Læsetid: 4 min.

Voksende fattigdom splitter oppositionen

Kampen mod ulighed er blevet en slags udlændingedebat pr. stedfortræder, som netop er eksploderet blandt de rød-grønne partier: Socialdemokratiet vil ikke love at løfte bunden for de stadigt flere fattige børnefamilier, som i høj grad har udenlandsk baggrund
Mette Frederiksen har sat sig selv i scene som »børnenes statsminister«, men vil alligevel ikke love at socialdemokraterne afskaffer kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen i en eventuel regering.

Mette Frederiksen har sat sig selv i scene som »børnenes statsminister«, men vil alligevel ikke love at socialdemokraterne afskaffer kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen i en eventuel regering.

Morten Stricker

15. december 2018

Aldrig før er fattigdommen vokset så hurtigt blandt børn under et økonomisk opsving, som tilfældet er i Danmark lige nu. Og misvæksten i bunden er ikke tilfældig: En række politiske tiltag fra Løkke-regeringen – hovedsageligt kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen – har medført, at antallet af fattige børn i Danmark nu er vokset til mindst 64.500 børn, eller hvad der svarer til hele befolkningen i landets sjettestørste by, Randers.

Den nye børnefattigdom har ikke engang ramt bunden endnu. For prognoserne er dystre: Når integrationsydelsen som planlagt sænkes med 2.000 kr. for enlige forsørgere og omdøbes til hjemsendelsesydelse, vil tusindvis af børn, som allerede i dag lever i fattigdom, få endnu mere kummerlige levevilkår, som ingen i Danmark har oplevet i årtier.

De borgerlige partiers økonomiske reformkurs over for de ledige borgere, som har høje udgifter til medicin og boliger, og som af gode eller mindre gode årsager samtidig står langt fra arbejdsmarkedet – selv under en højkonjunktur – har altså øget både omfanget og snart også dybden af fattigdommen blandt børnefamilier i Danmark.

Ikke overraskende er udviklingen blevet en sag, som mobiliserer oppositionen. Børnefattigdom virker som den oplagte dagsorden, der burde kunne samle alle de rød-grønne-lilla partier frem mod valget. Men nej, overraskende nok har de seneste døgn vist, at forarmelsen splitter internt: Socialdemokratiet nøler – primært af frygt for at miste vælgere til højrefløjen – mens Enhedslisten, SF, Alternativet og nu også De Radikale står på den anden side og kræver håndfaste løfter af en ny S-regering.

Sosserne lurepasser

Fremtiden for de lave ydelser er det store stridsspørgsmål og kan ligefrem udvikle sig til at blive et eksplosivt emne i valgkampen: Skal kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen afskaffes fra dag ét?

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, vil ikke love for meget på forhånd. Selv om hun har sat sig selv i scene som »børnenes statsminister«, og hun i glittede valgpjecer lover, at »Danmark skal være verdens bedste sted at være barn« – vil hun fortsat ikke garantere, at hun vil sløjfe hverken kontanthjælpsloftet eller de lave integrationsydelser efter en eventuel valgsejr.

Socialdemokratiet har valgt at lurepasse på ét af de få områder, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) faktisk handlede hurtigt. I 2011 blev de laveste ydelser, som dengang hed ’starthjælp’, afskaffet med det samme, og effekten var mærkbar: Den børnefattigdom, der var vokset frem i 00’erne, faldt kortvarigt igen, og SRSF-regeringens indsats netop her står tilbage som den mest socialt progressive fortjeneste under Thorning-Schmidt.

Foreløbig nøjes Mette Frederiksen med en mere afmålt plan mod ulighed, der i første omgang næppe vil kunne mærkes blandt de allerfattigste og kun svagt i toppen. Hun foreslår, at der dels skal nedsættes en såkaldt ’ydelseskommission’, som i 12 måneder efter valget skal kulegrave de mange ydelser, dels at de allerrigeste skal beskattes lidt hårdere ved hjælp af bl.a. en ny ’top-arveskat’.

Pyntet med lånte fjer

I modsætning til Thorning-Schmidt, der straks konfronterede problemet, lægger Mette Frederiksen altså op til, at uligheden vil fortsætte uforandret, både statistisk-matematisk og hverdagspraktisk, i den første periode med en eventuel socialdemokratisk regering. Og den holdning provokerer. En række børneorganisationer kritiserede i ugens løb Mette Frederiksen for at pynte sig med lånte fjer, når hun både fører kampagne på at blive »børnenes statsminister« og ikke straks vil afskaffe fattigdomsydelserne:

»Hvis hun vil være børnenes statsminister, så er hun nødt til at fortælle, hvordan hun vil nedbringe antallet af fattige børn. Det skylder hun de fattige familier, og det synes jeg faktisk også, at hun skylder vælgerne,« udtalte Mødrehjælpens direktør, Ninna Thomsen.

Efter at Enhedslisten og SF gennem længere tid har krævet, at kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen afskaffes, har lederen af De Radikale, Morten Østergaard, nu også meldt sig med noget, der ligner et ultimativt krav: De Radikale vil have garantier for, at en ny S-regering aktivt og mærkbart vil bekæmpe børnefattigdom fra første færd.

Presset på Mette Frederiksen vil kun vokse sig stærkere i månederne frem mod folketingsvalget, og ud fra en konventionel politisk logik er det svært at argumentere for andet end, at Socialdemokratiet både bør og vil komme støttepartierne i møde – og dermed kunne gå samlet til valg på at løfte de fattige børn op i værdighed.

Men konventionelle logikker gælder ikke helt, når det kommer til Mette Frederiksens valgtaktik: Frygten for Dansk Folkeparti skræmmer tidens sosser mere end kritik fra baglandet og de humanitære organisationer.

Udlændingepolitik 2.0

Socialpolitikken har udviklet sig til at være udlændingepolitik pr. stedfortræder. Når Mette Frederiksen ikke vil love at afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, skyldes det, at hun frygter, at højrefløjen igen vil begynde at mobbe socialdemokraterne med, at de er blevet ’slappere’, hvis hun hjælper alle de familier, der konkret er ramt.

Den voksende børnefattigdom er nemlig ikke jævnt fordelt. De absolut største forringelser af levevilkår er sket blandt børn, hvis forældre er flygtninge eller indvandrere. Og det er selve meningen: De nye fattigdomsydelser er specialdesignede til at ramme udlændinge og nydanskere særligt hårdt, skønt det selvfølgelig ikke præsenteres sådan officielt. Formelt er der ikke diskrimination i Danmark, men pudsigt nok er det bestemte etniske grupper, der i uforholdsmæssig høj grad trækkes ned i fattigdom.

Den mest markante effekt af stramningerne i udlændingepolitikken er, at der i de senere år er opstået en ny, etnisk underklasse, og netop derfor er viljen til at bekæmpe den voksende fattigdom også svækket blandt de partier, som ønsker en stram udlændingepolitik: Hellere mange flere fattige børn end lidt flere voksne udlændinge.

Debatten om fattigdom er således blevet en bagvendt udlændingedebat, og næste folketingsvalg kan meget vel blive afgjort af flertallets holdninger til børnefattigdom. Spørgsmålet er nemlig, om de borgerlige partier stadig har vælgerflertallet bag sig?

Indtil videre står Mette Frederiksen imidlertid ikke som lederen af oppositionen, som i stedet er påfaldende splittet i en sag, der burde være en klar vinderdagsorden.

Lars Trier Mogensen er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton

Når Peter Hummelgaard i forbindelse med sin nye bog, Den syge kapitalisme, siger, at partiet skal balancere mellem bekæmpelse af fattigdom og indvandrerkvinder, der er overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet, er det tydeligt, hvorfor S har svært ved at overbevise om det reelle i den nye kamp mod ulighed, skriver Mette-Line Thorup.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Mads Berg
  • Ole Frank
  • Bjarne Andersen
  • Christian Mondrup
  • Niels Duus Nielsen
  • Per Klüver
  • Anne Eriksen
  • Carsten Mortensen
  • Espen Bøgh
  • Marianne Stockmarr
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Troels Ken Pedersen, Mads Berg, Ole Frank, Bjarne Andersen, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen, Per Klüver, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Espen Bøgh, Marianne Stockmarr, Katrine Damm, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Løkken strammes om halsen på Mette F.

Per Klüver, Carsten Mortensen, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Og jeg er træt af, at socialpolitikken er kommet til at handle om børns vilkår. Det er ikke mindre skammeligt, at voksne med problemer af forskellig art i samfundet behandles som - nå ja, at de var uartige børn.

Mogens Holme, Bjørn Pedersen, Olav Bo Hessellund, Tue Romanow, jens christian jacobsen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Tor Brandt, Helene Kristensen, Jesper Sano Højdal, Per Klüver, Hans Larsen, Anne Eriksen, Peter Hansen, Søren Bro, Carsten Mortensen, Jens Thaarup Nyberg, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Jan Weber Fritsbøger, Ebbe Overbye og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Kunne hun ikke bare prøve at være lidt samlende og inkluderende i stedet for. Hvor uambitiøst. Alle andre end børn må godt være fattige, åbenbart.

Mogens Holme, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Per Klüver, Anne Eriksen, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Arne Lund, Marianne Stockmarr, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Hele dette forsøg på at lægge snittet for, hvor fattige folk skal være, er stik imod hele tanken bag vores velfærdssamfund, der netop går ud på, at ingen skal være fattige. Det skal staten sikre, mens det er arbejdsgivernes opgave at sikre attraktive arbejdspladser.

hannah bro, Mogens Holme, Mads Berg, Søs Dalgaard Jensen, Tue Romanow, jens christian jacobsen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Henriette Bøhne, Tor Brandt, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Lars Løfgren, Anne Eriksen, Sven Elming, Carsten Mortensen, Jens Thaarup Nyberg, Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Marianne Stockmarr, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er muligvis nye toner fra Socialdemokratiet.

I torsdagens Debatten på DR2 der handlede om protestbevægelser i Europa og årsagerne til disse, blev der også snakket om uligheden som den helt store synder.
Her havde Clement Kjærsgaard dette spørgsmål til Pernille Rosenkrands Theil :
"Hvis Socialdemokratiet kommer til magten efter valget, lover I så at afskaffe kontanthjælpsloftet? "
Til det svarede P. R. T. kategorisk "JA".

Men mere uddybet blev det ikke, hvad der virkelig godt kunne have været ønskeligt, men meget typisk for Debatten.
For HVORNÅR vil loftet blive afskaffet? HVAD kommer der i stedet? Bliver den omdøbte integrationsydelse også rullet tilbage? Bliver ressourceforløb fjernet eller lavet helt om?

Hele den sump af bureaukratisk kontrol, mistænkeliggørelse og overvågning af syge og arbejdsløse der er blevet et levende helvede for de reformramte, adresseres slet ikke.
Folk lever ikke alene på kanten af samfundet fordi de er fattige, men også fordi de dagligt udskammes og stigmatiseres af politikerne.

Vi kommer til at kæmpe med det voksende pjalteproletariat og dets konsekvenser i form af fysiske og psykiske problemer, marginalisering og udfordringer på uddanelses- og arbejdsområdet i årtier, som følge af de stramninger politikerne har gennemført for at ramme 'de fremmede'.
Tag jer nu sammen i Socialdemokratiet, for f..... da !!

hannah bro, Mogens Holme, Mads Berg, Olav Bo Hessellund, Per Langholz, Tue Romanow, Jonna Jensen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Christel Gruner-Olesen, Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Tor Brandt, Helene Kristensen, Lars Løfgren, Per Klüver, Anne Eriksen, Peter Hansen, Søren Bro, Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Arne Lund, Espen Bøgh, Marianne Stockmarr, Ebbe Overbye, Torben K L Jensen, Heidi Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist, Lise Lotte Rahbek og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Med Mette Frederiksen har Soc.dem fået sig en spidskandidat, der ikke er til at stole på, som løber i røven på de værste mavefornemmelser, som ikke tør gå imod svinehunden. Hvor Thorning var en teknokrat, er Mette Frederiksen en kold, kløgtig opportunist, der er parat til at sige og mene hvad som helst, der kan bringe hende til magten. Hun har for længst set, at er der noget, som tager points hos vælgerne, så er det at tage et barn op på armen, for hvem kan da have noget imod en politiker, der udråber sig selv til "børneres statsminister". - Et udsagn, de er lige så tomt og intetsigende, som når Lars Løkke påstår, at han kerer sig om miljøet. Ingen politiker - bortset fra Rumpf,Labil Alliances og Nye Tarvelige vil sige det modsatte..

Mogens Holme, Mads Berg, Olav Bo Hessellund, Per Langholz, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Achim K. Holzmüller, Lillian Larsen, Jens Winther, Per Klüver, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er helt forfejlet når man påstår at Mette F og Socialdemokratiet ikke vil gøre noget ved uligheden i Danmark. Mette F vil sikre at især offentlige ansatte chefer, får store bonusser når det ikke har udført deres arbejde og bliver fyret. Det er jo virkelig noget der kan ophidse middelklassen og deres misundelse kommer helt op i det røde felt. Det bliver ren idyl når vi får Mette F som børnenes ministre og gør noget radikalt, der virkelig betyder noget for børnenes tarv. Så er der ikke nogen grund til mere at tale om kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen når Mette har gjort det helt rigtige for uligheden og børnene.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Soc. Dem = Venstre light, der er for tiden ingen realistiske partier at stemme på, alle er centrum-meget-til-højre udlændinge-bashere og Ayn Rand-tilhængere, vi trænger til fornyelse, bare ikke en trump-figur.

jens christian jacobsen, Ole Frank, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Jeg er dog enig i Lars Trier Mogensens analyse af det politiske, jvf.: Udlændingepolitik 2.0.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Klüver og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Jamen lad os da bare sige, at der ikke er mange fattige, men uanset, skal vi så ikke hæve standarden for dem der har mindst og er mindre bemidlede, skal vi ikke stræbe efter , at gøre det lidt bedre?

Er det ikke det hele vores kultur og samfund har gjort og bør fortsætte med, nemlig at hæve den laveste fællesnævner i stedet for det modsatte?

Andre lande har stilet nedad, jeg vil da være mere stolt af hvis mit land (igen) begynder at stile op ad, og hæve bundniveauet generelt.

Det handler om, at hæve de lavest lønnedes og bemidledes købekraft, om de er i job eller ej, ikke at underminere den ved fattigdom, det vil intet godt gøre for vores samfund, tværtimod.

Husk, at uanset hvor man end får sin indtægt fra, om du er pensionist eller i job, så er den stadig med til, at skabe dynamik og omsætning i samfundet, det har de smarte i jakkesæt det lidt med at glemme, når de presser de svagest stillede i samfundet.

Hvis liberalisterne fortsætter deres elite agenda, så får vi mange flere hjemløse, mange flere tabte børn, flere psykisk syge, meget mere kriminalitet og meget mere dem og os og generelt en meget mere utryg og usikker tilværelse, hvorfor er det, at man ikke kan, eller vil se de konsekvenser, eksemplerne er jo derude i verden i andre lande.

hannah bro, Mads Berg, Estermarie Mandelquist, Ole Frank, Bjarne Andersen, Else Marie Arevad, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Helene Kristensen, Hanne Ribens, Søren Bro, Anne Eriksen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Eva - Mette F. vil nedsætte en "ad hoc"-kommision til at udarbejde nye retningslinjer for kontanthjælp og de vil helt sikkert få et navn fra "bull-shit"-ordbogen. Er hvad jeg mente.

Ole Frank, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Kommissioner er dyre sylteglas og spring-over handlinger, kan ikke huske at have set nogle "Columbus-æg" komme fra den side.
Vi trænger heller ikke til lappeløsninger - små redigeringer af udvalgte emner, som ingen alligevel rigtig kan overskue.
Vigtigst er det at ændre hele formen for kontant, ledighed og førtidspension, stoppe gratisarbejde for virksomhederne. Det vil muligvis både kunne give sb ledighed og manglende konsulent indtjening. Men der vil være rigeligt med arbejde i processen med at omgøre det gamle, så måske kan de træde til der.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er tilsyneladende stadigvæk problemer med forståelsen, af at problemet er et globalt system, dvs, ikke ‘kun’ et nationalt system og problem og der er intet parti i folketinget, der vil forhindre voksende fattigdom i Danmark ved at handle på udfordringen.

Det er kun røgslør der lægges ud, at diskuter marginalindkomstbegrebet, adfærdsændringer og substitutionseffekten det handler ikke om bæredygtig vækst og velfærd, men om hvem der har magten, hvem der diktere fordelingspolitik.

Magteliten stjæler vores børns eksistensgrundlag og dermed fremtid, for kortsigtede økonomiske gevinster, fordelt på stadig færre mennesker?

Fra fagfolk om systemet.
“Konkurrencestaten er en stat, der uddanner og udstyrer sin befolkning med kompetencer, der sætter den i stand til at konkurrere bedst muligt med andre stater.

I økonomisk henseende er NPM baseret på liberalistisk markedsøkonomi. Effektiviseringen af den offentlige sektor ønskes foretaget gennem udlicitering, privatisering og fri konkurrence mellem udbydere af offentlige tjenester. Kontrollen med disse bygger blandt andet på kontraktstyring og evaluering.

En kendt forsker har betegnet disse elementer som et af fundamenterne for konkurrencestaten.

En væsentlig del af argumentationen bygger på, at globaliseringen har betydet, at konkurrencen på de internationale markeder er afgørende for statens politiske ageren.”

Sådan beskrives vildfarelsen af fagfolk.

Konkurrencestaten det vi kender som ‘nødvendighedens politik’.
Det skal naturligvis ikke i den nuværende eksistentielle kritiske situation, hvor de menneskeskabte klimaforandringer fjerner eksistensgrundlaget for stadig flere mennesker i verden, inklusiv vores egne børn og skaber stærkt stigende folkevandringer, være økonomi der diktere politik, men naturligvis politik der diktere økonomi, vi bør forlange demokrati.

Magteliten diktere denne Konkurrencestaten det vi kender som ‘nødvendighedens politik’, der ligger i lommen på finansministeriets regnedrenge, men selvom det er fagligt dygtige økonomer i finansministeriet, så bør økonomer alene sættes til at regne på det økonomer, får besked på at regne på, af ‘politikere’, der så må bære ansvaret for den førte politik, er i borgernes interesse.

Der er fuldstændigt ligegyldigt, hvad magteliten og økonomer i finansministeriet mener om de nødvendige indgreb, der bør foretages, for at sikre vores børns fremtid, det er et spørgsmål om tillid.

Ingen kan have tillid til regeringsbærende partier, der er styret af en ‘ikke’ folkevalgt magtelite og finansministeriets økonomer.

Det er muligt, at den af magteliten dikterede økonomiske politik til finansministeriets regnedrenge, hvis resultater overleveret til folkevalgte politikere, nogle få år fremover, kan fuskes med, så det ser ud til, at de fungere efter hensigten, at regnemodellerne faktisk skabe en form for rigdom eller velstand for borgerne, på den kortsigtede vækst, BNP-væksten, men den er som alle ved, på globalt 97% ikke bæredygtig olie, gas og kul afbrænding og der er absolut ingen udsigt til teknologiske landevinger, der kan modvirke denne massive klimakatestrofe skabende CO2 udledning væsentligt.

Den omtalte økonomiske vækst er fup og svindel!

Enrich
Not
Exploit

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Køb en kam til Mette Frederiksens hestehale og red julen for CEO for Save The Children International Helle Thorning-Schmidt's efterfølger på posten som forkvinde for de forstenede danske socialakobater ..... ;o/

Jens Thaarup Nyberg, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Et job for Information :
Jeg savner en ordentlig opgørelse over ydelsernes udvikling i forhold til forbrugerpriserne - Husleje/boligsikring, rugbrød, tøj, transport, foreningskontingent, osv. Så kan vi snakke om fattigdom på et rimeligt grundlag.
Det pjat med medianindkomst osv viser intet om fattigdomsniveauet.

Derefter : Kontantshjælpsloftet - Hvad består de samlede ydelser af for modtagerne. Hvor store ville ydelser for de forskelige være ialt uden loftet. Der er jo en begrundelse for loftets indførelse.

Mon ikke de fleste kan være enige om, at den enlige mor med rimelighed frit skal kunne vælge mellem at tage sig af børnene selv og tage et lavtlønsjob uden at skulle skulle betale for at gå på arbejde.

Philip B. Johnsen

Hvis man skal vælge et ord der dækker den økonomiske politik, der kommer fra Venstre og Socialdemokratiet ud til borgerne, som værende positiv, i god form og fortsat manglende arbejdskraft, så er det ‘misinformation’.

“Misinformation 2018 word of the year”

'Misinformation' picked as word of the year by Dictionary.com
Link: https://www.theguardian.com/science/2018/nov/26/misinformation-word-of-t...

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mette Frederiksen kan nok kun strække sig til en Kommision for hjemvendte udlandsdanskere på Selvforsørgelses- og Hjemsendelsesydelse...

Philip B. Johnsen

Globalisering og arbejdsmarkedet.

Udflytning af danske arbejdsplader anno 2018.
Ingen kan i takt med uligheden vokser i EU, betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger.

Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nog og de kan ikke arbejde hurtigt nok.

Hele familier er økonomisk afhængige af de helt unge med gode øjne resten af familien arbejder for håndøre, de umuligt kan overleve af, det kræver mange børn.
Familien har ingen CO2 udledning, de køber intet, men Bangladesh forøger udledningen og Danmark får mindre, men kun på papiret.

På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”
Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/

Gig economy.
Alle vores i ‘konkurrencestaten Danmark’ politikere i folketinget, vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat som selvstændige daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft på internettet til tidsafgrænsede projekter.

Husk på hvem der var tidligere beskæftigelsesminister i regeringen.

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Læs om globaliseringens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

Fattigdom i EU.
Link: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_ri...

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvad med den enlige far, Leo Nygaard,

Skal han ikke også kunne "vælge frit mellem at tage sig af børnene selv og tage sig et lavtlønsjob" uden at skulle betale skat af sin lønindkomst, mens hans gamle mor eller far på 'UBI' (skattefri folkepension) passer hans børn uden at kræve betaling for det?

Ole Frank, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Igår torsdag 14.12.18 kom den nyhed frem, at Gældstyrelsen vil slette offentlig gæld for 485.000 danskere, fordi de har så lav en indkomst, at man ikke kan inddrive den, og det derfor heller ikke kan betale sig for Gældstyrrelsen at kaste flere ressourcer efter en nytteløs inddrivelse. Dvs mindst 485.000 danskere har så dårlig en økonomi at man ikke kan inddrive selv små gældsposter, der er formodentlig også mange danskere, der har ligeså dårlig økonomi, men ikke har gæld til det offentlige. Fattigdommen bare stiger og stiger i Danmark.

Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Grethe Preisler og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jo, selvfølgelig, kære kvindesagskvinde.Ens for alle, med eller uden UBI.
Ellers et internt familieforhold, som statseliten ikke skal blande sig i - sort børnepasning eller ikke ;-)

Philip B. Johnsen

“Misinformation 2018 word of the year”

I tillæg til Folketingets generelle misinformation om den danske økonomi, på globalt 97% ikke bæredygtig olie, gas og kul afbrænding, hvor der absolut ingen udsigt til teknologiske landevinger, der kan modvirke denne massive klimakatestrofe skabende CO2 udledning væsentligt, kan det nu afsløres at:

Hvidvasksagen i Danske Bank vil næppe true dansk økonomi, vurderer det amerikanske kreditbureau Fitch, der dermed lader dansk økonomi beholde karakteren

'AAA'

Eller på dansk

LOL.

Grethe Preisler

Leo Nygaard,

Og havrgødsautomater til de hjemløse.
Jeg havde jo nok på fornemmelsen, at salig Glistrup ikke sagt sit sidste ord om sagen til medlemmerne af 'parcelhusproletariatet' fra 1973 .... ;o)

Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

AAA = LOL.
Det bliver pisse koldt i nat, de hjemløse, der ikke har plads på herberg, er på den i nat.

Ifølge hjemløsetællingen fra 2017 er antallet af unge hjemløse i Danmark steget med knap 1200 personer i de sidste otte år, hvilket er en fordobling.
Der er omkring 6600 hjemløse i Danmark og 2300 af dem er unge hjemløse.

Dertil kommer mørketal af ikke registrerede sofa-surfere der også indbefatter mindreårige.

Peter Hansen, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Langholz, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Dvs mindst 485.000 danskere har så dårlig en økonomi at man ikke kan inddrive selv små gældsposter, der er formodentlig også mange danskere, der har ligeså dårlig økonomi, men ikke har gæld til det offentlige. Fattigdommen bare stiger og stiger i Danmark."

Nej, det betyder at omkostningerne ved at inddrive gælden må formodes at være større end afkastet. Det sagde intet om de gældsattes indkomst.

Konkret modspil efterlyses i stedet for vaneretorik.

I mit modelsamfund skal de hjemløse, som alle andre uden lønindkomst, have UBI og beskedne, billige boliger i hyttebyen til rådighed. Resten er op til dem selv, hjulpet af de godgørende organisationer.
Men det er der ingen i folketinget, der officielt går ind for. Heller ikke Mette Moderfigur.

Fra artiklen : " Enhedslisten, SF, Alternativet og nu også De Radikale står på den anden side og kræver håndfaste løfter af en ny S-regering."
Altså lidt flere kroner i kassen gennem 20 forskellige ordninger, men bevarelse af det umyndiggørende bureaukrati til stor tilfredsstillelse for statsmagten, og skade for mange borgere i alle aldre.
Forvirringen i dette system er kilden til kontanthjælpsloftet.

Philip B. Johnsen

@Leo Nygaard
Der er ikke plads til din vanetænkning traditionel, rutinepræget tankegang uden visioner eller vaneretorik, som du kalder det.

I konkurrencestaten Danmark i den globaliserede verden, er det misbruget, der har magten.

Borgerne og deres politikere til højre og venstre i salen, er forbrugerisme misbrugere, de har udviklet en stærk fysisk og psykisk afhængighed, med tilhørende grundlæggende benægtelse af dette faktum.

Der er ikke stor forskel på en konstant jagt på politisk økonomisk ikke bæredygtig vækst, for en hver pris og andet stofmisbrug.
Misbruget har magten over misbrugeren og ofrene for misbruget fortrænges fra den politiske bevidsthed.

Der er brug for AA til hele folketinget, de må være noget for dem selv de folkevalgte, før de kan være noget for andre, hvilket gælder for alle nakomaner.

Leo Nygaard, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nils Bøjden 19.53 - Gældsstyrrelse kan altid indrive gæld, ved at tage det fra direkte fra indkomst, ligesom når man betaler skat. Men de må ikke inddrive gæld, hvis indkomsten er for beskeden.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

De gule veste bør ses, som en opfordring til AA tilbudet, til vores folkevalgte misbrugs ramte politikere, men de gule veste, er kun begyndelsen.

Det bliver sansynligvis meget værre, før det kan blive bedre, alle EU medlemslandes ledere, har helt tabt sutten og er gået over til de hårde stoffer.

De rige bliver rigere og forbruger ‘mere’, så de rige udleder ‘mere’ CO2, samtidig bliver de fattige og udsatte fattigere og der bliver flere af dem, så de fattige udleder samtidig ‘mindre’ eller det samme CO2, dog har vores politikere misbrugere, til højre og venstre i folketingssalen, ingen intention om, at løse problemet med det narkotiske CO2 udlednings overforbrug.

Tværtimod!

Det nærmer sig en tvangsindlæggelse for, at beskytte ofrene for narkomanernes kriminalitet, for at skaffe stoffer, hvilket nærmer sig hurtigt nu.

“Rekordhøj udledning af CO2 fra fossile brændstoffer i 2017”
Link: https://videnskab.dk/naturvidenskab/rekordhoej-udledning-af-co2-fra-foss...

Anne Eriksen, Arne Lund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja LOL Philip B: Johnsen

Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville. Så skal vi ikke bare gøre som medlem af distruptionsrådet Hella Joof foreslog: Brænde hele kraalen i Dannevang af hvert syvende år og starte på en frisk, før 'høtyvene' kommer og skiller fårene fra bukkene i sengehalmen på Christiansborg.? Ligesom prærieindianerne i Nordamerika, før de seneste fattigdomsflygtninge fra Europa i begyndelsen af nittenhundredetallet udvandrede i hobetal for at kristne og civilisere dem med krudt og kugler og monoteisme a la carte.

Leo Nygaard, Anne Eriksen, Arne Lund, Jens Thaarup Nyberg, Per Langholz, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

Mette F.!
Kom nu igang og agere endelig socialt ansvarlige i en trængt tid.

Din parti har ikke omsonst "social" i navnet! Samfundet drifter fra hinanden og, ud over tomme ordskabelser og opportunistiske tilkendegivelser føres der ingen ægte S-politik.

Tag' et dyk i partiets historiske værktøjs-kasse og find redskaber frem, der igennem generationer har virket efter hensigten. Lad være med at spille din tid at danse fandango på andres bryllupper. Det ikke terrænet og værdig for S.

Tiden presser på! Samfundet drifter fra hinanden lige så hurtigt som indlandsisen smelter på Grønland. Ville S fortsat bare se på landets negative social-ændring og polarisering, som den stigende temperatur er medskyldigt i klimaændring? Medens det ene er et socialt indenrigsproblem og egentlig nemmere at takle, er det andet et geofysisk et, og ikke til at takle, med minde der endelig findes en global handlekraft; dog er dette et helt andet problem ...

Peter Hansen, Mads Berg, Anne Eriksen, Per Langholz, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Ja LOL fru. Grethe Preisler
Hvis der var noget rigtigt i, politisk at fattiggøre folk ned på et niveau, hvor selv håbet om bedring af forholdene forsvinder i takt med tænderne i munden, på de politisk besluttet fattiggjorte, så må der være noget, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen må mangle, at forklare resten af befolkningen med AAA økonomi?

Muligvis at alle de rige mennesker i Danmark og EU, må komme ned i forbrug på det niveau, hvor mennesker der lige klare, at betale regninger og få mad på bordet, hver dag denne måned er.
Så alle er øjenhøjde, det vil naturligvis gøre opgaven, med forståelsen meget mere overskuelig.

Men har Mette Frederiksen og Socialdemokratiet overhoved forstået opgaven?

Eller er Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, som tidligere skrevet narkomaner og til farer for dem selv og deres omgivelser.

Der er som sådan ikke noget galt i at være narkoman, hvis det er lovligt og alle har råd til, at tage stoffet, da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville, røg de første en pibe.

Historien om fattigdomsflygtninge fra Europa i begyndelsen af nittenhundredetallet, der udvandrede i hobetal, var nok ikke for at kristne og civilisere de vilde med krudt og kugler, men de hvide ville blive rige og det hører med til historien, at de sorte ikke indvandrede, de sorte blev stjålet, som løsningen på opgaven for de hvide.

Flemming Berger, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Idag har Mette F været ude og sige, at fattigdomsgrænsen skal genindføres, hvis hun bliver statsminister.
Det synes mig, at Socialdemokratiet er begyndt at rykke på ulighedsdagsordenen. Men presset fra R, SF, Ø og Å øges også ret markant, efter AE har udgivet deres rapport om den eskalerende børnefattigdom, og nok især efter den nylige finanslov hvor integrationsydelsen både rundbarberes og omdøbes.

Mette F kan jo ikke seriøst gå til valg på at være "børnenes statsminister", hvis det eneste svar hun giver er at ville nedsætte en ydelseskommission.. Vi ved alle, at det er synonymt med en syltekrukke, og det vil hun konstant blive revet i næsen med og latterliggjort. Ligesom Løkke er blevet efter han sagde, han 'ikke ville være statsminister for enhver pris'.

Desuden ser det ud til at DF går tilbage i meningsmålingerne. Nu er det efterhånden ret usikkert, hvorvidt S, SF og DF vil have flertal i sig selv, hvorfor S bliver nødt til at tage de andre partier alvorligt.
Og mon ikke det venstreorienterede bagland i S begynder at vejre morgenluft?
Man kan kun håbe. Det ville være fuldkommen ubærligt med endnu en lyseblå S-regering..
Så tror jeg nok, vi ville begynde at se Gule Veste for alvor !!

Flemming Berger, Viggo Okholm, Mads Berg, Anne Eriksen, Ole Frank, Jan Jensen, Herdis Weins og Per Langholz anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel -
Ja, DF er ganske markant tilbage i meningmålingerne i lang tid - det er faktisk første gang, de andre ganske har det kun været små, korte skvulp.
Det kan næsten få en indødt ateist som mig til at overveje at falde på knæ, folde hænderne og bede til samtlige eventuelle højere magter om, at tendensen holder :-)

Helene Kristensen, Anne Eriksen, Arne Lund, Ole Frank, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Er der et flertal i befolkningen, fra højre eller venstre side af folketinget, der vil reducere CO2 udledning med 45 procent over de næste 12 år?

Det er fløjtende ligegyldigt, hvem der vinder valget.

Vores folkevalgte politikere, fra højre og venstre side i folketinget, har lært de udsatte og politisk fattiggjorte, på den hårde måde, at de ‘aldrig’ må vise medmenneskelighed.

Hvad skal du og jeg stille op med vores?

Eva Schwanenflügel

@ Philip B

Vi bliver nødt til at tro på at en forandring er mulig, også fra AA- politikerne.
Jeg tror på, at befolkningen kan flytte sig - især hvis vi mærker endnu en sommer, hvor vejret bliver ekstremt. Det er allerede begyndt.
Selv erhvervslivet er begyndt at brumme over udlændingestramninger og 'udsendelses-politikken'.
Se DET ville være et sandt paradigmeskifte !!

Grethe Preisler

Fat mod søstre - gud er nær, og hun er godt gal i skralden!

Det lader til, at Emmanuel Macrons projekt er reddet i denne omgang. De Gule Veste er på tilbagetog i Paris og blevet afløst af fjerdebølgefeminister med røde kapper og bare 'bapper'.

Ora pro nobis og lægtilæs kulitorum femiverum!

Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Et parti har lov til at ændre ansigtstræk. I hele det politiske etablisment måler partierne sig i forhold til de andre.
Den politisk interesserede del af befolkningen, som her, er uden betydning for demokratiet. Vi kan alle nytteløst snakke for vores kæphest, hvis ikke vælgerne og de valgte lytter og reagerer.

Vi ser det tydeligt i england, hvor der tales mere om en ny afstemning. Det må være et gode, at man vil reagere på et bedre oplyst grundlag.
Her i landet vil/tør politikerne ikke anvende folkets stemme i væsentlige forhold. En folkeafstemning går begge veje : Oplysningsniveauet stiger og demokratiet forbedres.
Men nej, folket betragtes som dumme borgere, og det er et forøget mindretal, der er medlem af et parti.
Men der er håb, når selv skoleelever gå på barrikaderne.

Grethe - Ja, indianerne havde respekt for naturen og dermed fælles ejendomsret til jorden.
Så kom europæerne med pavestatens velsignelse og claimede retten med lov og pigtråd.