Læsetid: 10 min.

Stor terrorsag om attentat og droner handler også om millionsvindel

Fem mænd er sigtet i en større terrorsag i Danmark. Sagen hænger sammen med omfattende svindel gennem flere år for millioner af kroner. Danske myndigheder har svært ved at efterforske terrorfinansiering
Kurdiske styrker fra YPG (Den Kurdiske Beskyttelsesfront) skyder mod en drone, som IS har sendt ind over Raqqa i Syrien i juni 2017. Den sigtede i danske dronesag er en del af et større netværk, der har forsynet IS med droner.

Kurdiske styrker fra YPG (Den Kurdiske Beskyttelsesfront) skyder mod en drone, som IS har sendt ind over Raqqa i Syrien i juni 2017. Den sigtede i danske dronesag er en del af et større netværk, der har forsynet IS med droner.

Goran Tomasevic

8. december 2018

Klokken lidt over to natten til tirsdag i denne uge forsøgte ukendte gerningsmænd at smadre ruderne i en dronebutik i København.

Politiet vil ikke kommentere det, men ejerne af butikken er ikke i tvivl om, at brostenene mod butiksruderne var en straf for, at de to ejere i weekenden stod frem og fortalte i DR, hvordan de havde hjulpet Politiets Efterretningstjeneste PET i en formodet terrorsag.

I den aktuelle sag er fem mænd anklaget for at have købt avanceret droneudstyr i Danmark og sendt det til Islamisk Stat i Syrien.

To mænd er anholdt in absentia. To mænd blev anholdt i slutningen af september i år. En mand blev anholdt sidste år.

Ejerne af dronebutikken hjalp PET i forbindelse med sagen mod den mand, der blev anholdt i 2017.

De tre mænd, der er anholdt i Danmark, er anklaget for at have købt dyrt og avanceret droneudstyr, der efterfølgende blev sendt til Tyrkiet og herfra – af en fjerde mand – smuglet ind i Syrien.

Den femte mand i sagen, Basil Hassan, er den eneste, der ikke længere er omfattet af navneforbud. Forbuddet blev ophævet, blandt andet fordi Basil Hassan er nævnt ved navn på USA’s terrorliste.

Basil Hassan kom på USA’s terrorliste fordi han spillede en central rolle i Islamisk Stats droneprogram. Basil Hassan har været internationalt efterlyst siden 2013 for at forsøge at dræbe Lars Hedegaard ved et attentat.

Nu er han også anklaget for at have købt droner og dronedele til Islamisk Stat allerede fra 2012.

Efter attentatforsøget i 2013 flygtede Basil Hassan fra Danmark til Syrien. Fra da af forsøgte han at skaffe dronedele via venner hjemme i Danmark.

Basil Hassan er flere gange meldt dræbt i Syrien, men politiet og PET opererer ud fra, at han stadig er i live. Politiet og PET vil formentlig forsøge at køre en relativt kompakt og afgrænset sag mod de fem mænd.

Men sagen er en integreret del af et enormt kompleks, der spænder over en lang årrække, og som ud over eksport af dronedele til Islamisk Stat blandt andet også omfatter radikalisering af islamister fra flere lande, rekruttering af krigere til Islamisk Stat og svindel i Danmark for store millionbeløb.

En nedbrudt kriger i forstaden

Skal man indlede denne fortælling ordentligt, kan man lige så godt gøre det i en nedslidt lejlighed i en forstad til København.

Her sad en ung mand med et svært tilfælde af ptsd. Han var netop vendt hjem fra Syrien, hvor han havde kæmpet for IS.

Den unge mand rablede usammenhængende og kunne dårligt svare på spørgsmål.

Han var vendt hjem til Danmark til en højst usikker fremtid. Han havde opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab.

Han var også vendt hjem til en enorm gæld. Mens manden kæmpede for Islamisk Stat i Syrien, blev hans identitet i Danmark brugt til at drive et firma.

Gælden i firmaet voksede dag for dag, og det hele stod i hans navn.

Syrienkrigeren havde solgt sit NemID, kodeord og sygesikringsbevis for småpenge til rejsen.

Syrienkrigeren var ikke alene. En lang række andre syrienkrigere er på lignende vis blevet indsat som direktører i forskellige firmaer.

Ved en undersøgelse i 2016 identificerede DR og Politiken 77 danske syrienkrigere. 16 af dem var direktører i tilsammen 40 selskaber.

PET vurderer, at mindst 150 personer siden 2012 er udrejst til Syrien og Irak for at tilslutte sig militante grupper.

Vigtig oplysning gemt i bankoverførsel

Den ptsd-ramte krigerdirektørs falske firma havde lejet sig ind i en lagerbygning. Ejeren af lagerbygningen så aldrig noget til virksomheden – eller huslejen – og opsagde efter et par måneder lejekontrakten.

Men trods det kortvarige bekendtskab lå ejeren af lagerbygningen inde med en afgørende oplysning: Ganske vist var lejekontrakten underskrevet med syrienkrigerens navn. Men pengene til indskuddet kom fra en anden mands konto. En mand, der her vil blive kaldt H.Y.

Syrienkrigerens falske firma var et af mange, der indgik i et omfattende svindelnetværk. Svindlerne udnyttede, at det er ekstremt let at stifte eller overtage en virksomhed i Danmark.

Det hele kan gøres online ved hjælp af NemID og ganske få indtastninger. Svindlerne udnyttede også, at myndighederne sjældent tjekker oplysningerne, hverken hos personerne selv, hos andre myndigheder – eller for den sags skyld på Google.

Mens den unge mand på papiret var ved at etablere sig som direktør i et firma i København, var Fogedretten i Glostrup ved at sætte ham ud af hans lejlighed, fordi han var forsvundet uden at betale husleje.

Han var på det tidspunkt allerede i Syrien.

Lejligheden blev ryddet og hans indbo opbevaret af politiet i to måneder, inden det blev bortskaffet, men driften af hans firma fortsatte i yderligere halvandet år.

Det var H.Y., der indbetalte indskuddet til huslejen i krigerens firma.

H.Y. er også dukket op i sagen om Q Transport ApS. Dette firmas direktør, Abdessamad Fateh, var den første danske statsborger, der kom på USA’s terrorliste.

Prædikant og direktør

Abdessamad Fateh er død af naturlige årsager. Men mens  han var i live, han prædikant i Grimhøjmoskeen. Han kaldte sig Abu Hamza. Og så var han direktør i København i et firma, der havde registreret adresse på en tom grund i København.

Flere andre firmaer har haft adresse på den samme tomme grund. Alle er i dag lukket ned efter tvangsopløsninger og konkurser.

Da Abdessamad Fateh trådte tilbage som direktør i Q Transport ApS blev han afløst af en spansk statsborger, som i den  spanske by Melilla er sat i forbindelse med en større terrorsag.

Sagen fra Melilla skabte international omtale, da spansk politi slog til mod en terrorcelle og anholdt flere personer, der blandt andet blev anklaget for at have rekrutteret hellige krigere til kampene i Mali, Libyen og Syrien.

Q Transport ApS gik konkurs med en milliongæld til blandt andet Skat.

Firmaet snød med momsen på importeret kyllingekød, mobiltelefoner og elektronik.

Ifølge en forklaring afgivet i skifteretten under konkurssagen var det H.Y., der i realiteten drev virksomheden.

I et andet firma var H.Y. selv en overgang registreret som direktør. Det var et computerfirma fra Frederiksberg.

Inden for to uger skiftede firmaet adresse fra Frederiksberg til Hvidovre, derefter tilbage til Frederiksberg og derefter af sted igen til den nye adresse i Hvidovre.

Derefter konstaterede Erhvervsstyrelsen, at firmaet ikke kunne kontaktes på nogen af adresserne, og krævede firmaet lukket.

Erhvervsstyrelsen har ikke haft held til at få kontakt med den direktør, der på papiret overtog firmaet efter H.Y.

Mohammed, som den nye direktør hed, var spansk statsborger, mistænkt i den samme omfattende terrorsag i Spanien som den kortvarige direktør fra Q Transport ApS.

Mohammeds bror Karim var også terrormistænkt i Spanien og direktør i Danmark.

H.Y.s navn er også dukket op et andet afgørende sted – nemlig i et retslokale på Frederiksberg.

Her var en 42-årig bankmand for retten, anklaget for svindel for otte millioner kroner.

Bankmanden havde lænset en kundes konto for over 8 millioner kroner. Politiet nåede at stoppe overførslen af 4 millioner kroner, men mere end 4 millioner kroner var allerede væk.

Anklageren læste beskeder op fra H.Y. til den anklagede bankmand. Budskabet i beskederne var klart: Hvor bliver resten af pengene af?

H.Y.s kone blev indkaldt som vidne. Hun forklarede, at han var bortrejst. Hun havde intet hørt til ham i flere måneder.

Anklageren lagde i retten op til, at H.Y. var i Syrien. Men sagen mod bankmanden blev ført som en ren svindelsag.

Den 42-årige bankmand fik tre års fængsel for svindel.

Det er ekstremt svært at føre beviser i sager om terrorfinansiering. Derfor bliver de ved med at flyve under radaren.

Efter at den 42-årige bankmand blev dømt for svindel, gik der rygter om, at H.Y. var blevet dræbt i Syrien. Der var dog ifølge Informations oplysninger stadig aktivitet på hans bankkonto.

Flere terrordirektører i netværket

Undersøgelser viser, at et antal terrormistænkte har optrådt som direktører i Danmark.

Flere er senere blevet dømt for terror i Spanien. En enkelt er blevet dræbt af franske specialstyrker. Han var leder af en kampcelle i Mali – og direktør i et sodavandsfirma i København.

Spansk politis efterforskning af terrorsagen viser, at gruppen i Melilla blev radikaliseret af danske ekstremister, der var rejst derned i 2008.

En af de danske ekstremister var Kenneth Sørensen, en dansk konvertit, der i 2013 blev dræbt i Syrien.

Flere medlemmer af den spanske gruppe, som Kenneth Sørensen ifølge de spanske myndigheder var med til at radikalisere, rejste kortvarigt til Danmark.

En af dem fik folkeregisteradresse hos H.Y. og blev direktør i en forretning, der officielt handlede med tæpper, men som i praksis handlede med alt, hvad der ikke var sømmet fast til gulvet.

Mønstret var, at de terrormistænkte rejste til Danmark, opholdt sig kortvarigt i landet og fik folkeregisteradresse, hvorefter de rejste videre eller tilbage til Spanien.

PET havde fulgt gruppen af danske ekstremister tæt, inden de rejste til Spanien i 2008.

De spanske myndigheder blev varslet om de danske ekstremister.

PET afviste at hjælpe til i efterforskning

I Danmark kunne den radikaliserede, spanske gruppe uhindret optræde som stråmænd i en lang række virksomheder, der blev brugt til svindel, herunder moms- og afgiftssvindel for millioner af kroner.

Virksomhederne handlede med alt fra slik, fødevarer og sodavand til biler, møbler og byggematerialer. Virksomhederne eksisterede i kort tid, oparbejdede kæmpe gæld og gik konkurs, drænet for al værdi.

Vestegnens Politi gik ind og efterforskede sagen, men måtte gøre det uden hjælp fra PET, der afviste at bistå i efterforskningen.

En nøgleperson blev tiltalt og senere dømt, uden at hans sag ved retten blev koblet til mulig terrorfinansiering.

En anden mand, M.E.M., blev anholdt, men fik tiltalefrafald, hvorefter han rejste til Melilla i Spanien.

Her blev M.E.M. anholdt, anklaget for rekruttering af terrorister og for terrorfinansiering via svindel for millioner af kroner gennem en lang række virksomheder. M.E.M. er også anklaget for at have smuglet 100.000 euro i kontanter ind i Spanien.

Anholdelsen af den danske statsborger i Spanien fandt sted, en uge før justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i 2017 skulle i samråd for at redegøre for, hvordan svindlen kunne foregå i Danmark i flere år, før myndighederne greb ind.

Efter samrådet kaldte Enhedslistens skatteordfører Rune Lund sagen for »Blekingegade 2.0«.

Det var før anholdelserne i 2017 og 2018 i den såkaldte dronesag.

Rækker tilbage til Glostrupsagen fra 2005

I 2017 blev den mand, der bliver kaldt ’Mehmet’, anholdt som den første i den såkaldte dronesag.

’Mehmet’ er ikke hans rigtige navn. Der er navneforbud i sagen. ’Mehmet’ blev sigtet for at købe dele til droner, der blev sendt til Tyrkiet og smuglet ind til Islamisk Stat i Syrien.

Manden, der modtog dronedelene i Tyrkiet og sendte dem videre til Syrien, blev sigtet in absentia. Der er navneforbud.

For at forstå sammenhængen er det nødvendigt at gå tilbage til den såkaldte Glostrupsag fra 2005. Der var flere vigtige vidner i denne sag, som politiet senere har sat i forbindelse med andre aktører i det store kompleks.

Et af vidnerne fra Glostrupsagen var den danske konvertit Kenneth Sørensen.

Retsdokumenter viser, at han har haft kontakt til danske syrienkrigere, og han var som nævnt fra 2008 med til at radikalisere den gruppe fra Melilla, der i årene derefter begyndte at optræde som direktører i Danmark.

En anden nøgleperson er Shiraz Tariq, der omkom i Syrien i 2013.

Shiraz Tariq spillede en ledende rolle i den danske islamistiske gruppe Kaldet Til Islam, der var en del af det europæiske Sharia4-netværk.

Den spanske terrorgruppe, hvis medlemmer blev direktører i Danmark, var under navnet Sharia4Spain en del af dette netværk.

Et tredje vidne var Basil Hassan – den mand, der formentlig kommer til at spille en nøglerolle i den dronesag, som politiet er ved at optrævle.

Dræbt af amerikansk drone

Basil Hassan var i gymnasietiden på Frederiksberg klassekammerat med syrienkrigeren Rawand Dilsher Taher, der i december 2015 blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Raqqa i Syrien.

Rawand Dilsher Taher blev dræbt sammen med en anden dansk statsborger, Osman Sesay.

Den dræbte Osman Sesay var i København direktør i et fødevarefirma, et par vikarbureauer og et håndværkerfirma.

Lige nu står sagen der, at Københavns Politi og Anklagemyndigheden er ved at trævle et dansk terrornetværk op. Ifølge politiet har dette netværk i årevis sendt dronedele til Islamisk Stat.

Der er købt dronedele for adskillige hundrede tusinde kroner. Alle fem anklagede mænd har via deres forsvarere erklæret sig uskyldige.

De to mænd, der blev anholdt i september, har tætte forbindelser til andre syrienkrigere.

Det fremgår af retssagen mod en af disse syrienkrigere, at han har været indblandet i økonomisk kriminalitet. NemID-oplysninger er kørt rundt på kryds og tværs i gruppen. Også Basil Hassans NemID har cirkuleret i gruppen.

Ud over de mindst 16 danske syrienkrigere, der har været direktører i forskellige selskaber, er der de 12 mistænkte og dømte i den spanske terrorsag.

Alene de ’spanske direktørers’ selskaber er gået konkurs med gæld på mindst 58 millioner kroner. En stor del af gælden er ubetalt moms og skat.

Langt de fleste af de firmaer, der indgår i netværket er blevet lukket ved ganske almindelige konkurser.

Mønstret har været det samme: Firmaet bliver oprettet med falsk identitet via NemID, eller det bliver købt i en hurtig handel, og der bliver indsat en stråmand som direktør.

Kort tid efter har firmaet opbygget en gæld på op mod nogle millioner kroner, typisk i ubetalt moms og afgifter til statskassen.

Efter et stykke tid bliver firmaet begæret konkurs, og der bliver indsat en kurator.

Kurator skriver et brev til direktøren og kræver regnskaber udleveret, men kuverten kommer retur uåbnet.

Ved et møde i skifteretten bliver firmaet erklæret endeligt konkurs, uden at der er midler til kreditorerne.

Kurator får det statsgaranterede salær. Sagen bliver ikke politianmeldt. Ingen undersøger, om direktørerne er syrienkrigere eller terrordømte – eller overhovedet i live.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Jensen
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Jensen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

myndighederne har svært ved at efterforske terrorfinanciering, ja og de har også svært ved at gennemskue banksvindel og al mulig anden økonomisk kriminalitet, mon man skulle styrke området på en eller anden måde, bare en tanke.

Bjarne Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Carsten Ulendorf anbefalede denne kommentar
Michael W Pedersen

Tak til Bo E. En får klamme hænder af tænke på dette kompleks, denne hvirvelvind af gerninger i dødens dal, godt jeg har Burka forbudet at holde mig til, så kan min hjerne bruge tiden på dette fænomen , nej nu er det Lindholm. der er jo stof nok til spændings romaner, film, tv serier, debatter, med mere, i denne del af mennesket univers. Forsat god dag

"Danske myndigheder har svært ved at efterforske terrorfinansiering"

Tænk sig, det havde de amerikanske myndigheder også i kølvandet på 9/11 for godt 17 år siden. Man opgav simpelthen at følge pengene - altså finansieringssporene; det var ikke muligt. Man havde heller ikke rigtigt mulighed for at undersøge den ganske usædvanlige aktivitet på børserne, som resulterede i store gevinster til spekulationer i at berørte flyselskabers aktier ville falde efter begivenhederne. Det kunne bare ikke lade sig gøre. Til gengæld lavede man, efter heftigt og årelangt pres fra pårørende, en høring, som var langt billigere end de mange undersøgelser og processer, som udspandt sig i kølvandet på M. Levinsky's BJ's på Bill the Clinton.

De danske myndigheder har det som de amerikanske; vi har skide svært ved at 'finde ud af noget' når det handler om de store penge og kriminalitet. Til gengæld er vi monsterihærdige når det drejer sig om socialt bedrageri for pebernødder, illegale flygtninge, sort arbejde for pebernødder og afvigende adfærd/kultur.

Det er så yndigt at følges ad, kunne man tilføje.

Bjarne Jensen, Søren Bro, D. Joelsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Tue Romanow, Anne Mette Jørgensen, Harald Strømberg, Jan Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Mange terrorfinansieringer foregår frit omkring. Og meget terror er skattefinansieret.

School of the Americas in Fort Benning, Georgia, har stået for den vel nok største terroruddannelse i historien. Skolen er betalt af amerikanske skatteydere. Af terror begået kan nævnes f.eks. Operation Condor et internationalt kidnapnings- og mordapparat sat på benene af seks latinamerikanske diktatorer og koordineret fra Washington og altså trænet på School of the Americas. Det betød dødspatruljer i Latinamerika og bl.a. et dødeligt attentat mod en Chilensk diplomat med en bilbombe i skattebetalernes egen hovedstad Washington.