Læsetid: 4 min.

Byretten underkendte forklaringer fra Politiken om PET-bog

Nej, Politiken var ikke i sin gode ret til at overtræde et forbud mod offentliggørelse af bogen ’Syv år for PET’ tilbage i oktober 2016. Bladhuset og chefredaktøren skal foruden sagsomkostninger sammenlagt betale bøder på 150.000 kroner
Chefredaktør for Politiken Christian Jensen med sin advokat Martin Dahl Pedersen ankommer i november 2018 til retsmøde om sagen om udgivelsen af bogen ’Syv år for PET – Jakob Scharfs tid’. I går blev JP/Politiken A/S og Christian Jensen idømt bøder på i alt 150.000 kr. for overtrædelse af et forbud mod offentliggørelse af bogen. 

Chefredaktør for Politiken Christian Jensen med sin advokat Martin Dahl Pedersen ankommer i november 2018 til retsmøde om sagen om udgivelsen af bogen ’Syv år for PET – Jakob Scharfs tid’. I går blev JP/Politiken A/S og Christian Jensen idømt bøder på i alt 150.000 kr. for overtrædelse af et forbud mod offentliggørelse af bogen. 

Miriam Dalsgaard

19. januar 2019

I en privat straffesag dømte retsformand Mette Undall-Behrend fra Københavns Byret fredag sammen med to meddommere JP/Politiken A/S og Politikens chefredaktør Christian Jensen en bøde hver for at have overtrådt et forbud mod offentliggørelse af journalist Morten Skjoldagers bog Syv år for PET – Jakob Scharfs tid i en særsektion til Politiken søndag den 9. oktober 2016. Desuden havde Politiken i ca. 48 timer gjort særsektionen med den forbudte bog offentlig tilgængelig på sin hjemmeside.

Foruden bøderne på henholdsvis 100.000 kroner og 50.000 kroner skal bladhuset og chefredaktøren også betale sagens omkostninger på i alt 60.000 kroner.

Dermed underkendte byretten på den ene side fuldstændigt de argumenter, som bladhuset og chefredaktøren havde fremført under sagen, men på den anden side gav de tre dommere ikke PET medhold i, at overtrædelsen var så alvorlig en forbrydelse, at det burde føre til fængselsstraf eller en bøde på adskillige millioner kroner.

»Denne sag omhandler alene, hvorvidt de sagsøgte kan pålægges strafansvar for overtrædelse af det forbud (som blev nedlagt over for bladhuset ved en kendelse fra Københavns Byret den 8. oktober 2016, red.),« skriver retten i sin begrundelse.

Derfor er det uden betydning for afgørelsen af sagen, om bogen faktisk indeholdt fortrolige oplysninger eller ej. Det spørgsmål afgøres først næste fredag i en parallel sag, der er rejst mod Jakob Scharf, der var øverste chef for PET i syv år og en hovedkilde til bogen.

Christian Jensens forklaring

Da Christian Jensen blev afhørt under sagen i november, forklarede han, at han ikke opfattede forbuddet som gældende for Politiken, men derimod for Ekstra Bladet, som allerede havde offentliggjort uddrag fra bogen.

Og selv om JP/Politiken A/S havde kæret byrettens forbud, valgte Christian Jensen at offentliggøre bogen i sin helhed, fordi »det var vigtigt at informere Politikens læsere om baggrunden« for samfundsdebatten om Danmarks håndtering af terrortruslen.

»Det var ikke hans opgave at forhindre Jakob Scharf i at fortælle om sin tid hos Politiets Efterretningstjeneste,« som han er citeret for i dommen.

Efter at have læst bogen, som Politiken havde modtaget som anmeldereksemplar, mente Christian Jensen også, som han forklarede i retten, at »der ikke var væsentlige nye oplysninger«, hvorfor det var »vigtigt at offentliggøre bogen, der forsøgte at perspektivere en periode, der forandrede Danmark«.

Da Politiken bragte særsektionen med den forbudte bog, skrev Christian Jensen i en introduktion, at med forbuddet »anfægtes basale frihedsrettigheder, og PET efterlader sammen med Københavns Byret et demokratisk problem«, fordi offentligheden »fratages« muligheden for at føre en samfundsdebat på baggrund af en bog, der »lødigt og nøgternt« føjede nye perspektiver til den nyere danmarkshistorie.

Ingen særret til pressen

Under retssagen argumenterede bladhusets advokat Martin Dahl Petersen for, at praksis fra den Europæiske Menneskeretsdomstol tillægger pressen udvidet ytringsfrihed bl.a. i lyset af pressens særlige rolle som samfundets »public watchdog«.

Hvis der lovligt skal gøres indgreb i ytringsfriheden efter Den Europæiske Menneskeretskonventions artikel 10, skal en række betingelser være opfyldt, men PET havde ikke påvist, at disse betingelser var opfyldt.

Byretten fejer i dommen advokatens argumentation til side ved at henvise til, at Østre Landsret – under sin behandling af forbuddet – havde vurderet, at betingelserne var opfyldt.

Således fandt landsretten det sandsynliggjort, at bogen indeholdt oplysninger, som var fortrolige af hensyn til statens sikkerhed, at bladhusets adfærd nødvendiggjorde et forbud, og at PET’s muligheder for at opnå sin ret ville forspildes, hvis forbuddet skulle afvente en endelig retlig afgørelse.

De tre byretsdommere tilføjer, at »selv om der var tale om oplysninger af offentlig interesse, findes disse ikke at være af en sådan karakter, at hensynet til den offentlige debat på det pågældende tidspunkt kunne veje tungere end hensynet til at afvente domstolenes afgørelse af sagen«. Og derfor er Menneskeretskonventionens artikel 10 ikke til hinder for, at de sagsøgte kan pålægges strafansvar »for den skete overtrædelse af forbuddet«.

Bøder – ikke fængsel

Selv om PET’s advokat under sagen havde talt for en bøde på »ikke under 15 millioner kroner« samt fire måneders fængsel eller subsidiært en bøde af betydeligt omfang, bl.a. fordi bladhuset havde en »økonomisk og image-markedsføringsmæssig interesse« i at bringe den forbudte bog, fulgte byretten ikke PET på dette punkt.

Christian Jensen havde under sin afhøring afvist, at image-markedsføring indgik i hans overvejelser, fordi Politiken ikke ønsker »at have et image som en avis, der bryder loven«.

Oplaget på den pågældende søndagsavis var heller ikke forhøjet, omend løssalget denne søndag havde været ca. 4.000 højere end normalt. Med en avance på syv kroner til forhandleren var der altså med en stykpris på 37 kroner en meromsætning til bladhuset den pågældende søndag på ca. 120.000 kroner.

Om størrelsen af eventuel bødestraf henviste bladhusets advokat under retssagen til, at den normale bødestørrelse »for tilsvarende sager« var på 10-20.000 kroner. Kun i en enkelt sag var der tidligere givet en bøde på 50.000 kroner.

Byretten begrunder ikke nærmere, hvorfor bøderne skal være på 100.000 kroner til bladhuset og 50.000 kroner til Christian Jensen andet end, at det er »passende skønsmæssigt«. Og som dommerne tilføjer:

»De fastsatte straffe« findes »ikke at udgøre et uproportionalt indgreb i de sagsøgtes ret til ytringsfrihed«.

JP/Politikens Hus A/S og Christian Jensen vil ifølge Ritzau ikke anke bøderne. Administrerende direktør Stig Kirk Ørskov i JP/Politikens Hus og Christian Jensen fortæller i en pressemeddelelse, at de ikke ser nogen grund til at tage sagen til landsretten.

»Nu har denne sag verseret i over to år. Vi mener ikke, at det har noget formål at lade den fortsætte i retssystemet,« udtaler de.

PET meddelte senere fredag, at efterretningstjenesten har valgt at anke dommen til landsretten med krav om en strengere straf.

»Særligt i lyset af de hensyn, der blev søgt beskyttet ved forbuddet, er det for PET afgørende, at straffen fastsættes til et niveau, der virker præventivt, og som sikrer, at der ikke kan spekuleres i, om det kan betale sig at overtræde et forbud,« skriver PET i en mail til Ritzau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ulrik Dahlin

Det lyder rimeligt nok, at PET vil anke til Landsretten med krav om skærpelse.

Kr. 50.000 er håndører for en chefredaktør fra Politiken - 1/4 månedsløn før skat sådan cirka.

100.000 i bøde til Danmarks største mediehus er helt til grin.
JP/Politiken A/S tjener direkte penge på forbrydelsen, idet nettooverskuddet på det øgede løssalg udgjorde kr. 120.000 - så de griner hele vejen hen til banken.