Læsetid: 6 min.

NGO: Shells ‘epokegørende’ CO2-mål er slet ikke ambitiøse nok

Shell og Mærsk – der begge er blandt de mest CO2-udledende børsnoterede selskaber i verden – har i denne uge fremlagt konkrete målsætninger for deres CO2-reduktion op til klimatopmødet COP24. Særligt Shells målsætning får hård kritik af ngo’er for slet ikke at gå langt nok, men udråbes som epokegørende af repræsentant for store investorer
Shell bliver af ngo’er hårdt kritiseret for ikke at gå hurtigt nok frem i afviklingen af udvindingen af fossile brændstoffer – her olieterminalen ved Nigerdeltaet i Port Harcourt i Nigeria, som drives af Shell.

Shell bliver af ngo’er hårdt kritiseret for ikke at gå hurtigt nok frem i afviklingen af udvindingen af fossile brændstoffer – her olieterminalen ved Nigerdeltaet i Port Harcourt i Nigeria, som drives af Shell.

Ron Bousso/Ritzau Scanpix

8. december 2018

De globale klimatopmøder er løfternes tid.

Den multinationale olie-gas-gigant Royal Dutch Shell kom i en erklæring i denne uge med både langsigtede og kortsigtede mål for CO2-reduktion i sine produkter. Målet er en halvering i 2050 og reduktion med 20 pct. i 2035. Samtidig vil Shell forbinde resultataflønningerne i selskabet med opfyldelsen af klimamålene, så det for ledelsen ikke længere kun vil være vækst eller omsætning, der giver bonus.

Erklæringen blev udsendt i samarbejde med de store investorkoalitioner Climate Action 100+ og IIGCC (Institutional Investors Group on Climate Change), der har billioner af dollars under forvaltning, og som er oprettet for at presse verdens mest CO2-udledende børsnoterede selskaber til reduktioner. Ifølge formand for bestyrelsen i IIGCC og administrerende direktør i PKA Peter Damgaard Jensen er der tale om en banebrydende erklæring fra Shell.

»Jeg tror, det er epokegørende, at vi får denne her type aftaler. Vi skal huske, at hvis vi ikke får dem, så har alle de her store olie-gas-selskaber slet ikke nogle andre mål end at producere så meget olie-gas som overhovedet muligt,« siger Peter Damgaard Jensen.

»Så vidt jeg ved, er det første gang, det er lykkedes at få et olie- og gasselskab til at gå så tæt på Parisaftalen og sige, hvordan de mener at kunne leve op til den. Man kan altid diskutere, om det er ambitiøst nok, men det første skridt er at få selskaberne til at anerkende, at de har et ansvar, og at de skal begynde at tænke over, hvordan de vil udvikle deres forretning i forbindelse med Paris-målene,« siger han.

Mærsk præsenterede tirsdag sin målsætning om at blive helt CO2-neutral i 2050. Det mål skal nås ved, at selskabet skal have et CO2-neutralt skib klar allerede i 2030, og det vil kræve betydelige teknologiinvesteringer, eftersom den tekniske løsning endnu ikke eksisterer.

’Shell besnakker investorer’

Mærsks ambition modtages positivt af klimarådgiver i CARE Danmark, John Nordbo.

»Det er ret stærkt. Det skal ses i lyset af, at Mærsk tidligere ikke har været så ambitiøse. Det er en klar skærpelse og godt, at de tager budskabet fra FN’s 1,5-graders-rapport til sig på den måde,« siger John Nordbo.

En ros, han – trods investorenes store begejstring – bestemt ikke mener skal tilfalde Shells og investorernes ambitioner og erklæringer.

»Jeg er bestemt ikke imponeret. Mit indtryk er, at det er lykkedes Shell at besnakke denne gruppe af ellers meget dygtige investorer,« siger John Nordbo.

For mens Mærsks målsætning handler om, at selskabet vil være helt CO2-neutralt i 2050, så handler Shells målsætning alene om energiprodukternes såkaldte Net Carbon Footprint eller CO2-intensitet gennem disses livscyklus. Denne målsætning er således relativ og sætter intet reduktionsmål for den absolutte CO2-udledning fra Shells samlede produktion, og den er ifølge John Nordbo sandsynligvis udtryk for, at selskabet har planer om i høj grad at erstatte olie med gas.

»For mig ser det ud, som om investorerne giver efter for det intense pres, som netop disse selskaber har lagt med en masse opgørelser, der har haft til hensigt at fortælle verden, at der stadig er brug for olie og gas. Jeg er ked af, at vigtige institutionelle investorer bliver besnakket af det her, for det er ganske enkelt ikke i overenstemmelse med Parisaftalen,« siger John Nordbo.

I modsætning til mange af de andre olieselskaber, så anerkender Shell ved deres reduktionsmål, at de har ansvar for den CO2, der udledes ikke bare ved selskabets udvinding og produktion, men også ved den udledning som sker når forbrugerne forbruger energien.

Men det er stadig ikke godt nok, mener John Nordbo. Et af problemerne er, at Shell antager, at deres skift til øget salg af naturgas kommer til at udkonkurrere mere forurenende brændsler, mens det i realiteten er mere sandsynligt, at gassen kommer til at stå i vejen for udbredelsen af vedvarende energi.

»Der fremgår ikke noget af fælleserklæringen om, hvordan Shell vil afholde sig fra at investere i at lede efter ny olie eller gas. Vi har ikke brug for at finde mere, ergo giver det god mening som investor, at man prøver at holde sine olieselskaber fra at bruge sin ophobede kapital til at lede efter ny olie og gas. Men det gør man desværre ikke fra denne store investorgruppes side,« siger han.

Også Thomas Meinert Larsen, talsperson for Ansvarlig Fremtid, som i de seneste år har ført kampagne for at få de danske pensionskasser til at afinvestere fra de fossile selskaber, er kritisk over for Shells ambitionsniveau.

»Reduktionsmålene skal være mere vidtgående. Shell mangler at dokumentere, hvordan målet er i overensstemmelse med Parisaftalen,« siger Thomas Meinert Larsen, der dog anerkender, at dele af aftalen er fornuftig.

»At man forholder sig til alle udledninger af det produkt, man sælger, er fint. Det er noget, som fossilselskaberne ellers ikke har ønsket at forholde sig særligt meget til. At gøre aflønningen afhængig af reduktionsmål er også godt, men det er vigtigt, at investorgruppen i Climate Action 100+ forholder sig til, at det ikke er i overenstemmelse med Parisaftalen,« siger han.

Fuld udfasning i 2050

I erklæringen skriver Shell, at de »fuldt ud støtter« Parisaftalen, men Peter Damgaard Jensen anerkender, at målene i erklæringen ikke lever op til Parisaftalen.

»Jeg er da enig i, at det ikke er nok, det, som Shell kommer frem til her. Vores opgave bliver selvfølgelig fremadrettet, at vi får indarbejdet nogle mål, som er tættere i overensstemmelse med Parisaftalen,« siger han.

– Men du synes ikke, det er et problem at udråbe det her til epokegørende, hvis det ikke er Paris-kompatibelt?

»Det gør jeg ikke, for jeg er helt sikker på, at dette vil blive bemærket i de andre olie-gas-selskaber. Jeg er godt klar over, at det ikke er nok, men jeg har det på den måde, at der, hvor vi er i øjeblikket, gælder det om at få verden til at bevæge sig. Og så kan det godt være, at vi ikke når det hele i første omgang, men så har vi fat i noget,« siger Peter Damgaard Jensen,

»Nu har de anerkendt, at dette er noget, der skal foregå i samarbejde med investorerne, og det giver os mulighed for at gå til dem og sige, at det skal være mere ambitiøst,« siger han og mener, at aftalen vil lægge et stort pres på de andre store olie-gas-selskaber for et lignende ryk.

Et argument, der ikke overbeviser John Nordbo.

»Jeg er frygteligt ked af, at de lader sig nøje med så lidt. Det her bliver ikke et spørgsmål om at rykke de andre. Det bliver et spørgsmål om, at de signalerer til de øvrige store olieselskaber, hvor lidt der skal til for at overbevise Climate Action 100+-investorerne om, at de gør en indsats. Så jeg er meget, meget kritisk over for denne måde at forsøge at sælge det på,« siger han.

Ian Dunlop, der i 1970’erne og 80’erne havde en ledende stilling i Shell og også var ansvarlig for den samlede australske kullobby, arbejder i dag for klimabeskyttelse og er kritisk over for de skridt, som både Mærsk og Shell tager.

»Mærsk har en stærkere tilgang end Shell, men der er et problem ved begge tilgange i, at langt hurtigere handling er påkrævet, end nogen af dem foreløbig er klar til at acceptere,« siger Ian Dunlop, der er medforfatter til Rom-klubbens ’Klima-nødplan’, som blev udgivet i denne uge ved en lancering i Europa-Parlamentet.

»Planen kræver et stop for alle nye investeringer i fossile brændsler inden 2020 og en fuld udfasning af den eksisterende fossile industri i 2050. Det er ikke det, Shell har i tankerne, men det er den realitet, vi står over for efter de seneste tre årtiers manglende handling,« siger han.

De seneste ugers voldelige gadekampe i Paris, hvor flere hundrede tusinde demonstranter har protesteret mod macronregeringens klimareformer, vidner om, hvordan sociale og økologiske spørgsmål hænger uløseligt sammen i dag. Klimakrisen udfordrer den måde, vi tænker politik og samfundsklasser på, mener den franske filosof Bruno Latour og hans danske samarbejdspartner Nikolaj Schultz
Læs også
Serie

COP24

Fra den 2.-14. december mødes alverdens lande i Katowice, Polen, for at beslutte reglerne for Parisaftalens realisering og tale ambitionsniveauet op. Mødet falder sammen med de hidtil alvorligste advarsler fra verdens klimaforskere.

Information følger dramaet på COP24.

Seneste artikler

  • Det ser rigtig sort ud i Polens kulminedistrikt

    15. december 2018
    At besøge Europas største kulmine, dybt under jorden i det sydlige Polen, er som en tur i skærsilden. For minearbejdere og mange politikere er mineindustrien en national stolthed, men den lever på lånt tid
  • COP24: Et skridt fremad i kampen for at redde klimaet

    15. december 2018
    Ingen vilde jubelscener, men heller ingen hidsige slagsmål, da verdens lande bevægede sig frem mod en arbejdssejr i kampen for fremtiden
  • De svage og sårbare samler sig til kamp for klimaet på COP24

    14. december 2018
    Når verdens stormagter ikke vil, må alle de fremtidige ofre for klimaændringer finde sammen og blive stærke, lyder signalet fra COP24. Bag de lukkede døre på klimamødet lægges der arm om et slutdokument, som – inden fredagens deadline – kan leve op til Parisaftalens fordringer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Ejvind Larsen
Torben K L Jensen, Poul Erik Riis og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer