Læsetid: 3 min.

Smalt flertal trodser advarsler fra politi og vil lovliggøre peberspray i private hjem

Vil masser af peberspray i private hjem øge trygheden for borgerne – eller vil tilstedeværelsen af tusindvis af peberspray rundt omkring tværtimod øge sandsynligheden for vold og ulykker? Et flertal vil tirsdag stemme for lovliggørelse af peberspray i hjemmet, selv om forslaget stort set kun har fået støtte fra våbenbranchen
Tirsdag tredjebehandles justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forslag om at lovliggøre besiddelse af peberspray i private hjem, og efter politiets tilladelse også til, at private i et vist omfang kan gå rundt med peberspray i det offentlige rum.

Tirsdag tredjebehandles justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forslag om at lovliggøre besiddelse af peberspray i private hjem, og efter politiets tilladelse også til, at private i et vist omfang kan gå rundt med peberspray i det offentlige rum.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

11. december 2018

Det hører nok til sjældenhederne, at den borgerlige regering og Dansk Folkeparti insisterer på at stemme for et lovforslag, som støder på massiv modstand fra bl.a. Politiforbundet, Dansk Erhverv, Det Kriminalpræventive Råd og Institut for Menneskerettigheder.

Ikke desto mindre vil regeringen og støttepartiet tirsdag ved tredjebehandlingen stemme for L 83, justitsminister Søren Pape Poulsens (K) forslag om at lovliggøre besiddelse af peberspray i private hjem, og efter politiets tilladelse også til, at private i et vist omfang kan gå rundt med peberspray i det offentlige rum.

Ifølge lovforslaget skal peberspray kun kunne købes i våbenforretninger. Måske derfor, at de eneste, der ifølge Justitsministeriets høringsnotat generelt støtter forslaget, er Nordisk Våbenforum og Danmarks Våbenhandlerforening.

Ud over politiet er foreninger som f.eks. Dansk Kvindesamfund og Offerrådgivningen i Danmark modstandere af, at borgere skal have adgang til peberspray, som politiet indførte som en del af deres standardudrustning i 2008.

Allerførst: Hvordan virker en peberspray? Ifølge Sundhedsstyrelsen er en peberspray effektiv i en afstand på op til seks-syv meter og påfører den ramte person akut øjenkrampe med deraf følgende midlertidig blindhed, normalt varende ca. 30-45 minutter.

Derfor anbefalede Sundhedsstyrelsen i 2009, at peberspray kun burde anvendes til snævert definerede politiformål, hvor mindre farlige alternativer ikke forelå, anfører Institut For Menneskerettigheder i deres høringssvar til L 83.

Pias peberspray

Forhistorien går i hvert fald tilbage til 2003, hvor Pia Kjærsgaard (DF) fik en bøde for besiddelse af en ulovlig peberspray, som hun havde erhvervet i USA. Efterfølgende har DF’eren agiteret for, at peberspray skulle være lovlige at besidde for at øge borgernes tryghed, så de kunne forsvare sig.

»Politiet kan jo ikke mandsopdække alle borgere i Danmark, så jeg forstår behovet for at have denne ekstra tryghed,« som hun udtalte til B.T. i 2013.

Også for regeringen er nøgleordet tryghed. Ordet optræder således ikke færre end 16 gange i regeringsgrundlaget, selv om ’peberspray’ ikke er nævnt.

»Det er regeringens opfattelse, at bevidstheden om, at man vil kunne beskytte sig i tilfælde af f.eks. et hjemmerøveri, kan medvirke til at øge trygheden i eget hjem for den enkelte borger,« sagde Søren Pape Poulsen, da Folketinget tilbage i november første gang diskuterede L 83.

Ministeren erkendte ved samme lejlighed, at et øget antal peberspray også vil øge muligheden for, at de anvendes som angrebsvåben f.eks. under et røveri i stedet for til nødværge.

Derfor indgår det også i lovforslaget, at tidligere straffede kan idømmes 14 dages fængsel, hvis de medbringer en peberspray på steder, »hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold«, som Søren Pape Poulsen udtrykte det. For andre vil det medføre en bøde på 3.000 kroner.

Advarslerne

Dansk Erhverv har i sit høringsvar udtrykt stærk betænkelighed ved forslaget.

»Det er alt andet lige nemmere for en kriminel, en tyv elle røver at erhverve og efterfølgende medbringe en peberspray i lommen til brug for sit forehavende end at medbringe en kniv eller pistol. Der er derfor risiko for, at simle og ufarlige butikstyverier eskaleres til røverier, hvor en tyv f.eks. forsøger at slippe væk, ved brug af peberspray,« skriver brancheforeningen.

Også Politiforbundet er »særdeles betænkelige« ved lovforslaget, som efter deres vurdering bl.a. kan føre til, at betjente i fremtiden oftere bliver tvunget til at anvende mere indgribende magtmidler, hvis de møder folk, der er bevæbnet med en peberspray.

Det Kriminalpræventive Råd har i sit høringssvar advaret mod, at »de mest utrygge, som ofte er mere skrøbelige end andre, vil kunne fravristes deres peberspray og blive angrebet med den af en gerningsmand i en konkret situation«.

Modstanderne af lovforslaget har flere gange henvist til USA, når de har argumenteret mod forslaget. »Det her er jo første skridt på vej mod amerikanske tilstande,« som Lotte Rod (R) sagde under førstebehandlingen.

Tilhængerne har derimod henvist til, at danskerne kun behøver at køre få kilometer syd for landegrænsen for at erhverve sig en peberspray, der er lovlig at købe i Tyskland. Men altså – indtil videre – ulovlig at indføre og besidde i Danmark.

Hvis lovforslaget som forventet vedtages, vil det træde i kraft til januar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Niels Vest-Hansen
  • Espen Bøgh
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Lillian Larsen, Niels Vest-Hansen, Espen Bøgh, David Zennaro, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har vi ikke snart nået grænsen for fantasifulde, umulige forslag fra nuværende justitsminister?
Modstanden siger faktisk alt og burde bundfælde sig i bedste fald.
Imidlertid er den tilsyneladende accept af ghettoplanen og lIgn. misfostre, ikke håbefuldt for fornuften i dette land.
Enhver kan se billedet med med peberspray aktive borgere i kamp med kriminelle for sig.
Hvad med tabasco eller chili, hvidløg?
Endnu et fejlskud og overflødig indsats, har man opgivet at få indflydelse på tiltag som disse+

Mads Berg, Jan August, Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Henriette Bøhne, Diego Krogstrup, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Munk, Steen K Petersen, Arne Lund, Johanna Haas, Dorte Sørensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Michael Christensen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Hvorfor al den forsigtighed i fremgangsmåden for indførsel af våben til "nervøse medlemmer af DF"
Spring dog ud i det, og giv os alle sammen ret til at have mindst en Kalasjnikov AK-47 derhjemme.
Vi skal jo kun bruge den til forsvar !

Lillian Larsen, Mads Berg, Flemming Berger, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Jens J. Pedersen, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, John Andersen, Diego Krogstrup, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Helene Kristensen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel, Jørgen Clausen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Uendelig trist med en justitsminister som kun kan se hårde metoder som en løsning. En endeløs glidebane for det danske samfund. Snart ser vi de Nye Borgerlige træde på banen efter det næste valg. Og så tager det alvorlig fat. Det tager mange årtier at opbygge et anstændigt samfund, hvor alle er med og kun få år at ødelægge det hele. Snart har vi tilstande, hvor fattige bliver smidt i fængsel. De første tiltag er allerede vedtaget med hjemløse som ikke må opholde sig i det fri af nød, men jagtes rundt af nye parate politi kadetter. Det næste bliver sikkert et borgerligt politisk krav om skydevåben til privat egenbrug.

I min vildeste fantasi havde jeg ikke forestillet mig dette får bare få år siden.

Lillian Larsen, Mads Berg, Flemming Berger, Hanne Ribens, Jan August, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Carsten Svendsen, John Andersen, Henriette Bøhne, Diego Krogstrup, Per Torbensen, Lars Bo Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Johanna Haas, Dorte Sørensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Hans Larsen og E Z anbefalede denne kommentar

Vi har en justitsminister, som tydeligvis bedriver politik og lovgivning på trods af fagskundskab.

Det er voldsomt bekymrende.

Lillian Larsen, Mads Berg, Flemming Berger, Hanne Ribens, Jan August, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Ken Sass, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Henriette Bøhne, Diego Krogstrup, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Arne Lund, Johanna Haas, Dorte Sørensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Jørgen Clausen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

»Det hører nok til sjældenhederne, at den borgerlige regering og Dansk Folkeparti insisterer på at stemme for et lovforslag, som støder på massiv modstand fra bl.a. . . . Institut for Menneskerettigheder.«

LOL, som om. Resten, måske?

Mogens Holme, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Diego Krogstrup, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det ville nu være betryggende, om en socialdemokrat med en vis tyngde ville komme på banen og melde ud, at dette idioti selvfølgelig vil blive stoppet som noget af det første, hvis partiet kommer til magten.

Trine Bramsen måske? Nåh nej....

Mads Berg, Flemming Berger, Hanne Ribens, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Henriette Bøhne, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Holger Madsen, Johanna Haas, Dorte Sørensen, Gert Romme, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel, Jørgen Clausen, Espen Bøgh og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Snart skal vi alle have lov til at bære skydevåben ligesom i Amerikas -"fredelige stater", hvor der dagligt skydes indtil flere personer - selvfølgelig kun i selvforsvar, og så fylder vi bagefter fængslerne, for sidenhen at bygge nye fængsler til de endnu flere vi skal sætte i fængsel for at have skudt et andet menneske.

Det gode frit våbensalg i Amerika kender vi vist alle til, og hverdagsheltene der redder alle de andre er en absurd mangelvare i Amerikas hverdage, - ikke som "National Rifle Association" postulerer er tilfældet - en hverdagsbegivenhed, men en løgn og et bedrag!

Flere våben bringer mere utryghed med sig, og ligesom i Amerika, - er det en let genvej til enten gengældelse - for alt for lidt, eller også en nem genvej ud at sine egne problemer.

Liberalismens folk er småtosser omkring lov og orden og dens virkemidler, og støtter sig slet ikke til anerkendt viden og fakta, - de nøjes med at tro!

Lillian Larsen, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Ole Frank, Diego Krogstrup, Per Torbensen, Johanna Haas, Eva Schwanenflügel og Jørgen Clausen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Mere end 12.000 mennesker bliver hvert år dræbt af skud i USA. Lagt de fleste kommer fra den mindre bemidlede del af den amerikanske befolkning. Det er ikke på de riges privatskoler der uge efter uge ses skoleskyderier, ligesom det heller ikke er den velhavende del af den amerikanske befolkning som dør "heltedøden" i krig for deres fædreland. Rekrutteringen til US army foregår målrettet blandt de mindre bemidlede, som ser en chance i at melde sig frivilligt. Det er heller ikke de velhavendes børn, som skydes ned af politiet. Det er først og fremmest de fattige. De private fængsler skal fyldes op for at skabe profit. Og fattige er der "heldigvis" rigeligt af i Guds eget land. En Gud for de fattige, som ikke har andre steder at bede om hjælp i nøden.

Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Diego Krogstrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At sprede peberspray

Spray ved hånden, i lommen, i byen ..

Ancona, var det vist, byen, hvor nogen tilsyneladende udløste spray ved en rapkoncert. 6 død, da tilskuere gik i panik. Var det sket, hvis regler for antal gæster med sikkerhed var overholdt, vides ikke.

Manden med spraydåsen eftersøges vist fortsat. Nyheder om spray på en skole, der sendte elver på sygehus for åndedrætsproblemer andetsteds sydpå, er ildevarslende.

Nytter peberspray, hvis den er gemt af vejen derhjemme, når indbruddet sker? Vel næppe.

Lillian Larsen, Torben K L Jensen, Diego Krogstrup, Johanna Haas og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

- Er det visionen for Løkkes moderne Danmark???

Lillian Larsen, Anne Eriksen, Carsten Munk, Diego Krogstrup, Lise Lotte Rahbek, Johanna Haas, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som Evald Mehlsen er inde på, døde seks mennesker på en klub i Spanien, da et eller andet fjols affyrede en peberspray. De blev trampet ihjel af den panikslagne horde.
Man kan forestille sig utallige lignende scenarier udspille sig i byen, i skolen, i hjemmet.
Man skal ikke engang på kursus i sikkerhed før man kan købe en peberspray, men kan bare vade ind fra gaden..

Gad vide om der er ledige jobs relateret til våbenlobbyens virke?

Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Helene Kristensen og Johanna Haas anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Pia Kjærsgaard få nu igen sin vilje - hun er jo tilligere straffet for at have benyttet en peberspray mod en kvinde, som hun mente var truende. Nu kan hun jo fremstå som helt for indførslen af peberspray.

Hanne Ribens, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Johanna Haas anbefalede denne kommentar

1. Endnu engang kan man desværre konkludere, at flertallet på Christiansborg tilsyneladende ikke er rigtig velforvarrede eller måske kynisk vurderer, at i forhold til at få vælgernes opbakning er det nemmest, at lade dumheden sejre endnu en gang frem for at forlade sig på fagkundskab, tilgængelig viden og almindelig sund fornuft - og så dernæst påtage sig at oplyse vælgerne fx. ved at udbrede konklusionerne i høringssvarene. Det er at svigte sit ansvar som folkevalgt bevidst at gøre sig dummere end man er, men det er ikke desto mindre blevet sædvane for regeringenspartierne m. fl.
2. Regeringspartierne og flere andre partier deres optagethed af "borgernes tryghed" tilfælles med åbenlyst autoritære regimer. Politik føres i dagens Danmark under luftige henvisninger til henholdsvis at ville skabe tryghed og under lige så luftige henvisninger til at dette og hint er "utryghedsskabende" for borgerne.
Det er stærkt foruroligende og udtryk for en grundlæggende udemokratisk tendens på dagens Christiansborg.
3. Et PS til peberspray og andre lovlige våben i hjemmet: alle våben i hjemmet øger risikoen for våbenanvendelse indenfor hjemmets fire vægge.

Mads Berg, Flemming Berger, Hanne Ribens, Anne Eriksen, Diego Krogstrup, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der mangler et "har i ovenstående kommentar: har deres optagethed af "borgernes tryghed""... skal der stå

Katrine Dam - der er tradition for, at når de konservative besætter justitsministerposten, så kendetegnes dette ved 1) inkompetence jvfr. Lene Espersens politi, rets- mmm -reformer, 2) at være endnu dårligere rent fagligt, end forgængeren, og 3) at de mange skrappe tiltag styrker opbakningen til partiet.
Mht. Pia Kjærsgård og hendes brug af peberspay, så fortjener det et par ord med på vejen.
Der skete det i 2009, en stille søndag formiddag, hvor en yngre kvinde, R, med Jamaica-baggrund kom trækkende med sin cykel i Holbergsgade, København K. På samme fortov kom Pia K uden livvagt. Den unge kvinde R standse Pia K. og spurgte helt fredsommeligt om hvorfor Pia K altdi var på nakken af "de fremmede", og hvorfor hun R ikke havde samme ret til at være her i landet, som alle andre. (R havde danske aner og fast arbejde).
I stedet for at besvare R's spørgsmål trak Pia K en peberspray for t forsvare sig mod den truende unge kvinde.
Så meget for DF's altdominerende følelse af utryghed, som de har haft held til at gære til et nationalt anliggende, og noget vi alle skal være solidariske om.

Lillian Larsen, Mads Berg, Flemming Berger, Johanna Haas, Hanne Ribens, Svend Erik Sokkelund, Espen Bøgh, Diego Krogstrup, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Kæft hvor er det dumt,

Lillian Larsen, Johanna Haas, Hanne Ribens, Niels Duus Nielsen, Carsten Svendsen, Carsten Munk, Henriette Bøhne, Diego Krogstrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Men erfaring fra nyere dansk politik, hvor næste regering bygger videre på forgængerens politik, kan man fastslå, at dette er starten på en "glidebane" mod, - ja, her sætter kun fantasien og våbenfabrikkerne grænserne.

Flemming Berger, Johanna Haas, Anne Eriksen, Diego Krogstrup, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Findes der nogen tal for tilfælde af misbrug i lande hvor omtalte spray er lovllgt tilgængelige?
Sådanne tal ville dog kvalificerer debatten ikke så lidt.

Eva Schwanenflügel

@ Hans Larsen
10. december, 2018 - 22:44

Nyeste nyt:

Trine Bramsen (S) melder fra Christiansborgs gange, at det nok er en ret dårlig idé med perberspray ad libitum til enhver interesseret husstand.

Der er heller ikke lutter lagkage at berette om fra andre lande med ret til "det mindst farlige våben, man kan forestille sig" (Peter Kofoed Poulsen, DF).
Her bruger kærester og ægtefolk nemlig dette ufarlige våben mod hinanden, og børn kommer til skade i hjemmet.

Hvad sker der for de politikere ?!?

Lillian Larsen, Johanna Haas, Hanne Ribens, Frede Jørgensen, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Carsten Munk, Henriette Bøhne, Diego Krogstrup, Hans Larsen, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Indbrudstyve bedes venligst undlade at bruge "svømmebriller" som maskering...

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Fedt nok, nu er det tilladt at puste peberspray i hovedet på politiske modstandere og alle dem, man ikke kan lide; man skal bare sige, at man føler sig truet.

Watch out, DFere!

Anne Eriksen, Lillian Larsen, Holger Madsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Elisabeth Christiani

NO WAY - peber spray. Nok er nok.
Det er på tide med en modstands bevægelse. For frihed For lighed For demokrati.
MaX 2 år på taburetterne. Kugle skøre forslag har sat Christiansborg på Getto listen. Der er for mange samlet derinde.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Flemming Berger, Frede Jørgensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke Pape er så dum, som han fremstår. Hans fokus som formand er fremgang for det skrantende parti. Jeg håber han fejler. Anstændighed og klogskab ville være et bedre bud. Det ville partiet være helt ene om i den Skingre borgerlige blok.
Jarlov har antydet vejen ved sin ageren i forhold til Danske Bank.

Måske Pape sammen med Løkke kunne se på årsagerne til det manglende politi: først kommunalreformen, dernæst den logiske opfølgning;- Lene Espersens politireform. Siden har man her ude langt fra politiets central skulle have en stor hund for at sove roligt.

Troels Brøgger

Nu er det bare ud af Informations debatspalte og ud og tale med nogen poltiske modstandere! Vi vinder ikke af at sidde herinde og give hinanden ret. Der skal mod til, også til pinligheder ved sammenkomster med familie og venner der synes det her er en god ide. Man har trods alt bedst chance for at over bevise nogen man kender og som har sympati for en. Hjælp dem du kender til at holde med at stemme på Løkke og DF, for slet ikke at tale om Nye Magtliderlige.

Johanna Haas, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

P.S. Det sidste udsagn gælder nok kun formanden. For alle de mandlige medlemmer skal der ikke nogen forstavelse på.

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar