Læsetid: 9 min.

Universiteter i skarp kritik af ministerium i sag om udbud af forskningsrådgivning for millioner

Miljø- og Fødevareministeriets evaluering af konkurrenceudsættelsen af universiteternes forskningsrådgivning viser tilfredshed og lidt kritik af småting. Det står i skarp kontrast til en aktindsigt i hovedaktørernes svar, der viser stor utilfredshed, udeblevne svar fra ministeriet og ulige behandling af parterne. Svarene vidner ifølge eksperter om en kaotisk proces, som kan føre til fejl og tab af penge og viden
Danmarks Tekniske Universitet tabte i 2017 konkurrencen om beredskabet mod farlige husdyrssygdomme til Københavns Universitet og Statens Seruminstitut, hvilket betyder at hele DTU’s veterinærinstitut må lukke i 2020.

Danmarks Tekniske Universitet tabte i 2017 konkurrencen om beredskabet mod farlige husdyrssygdomme til Københavns Universitet og Statens Seruminstitut, hvilket betyder at hele DTU’s veterinærinstitut må lukke i 2020.

Peter Nygaard Christensen

17. december 2018

Ministeriet har ikke holdt sig til loven. Det har ikke behandlet parterne lige, og det har ikke besvaret centrale spørgsmål. Sådan lyder kritikken af konkurrenceudsættelsen af den forskning og rådgivning, som Miljø- og Fødevareministeriet køber på universiteterne ifølge to svar, som Information har fået aktindsigt i.

Ministeriet skriver dog selv i en evaluering fra november, at der har været tilfredshed med især informationsmøderne. Men aktindsigten i to af de centrale aktørers svar – Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Aarhus Universitet (AU) – til ministeriet viser betydelig utilfredshed.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet har læst DTU’s og AU’s evaluering af udbudsprocessen, og han er stærkt kritisk over for ministeriets håndtering af sagen.

»Jeg har aldrig set noget værre. Det virker helt håbløst.«

Kuldegys

Før vi går videre med kritikken af konkurrenceprocessen, er det vigtigt at forstå baggrunden for den indviklede sag.

Det begyndte, da regeringen sidste år valgte at konkurrenceudsætte al den forskning og rådgivning, som Miljø- og Fødevareministeriet køber på universiteterne.

Det vakte kuldegysninger i og uden for universitetsverdenen, fordi Miljø- og Fødevareministeriets køb af forskernes viden om f.eks. husdyrssygdomme, jagt og vildtbestande, naturens og luftens tilstand løber op i 650 mio. kr. om året. Derfor ville en konkurrence om opgaverne kunne betyde et kæmpe tab for de forskningsmiljøer, som hidtil har stået for opgaven.

Det skete for Danmarks Tekniske Universitet i 2017, hvor de tabte konkurrencen om beredskabet mod farlige husdyrssygdomme til Københavns Universitet (KU) og Statens Seruminstitut (SSI). Tabet af opgaven til ca. 100 mio. kr. om året har allerede ført til fyringer, og hele DTU’s veterinærinstitut må lukke i 2020, når opgaven overgår til KU og SSI, som nu skal opbygge nye faciliteter til beredskabet.

Ud over det veterinære beredskab, har også jagt- og vildtområdet været i udbud, mens udbuddet af natur- og luftemissioner var i gang, da ministeriet i september valgte at sætte konkurrencen om forskningsopgaverne på pause. Årsagen er, at ministeriet nu vil have tid til »afdækning af mulige gevinster og risici, så de værdifulde forskningsmiljøer i Danmark ikke bringes i fare …«, som de skriver på hjemmesiden.

Konkurrenceudsættelsen har netop fået kritik for at føre til spild af ekspertviden, og dyre laboratorier og forskningsudstyr, efter DTU sidste år tabte opgaven. En kritik, som har været så massiv, at Rigsrevisionen nu er i gang med at undersøge konkurrenceudsættelsen.

I slutningen af november kom Miljø- og Fødevareministeriet så med en evaluering af de foreløbige udbud. Ifølge den 14 sider lange evaluering er der ikke det store at komme efter: Universiteterne har bedt om mere passende tidsrammer, større klarhed i krav og juridiske rammer, samt ekstern bistand til bedømmelse af forskningskvalitet. Alt i alt har der ifølge ministeriets sammenfatning været tilfredshed med de informationsmøder, der er blevet afholdt under konkurrenceudsættelserne.

Men ministeriets evaluering står altså i skarp kontrast til de svar fra AU og DTU, som Information har fået aktindsigt i.

Utilfredsstillende

AU peger på manglende svar på vigtige spørgsmål og påpeger, at ministeriet ignorerede universitetets vurderinger af konsekvenserne af udbuddet. AU ønsker dog ikke at udtale sig om processen, da konkurrenceudsættelsen af forskningsrådgivning endnu ikke er afsluttet. Konkurrenceudsættelsen af forskernes opgaver med at overvåge den danske natur og luftens tilstand, som nu er sat på pause, får dog den næstdårligste bedømmelse i AU’s evaluering.

Det har ikke været muligt at få aktindsigt i jagt- og vildtområdets evaluering, da den ifølge AU »foregik mundtligt på et møde i ministeriet«. DTU’s vurdering af konkurrenceudsættelsen af den veterinære myndighedsbetjening er: utilfredsstillende.

Prorektor på DTU Rasmus Larsen mener ikke, at ministeriets evaluering går i dybden med de problemer, der har været i de hidtidige udbud.

»Evalueringen kommer dermed til at ignorere de problemer, som udbuddet skaber for den, der skal afgive en opgave fx i form af udgifter til overdragelse, lukning af forskningsinfrastruktur og oprydning. Det problem er ikke beskrevet hverken i udbuddet eller aftalen med ministeriet,« siger Rasmus Larsen.

Ifølge DTU’s evalueringssvar er det især problematisk, at styrelsen, som stod for udbuddet, ikke har fulgt udbudsreglerne. Det har gjort, at universitetet ikke har haft nogen klagemuligheder. Styrelsen har ifølge DTU heller ikke fulgt de gængse forvaltningsmæssige regler og principper for ligebehandling. Det helt centrale problem er, at DTU ikke har fået svar på et spørgsmål om størrelsen på de lukkede forsøgsstalde, som et veterinært beredskab skal have plads til. Det manglende svar ser universitetet som afgørende for, at de tabte udbuddet.

Uklare kriterier

Michael Steinicke, der er professor i udbudsret på Aarhus Universitet, forklarer, at årsagen til, at udbuddet af det veterinære beredskab ikke er foregået efter reglerne i udbudsloven, er, at forskning og udvikling er undtaget EU’s udbudskrav.

»Når de her udbud ikke følger loven, så kommer de som regel heller ikke til offentlighedens kendskab. Men selvom udbudsreglerne ikke skal følges, så skal myndigheden jo stadig følge de generelle principper for ligebehandling, og kriterierne skal beskrives på en klar måde, så deltagerne er klar over, hvad de kan forvente. Ud fra de to evalueringer er der ting, som ikke er fremgået klart nok,« siger Michael Steinicke.

Om DTU er blevet ulige behandlet, som de hævder i evalueringen, mener udbudsjuristen godt kan være tilfældet, hvis de ikke har fået svar på relevante spørgsmål.

»Ligebehandlingsprincippet handler om, at begge parter får de samme muligheder for at overskue, hvad udbuddet drejer sig om og får svar på relevante spørgsmål. Hvis man konsekvent ikke svarer på DTU’s spørgsmål, men på modpartens, så er det et problem,« siger Michael Steinicke.

Kaotisk proces

Per Nikolaj Bukh undrer sig over, at så stort et udbud ikke virker bedre forberedt.

»Ud fra universiteternes svar fremstår udbuddet meget kaotisk, og de her opgaver er ikke i nærheden af at være udbudsmodne. Dermed ikke sagt, at det ikke kan tilrettelægges, men det kræver et stort stykke arbejde, og det virker ikke, som om der er blevet brugt nok tid på afklaring,« siger Per Nikolaj Bukh.

Når universiteterne ikke kan få svar på centrale spørgsmål i forbindelse med udbuddet, så skyldes det ifølge Bukh, at de styrelser, som har stået for opgaven, formentlig ikke har kompetencerne til at svare på mere detaljerede spørgsmål omkring forskning og rådgivning. Det er nemlig de universiteter, der står for opgaverne, der har den absolut største indsigt.

»Det giver en høj grad af informationsasymmetri mellem myndighed og udfører,« siger Per Nikolaj Bukh og sammenligner med klassisk udlicitering af fx løn og bogholderi. Her ved dem, der har opgaven mest, men der vil være flere med de samme kompetencer og en lignende indsigt.

Sagen kort

  • Regeringen besluttede i 2017 at konkurrenceudsætte al forskningsrådgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område til en værdi af 650 mio. kr. Siden er der blevet skabt tvivl om, hvorvidt Aarhus Universitet (AU), som har stået for den største del af myndighedsopgaven, har givet en række miljøforskere mundkurv på af frygt for at miste myndighedsopgaven.
     
  • På Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som sidste år mistede opgaven med at stå for beredskabet imod farlige veterinærsygdomme, har tabet af opgaven på 100 mio. kr. om året allerede ført til fyringer. Ligesom DTU’s veterinærinstitut vil blive lukket, når beredskabet i 2020 overgår til Københavns Universitet og Statens Seruminstitut, som vandt konkurrencen. Rigsrevisionen blev efterfølgende sat i gang med at undersøge de økonomiske konsekvenser af netop den konkurrenceudsættelse af forskningsrådgivning.
     
  • I september satte Miljø- og Fødevareministeriet konkurrenceudsættelsen, og i slutningen af november udkom en evaluering af de foreløbige udbud. Rigsrevisionsundersøgelsen ventes færdig i februar 2019.

Især AU’s evaluering bærer præg af frustration over, at styrelsen beder om meget detaljeret information om, hvad myndighedsarbejdet går ud på, påpeger Per Nikolaj Bukh: »Jeg får lidt ondt af styrelsen, for de har en meget lille chance for reelt set at vide, hvad det er de skal bede om i det her udbud.«

Især den beredskabsopgave, som universiteterne står for med f.eks. at overvåge husdyrssygdomme er besværlig, fordi et godt beredskab på eksempelvis veterinærområdet betyder, at der ikke opstår større husdyrsepidemier.

»Et godt beredskab skal helst være usynligt. Det vil sige, at styrelsen i realiteten har utrolig lidt begreb om, hvordan det egentlig er indrettet, og forskningen bag gør det udpræget vanskeligt. For hvad er det for kompetencer, der er behov for, og hvordan skal man måle dem? Det er næsten umuligt at udbyde en opgave, hvis man ikke detaljeret kan forklare, hvad den går ud på,« siger Per Nikolaj Bukh.

De styrelser, der skal lave udbuddet, er dermed sat i et krydspres, hvor de står med en dybt kompliceret opgave, som politikerne har sat dem til. Samtidig har de ikke ledelsesrummet til at svare på spørgsmål, men må ringe til ministeriet hver gang, fordi det er et politisk anliggende, vurderer Per Nikolaj Bukh.

Stor risiko for fejl

Michael Steinicke mener også, at den manglende viden kan være et problem i udbuddet af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

»Det sker en gang imellem, at man laver udbud, som ligger ud over ordregivers kompetencer, men det forøger også risikoen for, at du køber noget forkert, fordi du kigger efter forkerte ting og laver forkerte vurderinger, og så risikerer man at ramme helt ved siden af,« siger Michael Steinicke. Derfor bør der både før og under udbuddet være dygtige fagfolk, der kan hjælpe til med at vurdere, hvad der er vigtigst i forhold til at udføre opgaven, mener Steinicke.

Manglen på forskere i vurderingen af udbuddet af forskningsydelser får også kritik i universiteternes evalueringer. Det behøver dog ikke at være problem, mener Michael Steiniche, fordi udbud ofte er karakteriseret af, at opgaverne kvantificeres. Men den manglende indsigt i opgaven øger til gengæld risikoen for, at der blive tabt penge på udbuddet.

»Hvis opgaven er beskrevet forkert, så er der desværre et stort potentiale for fejl, og ud fra de her evalueringer, så virker det ikke som nogle udbud, der er voldsomt velgennemførte,« siger Michael Steinicke.

Også Per Nikolaj Bukh peger på, at der oftest vil være et tab, når en opgave skifter til en ny aktør. Jo større og mere kompliceret en opgave er, jo større risikerer tabet at blive.

»Her er det jo tale om mange aktiver i form af specialiserede medarbejdere, stalde, laboratorier, udstyr, og viden opsamlet igennem mange års arbejde,« siger Per Nikolaj Bukh.

At udbuddene kan føre til et samfundsmæssigt tab, er også DTU’s hovedanke i forhold til udbudsprocessen.

»Udbud kan være en god mekanisme, hvis der er et marked. Men situationen er nu, at der er fundet en ny leverandør af det veterinære beredskab, mens den oprindelige leverandør bare må lukke forretningen. Men vi er alle statslige institutioner, og der ligger jo et betydeligt tab af viden og af store investeringer i forskningsudstyr, laboratorier m.m., som samfundet mister ved det her udbud,« siger DTU’s prorektor Rasmus Larsen.

Risici ved udbud undersøges

Det er netop de økonomiske konsekvenser af at flytte myndighedsopgaven fra DTU til Københavns Universitet og Statens Serum Institut, som Rigsrevisionen er ved at undersøge.

Rigsrevisionsundersøgelsen har dog ikke noget at gøre med, at ministeriet i september udskød konkurrenceudsættelsen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, oplyser Hans Peter Olsen, der er kontorchef i Miljø- og Fødevareministeriet. Når den hidtidige konkurrenceudsættelse er blevet evalueret skyldes det, at ministeriet vil samle op på, hvad man har lært indtil nu.

»Det er jo et stort, kompliceret og forholdsmæssigt uprøvet område at konkurrenceudsætte, men det, vi har lært af evalueringerne, er, at det er vigtigt at have så klare rammer som muligt,« siger Hans Peter Olsen.

Især de juridiske rammer er væsentlige at få formidlet klart, mener kontorchefen. Hvis myndighedsopgaverne er tæt knyttet til forskning, er ministeriet nemlig ikke forpligtet til at sende opgaven i udbud efter udbudsloven. Når ministeriet alligevel har valgt at konkurrenceudsætte det veterinære beredskab, så skyldes det ifølge Hans Peter Olsen »økonomiske hensyn«.

»Så er det et valg, om det skal konkurrenceudsættes eller ej, men vi har selvfølgelig også et stort hensyn i forhold til, at der ikke sker et stort videnstab i de eksisterende forskningsmiljøer, og hvilke gevinster og risici, der er ved eventuel konkurrenceudsættelse,« forklarer Hans Peter Olsen.

Derfor er det endnu ikke afklaret, hvornår og i hvilket omfang den øvrige del af forskningsbaserede myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet vil blive konkurrenceudsat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Stop så det idioti med 'konkurrenceudsætning'. Vi havde faktisk et fantastisk godt system: universiteterne forskede ud fra almen interesse, centerforskningen varetog vidensopbygning til hjælp for kvalificerede beslutninger i politikken. Men siden Fogh har man ideologiseret begrebet om viden, tydeligvis fordi det er nødvendigt, hvis ens liberalistiske idioti skal have en chance overfor regulært indhentet viden og erfaring.

Lars Løfgren, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Klaus Flemløse, Werner Gass, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

"Ministeriet har ikke holdt sig til loven". Næh det ville vel efterhånden også være en sensation.

Mon ikke snart det var på tide med en bandepakke, så der kom lidt styr på politikerne.

Jesper Frimann Ljungberg, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Klaus Flemløse, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Klaus Flemløse

Det giver ikke mening af sende noget i udbud, hvis der ikke er et marked. Og det er der ikke mht.al den forskning og rådgivning, som Miljø- og Fødevareministeriet køber på universiteterne.

Det tager måske 10 -15 år at få uddannet personer til et professor niveau og hvis man lukker et institut vil den viden forsvinde for altid. Dermed vil vinderen af en udbudsrunde få en monopolstilling , idet fremtidige konkurrenter vil forsvinde.

Det vil også være nødvendig at tage afskrivning med af tabet af viden og materialer i den det samlede vurdering ved et udbud.

Hvis der ligger en rationel tænkning bag ønsket om udbud, er det åbenbart, at der må der ligge noget andet til grund. Her er mit gæt, at man ønsker at afskaffe alle kritikere og Miljø-og Fødevareministeriet. Helt på samme måde som man har nedskåret Danmark Radio.

Minder det ikke om, hvad der sker i Polen og Ungarn ?

I stedet for at sende noget i udbud, burde der nedsættes et koordinationsudvalg til en overordnet planlægning og dimensionering.

I Guder, hvor jeg hader VLAK - skrevet en pensioneret pisse borgerlig fhv. Venstremand med erfaring fra forskningsadministration , national og international skadesforsikring , livsforsikring , undervisning og landbrug etc.

Peter Andreasen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Rasmus Knus, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Problemet med begrebet konkurrence imellem forskere er, at de ikke skal konkurrere, men samarbejde, hvis de skal udføre deres arbejde ordentligt til samfundets og menneskehedens bedste.

Peter Andreasen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Klaus Flemløse og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis nu journalisten gad at grave lidt så ville hun opdage at det hele begyndte med Lindholm!!! Ja Lindholm som DTU absolut ville lukke og sende til Lyngby. Færgefarten var for dyr og synergien i Lyngby perfekt, ævlede man løs om. Lyngby ville helst være fri, og noget af beredskabet er nu sendt til Tyskland. Hele anlægget i Lyngby som sammen med lukningen af Lindholm har kostet millioner kan skrottes. Statens Serum Institut overtager beredskabet. Mange dygtige medarbejdere har sagt op i vrede over DTU og er gået til univetsitetet i stedet. DTU' s storhedsvanvid og henrettelse af forskermiljøet på Lindholm er ris til egen r... og nu skal øen som bekendt...
Det har været uklogt og farceagtigt. Det er DTU der har dummet sig og politikerne er nu på vej til hælde mio. i endnu et dødfødt projekt. Denne gang også til lokalbefolkningens forstårlige vrede. Hvis al den vand der et blevet hældt ud af ørerne om dødssyge løsninger blev hældt ud i Stege Bugt, ville havnen i Kalvehave blive oversvømmet.

Birger Bartholomæussen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar