin egen store overraskelse blev valgt i juni 2015. Selv om det er en stor ære at være medlem af Folketinget, stopper hun alligevel til det kommende valg. Hun kan mærke, at hun mangler erfaring fra et almindeligt arbejdeJohanne Schmidt-Nielsen: »Nu er jeg oprigtigt bekymret for, om humanismen bare bliver en parentes i historien«
10. januar 2019Selv om Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten har brugt store dele af sin politiske indsats på udlændingeområdet, er hun »småstresset«, fordi vi har slet ikke tid til at bruge al den tid på symbolpolitik som burkaer, smykkelov og håndtryk, mens isen smelter, og humanismen står for skud. Det fortæller hun her i serien om folketingspolitikere, der ikke genopstiller
Det er jo den afgørende misforståelse: den nordiske velfærdsmodel er gearet til at give det store lønmodtagerflertal i befolkningen det politiske overtag, bl.a. ved at gøre det relativt uafhængigt af en arbejdsindtægt, hvis galt skulle være - belært af de historiske erfaringer om, hvordan strejker og lockouter gang på gang hæmmede de ikke-besiddende. Kun i kraft af den sikkerhed ved sociale begivenheder, som især dagpengesystemet gav borgerne, kunne man skabe en magtbalance, hvor folk ikke blev trykket under fode af den besiddende klasse.
Der svigtede især Nyrup og Lykketoft fra efteråret 1993 og frem, og siden efterlønnens forringelse i 1998 blev det tydeligt for mange ærkesocialdemokrater, at deres parti havde svigtet dem og den evolutionære udvikling frem imod et (mere) retfærdigt samfund.
"...til gengæld var vi nok mere på Christiansborg".
Hvad mener han med det? Passer politikerne ikke deres arbejde?
Sikke en masse selvretfærdighed der kan være i sådan et "lille bitte" rækkehus på Strandvejen, med Øresundsudsigt. En anden gang vil det måske være en overvejelse værd at nøjes med at sende en diktafon og en returkuvert.
Jaja, selvfølgeligt er det Google, Facebook og Microsofts skyld! Disses tjenester giver jo mange mennesker mulighed for at gennemskue magtpartiernes løgne.
Jeg har svært ved at finde ‘det interessante’ ved ML. Jeg kan godt se, at han har gjort sit arbejde godt, og det er der nogle, der har været glade for. Til sidst fremhæver han Greta, men hun er da så langt fra socialdemokratisk tankegang, som man kan komme. S er jo netop det parti, der har hævet arbejderklassen op til at være med til at smadre børnenes fremtid med forbrug og temperaturstigninger. Jeg kunne godt have tænkt mig, at Dahlin havde trukket vækstkortet ud af Lykketofts hænder og smækket det på bordet. Altså, hvordan har han det med vækst og temperaturstigning?
Lykketoft: Hvis du er så glad for Greta, så kom til klimademonstrationen hver torsdag morgen i Rigsdagsgården (Klimapåmindelsen.dk). Så vil du møde mange andre Greta’er.
“Folk i dag er helt anderledes kritiske”
Citat slut.
De folkevalgte burde være befolkningens tjenere, men de folkevalgte søger fortsat økonomisk vækst ikke velfærd.
De folkevalgte stjæler vores børns fremtid, folk er ikke bare helt anderledes kritiske, befolkningen er i stigende grad vrede over den manglende modenhed i Folketinget.
»Vælgerne skal nemlig kunne se forskellene på os og de borgerlige...........”
Det stoppede for mig, da ML for 20 år siden begyndte at smadre løs på efterlønnen.
"Mogens Lykketoft peger på den såkaldte austerity-politik, altså nedskæringspolitikken i kølvandet på finanskrisen, som endnu et element, der har været med til at undergrave tiltroen til de traditionelle partier."
Ja, netop. Hvorfor skrev Helle Thorning-regeringen Danmark ind i EU's finanspagt - uden at spørge vælgerne, om det mon var en god idé?
Mette Frederiksens reformer af førtidspension og fleksjob var med til at underminere hele området for sygdomsramte danskere, der i de efterfølgende over 5 år har set sikkerhedsnettets masker blive så enorme, at de er røget durk igennem, ned i rendestenen.
Dagpenge og efterløn er efterhånden en joke, flere og flere melder sig ind i Gule fagforeninger, hvis de da overhovedet er medlemmer mere.
Det bliver spændende at se, om der kommer et "ulighedsstop", som LO-forkvinde Lizette Risskov har foreslået. Eller om Socialdemokratiet fortsætter i samme lyseblå/gul-brune retning efter valget.
Hvis da Mette F. overhovedet får lov til at blive statsminister..?
Efter en så katastrofalt elendig borgerlig regering som den nuværende burde det være en selvfølge, givet de parlamentariske muligheder, at SD er midtpunktet i den næste regering. Men SDs politik har været så slingrende med en klar tendens mod højredrejning, at det slet ikke er sikkert, at de kan vælte den nuvrende regering.
I USA så vi, hvordan Hillary blev vraget, fordi folk hellere vil have en ægte konservativ end en "republican light". Og i England fik Labour en helt uset succes, da partiet skiftede de siddende neoliberalister ledere ud med en klassisk socialdemokrat.
Sociademokratiet kunne lære noget af det store udland: Stop med at lefle for højrefløjen, og vend tilbage til den socialdemokratiske politik, som partiet i sin tid blev stort på. Eller forbered jer på endnu en periode i opposition.
For hvis I ikke viser os en god grund til at stemme på jer i stedet for på de borgerlige, er der da for et moderat menneske ingen grund til at møde op til valget; om det er LLR eller MF, der gør livet surt for os på bunden af samfundet, kan være ret ligegyldigt.
Lykketoft eller Lars Lykke, jo forskellen er ikke den store. Mogens Lykketoft var med til at sælge ud og man kan som regel ikke i politik både være en helt og få Øresundsudsigt, men ud fra et karrieremæssigt synspunkt har han da gjort sit navn ære. Men om danskerne, især dem på bunden, er blevet lykkeligere derved, tja, bum, bum...Mit gæt er at der skal mere til.
Socialdemokratiet og de fleste medier har svigtet stort.
Mogens Lykketoft - Du og dine andre stakkelhadere fortsætter efter 6 år det grove svigt af de mest sårbare i vores samfund.
Fleks- og førtidspensionsreformen blev indført på en løgn ligesom forringelser indenfor efterløns-og sygedagpengeomådet.
Trods påstand om det modsatte stemmer Socialdemokratiet også for øgning af pensionsalderen på trods af, at 39% ifølge Lars Olsens "Det forsvundne folk" har hårdt fysisk arbejde og slides ned før tid.
Mogens Lykketoft og Mette Frederiksen og dermed hele Socialdemokratiet er fortalere for middelklassen og har svigtet dem, hvis interesser de burde varetage.
Det er dette forræderi og svigt samt jeres underlæggelse af "Ondskabens banalitet", der er min værste og mest triste erfaring.
I tillader ulovlig, umenneskelig sagsbehandling af svært kronisk syge borger uden at røre en finger for at ændre på det.
Mange tror jeg er skør og overdriver, når jeg giver eksempler på sagsmishandling.
Det var først den helt synlige tortur, som dødssyge Vladimira Kristensen havde været udsat for i 20 år, der kortvarigt vakte mediernes interesse(også Informations).
Jeg har fortalt flere historier af den kaliber, men det ser ud til at magthaverne og et flertal af befolkningen har vænnet sig til andres lidelse.
Nu er sygdom, selvmord, såsom selvafbrænding og hængning og andre lidelser, forværret af jobcenter, for det meste ikke tilstrækkelig til at vække interesse.
Har vi virkelig mistet interessen for borgere, der har været sagsmishandlet i op til 40 år, hvor borger skældes ud af socialrådgiver for ikke at være i stand til at møde op i jobcenter?
Hvordan kan vi have et system, der medføre eller forværrer psykiske lidelser?
Jeg talte for nylig med Folkekirkens Nødhjælp, der oplyste, at de havde syge i praktik, hvis helbred var så dårligt, at de måtte ligge på gulvet. Lederen var træt af at få henvist så syge mennesker.
Plejehjemmet var også træt af at få henvist syge i arbejdsprøvning der var mere syge end beboerne.
Psykiatrifonden var også ked af at måtte lære borgere at rumme jobcenter, og anbefaler borger at se jobcenter som en ressource.
Hele dette systematiske set - up er skruet sammen efter en bestemt skabelon effektueret af et højtuddannet tæskehold bestående af de samme 7-8 personager, der følger eller opfinder egne love og regler af mig kaldet skuffecirkulærerefter.
Det synes at være - går den så går den.
Mogens Lykketoft er velkommen til at høre om mange flere tragiske og knuste skæbner, hvor børn også er involveret.
Jeg tvivler på, at Lykketoft oprigtigt interesserer sig for dette område.
Og hvis han gør - fortæller han sikkert først om det efter han er blevet pensioneret?
Vi har alle et ansvar - især politikerne men i også medierne, der på nær få mindre foretagender svigter deres samfunspligt og logrer med halen især, hvis de kan få et job som spindoktor og ignorere og dæmonisere dem, der ikke formår at leve op til den neoliberalistiske drøm om at klare sig selv.
Du bliver som syg beskyldt for at leve af andre folks penge eller af Rosenkrantz Theil og Tesfaye for at flyde foran TV'et, hvis du er syg, arbejdsløs og har brug for hjælp fra fællesskabet.
Samtidig er Socialdemokratiet medvirkende til at støtte en kæmpe korrupt beskæftigelses industri der koster anslået ml.30-50 milliarder årligt.
Ingen sygenkommer i ordinært arbejde - tværtimod - de bliver mere syge, og er uden retssikkerhed.
Socialdemokratiet er garant og sørger for flertallet til dette svineri.
Det er ikke mindre end forstemmende, at Mogens Lykketoft og partiet ikke vil erkende deres løgne og fejltagelser, men er til salg for højrefløjens asociale politik.
Danmark har efter flygtningelovgivningen i 1983, været hårdt spændt op med finde arbejde og integrere 100.000 vis af mennesker fra fjerne egne af verden.
Det har fjernes underklassens livsgrundlag og udsultet den hjælp der egentlig var tiltænkt dem.
Som en anden har skrevet i et andet kommentarspor var Danmark tidligere blandt verdens 5 rigeste lande, og nu står vi til at droppe ud af top 20.
Det er resultatet af socialdemokratismen, som har ført landet ud i en overreguleret stilstand med verdens højeste skattetryk.
Socialdemokraterne er lykkedes med 8 timers fritid, 8 timers hvile og 8 timers fjernsyn...
@Niels K. Nielsen
De rigeste mest forbrugende i verden, er ikke en del af løsningen, men årsagen til problemet.
Wake up and smell the coffee..
“We have 12 years to limit climate change catastrophe, warns UN
Urgent changes needed to cut risk of extreme heat, drought, floods and poverty, says IPCC.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2018/oct/08/global-warming-must-...
The Dark Triad
Begrebet The Dark Triad dækker over tre træk, hvor fællesnævneren er, at man tager hensyn til sig selv og er ligeglad med andre.
Psykopati: Et fravær af empati og skyldfølelse og til gengæld en høj tolerance for stress.
Narcissisme: En ekstrem selvoptagethed sammen med en mangel på empati og en overbevisning om, at man er noget helt særligt.
Machiavellisme: Et fravær af moralske hensyn og en tendens til at udnytte og manipulere andre for at nå eget mål.
Lykketoft gør en stor indsats for at udbrede kendskabet til FN's Verdensmål. Fint nok. Men det klinger hult, når Lykketoft - som finansminister en dynamo for vækstfilosofien - fremhæver udtalelser af svenske Greta Torndal, uden han samtidigt tager afstand fra sit eget bidrag til den økonomiske vækst og dermed til klimakrisen. - Hvordan spørgeren kan undlade at konfrontere Lykketoft med et naturligt opfølgningsspørgsmål, står hen i det uvisse.
Spørgeren lader tilmed Lykketoft slippe af sted med at fremhæve Nyrup-perioden for at have været særlig vellykket - uden spørgeren følger op med et spørgsmål om Nyrup-regeringens frasalg af samfundets kommunikationsinfrastruktur (TeleDanmark), som i sin karakter næppe er set overgået for sit nyliberalistiske indhold og dermed for sit bidraget til den økonomiske vækst. Med samfundssikkerheden totalt ignoreret - for ussel mammon!
Som læser så ringe stillet, kunne det ellers have været interessant at have fået den tidligere finansministers - og endnu som aktiv folketingsmedlem - mening om planerne om frasalg af Radius Elnet, også et stykke kritisk infrastruktur.
"Når du offentligt har indrømmet, Lykketoft, at frasalget af TeleDanmark var et politisk fejlgreb set i forhold til borgernes og samfundets sikkerhed, hvorfor har du så aldrig forsøgt politisk at komme igennem med spilleregler for frasalg af kritisk infrastruktur?"
Efter min mening et relevant spørgsmål inden for rammen for interviewet. Svaret på det spørgsmål blæser stadig i vinden.
Niels K. Nielsen, ingen andre lande tilbyder virksomheder bedre vilkår, og det er da også tydeligt nok, når man ser på væksten i antallet af millionærer: danske arbejdsgivere behøver ikke bekymre sig om sociale opgaver, ja, tit får de simpelthen arbejdskraften stillet gratis til rådighed. Men de klynker, og det bliver de ved med, uanset hvor forkælede de bliver. Det er først, når de har haft flyttet virksomheden, at de forstår graden af forkælelse, de har været vant til. Og intet galt med det, vi lever i et samfund, hvor vi forkæler hinanden - eller -ede hinanden, for det er jo gået tilbage med den der velfærd, fordi arbejdsgiverne alligevel så forfærdelig gerne vil have nogle skattelettelser og slippe endnu mere for et minimalt ansvar.
Jeg vil ikke kritisere Dahlin her, for det er begrænset, hvor hårdt han kan gå til det glade offer i et interview, men det beviser, hvor lidt man som læser kan forvente. Det er nok ingen, der vil melde sig til at blive sømmet op på væggen, nok heller ingen der vil komme til en ærlig snak, helt ærlig snak om fremtiden og den gru, der venter vores børn. Nej, for hvis rigets ledende folkevalgte brød sammen og tilstod, at de har tilladt temperaturstigningerne i masser af år, så, ja så kunne der ske to ting: Enten bredte panikken sig, eller også tog vi ansvaret på os og lavede de ændringer af samfundet, som fremtiden krævede af os. Ingen af delene ønsker Lykketoft’erne, og så må vi se, hvor det fører hen.
At give interview i Information, hvor Enhedslistens læsere er mangfoldige, har givet Lykketoft tæv på tæv. Det er ikke retfærdigt. Efterlønnen i 1998, læs sandheden om den, der var en vis V mand med i spillet der. Anders Fogh som stillede som krav, det blev ændret ellers ville hans parti ikke stemme for finansloven. Og Ja Nyrup fik givet et løfte, han ikke kunne holde. Det betalte han prisen for. Og nej et land kan ikke ledes ud fra folkestemninger, som i sær i disse år bølger som vinden blæser. Man kan ikke holde afstemninger om alting, det koster, og det giver mere kaos end klarhed.
Lykketoft var på mange punkter en yderst dygtig politiker, han lavede fejl, som alle mennesker gør i livet, men at klantre ham for ikke at være på de svages parti, eller ikke være en superdygtig finansminister er direkte usandt.
Jeg har stor respekt for en mand som Pelle Dragsted, men jeg synes godt nok ind i mellem der kommer nogle yderst flyvske indlæg her. Det får jeg så på hattepulden for, uden tvivl, men sådan oplever jeg det, med den livserfaring jeg har.
@ Helle Walther
Hvis du læser alle kommentarerne som om de kommer fra Enhedslistens vælgere, må jeg skuffe dig.
De kommer fra Alternativet, og andre socialliberale synspunkter.
Det Enhedslisten bare siger er, at en Socialdemokratisk leder bør gå til valg for større lighed i samfundet, og mindre knæfald for lyseblå/gul-brune tendenser, der har skræmmekampagner som udgangspunkt, og ej velfærd for alle.
Håber Mette Frederiksen lytter med :-)
@Niels K. Nielsen
Danmark med den højeste skattetryk i verden er sådan en vandrehistorie, der travl bliver dyrket af de liberalistiske politikere som af den evigt smøret grinende finansminister Jensen.
Hvis du lægger andre landes udgifter til det offentlige sammen, kommer du mange steder endnu højere op. Glem ikke udgifterne, som opkræves som en form for naturlig rente hos befolkningen af den nogle sektorer i den private sektorer, som kun er mulige, fordi de sådan blev politisk besluttede. Nogle gange ligger sådanne beslutninger mange årtier tilbage. Men ofte tjener det også de besluttende partier godt gennem ligeså mange årtier.
Personlig tvivler jeg ‘ikke’ på, at Mogens Lykketoft forstår, at med kapitalisme kan ingen mennesker stoppe de menneskeskabte klimaforandringer, men jeg tvivler på om Mogens Lykketoft, vil indrømme dette faktum.
Mogens Lykketoft skriver det muligvis mellem linjerne, men det er det.
“Partierne er ikke længere de tunge ankre i folkehavet, begrebet kernevælgere eksisterer stort set ikke længere, og det er blevet mere uklart, hvad partierne står for”.
Citat Mogens Lykketoft
Jeg synes ikke, det er et godt argument at bruge, at den og den er dygtig til sit arbejde. Historien har mange skræmmende eksempler på dygtige folk.
Hvad har ML været dygtig til, når han nu drager Greta ind i debatten? Jo, til at være med til at skabe en Greta, der i dyb bekymring forlader sin skole og demonstrerer foran Rigsdagen. Vi skal ikke have grundlag for, at der er Greta’er. Det skal slet ikke være nødvendigt for en ung pige at demonstrere for klimaet, men ML har med sin politik været med til at hæve temperaturen, så der blev en Greta. Skam få ham og alle os andre. Dobbeltskam til ML, Corydon m.fl. af Socialdemokraterne, der gjorde alt for at hæve temperaturen.
Socialdemokratiet har i den grad stået for introduktionen til Farvelsfærdssamfundet.
hvad giver mest mening ,at sætte navn på de skyldige når samfundet bliver forringet, eller forstå baggrunden for fejltagelserne ?
mange af kommentarerne gør meget ud af at udnævne de skyldige, eller snarere at give S skylden, og så glemmer man at problemet var at S havde den ide at politik hen over midten alt andet lige ville være til samfundets bedste, problemet er så bare at hele højrefløjen er notorisk skadelig for folket,
for mig er det langt vigtigere at gennemskue den underliggende ideologi og det underliggende menneskesyn bag de politiske tiltag,
der er vel ingen som er i tvivl om at skiftet i politisk fokus her i danmark faldt tidsmæssigt sammen med et skifte i større og vigtigere lande, og ideologien som kom i fokus var (ny)liberalismen,
det startede med reagan og thatcher, og her i dk med schlutter, og nu blev dagsordenen nedskæringer på velfærden, og stækkelse af lønmodtagernes magt over eget liv, med gule "fagforbund"
svækkelse af det offentlige sundhedsvæsen med privathospitaler,
og yuppier som blomstrede op som en følge af svækket regulering af finansmarkedet,
og en bølge af økonomisk fusk hvor hurtige penge opstod ud af det blå helt uden skabt værdi for samfundet.
og siden da er det kun blevet værre for S er sevet over på højrefløjen og deltager nu aktivt i ødelæggelsen, af det de ellers selv var hovedkræften bag da den nordiske model blev skabt, i dag har vi så et samfund hvor alle som ikke er indenfor i varmen på jobmarkedet er udsat for et undertrykkende system samtidig med at de får skylden for deres egen ulykke påduttet,
men fakta er jo at ALLE som i danmark lider nød gør det som en direkte følge af politikeres overgreb, værst går det ud over de fremmede med DF som bannerførere, men efter min mening er den mest negative følge af indvandringen netop at den har skabt grobund for et DF med alt hvad deraf er fulgt af politisk skade på samfundet.
niels k Nielsen, du vrøvler ! det er jo lige modsat danmarks deroute skyldes borgerlig politik med deres nedskæringer af de fattigstes indtægter mm. og danmark var tidligere et rigt land på grund af den nordiske model med det høje skattetryk, som betalte for det gratis sundhedssystem og de gratis uddannelser og den gode infrastruktur, det er bevist at øget ulighed gør et land fattigere, så at påstå det modsatte er usmart.
martin lund du deltager i en uvederhæftig løgnekampagne, en af de mange DF producerer for at skabe fjendebilleder imod indvandrere,
grunden til "underklassens" problemer er at politikerne vil skabe større ulighed, så man sætter skatten ned for de rigeste, og barberer velfærden ned til minimum, der er ingen som helst politisk nødvendighed bag, og det har absolut INTET at gøre med tilflytningen af fremmede