Læsetid: 7 min.

Ny bevægelse kommer til Danmark: Ensidige økonomistudier er til skade for samfundet

Den internationale bevægelse Rethinking Economics er kommet til Danmark. Bevægelsen vil samle kritiske studerende og færdiguddannede i et forsøg på at gøre op med en ensrettet økonomisk undervisning og samfundsdebat
Asker Voldsgaard, Mads Falkenfleth og Oskar Wood har været med til at få bevægelsen Rethinking Economics, der arbejder for en mindre ensrettet undervisning i økonomi, til Danmark.

Asker Voldsgaard, Mads Falkenfleth og Oskar Wood har været med til at få bevægelsen Rethinking Economics, der arbejder for en mindre ensrettet undervisning i økonomi, til Danmark.

Sigrid Nygaard

6. december 2018

Undervisningen på økonomistudierne er ensidig. Der undervises for meget i modeller og matematik, og alt for lidt handler om, hvad der rent faktisk sker i den virkelige verdens økonomi, og hvordan man skal forstå den.

Resultatet er økonomer, der måske er gode til matematik, men som ikke på studiet har lært at tænke kritisk, har diskuteret modellernes mangler, andre teoretiske tilgange eller i det hele taget sammenlignet teorierne med, hvad der sker i den virkelige verden.

Sådan har kritikken lydt fra bevægelsen Rethinking Economics, der i årene efter finanskrisen har haft stor fremgang og har spredt sig til mere end 20 lande.

I midten af november kom der så officielt en dansk afdeling af bevægelsen, der udspringer af kritiske bevægelser på økonomistudierne, men er bredere og inkluderer både færdiguddannede og andre, der er interesserede i spørgsmålet.

Information har mødt tre af den danske bevægelses drivende kræfter – Mads Falkenfleth, Oskar Wood og Asker Voldsgaard – til en snak om, hvorfor de ser en manglende pluralisme i den økonomiske tænkning som et problem, der har konsekvenser langt ud over universiteterne.

For dem er særligt finanskrisen og klimakrisen åbenlyse eksempler på, at der er noget inden for det dominerende neoklassiske paradigme, som hverken formår at forstå eller håndtere den virkelige verdens udfordringer. Men det er fortsat ikke noget, der afspejler sig på økonomistudierne.

»Undervisningen giver de studerende et tunnelsyn ved, at man aldrig nogen sinde får at vide, at det her er én teoretisk skole – man får bare at vide, at det her økonomi. Og det betyder, at man som studerende aldrig får at vide, hvor man ellers kan kigge hen til nogle alternative forklaringsmodeller. Det er overladt til en selv,« siger Mads Falkenfleth, der er formand for Rethinking Economics herhjemme.

Forstå samfundet

Særligt den første del af økonomistudiet er ifølge Mads Falkenfleth domineret af en enkelt tekstbog, og eksamensformerne er stort set alle sammen skriftlige prøver ud fra bogen.

»Den måde, vi lærer at tænke økonomi på, er som en teknisk disciplin, som vi ikke skal tænke alt for meget over. Man skal forstå, at sådan er det, men man skal ikke kritisere det,« siger Oskar Wood, der er næstformand i foreningen.

Det, de studerende lærer på studiet, er altså først og fremmest matematik og økonomiske modelberegninger inden for den dominerende teoriretning, mens alle de problemer, som modellerne støder på ude i den virkelige verden, meget sjældent diskuteres, forklarer han.

– Argumentet er vel, at I ikke skal lære alt muligt om finanskrisen. I skal lære at regne, for det er det, der bliver efterspurgt?

»Jo, det er fint at kunne regne. Men jeg har et problem med, at hvis selv ikke nationaløkonomer forstår, hvordan en økonomi fungerer. Hvem fanden gør så?« siger Mads Falkenfleth.

»Det er også en bredere debat om, hvad universitetet er. Er det en erhvervsuddannelse, hvor vi skal lære at operere med nogle excelark, eller skal vi være nogle tænkere, hvor en del af os så kan omskoles til det private erhvervsliv og en del af os kan hjælpe med at forstå samfundet,« siger Oskar Wood.

Samler dokumentation

Et af de første mål for Rethinking Economics er at øge dokumentationen omkring den påståede ensidighed på studierne.

»Vi vil undersøge, hvordan det står til i Danmark i forhold til den kritik, der har været rejst om manglende pluralisme på studierne. Er det bare en følelse, eller er det noget, der kan dokumenteres?« spørger Mads Falkenfleth.

I Holland udgav den lokale Rethinking Economics gruppe i foråret en rapport, hvor de gennemgik 323 kurser udbudt på bachelormodulerne i landets ni universitetsprogrammer i økonomi.

Her fandt de, at 86 procent af kursustiden blev brugt på den neoklassiske tilgang, mens ingen anden teoretisk tilgang var i fokus mere end fire procent af tiden og generelt kun blev præsenteret som »ekstra muligheder«.

97 procent af kursustiden blev brugt på kvantitative metoder, hvilket ifølge den hollandske gruppe betyder, at de studerende bliver »blinde for alle aspekter ved økonomien, som ikke bliver udtrykt i tal«. Dette bliver yderligere forstærket af, at 75 procent af alle kurser udelukkende beskæftiger sig med abstrakte teorier og metoder, og dermed ikke forholder sig til økonomiske sektorer, økonomiske problemer, eller i det hele taget hvor »de teoretiske modeller adskiller sig fra virkeligheden«.

I Danmark er Rethinking Economics fortsat i gang med at indsamle data om eksamensspørgsmål og pensum og regner med, at den danske rapport er færdig i begyndelsen af 2019 og forhåbentligt koordineret med tilsvarende rapporter, der er på vej om økonomistudierne i Norge og Sverige.

Samle bredere

Information skrev første gang i 2012 om, hvordan særligt finanskrisen fik studerende til at være kritiske over for undervisningen på økonomistudiet.

Organisationen Kritiske Politter blev dannet på Københavns Universitet og har igennem årene formået at tiltrække interesserede studerende til konferencer og foredrag med økonomer, der ikke havde den neoklassiske tilgang, som ellers dominerer studiet.

Samtidig har de etablerede studenterbevægelser – som Politrådet på Københavns Universitet – forsøgt at rejse spørgsmålet om pluralisme i pensum ved dialogmøder med ledelsen på instituttet.

En af målsætningerne med Rethinking Economics er at samle studererende langt bredere end før og dermed få kritikken ud til flere studieretninger, hvor der også undervises i økonomi.

Aktiviteterne retter sig derfor ikke bare mod økonomistudierne på universiteterne København og Aarhus, men alle de studier der giver adgang til titlen cand.oecon samt statskundskab, fødevareøkonomi og andre steder som også har undervisning i f.eks. mikro- og makroøkonomi ud fra samme teoretiske grundlag.

Samtidig vil man også være et netværk for folk, der er færdige med at studere, men som stadig er engagerede i diskussionen og interesserede i andre tilgange end den, der undervises i på studiet.

»Som studerende er du måske aktiv i sådan en forening i maksimalt to-tre år. Det betyder, at der er en kæmpestor udskiftning, og det kan koste på kontinuiteten. Vi vil ud på flere universiteter, og samtidig fungere som støtte for de lokale grupper i deres arbejde,« siger Mads Falkenfleth.

»Vi vil gerne lave et fællesskab, der kan rumme alle de studerende, og sørge for, at det bliver bibeholdt, også efter at folk er færdige med at studere og får travlt med job. Det handler om at organisere sig kollektivt, så vi får en større stemme,« siger Oskar Wood, der selv har læst på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU.

Asker Voldsgaard er også næstformand i Rethinking Economics og har læst statskundskab på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Her blev han undervist i mikro- og makroøkonomi af nogle af de dygtigste undervisere fra økonomistudierne.

»Vi havde fået det komprimeret og taget matematikken ud, men vi skulle forstå alle modellerne. Nogle kalder det økonomisk imperialisering, hvor andre discipliner bliver undervist i at se verden igennem de helt samme metoder. Det gør, at økonomers råd og syn kommer til at møde forståelse hos dem, der er uddannet på statskundskab,« siger han.

Internationalt pres

En anden udfordring, der ifølge Rethinking Economics kræver en bredere bevægelse, handler om, hvad man overhovedet kan presse det enkelte universitet til af ændringer.

De fleste af de store nationaløkonomiske studier bliver forsøgt tilpasset det pensum, der undervises i på nogle af de mest prestigefyldte økonomiuddannelser i verden. Samtidig er forskningsbevillinger og de mest prestigefulde internationale akademiske tidskrifter også domineret af den neoklassiske tilgang, så univesiteterne har incitamenter til at ansætte forskere, der holder sig inden for det felt.

»Spørgsmålet bliver også, hvem der skulle kunne undervise i en anden metode, for det her har været et selvrefererende system i mange år. Man gør det, som de førende universiteter gør, og man får det samme pensum. Lige pludselig har du ikke nogen, der kan tænke anderledes. Det er et systematisk problem,« siger Mads Falkenfleth.

Den ensretning, der følger de mest prestigefulde universiteter, fører til en drejning, som er til skade for videnskaben, mener Oskar Wood. For selv om der sagtens kan opleves højlydte økonomifaglige diskussioner, så sker det alt sammen inden for den helt samme tilgang.

»Hvis alle universiteter stræbte efter at være som de førende, så ville der ikke være nogen diskussion. Så ville alle være enige, og det er ellers noget, vi går meget op i ikke skal ske indenfor andre discipliner. Vi skal have pluralisme til disciplinens bedste,« siger Oskar Wood.

Demokratisk diskussion

Meningen med Rethinking Economics er dog også, at man ved ikke kun at fokusere på økonomiuddannelserne potentielt også skal blive et fagligt vidensforum for uddannede økonomer, der er kritiske over for den magtfulde rolle, som den mainstreamøkonomiske tilgang får i det politiske system og den offentlige debat.

»Vores agenda er ikke fløjpolitisk, det er snarere en demokratisk diskussion. Det, at det kun er én metode, som ligger til grund for hele debatten, er et demokratisk problem. Det gør, at der ikke er flere perspektiver, som bliver fremhævet og legitimeret i den demokratiske proces, og det begrænser vores handlerum,« siger Mads Falkenfleth.

»Fordi økonomer har høj autoritet, så lukker det også de politiske mulighedsrum. Når vi nedsætter en kommission, er det uden fageksperter i spidsen, men med økonomer til at lede og styre den. Det lukker det politiske mulighedsrum. Hele debatten om ’nødvendigheden politik’ kan man slet ikke forstå uden at se på, hvordan økonomer bliver skolet, og hvad det er for en metode,« siger Asker Voldsgaard.

Et samfundsproblem, der ifølge Mads Falkenfleth kun risikerer at blive værre jo flere økonomer, der kommer ud fra universiteterne uden andre input.

»Det her er ikke kun et problem for økonomerne, det er også et samfundsproblem, hvis vi skoler vores økonomer i dag til at tænke mere og mere strømlinet på den her ensformede tekniske måde,« siger Mads Falkenfleth.

»Vores professorer har jo selv læst alt muligt andet. De havde en pluralistisk uddannelse tilbage i 1970’erne, men siden 1980’erne har man snævret ind, og de økonomer, der kommer ud i dag, de kommer altså ud af en pølsefabrik.«

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Runa Lystlund
  • Alvin Jensen
  • Espen Bøgh
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Minna Rasmussen
  • Kurt Nielsen
  • Marianne Stockmarr
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Torben K L Jensen
Ejvind Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Runa Lystlund, Alvin Jensen, Espen Bøgh, Gert Romme, Dorte Sørensen, Niels Duus Nielsen, Minna Rasmussen, Kurt Nielsen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der bør gøres uendelig meget mere for at afdække den største akademiske skandale i måske et århundrede: at økonomistudiet er blevet totalt korrumperet og infiltreret af ubefæstede økonomiske teorier, der gang på gang har kastet verden ud i kriser, der med fornuft og en filosofisk tilgang til samfund ville have kunnet været undgået. Det er et KUP, der har været tale om, og der kommer til at gå mange år, før økonomisk tænkning igen kan tages alvorligt.

Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, kjeld jensen, Rolf Andersen, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Sven Elming, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Arendal, Mogens Holme, Henrik Peter Bentzen, Torben K L Jensen, Philip B. Johnsen, Minna Rasmussen, Kurt Nielsen, Egon Stich, Marianne Stockmarr og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Aleksander Laursen

Fedt initiativ og projekt!

Jeg kan fortælle hvad der kommer til at ske hvis de bliver så store at de truer den økonomiske samfundsorden.

De bliver hængt ud som konspirations-teoretikere og "pludselig" finder politiet børneporno på deres computere som medierne vil skrive om hver dag- bare lige for at minde os om hvorfor vi ikke skal lytte til dem og faktisk glemme alt de har gjort og villet opnå.

Sådan går det de fleste som udfordrer systemets struktur og bliver for stor en modstand. Drab er selvfølgelig også en mulighed som med John Lennon og M.L King men karaktermord er også en nem mulighed.

Økonomer, der vil være politikere. Fint nok.
Økonomer er jo kun redskabet, som må tilpasse sig politikken. Lissom en håndværker må følge designeren.
Omvendt må politikerne ikke føle sig begrænset af en bestemt økonomisk metode. De må kræve at økonomerne følger med.
Jeg aner noget : Nødvendighedens økonomi - "Steady-State Economy" - bag ved. Noget med klimapolitikken. Altså politik for viderekommende, som økonomerne må kunne være håndværkere på.
Beklager, lidt svært at forstå som lægmand, som kun er lidt af begge dele.

Bjarne Bisgaard Jensen

De skal da være hjerteligt velkomne. Den evindelige CEPOS-tirade trænger til lidt kvalificeret modspil, for ikke at glemme finansministeriets regnemodeller

kjeld jensen, Trond Meiring, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er karakteristisk, at flertallet af dem, der kritiserer de økonomiske modeller og teorier, enten intet ved om økonomi eller ved lidt om økonomi, men lader deres politiske holdninger og ønskedrømme skygge for den økonomiske faglighed.

Der er helt sikkert et vist sammenfald med dem, der opsøger en kvaksalver, hvis de ikke synes om det, lægen siger.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, jeg vil gerne indrømme, at jeg kun ved lidt om økonomi, men jeg ved noget om faglighed. Jeg har studeret de forskellige økonomiske skolers grundlag, og har måttet konstatere, at økonomi, sådan som det fremstilles af professionelle økonomer, for det meste mere er et udtryk for ideologi end for videnskabelighed. Så din økonomiske faglighed er et postulat.

Jeg vil vove at påstå, at en handelsskoleuddannet bogholder besidder større faglighed end en universitetsuddannet økonom. Bogholderen har et meget konkret system at holde sig til, mens økonomen opererer med nogle af og til meget fiktive forhold.

Fx betragtes underskud på statens budgetter som ugodt, mens privat opsparing er godt. Bogholderen ved, at statens underskud er ækvivalent med den private opsparing, alligevel påstår økonomerne, at de selv samme penge er dårlige, når vi kalder dem "statsunderskud", mens de er gode, når de kaldes for "privat opsparing". Dette er kun muligt, når politiske holdninger og neoliberale ønskedrømme skygger for fagligheden.

kjeld jensen, Rolf Andersen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Poul Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er ganske uden interesse for debatten om undervisningen og forskning i økonomi, at Jens Winther tror sig i stand til at fortælle os ”at flertallet af dem, der kritiserer de økonomiske modeller og teorier, enten intet ved om økonomi eller ved lidt om økonomi”.

Den vigtige pointe, som Winther karakteristisk nok undlader at forholde sig til, er, at der er en ikke ubetydelig gruppe af folk, der kritiserer de økonomiske modeller og teorier, og som kun vanskeligt kan affærdiges med henvisning til deres manglende viden om økonomi. Skulle jeg følge op på Winther golde debatstil, kunne jeg jo påpege, at de utvivlsomt ved betydeligt mere om økonomi, end han gør det.

Forleden dag citerede Information eksempelvis Andrew Haldane, der er tidligere chef for finansiel stabilitet og nuværende cheføkonom i Bank of England, og som har skrevet forord til den engelske Rethinking Economics.

Haldane fremhæver eksempelvis:

“Salvation for the economics profession probably lies not among existing academic
and policymaking dinosaurs, like me, but among the new generation of students of
the discipline.”

For now, economists need to focus on reviewing their models, accepting a diversify
of thought rather than one solid orthodoxy…

Another aspect of that is that economists should focus on other disciplines as well
as maths, he said.

“Mainstream economic models have sacrificed too much realism at the altar of
mathematical purity. Their various simplifying assumptions have served aesthetic
rather than practical ends,” Mr Haldane wrote.

“As a profession, economics has become too much of a methodological
monoculture. And that lack of intellectual diversity cost the profession dear when
the single crop failed spectacularly during the crisis.”

Topics such as economic history, banking, money, moral philosophy, radical
uncertainty and non-rational expectations all “abut and illuminate economics” but
have suffered “neglect” in the profession, he said. (citeret i The Telegraph, 21. November, 2016).

Talrige andre kritikere af den økonomiske ortodoksi kunne nævnes (man kan f.eks. orientere sig i debatten på Institute for New Economic Thinkings hjemmeside: https://www.ineteconomics.org/).

Men Winther lader måske sine ”politiske holdninger og ønskedrømme skygge for den økonomiske faglighed”?

Rolf Andersen, Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Niels Duus Nielsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

@Jens Winther
Jeg er formand i Rethinking Economics Danmark (RE:DK) og interviewet i artiklen. Jeg har en bsc.oecon fra Århus Universitet, en MA i Politisk Økonomi og snart en Cand.Polit fra Københavns Universitet. Jeg har derudover undervist i økonomi både som instruktør i Århus og som ekstern lektor. Jeg har været forskningsassistent og analytiker i en tænketank. Jeg har aldrig været aktiv i noget (heller ikke ungdoms-) politisk parti, og det har jeg heller ingen ambition om at blive foreløbigt!

Hvad mere skal der til for at man må have en mening? I øvrigt er der aktive i vores lokale foreninger som også er aktive i ethvert politisk ungdomsparti. Jeg er som formand i RE:DK helt ærligt pisse ligeglad med om man stemmer på det ene eller det andet parti. Det er ikke noget vi snakker om på vores møder eller arrangementer, for det er fuldstændigt uvedkommende for vores formål. Rethinking Economics Danmark handler udelukkende om de faglige aspekter i den økonomisk videnskab. Økonomiske teorier er også normative og politiske, fordi de handler om mennesker og om hvordan vi indretter samfundet. Det bør anerkendes på studiet, så studerende ikke efterlades med et indtryk om at der kun findes én teoriretning, som alt politik efterfølgende komme til at afhænge af.

Rolf Andersen, Tue Romanow, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, John S. Hansen, Steen K Petersen, Runa Lystlund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Og med have en mening, mener jeg at blive tage seriøst for sit budskab og ikke for antagelser eller påstande om ens ideologi eller forstand på emnet?

Jens Winter.
Læg mærke til, at artiklen afsluttes med en kommentar om, at der er sket en ensretning i studierne efter 80erne. De efterlyser mere nuanceret syn på økonomi i samfundet.

Der findes flere økonomiske teorier, men der bliver hovedsagelig undervist i én.

PS til Jens Winter.
Den Friedmannske model har været dominerende de sidste mange år og har vist sig at skabe en stor ulighed i de fleste samfund, en ulighed der i sidste ende kunne være med til at skabe store konflikter. Nogle ville mene, at den skabte Finanskrisen. Vi har et eksempel kørende i Frankrig for tiden. Verdens lande er meget forskelligt bygget op. De samme sko passer ikke alle. Økonomi kan ikke slippes løs. Grådighedsgenet hos os mennesker viser det.

kjeld jensen, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Det er et godt initiativ. Så mangler vi bare at få lukket alle huller for mer eller mindre legal fuskeri, for hvilken teori kan i sidste ende bidrage til et mere stabilt økonomisk system sålænge der eksisterer steder som City of London og andre skattely og hvidvaskningsstationer hvor juraen er sat ud af kraft. Dette initiativ er sammen med initiativet for et mere demokratisk pengevæsen ( godepenge.dk) velkommen ikke mindst for debatten om et bedre og mere demokratisk økonomisk system til gavn for folket og ikke kun den øverste 1%.

@Mads Jensen - fint nok. Jeg selv har en cand. oecon. fra Aarhus Universitet. Den økonomiske videnskab har aldrig stået stille - det ved enhver med blot et rudimentært kendskab til videnskabshistorie. Du har nok også lært en del om de forskellige teoridannelser indenfor økonomi - og teoriudvikling er jo det, forskning handler om.

Der er ingen, der har påstået, at man indenfor økonomi nu én gang for alle har fundet alle teoriers moder. Heller ikke på hverken Aarhus Universitet, Københavns Universitet eller nogen andre steder.

Men jeg fastholder, "at flertallet af dem, der kritiserer de økonomiske modeller og teorier, enten intet ved om økonomi eller ved lidt om økonomi, men lader deres politiske holdninger og ønskedrømme skygge for den økonomiske faglighed".

Du forekommer klart at have faglig økonomisk indsigt. Men om du er medlem af et parti eller ej er ikke afgørende for, om du lader politiske holdninger skygge for din faglighed. Økonomisk politik bør have et fagligt udgangspunkt. Politisk økonomi tager et politisk udgangspunkt. Det er forskellen!

@Jens Winther
Hvis du har en cand.oecon fra AU, så ved du også at man ikke diskuterer noget af det man lærer. Man bruger typisk en enkelt tekstbog, og så følger man den fra start til slut indtil man tager en 4-timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler for at vise at man har lært alle svarene udenad. Det er jo ikke for fagligheden vi gør det. Vi gør det for at kunne vise fremtidige arbejdsgivere at vi var i stand til at gøre det. Det er i overvejende grad et spørgsmål om signalering, og ikke "human kapital". Det har jeg også hørt adskillige arbejdsgivere sige om deres ansatte økonomer.

Flertallet i Rethinking Economics Danmark, ved hvad de taler om. Det er startet af økonomistuderende og økonomer, og udbreder sig til andre faggrupper der også har beskæftiget sig med økonomi gennem deres studier. Alle kan blive medlemmer, men vi har 2 øremærkede pladser i bestyrelsen til aktive økonomistuderende. Det er netop for at sikre faglighed og sammenhænge med uddannelserne.

Sidst, så synes jeg at du forvirrer begreberne. Økonomisk politik er også politisk. Det ligger i begrebet "politik". En Pareto-efficient ligevægt fortæller os INTET om fordelingen, og alene det at man vælger at ignorere en fordeling, er et politisk valg. Derudover er den underliggende etik om at alle handlinger skal vurderes ud fra deres konsekvens (nytte-teori) også politisk. Og så er der selvfølgelig alt det politik vi simpelthen antager ud af ligningen, som f.eks. hvilke industrier og arbejdspladser der taber når man indfører frihandel mellem lande. Det betyder ikke at frihandel er dårligt(!!), men at det er meget mere nuanceret end hvad vi lærer. Og alle disse blinde vinkler fører til at vi bliver overmodige omkring vores evner til at organisere økonomisk politik, markeder, skatter osv. osv. osv.

Biologier studerer biologi, psykologer studerer psykologi. Men økonomer studerer ikke økonomien. Vi studerer et perfekt system der altid konvergerer mod en fiktiv ligevægt mm. Min pointe er at økonomi ikke kan defineres ved de 3 neoklassiske grundsten (individualisme, optimering og ligevægt), men af sit genstandsfelt ligesom alle andre videnskaber. Det kunne man sagtens lære om, uden at blive dårligere til matematik eller programmering. Særligt på studiets tidlige år er det essentielt (senere skal vi jo specialisere os i et eller andet).

@Mads Jensen, du lyder sgu mere som en bachelor end som en kandidat - sorry. Og nej, man starter med at lære basis og redskabsfag (herunder matematik) på 1. del - som det rettelig burde hedde, og så udvikler man sig fagligt på 2. del. Du vil også på et tidspunkt opdage, at jo mere, man ved om økonomi, jo mere forsigtigt udtaler man sig. Der er ikke nogen kvalificerede økonomer, der "bliver overmodige omkring vores evner til at organisere økonomisk politik, markeder, skatter osv. osv. osv."

Overmodet kommer, når politikere ser bort fra alle mellemregningerne og forbeholdene - og vil have et letforståeligt budskab.

Hvis du ikke mener, at økonomer studerer økonomien... Hmm, så tror jeg du har misset noget på AU og KU. Trist!

Det er fint at man udtaler sig forsigtigt - men det betyder ikke at man er bevidst om sin egen bias. Jeg har rigtig stor respekt for de fleste af vores professorer! De er rigtig dygtige indenfor mainstream økonomi. Det er bare ikke nok i en hel uddannelse, kun at høre om én teoriretning.

Jeg ved ikke hvornår du er blevet cand.oecon, men hvis det er før 2016, så har du ihvertfald aldrig haft Videnskabsteori. Der lærer man om paradigmeteori og om objektivitet, normativitet, positivisme, kritisk rationalisme og måske endda lidt om etik. Hele fremgangen med at starte med at lære basis og så derefter udvikle sig fagligt, er helt omvendt af alle andre samfundsvidenskaber! En psykolog der kun har hørt om Freuds psykoanalyse? Det ville jo være totalt uhørt. Eller en sociolog der kun havde hørt om socialkonstruktivisme? Det findes (heldigvis) ikke.

@Mads Jensen, jeg blev kandidat meget før 2016. Og du har ikke ret: Dengang lærte man også om videnskabsteori. Det foregik i fagene “Samfundsvidenskabelig teori og metode” og “Samfundsfilosofi og teorihistorie”.

Jeg har ikke forstand på, hvordan man lærer psykologi - og det er heller ikke emnet i denne tråd. Men jeg ved faktisk en del om økonomi...

@Jens Winther
En af pointerne i artiklen er jo også at ensporingen er sket gradvist fra 1980erne og til i dag. Jeg ved ikke præcist hvornår man fjernede Videnskabsteori og teorihistorie, men jeg er godt klar over det var der før i tiden.