Læsetid: 9 min.

I 8. klasse er der ligestilling, klima og lavere bilafgifter på den politiske dagsorden

Hvordan ville Danmark se ud, hvis skoleelever bestemte, hvem der skulle sidde i Folketinget? Søndag udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen skolevalg til afholdelse 31. januar. I den anledning har vi talt med 8. klasseelever på Nørre Fælled Skole i København for at blive klogere på, hvad de tænker om Danmark, klimaet og fremtiden
Yonas Zinedine Ashraf og Mohsim Abdi har fået til opgave at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti står for. »Vi har hørt mange ting om, at DF ikke kan lide så mange indvandrere, at de vil smide dem ud af landet og have grænsekontrol. De går mest ind for danskhed,« siger Yonas Zinedine Ashraf.

Yonas Zinedine Ashraf og Mohsim Abdi har fået til opgave at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti står for. »Vi har hørt mange ting om, at DF ikke kan lide så mange indvandrere, at de vil smide dem ud af landet og have grænsekontrol. De går mest ind for danskhed,« siger Yonas Zinedine Ashraf.

14. januar 2019

14-årige Kitt Helth sidder i forberedelseslokalet på Nørre Fælled Skole i København, hvorfra man gennem vinduespartierne kan kigge ned i skolegården og betragte de yngre skoleelever løbe rundt og lege.

»Hvis jeg havde magten, ville jeg fokusere mere på ligestilling og ligeløn mellem mænd og kvinder,« siger hun.

Kitt Helth

Peter Nygaard
»Og så håber jeg virkelig, at vi passer på Grønland og sørger for, at den globale opvarmning ikke bliver værre, end den er nu. For det ville jo være virkelig, virkelig surt, hvis Grønland begyndte at smelte.«

Klassekammeraten i 8.I, Rasmus Hvorup, sidder tilbagelænet i en stol ved siden af Kitt Helth. Han er enig.

»Ja, jeg er også bekymret for, at flere og flere folk begynder at være lidt ligeglade med miljøet. Selv om der har været rigtig mange kampagner om emnet, ser folk lidt bort fra det og tænker, at problemerne ikke vil opstå, mens de er i live,« siger han.

Kitt Helth supplerer:

»På en eller anden måde håber jeg ikke, at jeg er i live, hvis den globale opvarmning bliver for meget. Det håber jeg heller ikke for andre.«

Information er taget ud på Nørre Fælled Skole for at tale politik i anledning af, at statsminister Lars Løkke Rasmussen søndag udskrev skolevalg. 80.000 danske skoleelever i 8.–10. klasse fra omtrent 800 skoler over hele landet går nu en knap tre uger lang valgkamp i møde.

Den 31. januar skal eleverne til stemmeurnerne, og indtil da skal de arbejde med politik og valgkampagner.

Alternativet størst

Det kan virke som noget af en opgave, for ifølge Johannes Andersen, der er lektor ved Institut for Statskundskab ved Aalborg Universitet og ekspert i unge og demokrati, er nutidens unge den mindst politisk aktive generation siden 68’er-generationen.

»Unge i dag deltager meget lidt i stort set alle former for politik med undtagelse af internetdeltagelsen, hvor de udviser den største aktivitet af generationerne,« siger han.

Skolevalget skal, som det hedder i formålsbeskrivelsen, »styrke elevernes forståelse af og deltagelse i demokratiet ved at prøve en rigtig valghandling«, »tanke eleverne op med demokratisk selvtillid« og samtidig dæmme op for tendensen til, at unge ikke stemmer i samme udstrækning som resten af befolkningen.

På Nørre Fælled Skole var det Alternativet (20,5 pct.) og Radikale Venstre (19,2 pct.) som fik flest stemmer ved det seneste skolevalg i 2017. Dengang stemte 73 ud af 94 elever, to stemte blankt, og to stemmer var ugyldige. På landsplan løb Venstre med 19,1 pct. af stemmerne med sejren ved skolevalget. Socialdemokratiet blev det næststørste parti, Liberal Alliance det tredjestørste.

Sådan stemte Nørre Fælled Skole i 2017

Til det seneste skolevalg i 2017 fordelte stemmerne på Nørre Fælled Skole sig sådan her:

  • Alternativet: 15 elever (20,5 pct.)
  • Radikale Venstre: 14 elever (19,2 pct.)
  • Socialdemokratiet: 12 elever (16,pct.)
  • Enhedslisten: 12 elever (16,4 pct.)
  • Venstre: 8 elever (11 pct.)
  • Det Konservative Folkeparti: 5 elever (6,8 pct.)
  • Liberal Alliance: 4 elever (5,5 pct.)
  • Socialistisk Folkeparti: 2 elever (2,7 pct.)
  • Dansk Folkeparti: 1 elev (1,4 pct.)
  • Nye Borgerlige 0 elever (0 pct.)

Kilde: Folketinget

I 8.U på Nørre Fælled Skole forbereder eleverne sig på skolevalget ved at læse om de opstillingsberettigede politiske partier til Folketinget.

Eleverne sidder stille og arbejder koncentreret ved hver deres sorte laptop, mens deres smartphones er placeret i en holder oppe ved lærerens kateder. Telefonerne vibrerer hyppigt, men er alle sat på lydløs for ikke at fjerne fokus fra undervisningen.

Yonas Zinedine Ashraf

14-årige Yonas Zinedine Ashraf kan godt lide at diskutere i timerne.

Han mener, at politisk engagement er mange ting – også at diskutere eller have en debat i en vennekreds.

Men det er ikke nemt.

At have debatter kan være tidskrævende, og man skal huske at tale på en måde, så man kan kigge hinanden i øjnene dagen efter, selv om man er uenig, mener han.

»Hvis den ene er ved at tabe diskussionen, så bruger man ikke vold eller råber og skriger i hovedet på hinanden. Man taler bare normalt til hinanden.«

Ligesom mange af sine klassekammerater følger Yonas Zinedine Ashraf med i politik på sociale medier eller i fjernsynet, når TV2 News kører under middagsmåltiderne en gang imellem.

Der tales ikke meget om politik i hans hjem på Nørrebro, men han husker, hvordan hans fætre talte om »bandekrigen« ved middagsbordet for nogle måneder siden.

»De undrede sig over, at man ikke bare smider de mennesker, der begår kriminalitet, ud af landet,« siger Yonas Zinedine Ashraf, der fortæller, at han selv mistede sin 16-årige barndomsven, da han blev skudt foran et lejlighedskompleks i oktober 2017.

Engagerede unge

Maria Bruselius-Jensen, ungdomsforsker og lektor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, er enig med Yonas Zinedine Ashraf i, at politisk engagement kan komme til udtryk på andre måder end ved at deltage i demonstrationer eller være medlem af et politisk parti.

Hun betragter nutidens unge som »engagerede og bekymrede«.

»Jeg vil påstå, at unges præstationsorientering også afspejler sig som samfundsengagement,« siger hun og tilføjer:

»Jeg tror, at de unge har en meget konventionel opfattelse af, hvad det vil sige at være politisk aktiv. De er underlagt den gamle forståelse af, at det handler om at være medlem af en ungdomsforening, et politisk ungdomsparti eller gå til demonstrationer.«

Ifølge Johannes Andersen er det meget almindeligt, at unge optages af konkrete politiske mærkesager, som de kan forbinde til en oplevelse, de har haft, eller til personer i deres omgangskreds.

»Unge orienterer sig politisk mod emner, de selv kan relatere til, fordi de endnu ikke er kommet så langt, at de tænker over, hvad de politiske institutioner er i stand til at udrette. De kan ikke vurdere betydningen af politiske institutioner og omsætte deres engagement til et politisk valg eller til at støtte et politisk parti.«

Selv om eleverne ikke altid er helt inde i stoffet i de politiske debatter, så mener deres lærer – 30-årige Anders Løfstrøm Eriksen, der har undervist på Nørre Fælled Skole siden 2014 – at eleverne er engagerede og gode til hurtigt at danne sig en holdning om, hvorvidt noget er retfærdigt eller ej.

»Eleverne taler indbyrdes meget om, hvilken verden de har lyst til at bo og leve i. Skolevalget giver eleverne en forståelse af, at deres holdninger har en betydning for samfundet.«

Mere ligestilling

Kitt Helth fra 8.I synes, det er interessant at diskutere politik i skolen – særligt fordi vennerne ofte har nogle andre politiske holdninger end hendes forældre.

»På skolen er der mange flere forskellige holdninger end hjemme hos mig. Det er sjovt at sammenligne mine forældres og mine venners politiske holdninger,« siger hun og nævner som eksempel, at Enhedslistens synspunkter er langt mere populære på skolen end i hendes hjem.

Særligt synes familien, der bor på Christianshavn, ikke om, at venstrefløjspartiet ønsker færre biler på vejene i København.

»Min far kører jo selv i bil til arbejde, fordi det ligger en halv times kørsel væk fra huset. Så vi synes ikke, at det er så fedt at indføre,« siger hun.

Som nævnt er det vigtigste for Kitt Helth at kæmpe for mere ligestilling mellem mænd og kvinder. Det er den største udfordring, vi har i det danske samfund, mener hun og peger på, at der bør være ligeløn mellem mænd og kvinder.

»Der har været en ulighed i lang tid. Mænd tjener mere og har flere arbejdsmuligheder. Jeg synes ikke, at det er helt fair, at kvinder tjener mindre,« siger hun.

Populære mærkesager

Ved skolevalget i 2017 var de fem mest populære mærkesager blandt landets skoleelever:

  • Kortere skoledage i folkeskolen (14,1 pct).
  • Hårdere straffe for vold og overgreb (14 pct.).
  • Lovliggørelse af aktiv dødshjælp (12,1 pct.).
  • Gratis psykologhjælp til unge under 25 år (8,9 pct.).
  • Fjernelse af afgiften på elbiler (7,3 pct.)

Kilde: Folketinget

Kitt Helth bruger meget tid på nettet. Det første hun gør, når hun kommer hjem fra skole, er at tænde computeren og surfe rundt på YouTube. Men hun har tænkt sig at skrue ned for sit medieforbrug:

»Jeg bruger for meget tid på det. Der er så meget andet, jeg kan bruge tid på, som måske gavner mig lidt mere. At være mere udenfor og bruge mere tid sammen med mine venner. Fokusere på min sport,« fortæller hun.

Øget klimabevidsthed

Læreren Anders Løfstrøm Eriksen vurderer, at der er sket en forandring i elevernes politiske bevidsthed siden det seneste skolevalg i 2017.

»I løbet af det seneste halvandet år har jeg kunne mærke, at miljø og klima virkelig er kommet meget mere frem i elevernes bevidsthed. Det er selvfølgelig sket i takt med, at der bliver talt og skrevet mere om emnet, men til sidste skolevalg lagde jeg ikke mærke til, at klimaet var et emne, eleverne gik op i eller snakkede om. Det er det i høj grad nu.«

Rasmus Hvorup fra 8.I er en af de elever, der tænker over klimaet.

Rasmus Hvorup

Peter Nygaard
»Der er meget fokus på miljøet i medierne. Nogle politikere vil have elbusser for at skære ned på CO2’en,« siger Rasmus Hvorup og griner lidt over, at han faktisk ikke lige kan huske, hvem det var, der sagde det.

For Rasmus Hvorup handler politik i høj grad om at diskutere de emner, som de forskellige politiske partier bringer op. Og så forbinder han også politik med de ideologier, »som vi er blevet undervist i«.

Han læser nyheder, der popper op på mobilen, og engang imellem ser han TV-avisen. Ellers er det primært i skolen, at han lærer om politik. Der taler de om, at mange elever er skoletrætte og har lyst til at droppe ud af skolen. Men det synes han ikke, er en god idé.

»Jeg tænker, at det er et stort problem, fordi de ikke er klar over, hvordan det kan påvirke deres liv senere hen.«

Selv drømmer han om at blive ejendomsmægler og flytte til USA.

Ungdomsforsker Maria Bruselius-Jensen peger på, at unge som Rasmus Hvorup ønsker at gøre tingene rigtigt.

»Bekymringen hos de unge er generel, fordi de læser nyhedsartikler og er ret oplyste om, hvad der foregår rundt omkring i verden. De søger viden og taler faktisk også om det. Lige for øjeblikket er der en generel stor bekymring blandt de unge om balancen i verden,« siger hun og peger på ufred, klimaproblemer og flygtningekrise som emner, unge bekymrer sig om.

Tossede politikere

I 8.U er eleverne i makkerpar i gang med at sætte sig ind i de politiske partiers grundholdninger.

»Hvem er Nye Borgerlige? Er det partiet med ham Rasmus Paludan?« bliver der spurgt ud i klasselokalet.

»Nej, Rasmus Paludan er ham fra Stram Kurs,« svarer Yonas Zinedine Ashraf, der selv er i gang med undersøge, hvad Dansk Folkeparti (DF) står for.

Ikke fordi han overvejer at stemme på partiet til skolevalget, men han vil gerne mere om det parti, han synes er dominerende i medierne.

»Vi har hørt mange ting om, at DF ikke kan lide så mange indvandrere, at de vil smide dem ud af landet og have grænsekontrol. De går mest ind for danskhed,« siger Yonas Zinedine Ashraf.

Han husker partiets kampagne for et forbud mod burkaer og ’smid tørklædet og meld dig ind i Danmark’-kampagnen.

»Det kan de da ikke mene, folk bliver jo sure på dem,« siger Yonas Zinedine Ashraf, men tilføjer, at politik måske netop handler om, at der skal være plads til forskellige holdninger.

»Inde i Folketinget er der både politikere, som er kloge og politikere, som er lidt tossede. Det kommer an på ens holdninger«, siger han.

Hvis han skal pege på et konkret politisk tiltag, som han ville indføre, hvis han havde plads blandt politikerne i Folketinget, skulle det være at sænke bilafgiften.

»Når man køber en bil i Danmark, er det meget dyrt, fordi man skal betale en høj bilafgift. Det er jo ikke alle familier, der har råd til en bil. Der er nogle, som ikke har råd, men som virkelig har brug for en,« siger Yonas Zinedine Ashraf.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Niels-Simon Larsen
Kurt Nielsen, Katrine Damm og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vi kan sgu ikke rigtig være bekendt, at der ikke er nogen, der forholder sig til de unge menneskers tanker om demokrati, politik og fremtiden.

Jeg glæder mig over deres reflekterede og ansvarsfulde tanker om tingenes tilstand.