Læsetid: 5 min.

Rektor fik besked om, at to somaliske piger skulle stoppe: ’Jeg troede, det var løgn’

På Nyborg Gymnasium har to somaliske søskende fået at vide af kommunen, at de skal stoppe i skolen, fordi deres families opholdstilladelse er blevet inddraget. Lærerkollegiet og elever har protesteret, og nu har rektor besluttet, at de to piger kan fortsætte gratis
De to søstre Ruwayda og Roda kom med deres familie til Danmark i 2014-15, men her i efteråret fik både faren og moren inddraget deres opholdstilladelse, og der blev fastsat en udrejsefrist senest den 17. november.

De to søstre Ruwayda og Roda kom med deres familie til Danmark i 2014-15, men her i efteråret fik både faren og moren inddraget deres opholdstilladelse, og der blev fastsat en udrejsefrist senest den 17. november.

Peter Nygaard Christensen

8. december 2018

Onsdag den 28, november kl. 13.42 fik Henrik Lunde, uddannelsesleder for 10. klasse på Nyborg Gymnasium, en mail fra en pædagogisk konsulent i kommunen.

Mailen var ganske kort: To elever i 10. klasse – de somaliske søskende Ruwayda og Roda – havde fået inddraget deres opholdstilladelse, og derfor måtte familien ifølge udlændingeloven ikke længere modtage ydelser.

»Dette gælder også undervisning. Ydelserne skal stoppes snarest,« skrev konsulenten og tilføjede, at de to piger kun måtte modtage undervisning »til og med fredag 30. november 2018«.

»Vi havde ikke fået noget varsel overhovedet. Bagefter har jeg selv reflekteret over beslutningen. Det er ikke ordenligt at behandle unge sådan, og det er ikke det, jeg gerne vil stå på mål for som uddannelsesleder,« siger Henrik Lunde.

Han sendte mailen videre til rektor, Henrik Stokholm, og så begyndte lavinen at rulle, indtil den fik et sådant omfang, at sagen blev rejst politisk.

»Jeg troede først, at det var løgn. For mig er det helt sort at melde de to piger ud,« siger Henrik Stokholm, da Information torsdag besøgte gymnasiet, hvor der går 1.200 elever. Han fortsætter:

»De fik kun to dage til at tage afsked med deres venner, klassekammerater, lærere og det liv, de kendte.«

Rektoren tog kontakt til pigernes familie, og her gik det dels op for ham, at pigernes mindre søskende også var stoppet i henholdvis de lavere folkeskoleklasser og i børnehaven den samme fredag, dels at ingen endnu havde fortalt familien, hvad der så skulle ske.

»Sådan ville man aldrig behandle danske børn og unge. Det rystede mig i den grad at se. Når ingen hjælper dem, sidder familien bare i deres lejlighed, mens børnene ikke modtager nogen undervisning.«

Peter Nygaard Christensen

Henrik Stokholm finder det »uanstændigt«, at myndighederne tager en familie, som er velintegreret i Danmark, for at sende dem ned »til den usikkerhed, som ifølge mange andre lande fortsat hersker i Somalia«.

Familien kom til Danmark i 2014-15, men her i efteråret fik både faren og moren inddraget deres opholdstilladelse, og der blev fastsat en udrejsefrist senest den 17. november. Siden har deres advokat søgt asyl for børnene, og derfor kan familien blive i Danmark, mens asylsagen behandles. Men det kan nemt tage mere end et år.

»Jeg skal varetage de to pigers interesser, så jeg har med opbakning fra gymnasiets bestyrelse nu besluttet, at de kan fortsætte undervisningen her gratis. Det betaler vi,« siger Henrik Stokholm.

Hans beslutning om, at de to piger kan fortsætte i skolen, har været omtalt på forsiden af Fyens Stiftstidende og på skolens facebookside, og det har vakt opsigt.

»Jeg har aldrig oplevet noget på facebooksiden, hvor opmærksomheden er eksploderet sådan,« siger Henrik Stokholm.

Kom brev fra kommunen

I en udtalelse til Udlændingestyrelsen tager lærerkollegiet på gymnasiet »skarpt afstand fra beslutningen« og opfordrer til, at den bliver taget op til »genovervejelse/fornyet beslutning«.

Her beskriver pigernes lærere Ruwayda og Roda som seriøse, pligtopfyldende og flittige piger, der følger aktivt med i undervisningen og yder en aktiv indsats i klassen.

Uden for et klasselokale denne torsdag formiddag står de to piger, som det hele drejer sig om. Ruwayda taler dæmpet i telefon med en person fra Odense, som vil arrangere en støttedemonstration for familien. Da hun er færdig, sætter vi os ved et bord i et hjørne af skolen, hvor andre elever sidder med deres computere og arbejder.

»Der kom et brev fra kommunen til min far. Han skulle holde op med at arbejde, vores storebror skulle stoppe sin uddannelse som mekaniker, vi skulle holde op her, og vores mindre søskende skulle stoppe i skole og børnehave,« siger Ruwayda, der fylder 17 år om kort tid.

»Vi har stadig ikke fået besked om, hvad der så skal ske,« tilføjer Roda, der er et år yngre.

De er glade for opbakningen fra gymnasiet og eleverne, men de er ikke så glade for at være i centrum for alles opmærksomhed.

»Det er ikke så rart,« siger Ruwayda.

Roda siger, at deres mindre søskende kun taler dansk, og at forældrene endnu ikke har fortalt dem, hvorfor de ikke længere skal i skole og børnehave.

»Men nu er der gået en uge, og jeg tror, at de efterhånden godt kan forstå, at der er noget galt,« siger hun.

– Hvad får de så tiden til at gå med, når de ikke er i skole og børnehave?

»De er bare hjemme og ser fjernsyn,« siger Ruwayda.

– Hvad er I mest bange for, hvis I bliver sendt til Somalia?

»At vi mister vores far,« svarer Roda.

Peter Nygaard Christensen

Ifølge hans forklaring til myndighederne er han eftersøgt af al-Shabab, fordi han anklages for at have smuglet cigaretter. Han blev pisket for ulydighed, inden det lykkedes ham at flygte.

Ruwayda nikker, men hun har to vigtige tilføjelser:

»At vi ikke kommer til at lære noget og tage en uddannelse, sådan som vi gør her i Danmark. Jeg er også bange for, at mine lillesøstre på to og fire år skal blive omskåret, og jeg er bange for, at jeg og Roda bliver voldtaget, hvis man finder ud af, at vi ikke er omskåret, og at vi bliver tvangsgift med nogen, vi ikke selv har valgt. Og vores far kan ikke beskytte os, fordi han er dødsdømt af al-Shabab.«

Borger kom med 1.000 kr.

De to piger går tilbage til deres engelsktime. Eleverne i klassen afbryder undervisningen, og Information får lov til at komme ind. Hvad synes klassekammeraterne?

»Det er forfærdeligt,« siger Cian.

»Ubegribeligt. De er som os. Det er meget mærkeligt, at de ikke kan få lov til at være her,« siger Nicolaj.

»Man skal forestille sig, at det var os selv, der var i deres situation. Det ville være chokerende,« siger Mik.

Udenfor møder vi to af søstrenes veninder.

»Jeg var i modtageklasse sammen med dem. De er blevet virkelig gode til dansk. De er nærmest vokset op her i Danmark i deres teenageår. De har rigtig mange venner og drømme om deres fremtid,« siger Anahita.

Olivia er enig:

»For mig er det åndssvagt. De klarer sig godt og er mere engagerede end flere af vores klassekammerater. Det bliver svært at skulle sige farvel til dem, hvis det ender med at blive resultatet,« siger hun.

I oktober havde Skole- og Dagtilbudsudvalget i Nyborg byråd møde. På dagsordenen var punktet »Serviceydelser efter inddragelse af borgeres opholdstilladelser«, og det fremgår, at kommunen er blevet oplyst om, »at der er sager på vej om forventeligt fem familier med 20 børn«.

»Det juridisk korrekte er,« hedder det i referatet, »at de ikke længere kan komme i skole og dagtilbud fra den dag, hvor opholdstilladelsen inddrages.«

Folketingsmedlem Alex Ahrendtsen (DF) spurgte allerede torsdag undervisningsministeren, om »en rektor kan se stort på Udlændingestyrelsens afgørelse, og hvilke følger mener ministeren, at dette bør have for hans ansættelse«.

»Vi er en selvejende institution, og jeg har bestyrelsens opbakning,« nøjes Henrik Stokholm med at sige.

Han oplyser, at der også arbejdes for at starte en indsamling, så familien kan blive boende i Nyborg i stedet for at blive sendt til et asylcenter et andet sted i landet.

»Bare her i morges kom en borger forbi her og afleverede 1.000 kroner,« siger han og holder to femhundredekronesedler i vejret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Peter Beck-Lauritzen
  • Henrik Leffers
  • Nikolai Beier
  • Jens J. Pedersen
  • Viggo Okholm
  • ingemaje lange
  • Frede Jørgensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Carsten Munk
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Christian Mondrup
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
Peter Beck-Lauritzen, Henrik Leffers, Nikolai Beier, Jens J. Pedersen, Viggo Okholm, ingemaje lange, Frede Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Christian Mondrup, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er stadig gældende, at blot fordi man er flest er det ikke udtryk for demokrati i landet.
Demokrati eksistere når der af flertallet regeres med dyb hensyntagen til mindretallet.
Det er en vanvittig politik regeringen fører. Der bliver ikke taget hensyn til mindretallene,hverken dem i folketinget, eller mindretallene ude i vort samfund.
Mindretallene har fået sat kniven på struben, sådant helt generelt.
Demokratiets ånd er at mindretallenes rettigheder skal indkorporeres i enhver lov.
Mange af de vedtagne love er rent ud sagt udtryk for flertalsdiktatur og har og kan ikke opfattes som
demokratisk vedtagne.
De udtrykker den stærkes ret.!!!!!

Hver eneste menneskefjendske og syg lov, der er vedtaget i folketinget bringer vort demokrati i fare, og føjer brænde til den forståelige politikerlede.

Og den tilstand bliver ved at være indtil folketinget kommer til at bestå af anstændige og behjertigede mennesker, der ikke spreder had ud i vort samfund.

Sider