Læsetid: 5 min.

AE Rådet: Der er brug for en ny tilgang til økonomiske kriser

Kriser har langt mere langvarige negative konsekvenser for økonomien, end mange økonomer hidtil har antaget. Det viser nyere forskning fra både OECD og IMF. Studierne er ifølge AE Rådet et klart signal om, at politikerne bør være langt mere aktive i at stimulere økonomien i nedgangstider
Byggeriet var en af de sektorer, der blev hårdt ramt under finanskrisen. Ny forskning viser, at kriser påvirker økonomien også på langt sigt.

Byggeriet var en af de sektorer, der blev hårdt ramt under finanskrisen. Ny forskning viser, at kriser påvirker økonomien også på langt sigt.

Martin Lehmann

14. januar 2019

Faldende efterspørgsel på grund af økonomiske kriser sætter mere varige negative spor end hidtil antaget. Kriserne er ikke bare nogle få år med faldende økonomisk aktivitet, stigende arbejdsløshed og skuffende vækstrater, men noget der påvirker økonomien langvarigt. Og det er ikke noget, der kun gælder for finanskrisen, men også noget som har været gældende for tidligere lavkonjunkturer.

Det viser nyere forskning fra blandt andet IMF, OECD og indflydelsesrige amerikanske økonomer som Larry Summers og Janet Yellen, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE Rådet) har samlet i et analysenotat.

De nye erkendelser i forskningen bør ifølge AE Rådet føre til en ny tilgang til økonomiske kriser, hvor man i langt højere grad fra statslig side prioriterer at få øget efterspørgslen ved f.eks. offentlige investeringer eller pengepolitikken.

»Man skal lægge mere vægt på at holde hånden under økonomien i krisetider. For kriserne har negative effekter på det velstandsniveau, vi har på længere sigt,« siger Lars Andersen, der er direktør i AE Rådet.

Tal fra Finansministeriet viser ifølge AE Rådets analyse, at det danske bruttonationalprodukt, BNP, tog et kraftigt dyk under krisen, men efterhånden kom tilbage til at udvikle sig i overenstemmelse med sin såkaldte langtidstrend (se graf). Langtidstrenden er dog blevet nedjusteret af ministeriet til et niveau, der er over 100 milliarder kroner lavere, og det gab ser ikke ud til at blive indhentet indenfor overskuelig fremtid.

Så selv om vi nu har været i et længere opsving med høj beskæftigelse og fuld gang i økonomien, har krisen betydet, at Danmark er blevet markant mindre rigt også på lang sigt. Og det stiller ifølge AE Rådet spørgsmålstegn ved den traditionelle mainstream-økonomiske krisetilgang.

Siden 1960’erne har det været den dominerende opfattelse, at staten ved at øge efterspørgslen f.eks. gennem øgede offentlige udgifter eller pengepolitik kun påvirker udviklingen i f.eks. beskæftigelse eller produktivitet på kort sigt.

Vil man påvirke økonomien på lang sigt, skal man i stedet føre strukturpolitik, der øger udbuddet af f.eks. arbejdskraft, og så vil økonomien på lang sigt komme tilbage på sporet uden at blive hjulpet på vej af øgede offentlige udgifter, som de klassiske keynesianere foreskrev.

Ny kurs i EU

Ifølge AE Rådets analyse indebærer de nye erkendelser, at særligt EU-landene skal ændre kurs væk fra den sparepolitik, som dominerede i tiden efter finanskrisen. Her bidrog sparepolitikker og løndæmpningspolitikker til at trække efterspørgslen ned i hele regionen. De enkelte landes krisesvar trak altså de andre lande med ned i stedet for at bidrage til at øge efterspørgslen efter de andre landes varer.

Derfor bør EU’s medlemslande i højere grad »arbejde sammen om at stimulere efterspørgslen under økonomiske kriser. Derudover bør EU lempe deres regler om medlemslandenes finanspolitik og statsgæld, så de har bedre mulighed for at stimulere efterspørgslen«, skriver AE Rådet i analysen.

EU’s tilgang var langt mere tilbageholdende end USA, som både førte en mere aktiv finanspolitik, men også hurtigere lempede pengepolitikken med de såkaldte kvantitative lempelser, som EU først gik i gang med senere.

»I USA er hovedreglen, at man ikke må stramme, når det går dårligt. Der havde du underskud på syv procent af BNP, og herhjemme var vi nærmest hysteriske, bare vi ramte tre procent. Som minimum skulle vi have ladet være med at stramme op, og ellers skulle vi have stimuleret. Så havde vi fået opgangen tidligere,« siger Lars Andersen.

»Det utrolige er, at vi ikke har en stor makroøkonomisk debat om det her i Danmark, ud over at vi påpeger det. Det har du lidt mere i Europa, USA og i de store internationale organisationer.«

Det markante fald i BNP efter krisen kan både skyldes fald i beskæftigelse eller forringet produktivitet, og det ser ud til at variere mellem de lande, der er blevet undersøgt.

I andre lande i Europa har der været store fald i beskæftigelsen, som stadig ikke er indhentet, mens det i Danmark først og fremmest er produktiviteten, der er ramt. Det kan skyldes, at virksomheder har haft sværere ved at låne penge og derfor ikke har investeret særligt meget i udvikling af kapitalapparat.

Stigende pres

Ifølge Søren Hove Ravn, der er adjunkt på Københavns Universitet, er det dog nødvendigt at tage et væsentligt forbehold i forhold til krisens effekter på produktiviteten. En del forskning peger nemlig også på, at der allerede inden krisen var tegn på faldende produktivitet i en række lande, og at samfundets potentiale for høj vækst, dermed var ved at stilne af. At krisen kom oveni, gjorde det selvfølgelig kun værre, men hvor meget der skyldes krisen, og hvor meget der skyldes andre forhold er svært at skille ad.

Søren Hove Ravn vurderer ligesom AE Rådet, at det i stigende grad er blevet anerkendt i forskningen, at kriser kan have mere langvarige effekter på økonomien end hidtil antaget.

Derfor er der også et stigende antal økonomer, der som Lars Andersen mener, at man burde have ført en mere aktiv finans- og pengepolitik i særligt Europa i starten af krisen i 2008-2009 for at få hjulpet økonomien i gang igen.

Men den erkendelse er særligt udbredt i forhold til den seneste meget dybe krise og betyder ikke nødvendigvis, at der er bredere enighed om, at man på samme måde nu i andre lavkonjunkturer skal føre mere aktiv finanspolitik, da det er svært at vide, hvornår der præcis skal sættes ind.

»Jeg er skeptisk over for stabiliseringspolitik ved små udsving. Ulemperne risikerer, at blive større end fordelene ved, at man timer det forkert, fordi man ikke ved, hvor man er i konjunkturen,« siger Søren Hove Ravn.

29 mia. rigere end antaget

Han henviser til de problemer, der har været med markante justeringer i det danske BNP senest sidste år, hvor Danmarks Statistik i november opjusterede den økonomiske vækst med 0,7 procentpoint for 2015 og 0,4 procentpoint i 2016 på grund af en regnefejl. Danmark var altså 29 milliarder kroner rigere end først antaget – og det fandt vi først ud af flere år senere.

»Der er ofte for lidt klarhed over, om man er i en lavkonjunktur, eller om man er tæt på en neutral konjunktursituation, så det kan være svært at få timet tingene rigtigt,« siger Søren Hove Ravn.

»Men når man ser sådan nogle kriser som i 2009, hvor der ikke er tvivl om, hvilken side af stregen økonomien er på, så er der et godt argument for at hjælpe økonomien på vej, og det argument har fået mere luft de seneste ti år.«

– Gjorde man så noget forkert i EU og Danmark ved at have så stor fokus på at holde budgetter i tiden efter finanskrisen?

»Jeg vil være forsigtig med at sige, at man direkte gjorde noget forkert. Men der er helt klart flere forskere og studier, der tyder på, at den amerikanske håndtering, der var mere aktivistisk, også var mere succesfuld end den europæiske, som var mere fokuseret på sparepolitik,« siger Søren Hove Ravn.

Han understreger, at denne konklusion i lige så høj grad gælder for pengepolitikken, hvor Den Amerikanske Centralbank førte en langt hurtigere og mere aktivistisk krisepolitik end Den Europæiske Centralbank.

Tre økonomiske kriser inden for de sidste 100 år: Mænd står i kø til brød i Brooklyn under Depressionen, en ældre mand på Strandvejen under Oliekrisen og 59-årige Willy Carter, et af de mange mennesker, der mistede sit hus på tvangsauktion efter Finanskrisen. De to første kriser gav anledning til ny økonomisk tænkning, men selvom der nu er gået ti år siden Finanskrisen, har det ikke givet anledning til et opgør med en forældet mainstreamøkonomi, siger den italienske økonom Alessandro Vercelli.
Læs også
Tiårsjubilæet for Lehman Brothers kollaps har fået alverdens medier, økonomer og tænketanke til at evaluere og stille spørgsmål om, hvad vi har lært. Ikke ret meget, mener flere økonomer.
Læs også
Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jane Jensen
  • Alvin Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • ingemaje lange
  • Kurt Nielsen
Jane Jensen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, ingemaje lange og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

I år (valgår i EU) skal finans og stabilitetspagten evalueres før den skal indskrives permanent som en fast del af Danmarks økonomiske politik - Professor i økonomi - Jesper Jespersen - anbefaler at den droppes. So do I.

"AE Rådet et klart signal om, at politikerne bør være langt mere aktive i at stimulere økonomien i nedgangstider"

Ja, selvfølgelig skal de det. Men til gengæld skal politikerne hold sig fra uhæmmede byggeprojekter i opgangstider. Og i øjeblikket bygges der alt for meget i offentligt regi. Men det er svært at holde igen når man nu skal tækkes vælgerne og man ingen rygrad har.

Lasse Glavind

Det er altså noget rystende ubehjælpsomt ved de her 'erkendelser', som økonomiske institutioner kan komme frem til med kun ti års forsinkelse. Skal vi græde eller grine?