Læsetid: 5 min.

Mulig Radius-køber ville hæve finsk elpris drastisk

I Danmark er Radius, der leverer strøm til en million sjællændere, ved at blive solgt. Efter et tilsvarende frasalg af elnettet måtte Finland bremse voldsomme prisstigninger med en lovændring. Nu er samme køber nævnt som mulig køber af det danske elfirma Radius – men de samme store prisstigninger kan ikke ske i Danmark, forklarer Dansk Energi
Med salget af Radius skal omkring en million elkunder på Sjælland have ny leverandør af strøm til deres hjem. Salget vækker bekymring på Christiansborg.

Med salget af Radius skal omkring en million elkunder på Sjælland have ny leverandør af strøm til deres hjem. Salget vækker bekymring på Christiansborg.

Lars Laursen

31. december 2018

Kort efter at First State Investments købte det finske elnet, blev det meldt ud, at elprisen ville blive sat op med 33 procent.

Nu er First State Investment et af de firmaer, der i forskellige medieomtaler er blevet nævnt som mulig køber af det danske elnetselskab Radius, der leverer strøm til en million kunder i Storkøbenhavn, Nord- og Midtsjælland.

»Vi har et eksempel her, hvor lige præcis det, vi advarer imod, ser ud til at være sket. Altså at man lader en udenlandsk kapitalfond komme ind og overtage den her kritiske infrastruktur i form af eldistributionen, og det umiddelbart efter fører til markante prisstigninger for kunderne,« siger Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted.

Udmeldingen i Finland affødte voldsomme protester, og sagen endte med, at det finske parlament vedtog en lovændring, der lagde et låg på prisstigninger på 15 procent.

Voldsomme prisstigninger, som dem der blev lagt op til i Finland, kan dog ikke finde sted i Danmark, forklarer Anders Stouge, der er viceadministrerende direktør i erhvervsorganisationen Dansk Energi:

»Det kan ikke lade sig gøre. Uanset hvad du har lyst til at byde på selskabet, kan du ikke lægge en købspris ind og få den forrentet. Man kan i lovgivningen præcis se, at priserne er bestemt af, hvad det historisk har kostet at købe de transformerstationer og de kabler, der ligger derude. Du kan ikke sætte priserne op,« siger Anders Stouge.

Det fremgår klart af lov L 180 om elforsyning, der blev vedtaget af et enigt folketing i 2017.

Selv om den danske lovgivning forhindrer et prispres som det finske, blev ambitionen klart formuleret af underdirektør Peter Meany fra First State Investments i forbindelse med opkøbet af det finske elnet. Dengang forklarede Peter Meany i en video, der blev offentliggjort af selskabet selv, at de gik målrettet efter »kapitalintensive infrastrukturaktiver baseret på lovgivning eller naturlige monopoler«.

»Infrastrukturaktiver har en tendens til at have evnen til konsekvent over tid at øge prisen på tjenester,« sagde Peter Meany.

Bruger sit monopol forkert

Det var i 2014, at det finske elnet blev skilt ud i selskabet Caruna og sat til salg. Ambitionen var, at indtægterne fra salget skulle bruges til investeringer i grøn energi. 

Caruna blev opkøbt af internationale investorer, heriblandt det australske First State Investments. I begyndelsen af 2016 meddelte Caruna, der har monopol på at levere strøm til 650.000 finske kunder, at man ville hæve elprisen.

»Efter min mening bruger firmaet sin monopolstatus forkert,« sagde den tidligere minister for international udvikling Pekka Haavisto i 2016. Pekka Haavisto var selv med til at beslutte salget af Caruna.

»Den fremherskende forståelse på det tidspunkt af prisudviklingen var en anden,« sagde Pekka Haavisto.

Onsdag i sidste uge var der ifølge Informations oplysninger en vigtig skæringsdato i budrunden på Radius, hvor mulige købere havde deadline til at indlevere et indikativt, ikkebindende bud på elnetselskabet.

Ifølge Informations oplysninger blev forligskredsen på Christiansborg indkaldt til et orienterende møde allerede dagen efter skæringsdatoen på budrunden. Alle holder kortene tæt ind til kroppen, og der er ikke kommet ét ord frem om, hvilke mulige bydere der reelt har indleveret bud på selskabet. Man holder tæt, blandt andet fordi selv rygter om et muligt bud kan have dramatisk effekt på handlen og påvirke aktiekursen på Radius’ moderselskab Ørsted.

I Finansministeriet ønsker man ikke hverken be- eller afkræfte noget som helst, og finansminister Kristian Jensen (V) meddeler via ministeriets kommunikationschef Sigga Nolsøe, at ministeriet ikke har kommentarer til sagen.

Forligskredsen består af de partier, der var med til at vedtage børsnoteringen af Ørsted, det tidligere Dong Energy. Det er regeringspartierne samt Radikale, Socialdemokraterne og SF.

Uden for forligskredsen står Dansk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten.

Flere kilder fortæller, at forventningen er, at salget af Radius vil ske hurtigt i det nye år. Ingen af forligspartierne har noget ønske om, at et salg af Radius fylder på den politiske dagsorden hen over et halvår, hvor der både skal være valg til Folketinget og EU-Parlamentet. Uanset hvad, så er bekymringen over salget af Radius rykket ind på Christiansborg, og også Dansk Folkeparti er begyndt at hæve stemmen over salget af Radius:

»Vi har sagt, at det er fint nok, hvis man vil sælge noget fra. Men vi ser gerne, at det er pensionskasser – meget gerne danske pensionskasser – der har en langsigtet tilgang til opkøbet, eller at det er forbrugerejede selskaber,« siger René Christensen, der er finansordfører for Dansk Folkeparti.

»Når først man har solgt det én gang, så har man mistet kontrollen med tingene. Jeg håber så sandelig, at man har fokus på, hvad det er for et CV, de her virksomheder kommer med. Hvordan har de ageret i de markeder, hvor de er i forvejen? Det ville da indgå i vores overvejelser, hvis vi sad med ved bordet. Det håber jeg da også, at det gør for de partier, der er med i kredsen,« siger René Christensen, DF.

Alarmklokker bør ringe over skattely

Dengang bølgerne begyndte at rulle i Finland over de store prisstigninger, kom det også frem, at det finske elnetselskab Caruna var nede på at betale mellem 0,28 og 1,6 procent i skat. Det skyldtes, at ejerskabet af Caruna var sat op i en struktur med holdingfirmaer i Holland, Luxembourg og Cayman Islands.

Internt foretog Caruna nogle lån i koncernen, og ved at udnytte de finske regler om rentefradrag kunne selskabsskatten reduceres til næsten nul.

Det var organisationen Finnwatch, der afslørede, hvordan Carunas selskabsstruktur var opbygget, og hvordan selskabets skattebetaling blev minimeret.

»I Finland udnyttede Caruna et hul i vores rentefradragsregler til at nedsætte skatten,« siger Sonja Vartiala, der er direktør i Finnwatch til Information.

»Jeg ville være meget forsigtig med at gentage fejlen i Danmark. I Finland har privatiseringen af Caruna været en katastrofe, og jeg tror, at stort set alle politiske partier er enige om, at det var en fejl at sælge firmaet til en privat investor,« siger Sonja Vartiala.

Oplysningerne om det finske selskabs skattekonstruktion bekymrer i dag Enhedslistens erhvervsordfører Pelle Dragsted:

»Det her firma er lykkedes med fuldstændig at unddrage sig skat i Finland. Det er lige præcis den udvikling, vi frygter vil ske her, som vi så det med Dong-salget til Goldman Sachs, der var placeret i et skattely,« siger Pelle Dragsted.

»Det bør få alarmklokkerne til at ringe mere, end de allerede gjorde i forvejen, at vi har nogle fortilfælde, hvor lige præcis det er sket, som vi og mange andre har advaret imod,« siger Pelle Dragsted.

»Jeg er ikke spor beroliget af det, som den danske finansminister sagde under det samråd, jeg havde med ham, at selvfølgelig skal de danske regler om skat overholdes. Det er fuldstændig identisk med, hvad Bjarne Corydon sagde om Goldman Sachs. Problemet er, at de overholder danske og europæiske regler, men reglerne er desværre sådan, at man kan unddrage sig skat. Det gør det ikke mindre moralsk forkasteligt, at indtægterne på et monopol – taget op af lommerne på kunderne – skal forsvinde ud i et skattely uden at blive beskattet,« siger Pelle Dragsted.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • Poul Anker Sørensen
  • Erik Nissen
  • Olaf Tehrani
  • Bjarne Andersen
  • Christian Mondrup
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • bente-ingrid bruun
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Hans Aagaard
  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
Anders Graae, Poul Anker Sørensen, Erik Nissen, Olaf Tehrani, Bjarne Andersen, Christian Mondrup, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, bente-ingrid bruun, Johnny Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Erik Karlsen, Hans Aagaard, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

bente-ingrid bruun

Kære Bo Tak for din udmelding. Ja vi skal være på forkant, for vi har jo dårlige erfaringer for salget af DONG til Goldmand Sachs

Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Torben Arendal, Jørgen Dahlgaard, Anne Mette Jørgensen, Per Torbensen, Bjarne Andersen, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Forligskredsen består af de partier, der var med til at vedtage børsnoteringen af Ørsted, det tidligere Dong Energy. Det er regeringspartierne samt Radikale, Socialdemokraterne og SF."

HUSK DET VED VALGET !!

Tak til Bo Elkjær for at oplyse os om det svineri, der efter salget af DONG er ved at gentage sig.

Kim Houmøller, Jan Weber Fritsbøger, John Poulsen, Lars Jørgensen, Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Jesper Sano Højdal, Anders Graae, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Torben Arendal, Anne Mette Jørgensen, Michael Waterstradt, Erik Nissen, Olaf Tehrani, Rolf Andersen, Per Torbensen, Bjarne Andersen, Sonja Rosdahl, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Vi vil ikke have, at vore politikere - i hvert uden forudgående folkeafstemning - afhænder værdier, der ikke er deres, men derimod alles. Det bør kræve en generalforsamlingsafgørelse.

Torben K L Jensen, Jan Weber Fritsbøger, John Poulsen, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Søren Jensen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Torben Arendal, Anne Mette Jørgensen, Michael Waterstradt, Erik Nissen, Rolf Andersen, Sven Elming, Bjarne Andersen, Sonja Rosdahl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Denne distributionsorganisering af el-nettet i unionen blev skabt af 2 årssager:
1. Sikre investeringer i forsyningssikkerhed.
2. Sikre lave priser gennem konkurrence.

Og begge dele var faktisk nødvendige i nogle lande. Men ordningen giver altså ikke konkurrencefordele - tværtom, og det kan ses på de store elselskabers enorme overskud.

Til gengæld er der altså klare regler i forordningen, der skal overholdes. Det er, at indtjeningen til aktionærerne skal være rimelig, og bruttoindtjeningen skal anvendes til udbygning og vedligeholdelse af "nettet". Og hvis nogen distributør ikke gør dette, kan den nationale regering faktisk "sætte tingene på plads".

Jørgen Wind-Willassen

Hvad er det lige salget af dele af DONG har at gøre med denne sag ?
Intet.
Værdien af DONG blev mere end fordoblet i perioden hvor Goldmand Sachs var medejer, hvilket førte til at STATEN fik langt den største gevinst - og staten - det er vel den danske befolkning.

@ Jørgen Wind-Willassen
Den sag har du vist ikke helt fået fat i.
Sagen var nemlig den, at DONG, af grunde man kun kan gisne om, var blevet kunstigt lavt prissat før salget - bl.a. ved at skjule 'Den Gyldne Plan (Project RED).

Mogens Holme, Kim Houmøller, Jacob Mathiasen, John Poulsen, Anders Reinholdt, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, Torben Arendal, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det nytter ikke i forhold til vital infrastruktur at diskutere om 'værdi'. Der er ingen anden værdi end det sikkert - og billigt - at kunne levere til landets borgere og - dyrere - virksomheder.

Lars Jørgensen, Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

At SF er med begrunder kun endnu engang at de er som får efter S. De vil jo i regering.

Mogens Holme, Jan Weber Fritsbøger og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Hver gang der handles et af forsyningsselskaberne, så venter der prisstigninger forude, men strømmen bliver ikke bedre af den grund. Det er den samme strøm, forbrugerne får som de fik før handlen, bare dyrere og med et overskud der placeres i et offshore selskab. Det er ikke alene åbenlyst urimeligt, det er også dumt. Jeg foreslår at det skal gøres til lov at et når et forsyningsselskab handles skal det først tilbydes til forbrugerne, de kommer alligevel til at betale regningen og det er den eneste måde at beskytte sig ordentlig mod fribytteriet.

Torben K L Jensen, Lars Jørgensen, Mogens Holme, Jacob Mathiasen, Jan Weber Fritsbøger, John Poulsen, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Anders Reinholdt, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jørgen Wind-Willassen
Hele sagen om Dong er ekstremt betændt. Først lader man samfundet betale for fejlslagen investering i bunkevis af stålkonstruktioner i Sydkorea og anlæg og udstyr i Danmark, hvilket påvirker 1000-vis af arbejdere og masser af virksomheder her i landet. Var det 30 milliarder eller mere det kostede direkte i Dong ? Dertil alle de øvriges tab.
Så bliver det udråbt som en "genistreg" at man smider disse værdier væk.
Dernæst er der en masse mennesker i Dong, der forgyldes med optioner og andet bræk. Penge som alle danskere har betalt.
Så fikser man lige en lav salgspris og sælger til Bahama, Luxenborg, Cayman og de andre pest-lande og fjerner tonsvis af penge fra skat.
I mellemtiden udråbes direktøren til den nye guru...lige efter at han har smidt milliarder af kroner væk både i Dong og i en masse andre virksomheder og ikke mindst hos arbejdstagerne...
Hold da op.....jo vi kan lære meget af Dong i forhold til denne sag

Eva Schwanenflügel og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Jeg kan ikke mindes nogen privatiseringer, som har givet konsistent lavere priser.

Jeg kan heller ikke mindes nogen empirisk begrundelse til at stole på nogen informationer fra el-sektoren samt deres håndlangere - de har erklæret sig ryggesløst grådige og uvederhæftige da jeg kan mindes flere sager, der entydigt peger den vej.

Steffen Gliese, Kim Houmøller, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Allerede at have et selskab som Radius til at gøre det arbejde, der burde ligge i forbrugerejede kraftværker, er et skråplan.