Læsetid: 2 min.

Adgang til videnskab er en menneskeret – men den krænkes igen og igen

Retten til videnskab blev defineret som en menneskeret med FN’s menneskerettighedserklæring. Men i dag, 70 år senere, er denne rettighed ifølge en række topforskere under pres med forskningsartikler i ly bag abonnementsmure og politikere, der ignorerer videnskabelige fakta
19. januar 2019

Da verdenssamfundet i kølvandet på Anden Verdenskrig formulerede FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne i 1948, var det med klar defineret ret til videnskab: »Enhver har ret til (…) at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder,« lød artikel 27, stk. 1.

Men mens eksempelvis retten til liv, til at undgå tortur og eje ejendom får opmærksomhed fra politikere og organisationer som Institut for Menneskerettigheder, er retten til videnskab overset. 

Og det til trods for at den dagligt krænkes med tidskrifter gemt bag betalingsmure, nedlukning af universiteter fra Ungarn til Nicaragua og en amerikansk præsident, der med åbne øjne ignorerer den videnskabelige konsensus om klimaforandringer.

Den største trussel mod retten til videnskab er ifølge en række topforskere den manglende adgang til deres arbejde. Det skriver de i et fælles opråb i det anerkendte tidsskrift PNAS.

En af medforfatterne er Sebastian Porsdam Mann, som er postdoc på Oxford University og Københavns Universitet:

»Hvis videnskab blev taget seriøst som menneskeret, burde der være en langt større offentlig indsats for at udbrede og formidle den publicerede forskning. Lige nu er det kun meget små segmenter af befolkningen, der får gavn af videnskabelige artikler. For langt de flest er ny videnskab gemt bag dyre paywalls og skrevet på et uforståeligt sprog,« siger han til Information.

God ambition

Det er en velkendt problematik, at forskning gemmes væk af forlag, der tjener millioner på dyre abonnementsordninger. Elsevier, verdens største videnskabelige forlag, tjente i 2017 7,7 milliarder kroner. Protester mod og boykotter af forlagene har indtil videre være forgæves.

Men nye initiativer i EU og Danmark forsøger at bryde forlagenes monopol ved at gøre offentlig forskning frit tilgængeligt fra henholdsvis 2020 og 2025. Ambitionen er rigtig god, men ifølge Sebastian Porsdam Mann utilstrækkelig.

For det danske tiltag har en op til 12 måneder lang embargoperiode, hvor tidsskrifterne stadig kan tjene abonnementspenge. Det bliver altså ikke muligt for offentligheden frit at tilgå ny viden om eksempelvis medicin.

Og det europæiske mål risikerer at tvinge forskere væk fra prestigefyldte tidsskrifter som Nature og Science og over i såkaldte open access-tidsskrifter af mere tvivlsom kvalitet. Det kan gå ud over de afgørende midler fra private fonde, som vægter højt, hvor forskerne publicerer deres arbejde.

Endvidere betyder privatiseringen af videnskaben med stadig mere fonds- og firmafinansieret forskning, at det ikke er tilstrækkeligt ’kun’ at gøre offentlig forskning frit tilgængelig, påpeger Yvonne Donders, der er professor i menneskerettigheder ved Universiteit van Amsterdam.

»Den menneskeretlige adgang til videnskab handler om demokratisering, tilgængelighed og udbredelse. Det er staterne, som er forpligtet på rettighederne i konventionen. I dag tilhører den meste viden dog ikke de statslige organer, men private aktører, der ikke er forpligtet af samme konvention. De er ikke forpligtede til at frigøre viden fra dyre abonnementsordninger,« siger hun.

Videnskapløb 2019

Information sætter fokus på ny forskning, og hvordan man bedst formidler videnskabshistorier til en bred offentlighed, når vi hvert år udgiver magasinet Videnskapløb.

I denne udgave sætter vi fokus på videnskabens databegejstring, og undersøger mulighederne ved de store informationsstrømme, men også hvilke etiske dilemmaer og udfordringer for alt fra personsikkerhed til den videnskabelige metode, det medfører at basere så meget forskning på massive mængder information. Og så kan du også læse om, at retten til videnskab er en menneskeret, der konstant krænkes.

Videnskapløb er støttet af Lundbeckfonden.

Andre artikler i dette tillæg

  • Hvor mange menneskeliv skal reddes for at kunne forsvare, at raske bliver fejldiagnosticeret, overbehandlet og sygeliggjort?

    19. januar 2019
    I Danmark screenes befolkningen for tre kræfttyper. Men eksperter er uenige i, om screeningsprogrammerne gør mest gavn eller skade. Det handler ikke kun om videnskab. Det er også et spørgsmål om, at man risikerer at fejldiagnosticere raske mennesker, og om det er en pris, vi er villige til at betale i forsøget på at opdage og behandle syge? Det er dyrt i kroner og ører – og i angst og overbehandling
  • Klimavidenskaben vokser forskerne over hovedet

    19. januar 2019
    Mængden af publiceret klimavidenskab vokser eksponentielt og er nu så omfattende, at det knapt kan overskues af forskerne. Men det er der råd for: Nye computerprogrammer, der kan håndtere den massive mængde forskningslitteratur, er under udvikling
  • Forskerbrevkassen: Kan man klimaaflade for sit overforbrug?

    19. januar 2019
    Er det tilstrækkeligt – eller dobbeltmoralsk – at kompensere for sine store benzinslugende firmabiler ved at plante træer? En klimaforsker og en professor i forskningskommunikation fra Informations forskerbrevkasse giver deres videnskabelige svar på dilemmaet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Samuel Grønlund
  • Trond Meiring
  • Erik Karlsen
  • Torben Skov
Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Samuel Grønlund, Trond Meiring, Erik Karlsen og Torben Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Erik Riis

”Forskningsartikler i ly bag abonnementsmure” er ét.

”Politikere, der ignorerer videnskabelige fakta” er noget andet. Der er ingen grund til at blande den problematik ind i det. Det kommer til at lyde som et forsvar for den sande sandhed.

Men let tilgængelig videnskab til folket er en god idé.

Samuel Grønlund

Hvis vore politiske repræsentanter, for egen vinding eller ideologisk gennemslagskraft, redigerer eller ignorerer den bedste tilgængelige viden og praksis.
Så kan man med rimelighed hævde, at den almene videnskabelige og metodemæssige indsigt i befolkningen, bliver endnu mere kritisk.

Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Den formulering indeholder dog som jeg ser det store spørgsmål og om mman vil uklarheder.
For mon ikke både "delagtighed" og "videnskabens goder" og dens "fremskridt" er endog meget åbne for fortolkninger? Hvis ikke det er klart hvad rettigheden indebærer, og det ser jeg ikke det er, hvordan kan man så så let se om den er krænket?

Det undrer mig i den grad, at denne artikel ikke forholder sig til, at det netop er bibliotekerne, som sikrer den lige adgang til litteratur og i dette tilfælde forsknings artikler. Der er ikke noget nyt i, at forskning publiceres i bøger og tidsskrifter, som koster penge - de kan jo skaffes af bibliotekerne. Derfor er det vigtigere end nogensinde at sikre en god økonomi for landets folke-, fag- og forskningsbiblioteker. Artiklen blander Open Access publicering sammen med fake news, selv om Open Access tidsskrifter oftere er lødige end "predatory" .

Thomas Tanghus, Samuel Grønlund, Olav Bo Hessellund og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar