Læsetid: 6 min.

Vismænd: Store usikkerheder forbundet med effekter af nedsat skat

Ny undersøgelse fra Det Økonomiske Råd konkluderer, at der er dynamiske effekter ved at ændre skatten på arbejde. Vismændenes skøn er nogenlunde det samme som Finansministeriets nuværende, men de understreger, at der er betydelige usikkerheder forbundet med effekterne på kort sigt. Og at det skal kommunikeres langt klarere fra de økonomiske ministerier, lyder det
Det Økonomiske Råd med formand Michael Svarer præsenterer tirsdag kl. 12 sin rapport.

Det Økonomiske Råd med formand Michael Svarer præsenterer tirsdag kl. 12 sin rapport.

Nils Meilvang

5. december 2018

Arbejdsudbuddet bliver øget, hvis skatten bliver sænket. Men hvor meget det er på kort sigt, er der betydelige usikkerheder omkring. Og det skal de økonomiske ministerier være langt klarere omkring, når de svarer Folketinget eller præsenterer skattereformer.

Det konkluderer Det Økonomiske Råd i deres nye rapport, der blev offentliggjort tirsdag kl. 12.

I rapporten er der beregninger foretaget på data i perioden fra 1987-2015, der leverer ny viden til den store debat, der har været om Finansministeriets regnemaskine på særligt skatteområdet.

Hidtil har ministeriet primært baseret sine antagelser om øget arbejdsudbud ved ændringer i skattesystemet på resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse fra 1996. Det har ført til kritik af, at Finansministeriet baserede sine antagelser om dynamiske effekter ved skatteændringer på et usikkert og forældet grundlag.

Det afgørende for beregningen er, hvor meget man vurderer, at folk vil øge deres arbejdsudbud ved en sænkning af skatten – med et økonomisk begreb, den såkaldte timeelasticitet.

Her finder Det Økonomiske Råd en elasticitet på 0,1, som er den samme som i studiet fra 1996. Det svarer til, at en gennemsnitlig person med 37 timers arbejdsuge, der ved en skatteændring får øget sin realløn med 10 procent efter skat, vil arbejde 22 minutter mere om ugen.

»Analysen giver ikke anledning til at ændre på den størrelsesorden af effekten af skatteændringer på arbejdsudbuddet, der anvendes af de økonomiske ministerier, men analysen viser, at der er stor usikkerhed på disse effekter« skriver Michael Svarer, der er formand for Det Økonomiske Råds formandskab i en pressemeddelse.

»Vi anbefaler, at denne usikkerhed inddrages i fremtidige vurderinger af ændringer i skattesystemet, når konsekvenser for eksempelvis arbejdsudbud og offentlige finanser vurderes,« skriver han.

Usikkerhederne er ifølge vismændene så store, at de anbefaler, at det i »langt større grad betones fremover«, når ministerierne fremlægger beregninger. Forventningen om, hvor meget arbejdsudbuddet vil øges ved skatteændringer, har betydning for, i hvor høj grad en ændring af skatten vil være selvfinansierende.

Vismændene kommer i et regneeksempel med en vurdering af selvfinansieringsgraden ved en nedsættelse af topskattesatsen med en milliard kroner. Her vil man lande på en selvfinansieringsgrad på 28 procent – men det skøn dækker over et usikkerhedsspænd fra -31 procent til 87 procent. Med de »betydelige« usikkerheder kan en skattereform altså vise sig at blive både markant overfinansieret og underfinansieriet.

CEPOS: Opjuster skøn

Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra Arbejdskraftundersøgelsen for perioden 1987-2015 og baserer sig på observationer på 144.000 individer. Der tages udgangspunkt i den faktiske arbejdstid, som respondenterne har svaret, at de har arbejdet ugen inden spørgeskemaet – og altså ikke den aftalte eller normale tid.

Den liberale tænketank CEPOS har i lang tid kritiseret, at Finansministeriet ikke regner med større effekter af skattelettelser. Og selv om vismændene nu ender på det samme skøn som ministeriet, så mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at deres analyse styrker argumentet for, at effekten er større.

»Samlet set peger vismændenes resultat på, at Finansministeriet bør opjustere deres skøn,« siger han.

Han peger på, at undersøgelsen i sit design kun undersøger adfærdsændringer et år frem i tiden, men at anden forskning peger på, at det kan tage længere tid for effekterne at slå igennem. Samtidig er der andre effekter som ændringer i produktiviteten, og forventningen om at folk vil tage længere uddannelser, hvis de kan se frem til mere i løn som færdiguddannede, som heller ikke regnes med på den korte bane.

»Vismændene leverer argumentation for, at de 0,1, som Finansministeriet regner ud fra, klart er en underdrivelse. For de måler kun etårs effekt og har ikke produktivitet med. Det taler for, at den rigtige elasticitet er højere,« siger han.

I rapporten anerkender vismændene, at der er tegn på, at de langsigtede effekter kan være større end de kortsigtede, men at der er »betydelig usikkerhed om, hvor store disse langtidseffekter kan påregnes at være,« som de skriver.

– I lyset af usikkerhederne synes du så, at det er ansvarligt at regne med effekter, som er så usikre, at de både kan være negative og positive?

»Den negative effekt finder jeg tæt på at være meningsløs ud fra deres egen analyse. Når man regner på en skattereform, skal man regne ud fra sit bedste skøn. Og hvis det middelrette skøn er 0,1, så skal man regne med det. Der skal leveres et beløb, når man laver de offentlige budgetter, og man budgetterer ikke med et spænd, men med et beløb. Der skal man levere det bedste skøn,« siger Mads Lundby Hansen.

– Men man kunne jo lade være med at regne med dynamiske effekter?

»Det er rigtigt. Men så ville man bevidst regne forkert. Og hvis man så satte skatterne op, som Mette Frederiksen lige har foreslået, ville man komme til at overvurdere skatteindtægterne. Det er ikke ansvarligt, hvis Finansministeriet og vismændene har en forventning om, at skatteforhøjelser vil have nogle negative dynamiske effekter, at man så bare ser bort fra dem og håber på, at de ikke opstår. Det ansvarlige er, at man regner så præcist som muligt,« siger han.

Enhedslisten: Stadig bias

Enhedslisten kritiserede i sin rapport om ’Den Politiske Regnemaskine’ Finansministeriet for at basere sine antagelser om dynamiske effekter på skatteområdet på gamle tal. Finansministeriet »oversælger simpelthen de positive aspekter ved at sænke skatterne, hvilket skævvrider den politiske debat til fordel for borgerlig økonomisk politik,« skrev de i rapporten.

– I har kritiseret, at det baserede sig på gamle data fra 1996. Det har vel ændret sig nu?

»Det er absolut positivt, at der nu er et studie på nyere data, der går helt frem til 2015. De har lagt sig nogenlunde på samme skøn, og det giver Finansministeriet en vis opbakning til at fortsætte med at operere med den elasticitet,« siger Pelle Dragsted, der er erhvervsordfører i Enhedslisten.

Han understreger, at det ikke har været muligt for dem at nærstudere selve analysens forudsætninger i detaljer, da den ikke er offentliggjort endnu.

– Vismændene finder en elasticitet, som er på linje med det gamle studie. Anerkender du nu, at der er en effekt, og at den er på 0,1?

»Vi har aldrig sagt, at der ikke er nogen effekt. Vi har sagt, at den effekt, man opererer med, hviler på et meget lidt robust grundlag. Det er klart, at det gør det mere robust, at der er tale om nyere data. Men samtidig anerkender man også, at usikkerhederne er enormt store. Og det tror jeg særligt vil gælde, når det handler om topskat,« siger Pelle Dragsted.

Partiets pointe om, at Finansministeriets regnemaskine indeholder en bias i forhold til højreorienteret økonomisk politik, fastholder han.

»Selv hvis det her studie er robust, og man ser bort fra usikkerhederne, så ændrer det ikke ved, at Finansministeriets regnemodeller samlet set indebærer et skævt og forkert resultat i forhold til den virkelige verden. Og en bias til fordel for skattelettelser frem for offentlige investeringer,« siger Pelle Dragsted.

»Det skyldes, at selv hvis de adfærdseffekter er der, så ser man i Finansministeriet stadig bort fra indtægtssiden. For at lette de her skatter med f.eks. en milliard kroner, skal man hente pengene et sted. Henter man dem ved at skære i uddannelse, børnepasning eller ældrepleje, så vil det have effekter på arbejdsudbuddet, som man ikke tager med. Det er godt med nyere forskning, men det ændrer ikke på, at det, som regnemaskinen spytter ud, fortsat er forkert og fejlbehæftet.«

I en skriftlig kommentar fremhæver AE Rådet, at studiet – på linje med tidligere studier – finder en effekt på kvinder, men stort set ingen effekt på mænd. Det samlede estimat på 0,1 dækker altså over, at kvinder ser ud til at reagere på skatteændringerne, mens der for mænd er så lille en reaktion, at det »ud fra en rent statistisk betragtning ikke kan udelukkes at være nul«, som vismændene formulerer det.

Denne kønsmæssige forskel bør ifølge AE Rådet i højere grad afspejles i ministeriernes beregninger.

»Usikkerheden omkring arbejdsudbudselasticiteten for mænd er af særlig stor betydning, når der beregnes afledte adfærdsvirkninger af ændringer i topskatten. Eftersom størstedelen af topskattebetalere er mænd, overvurderer de økonomiske ministerier i dag sandsynligvis selvfinansieringsgraden ved en topskattelettelse. Når selvfinansieringsgraden muligvis overvurderes, bliver topskattelettelser billigere på papiret, hvilket vildleder og forvrider de politiske prioriteringer,« skriver AE Rådet.

Anders Fogh Rasmussen var skatteminister fra 1987 til 1992 i Poul Schlüters regering. Arkivfoto.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
Morten Lind anbefalede denne artikel

Kommentarer

Overskriften burde snarere have været "Finansministeriets modeller undervurderer formodentlig de positive langsigtede effekter af skattesænkninger".

Det er nemlig det, der er det nye i rapporten. Vurderingerne har altid været behæftet med en vis usikkerhed - det er der ikke noget nyt i.

Peter Knap, Ib Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Morten Hillgaard

Nu vi vel gå ud fra, at vismændene har taget alt i betragtning.
Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på, at en meget stor del af skatteyderne med meget høje indtægter er selvstændige med indflydelsesbestemmende selskaber eller omfattet af virksomhedsskatteordningen, og som derfor selv bestemmer skattegrundlaget grænse (har flydende topskattegrænse). Så de får - uden at røre en finger - med tilbagevirkende kraft udnyttelse af den nye grænse. Dette i modsætning til lønmodtagerne. Dette er da i modstrid med en ligestilling af skatteyderne. Og forholdet giver det offentlige store indtægter, men i realiteten er det offentlige blevet fattigere, altså mistet en mulig indtægt, som en tilsvarende lønmodtager har svaret.

Peter Beck-Lauritzen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De menneskeskabte klimaforandringer, Det Økonomiske Råd og vores politikere.

Fattige og udsatte bliver der flere af, Det Økonomiske Råd og vores politikere, har ingen intention om at løse problemet.
Tværtimod!

Men det ved alle, Det Økonomiske Råd og politikere arbejder for, at der bliver større økonomisk ulighed, samtidig med eksistensgrundlaget globalt er svindende, det er den generelle danske og globale førte politik.

Hjælpen kommer før eller siden, hvis det kniber med forståelsen af, hvad eksistentielle menneskeskabte klimaforandringer betyder for vores politikeres, Det Økonomiske Råd og deres forståelse af forbrug, Det Økonomiske Råd og vores politikere kan, tage det helt roligt, det vil løse sig.

God arbejdslyst ; )

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Udenomssnak med fast kurs imod afgrunden!
Det var den helt underliggende årsag til revolutionen, for det var ikke en pludselig overraskende udvikling, men en naturlig, forudsigelig og uundgåligt udvikling fremtvungen af fortællingen om det alle videste, men ingen af de ‘fine’ turde sige højt.

Fra Kejserens nye klæder af Hans Christian Andersen:
"Kejseren lagde alle sine klæder, og bedragerne bar sig ad, ligesom om de gav ham hvert stykke af de nye, der skulle være syet, og kejseren vendte og drejede sig for spejlet.

“Gud hvor de klæder godt! hvor de sidder dejligt!” sagde de alle sammen. “Hvilket mønster! hvilke farver! det er en kostbar dragt!”

“Udenfor står de med tronhimlen, som skal bæres over Deres Majestæt i processionen!” sagde overceremonimesteren.

“Ja jeg er jo i stand!” sagde kejseren.

“Sidder det ikke godt?”

og så vendte han sig nok engang for spejlet! for det skulle nu lade ligesom om han ret betragtede sin stads.

Kammerherrerne, som skulle bære slæbet, famlede med hænderne hen ad gulvet, ligesom om de tog slæbet op, de gik og holdt i luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunne se.

Så gik kejseren i processionen under den dejlige tronhimmel og alle mennesker på gaden og i vinduerne sagde:

“Gud hvor kejserens nye klæder er mageløse! hvilket dejligt slæb han har på kjolen! hvor den sidder velsignet!” Ingen ville lade sig mærke med, at han intet så, for så havde han jo ikke duet i sit embede, eller været meget dum.

Ingen af kejserens klæder havde gjort sådan lykke.

“Men han har jo ikke noget på,” sagde et lille barn.

“Herregud, hør den uskyldiges røst,” sagde faderen; og den ene hviskede til den anden, hvad barnet sagde.

“Han har ikke noget på, er der et lille barn, der siger, han har ikke noget på!”

“Han har jo ikke noget på!” råbte til sidst hele folket.

Og det krøb i kejseren, thi han syntes, de havde ret, men han tænkte som så: “nu må jeg holde processionen ud”.

Og så holdt han sig endnu stoltere, og kammerherrerne gik og bar på slæbet, som der slet ikke var."

Folketinget ultimo 2018
LOL.

Hallo!

Er der en voksen til stede?

5. E kalder på nogen, der kan redde klimaet.

Fra børn skal man høre sandheden?

Det er forståelsen i befolkningen, der er problemet.
Der er ikke længere et rigtigt demokrati, demokrati findes ikke mere, vi har folkestyre eller mulighed for at stemme på politikere.

5. E
link: https://www.information.dk/indland/2017/10/hallo-voksen-stede-5-e-kalder...

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Peter Beck-Lauritzen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvis man er lavmaterialistisk, eller arbejder hårdt fordi man er økonomisk presset (som mange studerende og måske mange boligejere), så betyder lavere skat jo, at man kan nøjes med at arbejde mindre. Er det også indregnet?

En m/k, der arbejder fast 37 timer om ugen, arbejder jo ikke bare 22 minutter ekstra. Er det overarbejde, der tænkes på? Eller handler det mest om at få konerne ud på arbejdsmarkedet – som det var i 1987?

Der må være tusinder af politiske problematiker, som undersøgelsesmaterialet fra 1987-2015 ikke giver dokumentation til.

Og hvem siger, at det er godt, at folk arbejder mere? Fører det ikke bare til større CO2-udslip, mere materialisme og større gældsætning af de gældsplagede lande?

Men o.k. Lad os få lavere skat til de fattige og højere skat til de rige. Hvis det får de rige til at arbejde mindre, er det vel kun til fordel for de fattige.

Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Lise Lotte Rahbek og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

@Philip B Johnsen, næste gang kan du bare nævne "Kejserens klæder" - vi kender alle historien, så der er totalt unødvendigt at citere in extenso!