Læsetid: 7 min.

Arbejdstilsynet skrider langt oftere ind over for psykisk arbejdsmiljø i det offentlige

På et år er der givet påbud om psykisk arbejdsmiljø for tre ud af 1.000 risikobaserede tilsyn i den private sektor. Tallene i den offentlige sektor er 49 påbud ud af 1.000 tilsynsbesøg. Det viser ifølge DA, at psykiske arbejdsmiljøproblemer ikke er store i den private sektor. Imens peger fagbevægelsen på, at det snarere handler om, at Arbejdstilsynet ikke er god nok til at opdage dem. Regeringen arbejder netop nu på et udspil for et mere målrettet tilsyn
Der er markant flere påbud om psykisk arbejdsmiljø i det offentlige i forhold til det private arbejdsmarked.

Der er markant flere påbud om psykisk arbejdsmiljø i det offentlige i forhold til det private arbejdsmarked.

Tor Birk Trads

18. januar 2019

Arbejdstilsynet giver langt oftere påbud om dårligt psykisk arbejdsmiljø i den offentlige sektor end i den private sektor. Det viser data fra Arbejdstilsynet, som Dansk Arbejdsgiverforening har trukket.

I 2017 blev der kun givet tre afgørelser om psykisk arbejdsmiljø pr. 1.000 såkaldte risikobaserede tilsyn i den private sektor. Imens var antallet af afgørelser 49 pr. 1.000 risikobaserede tilsyn i den offentlige sektor.

Risikobaserede tilsyn er tilsyn, som er målrettet de virksomheder, hvor Arbejdstilsynet forventer, at der er de største problemer med arbejdsmiljøet.

Dansk Arbejdsgiverforenings viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen, undrer sig over, at der bliver ført så mange tilsyn om psykisk arbejdsmiljø i den private sektor, set i lyset af, at der bliver givet så få påbud.

»Dansk Arbejdsgiverforening har ofte og gentagende sagt, at Arbejdstilsynet skal gå mere klogt ud. Man skal blive dygtigere til at bruge ressourcerne der, hvor problemerne er,« siger hun.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening tyder tallene nemlig på, at det ikke står så galt til med det psykiske arbejdsmiljø på det private arbejdsmarked, som man kan få indtrykket af.

For mens vi ofte taler om, at stadigt flere sygemeldes med stress, er der på hele arbejdsmarkedet givet 419 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø – som f.eks. arbejdsrelateret stress – ud af Arbejdstilsynets i alt ca. 18.000 afgørelser om arbejdsmiljø i 2017. Det svarer til 2,4 procent.

»Vi har ikke en oplevelse af – hverken i forhold til hvad der fylder i dagligdagen eller under overenskomstforhandlinger – at det her med psykisk arbejdsmiljø er et kæmpe problem. Men vi kan se, at det er et problem ude i pressen,« siger Pernille Knudsen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) læser imidlertid Arbejdstilsynets tal noget anderledes. Næstformand Morten Skov Christiansen ser tallene som et udtryk for, at Arbejdstilsynet ikke er dygtigt nok til at identificere dårligt psykisk arbejdsmiljø.

»Den her analyse viser, at der er noget galt, når der bliver givet så få afgørelser om psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Det er himmelråbende få, når vi ved, hvor mange lønmodtagere der har problemer med psykisk arbejdsmiljø i Danmark‚« siger han.

Det, at der bliver givet så få påbud om psykisk arbejdsmiljø, er ikke et udtryk for, at problemerne ikke er store, fastslår Peter Hasle, som er professor på Aalborg Universitet og forsker i arbejdsmiljø.

»Der er mange undersøgelser, der viser, at der er store problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og at hele den indsats, der bliver lavet mod det, ikke har ført til forbedringer. Samtidig kan man se på anmeldelser af arbejdsskader, at der er rigtig mange anmeldelser af psykiske arbejdsskader,« siger han. 

Forskellige brancher

Peter Hasle forklarer, at det regelgrundlag, Arbejdstilsynet har om psykisk arbejdsmiljø, ikke er særlig stærkt, hvorfor det er svært at give arbejdspladser påbud på dette område. 

»Problemerne med psykisk arbejdsmiljø er svære at sætte på en juridisk formel. Nogle ting kan man gå ud at måle – kemisk stof i luften, rækværk på et stillads. Den samme soleklare konstaterbarhed har man ikke på det psykiske arbejdsmiljø,« siger han og tilføjer, at det kræver flere ressourcer at afdække, mens Arbejdstilsynet er blevet kraftigt beskåret over de senere år. 

Morten Skov Christiansen mener på den baggrund, at det er nødvendigt at undersøge, om Arbejdstilsynet har de rette redskaber til at opdage dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Han henviser til, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har lavet undersøgelser, der viser, at 20 procent af de ansatte i den offentlige sektor arbejder inden for det såkaldte overbelastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø, mens det gælder for 15 procent af de ansatte i den private sektor.

»Og når man kigger på sygefraværet, så er der flere tusinde danskere, der er sygemeldt på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Så problemerne er der jo – det ved rigtig mange danske lønmodtagere, der går på arbejde hver dag og kan mærke det på deres egen krop. Derfor må vi se på, hvordan Arbejdstilsynet bliver bedre til at give reaktioner på det psykiske arbejdsmiljøområde,« siger han.

Påbuddene om psykisk arbejdsmiljø bliver oftest givet på grund af vold og traumatiske hændelser, og her er der dobbelt så mange i den offentlige sektor. Herudover giver Arbejdstilsynet også påbud om psykisk arbejdsmiljø på grund af høje følelsesmæssige krav, tidspres og store arbejdsmængder.

Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Jesper Kristiansen peger på, at forskellen mellem de to sektorer kan skyldes, at der i den offentlige sektor er flere arbejdspladser, der har med mennesker at gøre, hvor der er større risiko for belastninger som vold fra borgerne eller krav om at skjule sine følelser end i mange andre job.

»Det kan for eksempel være hospitaler, kriminalforsorgen og skoler, hvor der er høje følelsesmæssige krav og øget forekomst af fysisk vold i forhold til mange andre steder, som rapporten også peger på,« siger han.

Imens, forklarer han, er der ifølge forskningscenterets egne undersøgelser ikke stor forskel på den offentlige og private sektor, når det kommer til arbejdsmængde og tidspres.

Morten Skov Christiansen påpeger også, at forskellen kan skyldes, at der siden 2016 har været gennemført udvidede risikobaserede tilsyn på særligt udvalgte brancher inden for den offentlige sektor, herunder hospitaler og skoler.

»Det, der kendetegner disse, er, at de har ressourcerne og tiden til at komme i dybden med psykiske arbejdsproblemer. Og når man så vælger den type tilsyn, som fokuserer på psykisk arbejdsmiljø, og at vi kun kører de udvidede tilsyn i den offentlige sektor, så er det klart, at der er flere reaktioner i den offentlige sektor på dette område,« siger han

Dansk Arbejdsgiverforening bekræfter, at de udvidede tilsyn er taget med i rapporten baseret på Arbejdstilsynets tal. Ikke desto mindre mener Pernille Knudsen, at Arbejdstilsynet bør ændre sin måde at arbejde på.

»Man kan gå ned og finmåle på nogle parametre for at finde frem til de steder, hvor der er stor risiko, og det er det, vi mener, at Arbejdstilsynet bør gøre i endnu højere grad, end de gør i dag. For så bruger de ressourcerne bedre. De går for meget ud på virksomheder, hvor der ikke er noget problem,« siger hun.

Ledelsen i den offentlige sektor

Endelig peger Dansk Arbejdsgiverforening på, at de mange flere påbud i den offentlige sektor kan tyde på, at ledelsen i den offentlige sektor ikke er god nok.

»Man er nødt til at sikre sig, at man laver reel ledelse med alt, hvad det indebærer, så offentlige ledere ikke kun skal sidde og administrere regler og bureaukrati. De skal have et reelt ledelsesrum, og det har offentlige ledere haft for lidt, er vores opfattelse,« siger hun.

I sidste uge fremlagde regeringen udspillet ’En offentlig sektor rustet til fremtiden’, der har til formål at øge medarbejdertrivslen og styrke ledelsen i den offentlige sektor.

Udspillet indeholder 22 initiativer, herunder at nedbringe sygefraværet og løfte ledelseskvaliteten ved blandt andet at etablere et nyt såkaldt rejsehold, der skal rådgive arbejdspladser i hele landet.

Fagbevægelsens nye hovedorganisation har proklameret, at den vil sætte ind over for dårligt psykisk arbejdsmiljø det kommende år. De taler blandt andet for at lave en særskilt bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø. Det er også en af anbefalingerne fra regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljøindsatsen.

»Vi har en masse bekendtgørelser omkring fysisk arbejdsmiljø, mens vi ingen klare rammer og lovgivning har om psykisk arbejdsmiljø. Derfor foreslår vi, at der netop skal komme en bekendtgørelse om det psykiske arbejdsmiljø, så det bliver meget klarere, hvordan og hvad der skal forebygges,« siger Morten Skov Christiansen.

Dansk Arbejdsgiverforening har sammen med fagbevægelsen været med til at anbefale en bekendtgørelse. Men Pernille Knudsen påpeger, at der er stor forskel på, om det er en institution med kriminelle unge, en industrivirksomhed, et hospital eller en børnehave.

»Én indsats, der skal favne alt det, er svært at forudse. Jeg tror, at man skal tage et kæmpe ansvar på den enkelte arbejdsplads og finde ud af, hvad der skal gøres der. Den mere håndholdte lokale indsats er for os at se meget central.«

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) anerkender, at der er stor forskel på brancher og sektorer, når det kommer til arbejdsmiljøudfordringer. Derfor mener han heller ikke, at indsatsen på området skal være »one size fits all«.

»Vores arbejdsmiljøindsats skal kunne tage højde for, at forskellige brancher har forskellige arbejdsmiljøproblemer. Og her er der efter min mening potentiale for et endnu mere målrettet tilsyn. Det er også noget, som Ekspertudvalget for arbejdsmiljø har anbefalet. Og det forhandler vi netop nu om, og jeg forventer, vi får en aftale i løbet af foråret,« skriver han i et svar til Information.

Et mere målrettet tilsyn betyder dog ikke, at han mener, at der skal føres færre tilsyn i den private sektor, selv om det offentlige får flere påbud om psykisk arbejdsmiljø. Det skyldes, at når Arbejdstilsynet går på risikobaserede tilsyn, så kontrollerer de både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

»Og lad der ikke være tvivl om, at jeg tager både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø meget alvorligt.«

Regeringen har afsat 145 mio. kr. til at nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor og lanceret en pakke på området. Den indeholder blandt andet 100 mio. kr. til målrettede indsatser i de dele af den offentlige sektor, som er præget af særligt belastet arbejdsmiljø eller højt sygefravær.

»Arbejdstilsynet har desuden fået bedre redskaber til at tale med de ansatte og afdække problemer i det psykiske arbejdsmiljø, ligesom Arbejdstilsynet har fået mulighed for at træffe afgørelser om alle typer krænkende handlinger, der har en sundheds- og sikkerhedsmæssig risiko,« afslutter beskæftigelsesministeren.

For Nadia Priis Ludvigsen har arbejdspresset som socialrådgiver betydet, at hun i lange perioder er gået hjem efter arbejde og har tænkt på alt det, hun ikke nåede: »Jeg er gået hjem med dårlig samvittighed hver evig eneste dag, fordi jeg ved, at jeg kunne have gjort mere,« siger hun.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
Eva Schwanenflügel og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heldigvis har man ikke afskaffet arbejdstilsynet (endnu)
Jeg kan huske, at når de havde været der, så var tilliden til fremtiden lidt større.

Det er nu ikke lige sådan at sammenligne det private og det offentlige, fostår ikke at man kan tro det. Større enheder ud fra et reglement i det offentlige, betydelige nedskæringer og øgede krav til medarbejderne uden en ledelse, der har noget større ansvar eller metoder til at håndtere evt. problemer.
Det private arbejdsmarked forlanger et større ansvar i dagligdagen og er ofte bundet op på en produktion, hvor resultaterne hele tiden skal følges.
Det er der sjældent plads eller krav til i det offentlige.

Det er altså ikke noget man virkelig kan sammenligne. At tro på forandringer og at regeringen kan ændre fakta er altså en gøgeunge.
Sløseri med tilsyn og kontrol i det hele taget foregår oftere i dag, egenkontrol! - Hvis jeg skulle have et nyt arbejde, så ville jeg nok vælge den private sektor.

Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar